Flyrejse som gravid - hvor sent?

Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1317
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 235
Likede indlæg: 2648

Re: Flyrejse som gravid - hvor sent?

Indlægaf milisa » 17. jun 2018, 22:02

Jeg kunne dælme heller ikke gå nogle steder, da vi var af sted. Samtlige led var stået af for længst, og mine fødder og ben lignede et eller andet, der ville gøre en elefant grøn af misundelse.

Men den der tur vi var på.... Det er en af de mest romantiske ture, vi nogen sinde har været på. Vi sad en hel dag i Paris på en fortovscafe og bare holdt i hånd og snakkede om livet og ellers bare så på folk gå forbi. Vi kørte i cykeltaxaer og hestevogn og alt sådan noget, vi ikke kunne drømme om at spendere penge på normalt, men som pludselig var vældig handy, når nu jeg ikke rigtig kunne gå.

Så altså, pointen er lidt, at bare fordi det er en såkaldt storbyferie, så behøver det jo ikke betyde, at man spader rundt 10 timer om dagen. Selv bevægelseshandicappede tager jo på storbyferie - det er jo, hvad man gør det til...
2
Tally-ho
Buller
Indlæg: 931
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 66
Likede indlæg: 1250

Re: Flyrejse som gravid - hvor sent?

Indlægaf Buller » 18. jun 2018, 06:38

Vi var i Rom lige da min barsel var begyndt, altså uge 33. Flyturen var ok, begge veje. Desværre fik jeg iskiassmerter dernede, og gik som en gammel hest. Men vi fik set og set en masse alligevel, vi tog bare busserne langt mere end ellers og tog hjem og hvilede midt på dagen. Heldigvis havde vi "dårligt" vejr, dvs kun 23 grader og overskyet. De sidste par dage fik vi fuld sol og 28 grader, det var stygt med den luftfugtighed der tit er i Rom.

Da vi skulle hjemad var det lige før de ikke ville lade os komme igennem check in. Manden i skranken var ved at falde ned af stolen da han hørte at jeg kun manglede 7 ugers graviditet. Men som han selv kom frem til ,efter at have ringet febrilsk rundt til diverse for at høre om jeg virkelig måtte flyve med SAS indtil 4 uger før termin,.... jeg var jo kommet ned med SAS 5 dage før, så mon ikke de var ok med det. Ved security blev vi pillet ud af køen og ført igennem fast track, det var dejligt. Generelt kan jeg anbefale Rom fordi italienere bare viser mere omsorg overfor gravide. Der var endda en tjener som ikke ville servere salat for mig fordi at de ikke dyrker den så rent i Italien at han syntes at gravide skulle spise den slags.

smerterne fik jeg fikset hos en akupunktør da vi kom hjem, tog 2 gange. Vildt nok.
1

Tilbage til "Graviditet"