Side 1 af 1

Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 3. apr 2018, 20:46
af Pilen
Hej

Jeg søger nogen gode råd.
Min forlovede og jeg er ved at planlægge bryllup til enten start august eller start september (Ja, god tid er ikke vores mellemnavn :D Men det er anden snak). Det bliver kirke, hvid kjole, fest osv.. Jeg er endnu så nygravid (7+4), at selvfølgelig er risikoen for at spiren i maven ikke bliver der. Men sådan vil jeg da helst ikke tænke :( Vi arbejder stadig med, at jeg har termin d. 16.11.
Egentlig havde vi en dato i start august (25. uge), men for at give os den måned ekstra at forberede i, tænker vi nu start september (30. uge).

Hvor meget mere besværede blev I fra uge 25 til uge 30?

Jeg ved jo godt, at bare fordi jeg har haft det rigtigt fint indtil nu, kan jeg jo ikke vide, om det bliver graviditeten fra helvede senere. Men argh :) Er det overhovedet realistisk at planlægge kirkebryllup i uge 30?

Det er sikkert et super fjollet spørgsmål - men jeg trænger til nogle erfarne vinkler i stedet for at spekulere mig firkantet ;)

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 3. apr 2018, 21:16
af FormerlyKnownAs
Det er noget nær umuligt at svare på. Jeg havde verdens nemmeste graviditet, folk bemærkede slet ikke at jeg var gravid da jeg var 40+. Jeg fløj et stræk på 12 timer da jeg var 36+0 uden problemer. Jeg sov på maven næsten frem til termin. Så havde det været mig kunne det uden problemer være langt senere end uge 30.

Andre får bækkenløsning så snart ægget har sat sig fast (næsten). Så det er umuligt at sige.

Jeg ville gå med den dato som passer jer bedst og så kan det jo være at brylluppet ændrer form undervejs fordi det ene eller andet. Ellers kan man tænke alt til døde og tage en masse forbehold for noget som ikke sker

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 3. apr 2018, 22:32
af godtnavn
Jeg havde (udover daglig opkastninger) en nem graviditet, lige indtil jeg fik svangerskabsforgiftning mener det var uge 32-ish. Jo længere man når i graviditeten jo større er risikoen for problemer med ryg osv. grundet den ekstra belastning, og kommer der bækkenløsning eller bare smerter så er det nok ikke det fedeste at skulle "være på" så mange timer, så skal I i hvert fald få lagt en middagslur ind i dagsplanen ;)

Så jeg ville også gå efter et tidligere bryllup end uge 30 :)

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 04:15
af Neenah
Jeg vil skyde ind at man godt kan planlægge bryllup på fire måneder. Vi havde seks måneder at løbe på, og det var så rigeligt fint (med mindre I tænker 18.08 - det er vist booket alle steder)

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 05:03
af billiebean
Er i uge 30 om to dage og den store forskel fra uge 25 er at lænden virkelig begynder at værke nu, at jeg pruster en del og at maven begynder at spænde op og være øm, hvis jeg ikke holder mange pauser. Så jeg ville også klart gå med uge 25. Hellere droppe et par elementertiæ brylluppet end risikere at sidde på sin flade og pruste (ja pruste af at sidde stille..) hele dagen, tænker jeg.

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 05:03
af Bøtte
Jeg havde det bedre i ige 30 end 25 i den ene graviditet. Men den var også ret atypisk og jeg ville gå med uge 25 ‘for en sikkerheds skyld’.

Tillylke med begge dele i øvrigt :)

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 05:16
af Zonta
Tillykke! :)

Nu er jeg kun i uge 22, men vi skal holde bryllup i næste uge. Der er jeg knap i uge 24. Jeg har haft bækkensmerter siden uge 14-15-stykker. Af gode grunde kan jeg ikke sige hvordan jeg har det om to måneder, men jeg tvivler på, at det er markant bedre.
Så for mig ville 25 klart være bedre end 30, men som du også nok kan se, så er det bare meget forskelligt og ingen kan spå om hvordan du har det. Hvis du stod med et dilemma der hed uge 20 vs. uge 35, så havde jeg taget uge 20.

Som en anden siger - hvis I tænker 18. august, så skal I nok overveje en anden dag. Den er virkelig populær og I vil nok skulle gå meget på kompromis, fordi alt er booket.

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 07:40
af Ficus
Der er jo stor forskel fra gravid til gravid, men jeg havde personligt gået efter så tidligt, som det nu var muligt.

Selv blev jeg sygemeldt omkring uge 23, havde nok godt kunne holde et bryllup ud omkring uge 25, men det havde ikke været den fedeste dag, som jeg godt synes et bryllup må være.

Derudover så tænker jeg der skal tages nogle billeder af en(jer)? Jeg havde simpelthen så meget væske i kroppen fra omkring uge 30, kunne knapt have mine egne birckenstocks på, selv i yderste hul og der var INGEN der skulle tage nogle billeder af mig med de kæmpe hænder og dobbelthager jeg rendte rundt med der. Plus at det til tider gjorde ret ondt, med al den væske. Hvis jeg så forestiller mig en varm sensommerdag i en stor kjole :alien: :alien:

Væsken kom nærmest fra den ene dag til den anden, bækkenløsning og sygemelding var der en smule optakt til, hvor jeg skulle have lyttet mere til kroppen, så havde jeg måske ikke været sengeliggende.

Min historie er en skræmmehistorie og ikke den mest sandsynlige for andre og kan godt forstå man gerne vil giftes, men havde det været mig, så var jeg valgt en af de her 3 muligheder i stedet:
- ventet helt til efter baby,
- viet i forsommeren og så holdt en stor fest med en evt velsignelse senere
- et kirkebryllup med fest i mindre skala (for at lette planlægningen) også i forsommeren.


Tillykke med begge dele uanset!

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 08:06
af JoyNips
Jeg ville gå efter uge 25. De fleste jeg kender har syntes, det begyndte at være lidt tungt i uge 30, uanset om de i øvrigt ellers havde problemfrie og "nemme" graviditeter.

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 08:24
af Studsgaard
Tillykke med begge dele.

Jeg vil som de andre sige det kan være meget forskelligt hvad man kan.
I min første graviditet kunne jeg fint. Vi blev gift midt i januar, sønnen er født 1 marts.
Men ved tredie graviditet var jeg virkelig dårlig med både kvalme og bækkenløsning. Så der ville jeg ikke kunne klare det.

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 08:43
af Pilen
Tusind tak for alle input!

Jeg er helt på med, at det er helt forskelligt for hver gravid. Og helt rigtigt, at man kan tænke det til døde. Derfor regnede jeg med, at der kom nogen kloge svar her, så jeg kunne lukke den og komme videre. Det lyder til, at vi skal gå med uge 25 og planlægge det i august som først tænkt.
Jeg havde bare ikke fornemmelsen af, hvor meget der skete på de 5 uger, men det tror jeg, at jeg kom lidt tættere på :)

D. 18? Er det på grund af tal-kombien? Det havde jeg ikke overvejet :D Nej, det er også d. 4., vi går videre med, der er forhåbentlig ikke noget specielt.

Re: Graviditet og bryllupsplanlægning - realistisk?

: 4. apr 2018, 08:44
af Aquadorable
Jeg ville virkelig gå efter uge 25! Jeg er blevet SÅ meget mere besværet fra uge 25 til uge 32, som jeg er i nu :tie: