Grundangsten for at miste

Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 11. okt 2018, 12:14

JumboJette skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Der er egentlig ikke den store historie udover at jeg har været igennem 3 aborter på 2,5 år og 2 års ivf/icsi behandlinger.

Jeg er 29+2 nu.


Det lyder rigtig hårdt. Og jeg tænker, det er menneskeligt at distancere sig lidt nu for at passe på sig selv.

Hjælper det lidt at du mærker liv og dermed kan "følge med"?


Det hjælper rigtig meget at mærke liv. Absolut. Det gør jo st jeg ved at hun ER i live. Men det er nok noget mere her og nu, end det giver en tro langsigtet. Her og nu er nu også ganske fint.
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. dec 2018, 17:20

Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.
5
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20887

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Misantropen » 7. dec 2018, 17:27

FormerlyKnownAs skrev:Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.

God fornøjelse :slem:

Skal du føde hjemme?
1
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. dec 2018, 17:35

Misantropen skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.

God fornøjelse :slem:

Skal du føde hjemme?


Som i Dk eller helt hjemme i sommerhuset?

Ja til Dk, nej til sommerhus. Jeg ville gerne en hjemmefødSel, men min mand tør ikke.

Jeg vil ikke tage chancen med at føde i i 3. verdens land selvom jeg ved at andre gør det. Det er bare nej tak herfra. Og nærmeste alternativ var Bangkok. Men da man ikke må flyve de sidste 4 uger skulle jeg sidde i Bangkok i 4 uger og glo. Og jeg elsker Bangkok, men jeg har jo C på 5,5 med mig. Det bliver lige stramt nok. Og det passer jo med at det er jul og ferie osv.

Min mand kommer 10 dage før termin, så vi har tid til at sætte det igang :P Der er lavet et studie om at par som har sex to gange dagligt de sidste 6 uger før før termin i gennemsnit rammer terminen tættere eller en uges tid eller ti før, end par som ikke har. Så med 10 dage må vi lige regne på hvor mange gange der skal til :lol:
1
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6643
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18791

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Æble » 7. dec 2018, 17:55

Det lyder godt at det går lidt bedre. Ja nu er der “kun” 18 dage tilbage (+/-) Én dag ad gangen...

Hvis du kan tage dig mod til det så tror jeg det vil være godt og terapeutisk at ordne den seng. Er du ikke så langt nu at verden ville gå under hvis der skulle ske noget? Altså jeg mener at den kærlighed du lægger i en tremmseng ikke gør sorgen hverken værre eller bedre. Men hvis det går godt så er det praktisk med sengen og du har måske ladet dig selv slippe lidt kærlighed undervejs.

Ønsker dig alt det bedste her i den sidste tid. Jeg ønsker for dig at du får en skøn fødsel og at den lille dame med et heler alle dine sår. Min egen lille dame limede mit knuste hjerte sammen på få minutter efter hun var født. Håber det samme sker for dig - lige om lidt :kys:
5
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. dec 2018, 18:23

Tak.

Jeg tror lidt det at lægge mere i det end at vaske noget, gør at jeg bliver mere nervøs. For så har jeg gjort noget specielt og forberedt noget mere personligt og det kan jeg ikke helt bære i tanken om, “hvis og hvis”.
0
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20887

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Misantropen » 7. dec 2018, 22:02

FormerlyKnownAs skrev:
Misantropen skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Jeg er 18 dage fra mål og naturligvis skide nervøs. Hver dag tænker jeg, at hvis jeg nu bare fik et PKS nu så var jeg sikker på st hun kommer ud i live. Men jeg mærker godt med liv hver dag og pladsen er naturligvis mere trang, og når der er lige stille nok bliver jeg nervøs.

Jeg har taget nogle store skridt med at vaske dyne, noget legetøj og bæresele. Og har det meget ambivalent med det. Jeg har det skidt med det fordi det er meget grænseoverskridende for mig, men jeg bliver af og til fanget i de der momenter hvor “det skal nok gå”. Men så fanges jeg i “Det ved jeg jo reelt ikke”. Det er et følelsesmæssigt limbo der ikke er så rart. Men...18 dage.

Nu har jeg fået en idé med at lave en co-sleeper selv af en alm tremmeseng som skal dekonstrueres og har faktisk fået en af mødrene til Cs venner. Den skal males, der skal klippes i madras og syes noget betræk. Jeg kan ikke mærke på mig selv om jeg helt tør. Men det vil være vanvittigt upraktisk først at gøre det efter. Vi har dog andre løsninger, så det er ikke det. Det er bare...ja, jeg tror ikke jeg er klar endnu.

Grundangsten er miste er der stadig, men jeg får ikke angstanfald mere som da jeg oprettede trådene. Det er mere forskellen i styrken af angsten der kommer af og til. Som f.eks. Ved “for lidt” bevægelse.

Jeg bliver sat til modningsakupunktur onsdag næste uge, 13 dage før og det fulgt op hver 3. Dag. Jeg har købt alt ind til st sætte igang, og tænker at jeg skal knalde dagligt når min man kommer hjem lørdag næste uge. Og så hindeløsning fra 40+0. Så det er rart med en plan.

God fornøjelse :slem:

Skal du føde hjemme?


Som i Dk eller helt hjemme i sommerhuset?

Ja til Dk, nej til sommerhus. Jeg ville gerne en hjemmefødSel, men min mand tør ikke.

Jeg vil ikke tage chancen med at føde i i 3. verdens land selvom jeg ved at andre gør det. Det er bare nej tak herfra. Og nærmeste alternativ var Bangkok. Men da man ikke må flyve de sidste 4 uger skulle jeg sidde i Bangkok i 4 uger og glo. Og jeg elsker Bangkok, men jeg har jo C på 5,5 med mig. Det bliver lige stramt nok. Og det passer jo med at det er jul og ferie osv.

Min mand kommer 10 dage før termin, så vi har tid til at sætte det igang :P Der er lavet et studie om at par som har sex to gange dagligt de sidste 6 uger før før termin i gennemsnit rammer terminen tættere eller en uges tid eller ti før, end par som ikke har. Så med 10 dage må vi lige regne på hvor mange gange der skal til :lol:

Hjemmefødsel var det jeg mente :D

Held og lykke. Det lyder som om al det knalderi kommer til at kræve noget tid og energi :lol:
1
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20887

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Misantropen » 22. dec 2018, 23:47

FormerlyKnownAs skrev:...

Hvordan har du det?

Jeg håber det er okay jeg spørger. Hvis det er for træls ignorerer du det bare, men jeg håber du har det godt.

Og at du får hygget dig med din mand :-D
3
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 23. dec 2018, 04:39

Jeg forholder mig praktisk og rationelt til det stadigvæk. Jeg er helt grundlæggende stadig bange for at hun ikke kommer ud i live. Ikke panikangst, men bare en grundlæggende nervøsitet og skepsis. Jeg overskrider mange grænser som gør mig lidt ked af det, men jeg ved heller ikke hvad jeg ellers skal gøre. Jeg kan ikke stå en pisse kold december dag og ikke have en dyne og sengetøj klar til et lille menneske fordi jeg er bange. Men samtidig gør jeg mig det ret klart hvad der skal ske med tingene hvis hun ikke overlever. Jeg ser mange scenarier for mig omkring min reaktion hvis hun ikke kommer med hjem. Naturligvis er det ikke rart, men det er heller ikke non-stop at det er sådan, trods alt. Jeg beskytter bare mig selv alt hvad jeg kan.

Jeg er stadig ikke i tvivl om at går alt godt er følelserne der også. Lige nu passer jeg bare stadig på mig selv og hun skal ud før jeg tør tro på det. Ærgrer mig lidt hver dag over ikke have valgt kejsersnit fordi jeg så ved at hun er i live når det sker. Men garantier findes jo ikke uanset
3

Tilbage til "Graviditet"