Hjælp

Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 198
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 110
Likede indlæg: 773

Re: Hjælp

Indlægaf Whydontyouandi » 16. mar 2018, 08:23

Nogen gode råd til at komme videre herfra?

Jeg ved godt, det kun var i forgårs, jeg gennemførte den medicinske abort, men føler jeg er nede i et sort hul, der er dybere end efter de andre aborter.
Tænker hele tiden på tiden inden den dårlige scanning - hvor glade og optimistiske, min kæreste og jeg var. Nu føles drømmen om familie ekstremt langt væk, længere væk end nogensinde.
Rigtig mange tanker om det nogensinde vil lykkes. Prognosen for at gennemføre en graviditet og få et sundt, raskt barn ser ikke særlig god ud, når man har haft fire aborter i streg. Selvfølgelig er der et lille håb om, at enheden for gentagne graviditetstab kan hjælpe os, men som de sagde, kom 1/3 af parrene aldrig "videre", fik aldrig et levende barn.

I dag har jeg bestilt bogen 'Bliv gravid' af Nanna Stiegel, fordi jeg tænkte, at det ikke kunne skade min krop at spise mere antiinflammatorisk og "helende". Jeg ved godt, vi nok skal have hjælp til at blive gravid en femte gang, men derfor kan man jo godt hjælpe kroppen på vej. Det ene øjeblik synes jeg, det er en super ide, det næste tænker jeg, at jeg er sådan en desperat, på randen af sammenbrud-kvinde, der hænger i med neglene i hvad som helst, der giver et glimt af håb.
0
Brugeravatar
Flix
Indlæg: 140
Tilmeldt: 22. aug 2016, 19:48
Kort karma: 19
Likede indlæg: 250

Re: Hjælp

Indlægaf Flix » 16. mar 2018, 08:54

Whydontyouandi skrev:Nogen gode råd til at komme videre herfra?

Jeg ved godt, det kun var i forgårs, jeg gennemførte den medicinske abort, men føler jeg er nede i et sort hul, der er dybere end efter de andre aborter.
Tænker hele tiden på tiden inden den dårlige scanning - hvor glade og optimistiske, min kæreste og jeg var. Nu føles drømmen om familie ekstremt langt væk, længere væk end nogensinde.
Rigtig mange tanker om det nogensinde vil lykkes. Prognosen for at gennemføre en graviditet og få et sundt, raskt barn ser ikke særlig god ud, når man har haft fire aborter i streg. Selvfølgelig er der et lille håb om, at enheden for gentagne graviditetstab kan hjælpe os, men som de sagde, kom 1/3 af parrene aldrig "videre", fik aldrig et levende barn.

I dag har jeg bestilt bogen 'Bliv gravid' af Nanna Stiegel, fordi jeg tænkte, at det ikke kunne skade min krop at spise mere antiinflammatorisk og "helende". Jeg ved godt, vi nok skal have hjælp til at blive gravid en femte gang, men derfor kan man jo godt hjælpe kroppen på vej. Det ene øjeblik synes jeg, det er en super ide, det næste tænker jeg, at jeg er sådan en desperat, på randen af sammenbrud-kvinde, der hænger i med neglene i hvad som helst, der giver et glimt af håb.


Det er så urimeligt, det I går igennem, og jeg sender dig det længste og varmeste knus.
Vi har selv været på vej i behandling, da det så alligevel lykkedes, så jeg kender til nogle af tankerne om fremtiden, om man på et tidspunkt skal til at indstille sig på aldrig at blive mor. Og det er så forbandet hårdt.
Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt at ændre i kosten eller gøre andre tiltag, du tror på kan hjælpe jer lidt på vej. I det hele taget bare GØRE noget, så I ikke bare står på sidelinjen og venter på, at andre tager over, for det er ikke til at holde ud.
Giv dig selv lov til at være desperat og klynge dig til håbet. Det er helt ok at være sårbar og trist i din situation, så det skal have lov til at fylde, også i samtaler med andre og her på debatten. For det fylder altså bare alt, når man så gerne bare vil have det barn og helst lige nu!

Og husk så, at hvis 1/3 ikke får et barn, så er der altså 2/3 der gør. I har stadig en rigtig god chance for at det lykkes. Jeg krydser alt for at det gør!
1
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4349
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10661

Re: Hjælp

Indlægaf BlueBunny » 16. mar 2018, 09:06

Whydontyouandi skrev:Nogen gode råd til at komme videre herfra?

Jeg ved godt, det kun var i forgårs, jeg gennemførte den medicinske abort, men føler jeg er nede i et sort hul, der er dybere end efter de andre aborter.
Tænker hele tiden på tiden inden den dårlige scanning - hvor glade og optimistiske, min kæreste og jeg var. Nu føles drømmen om familie ekstremt langt væk, længere væk end nogensinde.
Rigtig mange tanker om det nogensinde vil lykkes. Prognosen for at gennemføre en graviditet og få et sundt, raskt barn ser ikke særlig god ud, når man har haft fire aborter i streg. Selvfølgelig er der et lille håb om, at enheden for gentagne graviditetstab kan hjælpe os, men som de sagde, kom 1/3 af parrene aldrig "videre", fik aldrig et levende barn.

I dag har jeg bestilt bogen 'Bliv gravid' af Nanna Stiegel, fordi jeg tænkte, at det ikke kunne skade min krop at spise mere antiinflammatorisk og "helende". Jeg ved godt, vi nok skal have hjælp til at blive gravid en femte gang, men derfor kan man jo godt hjælpe kroppen på vej. Det ene øjeblik synes jeg, det er en super ide, det næste tænker jeg, at jeg er sådan en desperat, på randen af sammenbrud-kvinde, der hænger i med neglene i hvad som helst, der giver et glimt af håb.


Jeg ville fokusere på de 66% som får et barn. Det er da meget! Og det må være dem som fortsætter.
Så set det som en hård indsats der bærer frugt til sidst. Som en sportsudøver der træner til Olympiaden. Det ER hårdt. Men det er det hele værd.

Jeg håber I har plads i jeres forhold til op og nedture, for partneren er den vigtigste. I har altid hinanden. Husk det. Vær gode mod hinanden. Husk kærligheden. Og husk at der er mange MANGE år at give af.

:ae:
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Klummerlig
Indlæg: 291
Tilmeldt: 2. apr 2017, 16:19
Kort karma: 97
Likede indlæg: 581

Re: Hjælp

Indlægaf Klummerlig » 16. mar 2018, 09:11

Min erfaring er at man også skal give sig selv plads til at være trist. Det ER et tab selv om det ikke er ret langt henne. Og man når at gøre sig forhåbninger og forestillinger og give sig lov til at glæde sig.
Bagefter abort føler man måske at man skal være stærk og ikke må være så ked af det men jeg synes det har været rigtigt og godt for mig at græde rigtigt igennem og være gal og frustreret og have nogle nede-dage og tillade sig at sørge.
Min kæreste er vist uenig men jeg kunne mærke det gav Los for mig da jeg tillod mig selv at råbe og skrige
0
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 3417
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 332
Likede indlæg: 4382

Re: Hjælp

Indlægaf billiebean » 16. mar 2018, 09:49

Jeg gjorde i hvert fald den fejl efter vores abort at underkende, hvor hårdt det slog mig ud. Tilbage på arbejde, opstarte nyt projekt, bam bam bam. Og så crashede jeg fuldstændig. Tankerne om hvorvidt det nogensinde ville lykkedes spillede en voksende og enorm rolle og alle tankerne om hvordan jeg/vi selv kunne påvirke udfaldet spillede også en stor rolle. Vekslede mellem at tænke at jeg skulle gøre alt hvad jeg kunne og så at forsøge at slippe kontrollen fuldstændig og stole på lægerne. Og oven over det hele :Hvor meget kan man egentlig holde til uden at vide, om investeringen giver et afkast?

Men jeg vil alligevel gentage mit sidste indlæg og sige, at såfremt dette er den første ivf-runde og I endnu ikke er blevet undersøgt på kryds og tværs så behandlingen tager forbehold for eventuelle årsager til de gentagne aborter, så er der altså plads til forsigtig optimisme.
Jeg kunne også fortælle dig om vores 4 år lange rejse fra gentagne sædprøver med lige præcis 0 sædceller, over genetiske tests og operative indgreb til det barn, der ligger og sparker i min mave nu, men det er ikke helt samme boldgade. Teknologien kan bare gøre rigtig mange imponerende ting i dag <3
0
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 198
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 110
Likede indlæg: 773

Re: Hjælp

Indlægaf Whydontyouandi » 16. mar 2018, 12:00

I giver mig sgu en lille smule håb ... trods alt.

Og jeg kan mærke, at denne gang "kan" jeg ikke bare overlade kontrollen til lægerne. Selv om en del af mig helst bare vil kaste mig bagover og lade dem udrede aborterne og nærmest "tage ansvaret" for at det ikke vil lykkes ...
Men jeg har brug for at mærke, jeg har kontrol med et eller andet. At jeg gør NOGET det næste halve år andet end at trille tommelfingre og bare venter ...

Så har lige booket et kort forløb hos Nanna Stigel til at få hjælp med at få styr på min endometriose og samtidig få hendes hjælp til at støtte op om fertiliteten; at skabe et kropsligt miljø som er optimalt i forhold til at få et barn. Det bliver vigtigt for mig hele tiden at huske på, at selv om det nok er min krop, der afstøder graviditeterne, så skal jeg ikke bebrejde den, men være god mod den. Altså så det ikke bliver en rejse ud i at give kroppen endnu mere ansvar og skyld, end jeg har pålagt den i forvejen.
Men at give den de bedste betingelser for at tage godt imod den behandling, man forhåbentlig kan tilbyde os til efteråret.

Tak for jeres ord. <3
5
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Re: Hjælp

Indlægaf Æble » 18. mar 2018, 07:56

Ja ligenu er du i ingenmandsland og der er langt til målet. Du er også lige blevet slået tilbage til start. Så helt naturligt at du har det som du har det.

Forstår så godt det behov for at gøre noget. Jeg googlede nettet tynd og købte mig fattig i kosttilskud. Synes bare du skal give efter for det behov, det kan ikke skade at tage sådan et forløb, tværtimod.

Tænk på, at du med 66% sandsynlighed får dit drømmebarn. Det er gode odds, dem ville man da gerne satse opsparingen på. :gogo:
2
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 198
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 110
Likede indlæg: 773

Re: Hjælp

Indlægaf Whydontyouandi » 19. mar 2018, 09:30

[Læssen af]

Det går op og ned her.
Skulle egentlig være startet på arbejde i dag, men har været vågen i nat med mange smerter fra underlivet. Min endometriose fucker, så alt fra navle og ned til nummi gør ondt 24/7 ... tager 2 x panodil, 2 x ipren, men det dækker ikke. Så ja, nu altså sygemeldt. I morgen til scanning for at se, om den medicinske abort har fået det hele med. Min kollega lød lidt træt af mig, da jeg ringede (jeg var også sygemeldt sidste uge), men jeg har det egentlig ok med at have sygemeldt mig alligevel. Jeg arbejder i vuggestue, og tunge løft og den slags ville min krop ikke holde til i dag.

Onsdag har jeg booket en samtale hos Nanna Stigel som start i et forløb, hvor hun skal hjælpe mig med kosten (men også all around) til at få min krop i en eller anden variant af balance, der er mere udholdelig end status quo.

Psykisk synes jeg, det er svært.
Har hele tiden tanker om hvor glade, vi var, da vi stadig troede på en blivende graviditet. Vi har talt meget om, at vi begge havde den dér fornemmelse af, at 'nu var det endelig vores tur' efter tre mislykkede graviditeter. Det føltes bare så rigtigt. Så det var et chok, da realiteterne gik op for os.
3
Brugeravatar
Muuh
Indlæg: 1333
Tilmeldt: 13. aug 2015, 08:31
Kort karma: 250
Likede indlæg: 3607

Re: Hjælp

Indlægaf Muuh » 22. mar 2018, 15:43

Hvordan går det med dig ?

Jeg håber du er ved at slippe af med alle smerterne og at din samtale med Nanna Stigel gik godt
2
Time is a great teacher, but unfortunately it kills all it's pupils
Brugeravatar
Whydontyouandi
Indlæg: 198
Tilmeldt: 30. jun 2016, 15:22
Kort karma: 110
Likede indlæg: 773

Re: Hjælp

Indlægaf Whydontyouandi » 4. apr 2018, 08:54

Tak søde Muuh :kys:

Det går bedre mentalt.
Jeg bløder stadig og er på smertestillende dagligt, men det er vist meget normalt efter en medicinsk abort (jeg har kun prøvet spontane ellers).

Mødet med Nanna Stigel gik fantastisk godt!! Hun er så dygtig, og jeg føler mig meget opmuntret! Vi har ikke opgivet håbet om at blive forældre en dag :genert: :preggo2:
4
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23137

Re: Hjælp

Indlægaf Aragorn » 29. apr 2018, 17:59

Whydontyouandi skrev:[Læssen af]

Det går op og ned her.
Skulle egentlig være startet på arbejde i dag, men har været vågen i nat med mange smerter fra underlivet. Min endometriose fucker, så alt fra navle og ned til nummi gør ondt 24/7 ... tager 2 x panodil, 2 x ipren, men det dækker ikke. Så ja, nu altså sygemeldt. I morgen til scanning for at se, om den medicinske abort har fået det hele med. Min kollega lød lidt træt af mig, da jeg ringede (jeg var også sygemeldt sidste uge), men jeg har det egentlig ok med at have sygemeldt mig alligevel. Jeg arbejder i vuggestue, og tunge løft og den slags ville min krop ikke holde til i dag.

Onsdag har jeg booket en samtale hos Nanna Stigel som start i et forløb, hvor hun skal hjælpe mig med kosten (men også all around) til at få min krop i en eller anden variant af balance, der er mere udholdelig end status quo.

Psykisk synes jeg, det er svært.
Har hele tiden tanker om hvor glade, vi var, da vi stadig troede på en blivende graviditet. Vi har talt meget om, at vi begge havde den dér fornemmelse af, at 'nu var det endelig vores tur' efter tre mislykkede graviditeter. Det føltes bare så rigtigt. Så det var et chok, da realiteterne gik op for os.


Hvad angår smerter, mener jeg at man i en periode på maksimalt 4 - 6 uger kan tage 800 mg ibuprofen. Hvis ikke der findes kontraindikationer.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.

Tilbage til "Graviditet"