Terminstråd - alle er velkomne :)

[twinkle]

Panodiler - en sjælden gang - er det ok? Har verdens største hovedpine, men kvier mig ved at tage noget mod det..

Du må tage det smertestillende er starter med p, så Panodil er Pinex er helt ok.

Og så vil jeg også sige, at det er bedre at tage lidt smertestillende, end at gå og have ondt

[Buller]

Jeg har passet på med paracetamol under graviditeten også. Selv om de siger det er ok, endnu.

Ny forskning viser at det måske kan kobles sammen med adhd hos børn.

Men lidt kan man vist godt. Der er bare ikke nødvendigvis frit slag som det har lydt i anbefalingerne.

[Klummerlig]

9+0 i dag og glæder mig til at få tid til nakkefoldscanning. Jeg vil prøve at få rykket den til en tid i uge 11 da det er umuligt at skjule meget længere

[Little_Woman]

9+0 i dag og glæder mig til at få tid til nakkefoldscanning. Jeg vil prøve at få rykket den til en tid i uge 11 da det er umuligt at skjule meget længere

Jeg er også gættet af virkelig mange, tror jeg, på jobbet - min mave ser yderst suspekt ud og jeg arbejder sammen med en masse sundhedsplejersker, så... jeg tror ikke de bliver overraskede! Omvendt har jeg jo ikke en partner, så det er knap så oplagt - men vommen taler sit tydelige sprog

Mine chefer ved det godt, jeg fortalte det til dem i mandags - derved godt jeg har været i behandling, så det er ikke specielt hemmeligt for dem.

[Mi55y]

Mht. smertestillende var jeg forbi lægen, fordi jeg døjede med hovedpine on/off i en hel uge. Jeg fik målt blodtrykket, som lå fint - faktisk lidt under normalen. Fik at vide, at havde jeg ikke mulighed for lige at lægge mig, så kunne jeg sagtens tage et par panodiler i spidsbelastningsperioder, som f.eks. når jeg er på arbejde (skærmarbejde). Men hvis hovedpinen var konstant over flere dage, så skulle jeg undersøges nærmere. Jeg endte med at tage et par panodiler en enkelt gang, og ellers klarede jeg mig, da jeg heller ikke er for vild med det.

[Aquadorable]

Jeg er jo så en af dem, der har været tvunget til at spise relativt meget smertestillende gennem graviditeten. Har i perioder på 2-4 dage i træk spist Panodil hver sjette time.

Hver gang har jeg været meget ked af at skulle gøre det, men vil så sige, at sundhedspersonalet aldrig har sagt andet, end at det har været helt fint. Som en jordemoder sagde til mig; din baby har ikke godt af, at du har ondt. Det prøver jeg at holde fast i, når tvivlen om mit indtag af smertestillende overmander mig.

[girl_beat]

Min krop kører sådan et lidt mærkeligt hver-anden-dag-system

Hver anden dag har jeg hel normal energi (eller mere), er ikke oppustet, føler mig ikke tung i kroppen, og kan faktisk blive lidt i tvivl om jeg nu også ER gravid... De andre hver anden dag er jeg mega træt, maven er oppustet, jeg føler mig tung/doven og har behov for at hvile på sofaen efter arbejde. Det er altså lidt underligt Men man tilpasser sig jo, så nu prøver vi nogenlunde at arrangere sociale aftaler, gøremål osv. på de friske dage og holde lidt igen med aktiviteten på de sløve

[Neenah]

Jeg var en tur omkring lægen i går - den der tyngdefornemmelse gør mig fortsat lidt urolig, så jeg tog en hjemmetest for UVI hvor jeg bongede totalt ud på leukocytterne. Men der er ingen blærebetændelse, siger svarene.

Lægen var mega sød og forstående, og kunne godt høre at jeg bare var bekymret førstegangsgravid, så hun tilbød at kigge efter for at se hvordan livmodermunden så ud - men det gjorde så mega nas at hun overhovedet ikke kunne komme til. Jeg reagerede totalt per refleks, da hun prøvede at få værktøjet ind, at jeg bare rykkede væk fra hende med et skrig. Hun mente dog at jeg godt kunne have noget svamp, så jeg har fået stikpiller til de næste dage - jeg tog den første i går.

Men nu svier det bare lidt down under, tyngdefornemmelsen er der stadig (og kommer nu endnu tidligere på dagen) og jeg har fået nogle let smertefulde stik i maven, synes jeg. Jeg aner ikke hvad der foregår, men der er vel ikke andet at gøre end at se det an?

[Aquadorable]

Jeg var en tur omkring lægen i går - den der tyngdefornemmelse gør mig fortsat lidt urolig, så jeg tog en hjemmetest for UVI hvor jeg bongede totalt ud på leukocytterne. Men der er ingen blærebetændelse, siger svarene.

Lægen var mega sød og forstående, og kunne godt høre at jeg bare var bekymret førstegangsgravid, så hun tilbød at kigge efter for at se hvordan livmodermunden så ud - men det gjorde så mega nas at hun overhovedet ikke kunne komme til. Jeg reagerede totalt per refleks, da hun prøvede at få værktøjet ind, at jeg bare rykkede væk fra hende med et skrig. Hun mente dog at jeg godt kunne have noget svamp, så jeg har fået stikpiller til de næste dage - jeg tog den første i går.

Men nu svier det bare lidt down under, tyngdefornemmelsen er der stadig (og kommer nu endnu tidligere på dagen) og jeg har fået nogle let smertefulde stik i maven, synes jeg. Jeg aner ikke hvad der foregår, men der er vel ikke andet at gøre end at se det an?

Det lyder ikke særlig rart Jeg oplevede selv den der tyngdefornemmelse, da jeg var omkring halvvejs, og det var blærebetændelse. Men jeg har også hørt mange have det, uden det betød noget som helst.

[billiebean]

Jeg var en tur omkring lægen i går - den der tyngdefornemmelse gør mig fortsat lidt urolig, så jeg tog en hjemmetest for UVI hvor jeg bongede totalt ud på leukocytterne. Men der er ingen blærebetændelse, siger svarene.

Lægen var mega sød og forstående, og kunne godt høre at jeg bare var bekymret førstegangsgravid, så hun tilbød at kigge efter for at se hvordan livmodermunden så ud - men det gjorde så mega nas at hun overhovedet ikke kunne komme til. Jeg reagerede totalt per refleks, da hun prøvede at få værktøjet ind, at jeg bare rykkede væk fra hende med et skrig. Hun mente dog at jeg godt kunne have noget svamp, så jeg har fået stikpiller til de næste dage - jeg tog den første i går.

Men nu svier det bare lidt down under, tyngdefornemmelsen er der stadig (og kommer nu endnu tidligere på dagen) og jeg har fået nogle let smertefulde stik i maven, synes jeg. Jeg aner ikke hvad der foregår, men der er vel ikke andet at gøre end at se det an?

Jeg havde et par dage omkring uge 22-23, hvor jeg havde tyngdefornemmelse og panikkede lidt. Jeg skrev til en jordemoder, som sagde, det sandsynligvis er området dernede, som hæver op pga øget blodtilstrømning. Keg havde dog også gået en hel del mere end jeg nok burde i de dage. Det gik i sig selv igen.

[Neenah]

Jeg var en tur omkring lægen i går - den der tyngdefornemmelse gør mig fortsat lidt urolig, så jeg tog en hjemmetest for UVI hvor jeg bongede totalt ud på leukocytterne. Men der er ingen blærebetændelse, siger svarene.

Lægen var mega sød og forstående, og kunne godt høre at jeg bare var bekymret førstegangsgravid, så hun tilbød at kigge efter for at se hvordan livmodermunden så ud - men det gjorde så mega nas at hun overhovedet ikke kunne komme til. Jeg reagerede totalt per refleks, da hun prøvede at få værktøjet ind, at jeg bare rykkede væk fra hende med et skrig. Hun mente dog at jeg godt kunne have noget svamp, så jeg har fået stikpiller til de næste dage - jeg tog den første i går.

Men nu svier det bare lidt down under, tyngdefornemmelsen er der stadig (og kommer nu endnu tidligere på dagen) og jeg har fået nogle let smertefulde stik i maven, synes jeg. Jeg aner ikke hvad der foregår, men der er vel ikke andet at gøre end at se det an?

Det lyder ikke særlig rart Jeg oplevede selv den der tyngdefornemmelse, da jeg var omkring halvvejs, og det var blærebetændelse. Men jeg har også hørt mange have det, uden det betød noget som helst.

Det har jeg nemlig også, så jeg prøver bare på at berolige mig selv. Jeg spurgte specifikt til md om hun kunne se hvor lang livmoderhalsen var, og der var svaret at der var god lang fødselskanal, så det prøver jeg bare at holde fast i.

Jeg har også taget konsekvensen og meldt mig ud af terminsgruppen på Facebook. Mentalt kan jeg bare ikke holde til at det går galt for andre, for så bliver jeg så urolig for at det også kan ske for mig. Jeg tror det er godt for mig ikke at være en del af.

[Neenah]

Jeg var en tur omkring lægen i går - den der tyngdefornemmelse gør mig fortsat lidt urolig, så jeg tog en hjemmetest for UVI hvor jeg bongede totalt ud på leukocytterne. Men der er ingen blærebetændelse, siger svarene.

Lægen var mega sød og forstående, og kunne godt høre at jeg bare var bekymret førstegangsgravid, så hun tilbød at kigge efter for at se hvordan livmodermunden så ud - men det gjorde så mega nas at hun overhovedet ikke kunne komme til. Jeg reagerede totalt per refleks, da hun prøvede at få værktøjet ind, at jeg bare rykkede væk fra hende med et skrig. Hun mente dog at jeg godt kunne have noget svamp, så jeg har fået stikpiller til de næste dage - jeg tog den første i går.

Men nu svier det bare lidt down under, tyngdefornemmelsen er der stadig (og kommer nu endnu tidligere på dagen) og jeg har fået nogle let smertefulde stik i maven, synes jeg. Jeg aner ikke hvad der foregår, men der er vel ikke andet at gøre end at se det an?

Jeg havde et par dage omkring uge 22-23, hvor jeg havde tyngdefornemmelse og panikkede lidt. Jeg skrev til en jordemoder, som sagde, det sandsynligvis er området dernede, som hæver op pga øget blodtilstrømning. Keg havde dog også gået en hel del mere end jeg nok burde i de dage. Det gik i sig selv igen.

Det er rart at høre at det er holdt op igen. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan overskue tanken om at skulle gå med det her indtil september - det er virkelig ubehageligt at det bare føles som at blive skrællet op fra neden.

[Aquadorable]

Jeg var en tur omkring lægen i går - den der tyngdefornemmelse gør mig fortsat lidt urolig, så jeg tog en hjemmetest for UVI hvor jeg bongede totalt ud på leukocytterne. Men der er ingen blærebetændelse, siger svarene.

Lægen var mega sød og forstående, og kunne godt høre at jeg bare var bekymret førstegangsgravid, så hun tilbød at kigge efter for at se hvordan livmodermunden så ud - men det gjorde så mega nas at hun overhovedet ikke kunne komme til. Jeg reagerede totalt per refleks, da hun prøvede at få værktøjet ind, at jeg bare rykkede væk fra hende med et skrig. Hun mente dog at jeg godt kunne have noget svamp, så jeg har fået stikpiller til de næste dage - jeg tog den første i går.

Men nu svier det bare lidt down under, tyngdefornemmelsen er der stadig (og kommer nu endnu tidligere på dagen) og jeg har fået nogle let smertefulde stik i maven, synes jeg. Jeg aner ikke hvad der foregår, men der er vel ikke andet at gøre end at se det an?

Jeg havde et par dage omkring uge 22-23, hvor jeg havde tyngdefornemmelse og panikkede lidt. Jeg skrev til en jordemoder, som sagde, det sandsynligvis er området dernede, som hæver op pga øget blodtilstrømning. Keg havde dog også gået en hel del mere end jeg nok burde i de dage. Det gik i sig selv igen.

Det er rart at høre at det er holdt op igen. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan overskue tanken om at skulle gå med det her indtil september - det er virkelig ubehageligt at det bare føles som at blive skrællet op fra neden.

Jeg tror ikke, du kommer til at have det sådan her hele vejen igennem. Livmoderen vokser i ryk, og baby flytter sig også rundt, hvilket kan betyde noget for, hvor tungt det hele føles. Så med al sandsynlighed går det væk igen

[Mi55y]

Min mave er begyndt at være lidt i vejen allerede. Hver gang jeg lige skal samle noget op fra gulvet eller bunden af bilen i siddende stilling, får jeg på ubehagelig vis klemt maven mod lårene. Hvornår mon man vænner sig til, at det ikke lige er alle stillinger, der er hensigtsmæssige længere!? Kæresten plejer også altid at ligge med hovedet på min mave i sofaen, men det er altså heller ikke så rart mere. Men hvad, jeg kan jo ligeså godt vænne mig til det. I det mindste kan jeg stadig ligge i yndlingssovestillingen - halvt på siden, halvt på maven med det nederste ben strakt og det øverste bøjet og trukket op under mig. Forudser dog god brug af BBHugme-puden, som allerede er testet ved en lur på sofaen. Mon man kan vænne sig af med at sove med sådan en igen?

[billiebean]

Jeg var en tur omkring lægen i går - den der tyngdefornemmelse gør mig fortsat lidt urolig, så jeg tog en hjemmetest for UVI hvor jeg bongede totalt ud på leukocytterne. Men der er ingen blærebetændelse, siger svarene.

Lægen var mega sød og forstående, og kunne godt høre at jeg bare var bekymret førstegangsgravid, så hun tilbød at kigge efter for at se hvordan livmodermunden så ud - men det gjorde så mega nas at hun overhovedet ikke kunne komme til. Jeg reagerede totalt per refleks, da hun prøvede at få værktøjet ind, at jeg bare rykkede væk fra hende med et skrig. Hun mente dog at jeg godt kunne have noget svamp, så jeg har fået stikpiller til de næste dage - jeg tog den første i går.

Men nu svier det bare lidt down under, tyngdefornemmelsen er der stadig (og kommer nu endnu tidligere på dagen) og jeg har fået nogle let smertefulde stik i maven, synes jeg. Jeg aner ikke hvad der foregår, men der er vel ikke andet at gøre end at se det an?

Det lyder ikke særlig rart Jeg oplevede selv den der tyngdefornemmelse, da jeg var omkring halvvejs, og det var blærebetændelse. Men jeg har også hørt mange have det, uden det betød noget som helst.

Det har jeg nemlig også, så jeg prøver bare på at berolige mig selv. Jeg spurgte specifikt til md om hun kunne se hvor lang livmoderhalsen var, og der var svaret at der var god lang fødselskanal, så det prøver jeg bare at holde fast i.

Jeg har også taget konsekvensen og meldt mig ud af terminsgruppen på Facebook. Mentalt kan jeg bare ikke holde til at det går galt for andre, for så bliver jeg så urolig for at det også kan ske for mig. Jeg tror det er godt for mig ikke at være en del af.

Jeg meldte mig også først ind i Facebook terminsgruppen da jeg var i slutningen af 2. trimester af samme årsager. Krydser fingre for det går i sig selv