FormerlyKnownAs skrev:Muuh skrev:Det har været og er sådan set stadig en hård omgang både fysisk og følelsesmæssigt, jeg har virkelig følt mig lost i det hele og har manglet en form for retningslinje eller bare et eller andet at gå ud fra, fra sygehusets siden. Ikke en eneste gang er jeg blevet spurgt indtil hvordan jeg havde det, sådan følelsesmæssigt og ligegyldigt om det var planlagt eller ej, så er det stadig et liv der er gået tabt.
Har egentlig følt mig fuldstændig overladt til mig selv, uden rigtig at vide hvad der skulle ske. Har følt at de fra sygehuset side hele tiden ser tiden an og tager det som det kommer og selvfølgelig er man nød til at handle ud fra hvad prøverne viser, men har manglet nogen der har guidet mig igennem det her.
Det forstår jeg søreme godt. Jeg synes at de hsr håndteret det meget ufint. Jeg har sgu ondt af dig, både ift at mangle prof. guide, men især at du går igennem det. Det er hårdt fysisk og mentalt
Hvis jeg kan gøre det mindste siger du til. Du må såmænd også gerne få mit nr hvis det kan hjælpe men en snak.
Hvor er du bare søde
Lige nu prøver jeg bare at holde mig selv oppe. Tror ikke rigtig jeg tillader mig selv, at blive ked af det.
Det har været sindssygt hårdt for min krop, jeg føler mig fuldstændig drænet og samtidig har jeg vild dårlig samvittighed over at jeg ikke rigtig har formået at lave alverdens herhjemme. Jeg har måtte melde ud til familien, at sønnens fødselsdag på søndag bare blir kaffe og kagemand fra bageren, da jeg simpelthen ikke kan overskue andet Det påvirker mig utrolig meget, da jeg jo egentlig ikke ønsker, at det skal gå udover min søn og jeg vil jo gerne fejre ham ordentligt, jeg har bare ikke energien til det. Min svigerinde har tilbud at bage boller, hvilket er vildt sødt af hende, jeg har bare svært ved at tage imod det. Får lidt den der, nu tager du dig lige sammen, selvfølgelig kan du godt selv bage boller til din søns fødselsdag.
Jeg tror det værste er overstået med hensyn til udskillelsen, min blødning er i hvert fald aftagende og det udflåd (småt trevlet tråd agtigt) der kommer nu er brunt og ikke mørkerødt, som det første der kom og det er heller ikke så voldsomt. Men hold nu op hvor er jeg øm i maven/underlivet. Det føles lidt som dagen efter en hård træning. Jeg får heldigvis ikke kramper/ svær menstruations smerter mere, men mere en slags muren.
I dag forsøgte jeg at gøre lidt rent, men måtte stoppe igen, fordi jeg er så øm og det bare gjorde det værre. Så får jeg dårlig samvittighed over det, hvilket udlukkende er noget jeg giver mig selv, min mand er meget forstående og har flere gange sagt, at det skal jeg ikke tænke på, jeg skal bare koncentrere mig om mig selv.