Grundangsten for at miste

Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. okt 2018, 10:34

Jeg var ved at skrive det her i gravidtråden, men det blev så langt og jeg vil ikke forstyrre end glad tråd med det.

Min grundangst for at miste graviditeten har ramt mig igen med 117 km/t. Jeg har lige tudet over hvad jeg skal gøre hvis det sker igen og hvorfor jeg dog udsætter mig selv og ikke mindst vore søn for det hvis der sker og han skal have en ked-af-det mor :( Det giver mig sort samvittighed.

Jeg har så vidt at det er muligt, overhovedet ikke knyttet mig til maven/barn fordi jeg beskytter mig selv. Jeg går primært op i om der er liv og det er det. I går tog jeg mig selv i at glæde mig til at få en baby igen, føde, amme og nærheden og jeg prøver med al magt at skubbe det virkelig langt væk og den forventningensglæde der bød sig. Fordi jeg ikke tør og jeg burde ikke føle mig sikker.

Jeg hader lidt at andre ved det og at nogle vil tale om det osv. Jeg vil helst være fri for at det er kendt af andre end min mand og jeg og er lidt ked af at min søn ved det. For hvis nu at det går galt.

Det kommer og går lidt med de følelser og tanker, men lige mu er der for fuld udblæsning.

Jeg vil ikke købe eller forberede noget som helst før hun er ude og det er naturligvis lidt upraktisk, men jeg kan simpelthen ikke forlige mig med tanken om at have noget som helst på plads for at skulle skille mig af med det igen. Jeg forestiller mig at vi jo også bare kan købe en pakke bleer på vej hjem fra fødslen hvis det går som det skal og så tage den derfra. Bare tanken om at skulle pakke en taske med noget tøj som kan blive nødvendigt gør mig skidt tilpas. Jeg har ikke lyst.

Jeg ved ikke helt hvad ejg skal gøre udover at prøve at fjerne fokus endnu mere for min egen skyld og ikke tænke praktiske tanker med navn og med hvordan og hvorledes med det ene og andet ift udstyr, pusleplads osv. Så må min mand få tjansen med at klargøre alt det vi har som skal bruges når han kommer hjem og holde mig udenfor. Det tror jeg er bedst.

Det er sgu ikke en fest i dag i mit hoved.

(Jeg behøver iøvrigt som sådan ikke svar på mit indlæg, og slet ikke opmuntringer om at det nok skal gå. Jeg skulle bare ud med det uden at det var til min mand som jo bare synes at det synd at jeg har det sådan og han behøver ikke høre mere på det)
0
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8516
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1293
Likede indlæg: 15143

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Zonta » 7. okt 2018, 10:48

Vi har skrevet en del frem og tilbage om det før i terminstråden (ikke ment som at jeg ikke vil skrive mere om det), så jeg vil egentlig ikke sige så meget andet end, at du får en kæmpe krammer herfra og så synes jeg helt seriøst, at du bliver nødt til at snakke med en professionel om det. Jeg ved ikke hvordan mulighederne er for god psykolog/psykoterapeut/lignende hvor I bor nu, men jeg tænker ikke, at det er godt, at du ikke tør føle den mindste tilknytning til babyen før hun er ude.
Jeg kan ikke sige, at jeg forstår din situation, for jeg har aldrig selv mistet, jeg har ikke været igennem behandling eller noget, men det lyder bare til, at det er sindssygt hårdt at være dig lige for tiden og det synes jeg er synd :kram: :ae:
9
J, juli 2018.
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Kakro05 » 7. okt 2018, 10:50

Kæmpe krammer :ae: . Jeg sidder lidt med samme følelse...........jeg håber den forsvinder efter NF (det var der vi opdagede min MA). Jeg skal til scanning fredag og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme igennem den scanning. Jeg er så bange for hvad vi får at se. Jeg tror ikke jeg kan gå igennem en ny graviditet, hvis vi mister igen.
Jeg håber du kan få noget hjælp, så du kan tør tro på det (så vidt jeg husker er du en del længere end mig. igen kæmpe kram..
1
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. okt 2018, 11:14

Jeg er 29 på tirsdag.

Det er ikke sådan at jeg ikke føler omsorg eller er på kanten af en depression eller noget-slet ikke. Og jeg er ikke i tvivl om at hvis hun kommer ud i live så er det ikke omsorg eller følelser der kommer til at mangle. Det er nu og her for at beskytte mig selv. Men det er jo også lidt et spil for mig selv, for jeg bliver stadig dybt ulykkelig hvis det går galt. Det der egentlig bare er værre denne gang er at flere ved det. Alt for mange til min smag.

Og så at angsten bare kommer tusindfold igen hvis jeg går “lidt over gevind” ift at tænke langsigtet og praktisk.

Terapi tvivler jeg på gør en forskel, for jeg ved jo at det ikke er en irrationel angst Sådan helt grundlæggende. Og jeg er et meget rationelt menneske, ofte lidt for meget Det kán jo gå galt, det sker og det kan ske for mig, igen. Uagtet af det de andre gange er sket meget tidligere. Så kan det ske.

Det gør meget med at mærke liv dagligt og konstant til tider, men jeg ved jo også godt at det ikke er en garanti.

3 aborter er bare ikke en fest at have i bagagen og det bider mig i røven må jeg erkende.
0
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20887

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Misantropen » 7. okt 2018, 11:27

Det lyder umenneskeligt :kram:

Måske vil det kunne hjælpe at du forholder dig til risikoen i stedet for at skubbe det væk?

Ikke på "jamen selvfølgelig går det"-måden, det ved jeg godt ikke hjælper og bare er provokerende at få at vide, men sådan helt lavpraktrisk.

Jeg ved ikke hvor langt du er henne, men det kan fx være noget som hvis fødslen går i gang nu vil barnet så kunne klare den? Jeg ved godt at der er mange faktorer der spiller ind, men du skal forholde dig til facts(din frygt) og du må gerne tænke alle mulige og umulige scenarier igennem i detaljer, men jeg vil på det kraftigste anbefale dig at du har nogen til at hjælpe dig med at komme igennem de følelser og reaktioner. En der kan stille de "rigtige" spørgsmål for dig. Læg en plan så alle worst case scenarios er tænkt igennem 100 gange.

Det er træls ikke at kunne klare det selv, men du fortjener at have det godt, kunne glæde dig og nyde din graviditet!

Det er pisse hårdt at arbejde med angst, men du har det jo heller ikke godt nu. Jeg håber du vil snakke med nogen der kan hjælpe dig igennem din angst og lære dig at håndtere den så den er til at leve med nu og når du har født.

:kram: :kram: :kram:
0
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8516
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1293
Likede indlæg: 15143

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Zonta » 7. okt 2018, 11:34

FormerlyKnownAs skrev:Terapi tvivler jeg på gør en forskel, for jeg ved jo at det ikke er en irrationel angst Sådan helt grundlæggende. Og jeg er et meget rationelt menneske, ofte lidt for meget Det kán jo gå galt, det sker og det kan ske for mig, igen. Uagtet af det de andre gange er sket meget tidligere. Så kan det ske..

Nu er jeg måske lidt hård i filten og jeg håber ikke jeg gør mig alt for upopulær, men det ER altså en irrationel angst, når du er så langt som du er.

Risikoen for, at du ikke ender med en levende, sund og rask baby er nærmest lig 0 nu. Jeg googlede lige lidt statistikker. I 2017 blev der født 61.396 levende børn i Danmark. Der var 246 dødfødte børn samme år (fødsler efter uge 20). Jeg er en hat til procentregning, men jeg ved, at det er en meget, meget lille risiko. Dermed ikke sagt, at du ikke må være bekymret og angst (for det er svært at gøre noget ved), men jeg vil bare sige, at det er irrationelt. Jeg er sindssyg angst for at kaste op - det er heller ikke rationelt. Det er ubehageligt for stort set alle, men det er langt fra alle, der ligefrem får panikanfald af tanken om det. Jeg ved godt, at opkast og abort slet slet ikke kan sammenlignes og det prøver jeg heller ikke på - jeg tager bare fat i rationel vs. irrationel angst.
8
J, juli 2018.
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. okt 2018, 11:37

Ork, jeg har styr på alle statistikker, risici, hvor langt jeg er og hvad-nu-hvis. Det er jo sådan set også det jeg forholder mig til, for det kán jo gå galt. Sandsynligheden er lille, men det kan ske. Alle sagde også de tre foregående gange at efter hjerteblink kan man slappe af og nu skal det nok gå. Men statistikken var altså imod os. Det kán den også være nu.


Lad mig lige slå fast- jeg er ikke SÅ angst dagligt som jeg er lige nu hvor det bare rammer ekstra hårdt. Det er mindre ting, tanker, oplevelser, ngoet i tv der gør at det lige rammer for fuld hammer. Det er helt misforstået, eller mig der har formuleret mig dårligt, hvis nogle tror det. For det ikke tilfældet.

Jeg tør bare ikke give slip og tro på det førend hun er ude og jeg tvivler slet ikke på at jeg til den nok skal give slip. For så er hun der. Så er det en hel anden angst der tager over, men den har alle forældre og den har jeg jo også lige nu overfor min søn. Det er et vilkår når man bliver forældre.

Jeg skal heller ikke tale med en professionel, det har jeg gjort jævnligt det meste af mit voksenliv og jeg ved hvornår det virker og til hvad. Jeg ved at jeg er langt mere bekymret for af miste end gennemsnittet, men jeg har også oplevet det flere gange end gennemsnittet. Så derfor forholder jeg mig også meget rationelt til at det kan ske igen end de fleste. Det ser for andre nok irrationelt ud når jeg er så langt, men det kommer jo fra en erfaring .

(Hvor mange gange må man bruge ordet rationelt egentlig?)
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. okt 2018, 11:39

Zonta skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Terapi tvivler jeg på gør en forskel, for jeg ved jo at det ikke er en irrationel angst Sådan helt grundlæggende. Og jeg er et meget rationelt menneske, ofte lidt for meget Det kán jo gå galt, det sker og det kan ske for mig, igen. Uagtet af det de andre gange er sket meget tidligere. Så kan det ske..

Nu er jeg måske lidt hård i filten og jeg håber ikke jeg gør mig alt for upopulær, men det ER altså en irrationel angst, når du er så langt som du er.

Risikoen for, at du ikke ender med en levende, sund og rask baby er nærmest lig 0 nu. Jeg googlede lige lidt statistikker. I 2017 blev der født 61.396 levende børn i Danmark. Der var 246 dødfødte børn samme år (fødsler efter uge 20). Jeg er en hat til procentregning, men jeg ved, at det er en meget, meget lille risiko. Dermed ikke sagt, at du ikke må være bekymret og angst (for det er svært at gøre noget ved), men jeg vil bare sige, at det er irrationelt. Jeg er sindssyg angst for at kaste op - det er heller ikke rationelt. Det er ubehageligt for stort set alle, men det er langt fra alle, der ligefrem får panikanfald af tanken om det. Jeg ved godt, at opkast og abort slet slet ikke kan sammenlignes og det prøver jeg heller ikke på - jeg tager bare fat i rationel vs. irrationel angst.


Når erfaringen er at 3 ud af so far 4 graviditeter går galt, så er det for MIG ikke irrationelt. Mine følelser er hvad de er. Jeg ved godt hvordan det ser ud for andre, jeg er ikke dum, men det er bare ngoet helt helt andet at stå i det.
4
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20887

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Misantropen » 7. okt 2018, 11:42

Zonta skrev:Nu er jeg måske lidt hård i filten og jeg håber ikke jeg gør mig alt for upopulær, men det ER altså en irrationel angst, når du er så langt som du er.

Risikoen for, at du ikke ender med en levende, sund og rask baby er nærmest lig 0 nu. Jeg googlede lige lidt statistikker. I 2017 blev der født 61.396 levende børn i Danmark. Der var 246 dødfødte børn samme år (fødsler efter uge 20). Jeg er en hat til procentregning, men jeg ved, at det er en meget, meget lille risiko. Dermed ikke sagt, at du ikke må være bekymret og angst (for det er svært at gøre noget ved), men jeg vil bare sige, at det er irrationelt. Jeg er sindssyg angst for at kaste op - det er heller ikke rationelt. Det er ubehageligt for stort set alle, men det er langt fra alle, der ligefrem får panikanfald af tanken om det. Jeg ved godt, at opkast og abort slet slet ikke kan sammenlignes og det prøver jeg heller ikke på - jeg tager bare fat i rationel vs. irrationel angst.

Jeg ved godt du mener det i den bedste mening, men statistik kan man sjældent bruge til særlig meget når det kommer til rationelle vs. irrationelle tanker og følelser.

Jeg kan ikke tale på FormerlyKnownAs' vegne, men jeg ville blive endnu mere frustreret for ja, det er måske usandsynligt, men det sker trods alligevel. Det kan godt være risikoen statistisk set er lille, men det kan man jo ikke bruge til noget hvis man er en del af den lille procentdel som det ikke går godt for.
3
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9658
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29243

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Sangius » 7. okt 2018, 11:43

Jeg har "kun" mistet to gange. Første gang var jeg forventningsfuld og glad i graviditeten, og mistede så, og blev knust.
Anden gang turde jeg ikke knytte mig, håbe på noget, tænke noget som helst positivt, og jeg mistede - og blev knust.

Jeg tror ikke du KAN beskytte dig selv mod sådanne ting. Det bliver ikke værre af at glæde sig, knytte sig eller indkøbe ting.

Og så er jeg enig med Zonta - der er en irrationel frygt. Risikoen er så lille, at det er irrationelt at være så bekymret - om end forståeligt når man har dårlige oplevelser i bagagen.

Kæmpe kram herfra - håber ikke du synes mit indlæg er for meget, ellers håber jeg du kan se bort fra det ♡
12
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8516
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1293
Likede indlæg: 15143

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf Zonta » 7. okt 2018, 11:44

FormerlyKnownAs skrev:
Zonta skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Terapi tvivler jeg på gør en forskel, for jeg ved jo at det ikke er en irrationel angst Sådan helt grundlæggende. Og jeg er et meget rationelt menneske, ofte lidt for meget Det kán jo gå galt, det sker og det kan ske for mig, igen. Uagtet af det de andre gange er sket meget tidligere. Så kan det ske..

Nu er jeg måske lidt hård i filten og jeg håber ikke jeg gør mig alt for upopulær, men det ER altså en irrationel angst, når du er så langt som du er.

Risikoen for, at du ikke ender med en levende, sund og rask baby er nærmest lig 0 nu. Jeg googlede lige lidt statistikker. I 2017 blev der født 61.396 levende børn i Danmark. Der var 246 dødfødte børn samme år (fødsler efter uge 20). Jeg er en hat til procentregning, men jeg ved, at det er en meget, meget lille risiko. Dermed ikke sagt, at du ikke må være bekymret og angst (for det er svært at gøre noget ved), men jeg vil bare sige, at det er irrationelt. Jeg er sindssyg angst for at kaste op - det er heller ikke rationelt. Det er ubehageligt for stort set alle, men det er langt fra alle, der ligefrem får panikanfald af tanken om det. Jeg ved godt, at opkast og abort slet slet ikke kan sammenlignes og det prøver jeg heller ikke på - jeg tager bare fat i rationel vs. irrationel angst.


Når erfaringen er at 3 ud af so far 4 graviditeter går galt, så er det for MIG ikke irrationelt. Mine følelser er hvad de er. Jeg ved godt hvordan det ser ud for andre, jeg er ikke dum, men det er bare ngoet helt helt andet at stå i det.

Jeg tænker slet ikke om dig, at du er dum, det vil jeg godt understrege. Undskyld, hvis jeg har fået trådt dig over tæerne - det er slet ikke min hensigt. Det skærer bare sådan i mit hjerte, når jeg hører hvordan du tænker om det hele, fordi det lyder til at være skide hårdt uagtet hvor tit og intenst du har følelsen :kram:
2
J, juli 2018.
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. okt 2018, 12:11

Åh, er i ikke nok søde at lade være med at kalde det en irrationel frygt? Det gør kun at jeg føler mig forkert og kan dunke mig oveni hovedet med at mine følelser er forkerte.

Jeg skulle bare have luft. Takker for input, men lukker den nok her.
0
bluetof1
Indlæg: 1873
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 1245
Likede indlæg: 7395

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf bluetof1 » 7. okt 2018, 12:23

Vil det gøre mindre ondt at miste hvis du fortsætter med at (forsøge at) distancere dig end hvis du giver efter for trangen til at glæde dig?
2
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 13008
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 2856
Likede indlæg: 28040

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf FormerlyKnownAs » 7. okt 2018, 12:30

bluetof1 skrev:Vil det gøre mindre ondt at miste hvis du fortsætter med at (forsøge at) distancere dig end hvis du giver efter for trangen til at glæde dig?


Det ved jeg ikke og det er noget jeg spekulerer over. Men jeg kan ikke gøre andet end at forholde mig til og agere udfra hvad mine følelser og fornuft i toenighed fortæller mig. Og de fortæller mig faktisk det samme, hvilket jo er heldigt nok.

Jeg har iøvrigt ingen trang til at glæde mig. Der er ikke en glæde jeg undertrykker. Det er bare. Jeg er bare gravid. Der er bare en baby. Jeg håber at hun kommer ud, men lige nu er det bare.
0
bluetof1
Indlæg: 1873
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 1245
Likede indlæg: 7395

Re: Grundangsten for at miste

Indlægaf bluetof1 » 7. okt 2018, 12:44

FormerlyKnownAs skrev:
bluetof1 skrev:Vil det gøre mindre ondt at miste hvis du fortsætter med at (forsøge at) distancere dig end hvis du giver efter for trangen til at glæde dig?


Det ved jeg ikke og det er noget jeg spekulerer over. Men jeg kan ikke gøre andet end at forholde mig til og agere udfra hvad mine følelser og fornuft i toenighed fortæller mig. Og de fortæller mig faktisk det samme, hvilket jo er heldigt nok.

Jeg har iøvrigt ingen trang til at glæde mig. Der er ikke en glæde jeg undertrykker. Det er bare. Jeg er bare gravid. Der er bare en baby. Jeg håber at hun kommer ud, men lige nu er det bare.


Okay.
Jeg opfattede det som om du egentlig gerne ville glæde dig, men ikke turde fordi du skrev at du havde taget dig selv i at planlægge lidt og derefter tvunget det ud af dine tanker.
Jeg har aldrig mistet et barn, men jeg forstår faktisk godt dine tanker om at "det er bare". Sådan havde jeg det selv med at være gravid, om end af andre årsager.

Jeg håber du kan være i det indtil hun (?) er ude og at du kan slappe af når du har født.
Alt det der planlægning er da praktisk nok, men ikke strengt nødvendigt. Hvis du ikke har lyst og ikke magter tanken om at tingene står der og du skal forholde dig til dem hvis det går galt, så lad være med at planlægge. Tøj kan købes når barnet er født, barnet får sikkert en ble på hjem fra fødegangen og hvis du ikke kan have at pakke andet end til dig selv til fødslen, så kan din mand smide lidt tøj i en taske og selv tage den med uden at fortælle dig om det så du ikke skal forholde dig til det.

Men det er bare mine praktiske tanker om det.
3
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.

Tilbage til "Graviditet"