Skruk tråden

Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2814
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 609
Likede indlæg: 8561

Re: Skruk tråden

Indlægaf Moxy-lady » 21. jul 2018, 18:43

Zombie skrev:Det med børn ligger stadig et stykke ude i fremtiden for min kæreste, mens det for mig er tættere på.
Det har dog hjulpet på "kløften" at jeg lige er kommet mig oven på en svær depression (er stoppet på anti depressiverne igen og det går rigtig godt) og er begyndt i nyt job, hvor jeg gerne vil falde rigtig til. Det "køber" ham et års tid, før endnu en alvorlig snak.
Jeg er lige fyldt 32, og sagde da vi fandt sammen, at som 34 årig er jeg gerne meget gravid - som tidsramme. Ikke så kontant, men en meget ærlig snak, take it or leave it.
Så den måde passer det dersens års tid meget godt.

Til gengæld skal vi bruge ukonventionel metode, af årsager jeg ikke vil ind på. Insemination håber jeg er nok, og måske vi bare kan prøve det selv. Men at vi ikke bare kan hore som små svin omkring ÆL og se tingene an, det stresser mig lidt. Specielt hvis man skal prøve i et år før man kan få hjælp fra staten; puh.

Jeg holder fokus på flytning, at vi snart skal på ferie og mit pædagogjob.
Man skulle tro, at det at være primær indkører på en lille 10 måneders baby på jobbet ville tage toppen, men det er emotionelt HÅRDT. Daglig misundelse og reminder. Jeg har dog først ferie om nogle måneder, så det er klart bedst at jeg kører ind.

Men engang imellem bliver jeg i mit hemmelige hjerte vred! over, at jeg ikke har en baby. Og jeg passer på ikke at projicere det over på min kæreste, for man får altså heller ikke et barn lige efter man har haft et større tilbagefald af depression... også selvom det knyttede sig til specialet og forsvandt med det samme jeg droppede det. Min hjerne skal lige køre i de rigtige baner igen.

Heldigvis ligner job-baby sine forældre rigtig meget, så på den måde bliver det ikke creepy inden i. Jeg er pædagog og føler mig som babys pædagog. Det havde jeg ellers en frygt om, at mine følelser ville blive for mærkelige. Men jeg elsker job-baby som Jeg elsker alle mine unger på jobbet; de er skønne, men efter 8 timer er det ok, de skal hjem til deres mor og far. :D


Min kæreste og jeg fik tjekket vores fertilitet på Holbæk sygehus et års tid inden jeg stoppede på p-piller. Grundet min kærestes dårlige sædkvalitet fik vi at vide at vi kun skulle vente et halvt år inden vi gik i behandling. Nu blev det aldrig relevant, men det var måske en måde at få tidsrammen til at passe bedre, hvis I kan blive tjekket og få samme besked?
0
:dåne: baby Z 12.10.18 :dåne:
MissB
Indlæg: 314
Tilmeldt: 30. apr 2017, 20:02
Kort karma: 28
Likede indlæg: 301

Re: Skruk tråden

Indlægaf MissB » 22. jul 2018, 07:59

Moxy-lady skrev:
Zombie skrev:Det med børn ligger stadig et stykke ude i fremtiden for min kæreste, mens det for mig er tættere på.
Det har dog hjulpet på "kløften" at jeg lige er kommet mig oven på en svær depression (er stoppet på anti depressiverne igen og det går rigtig godt) og er begyndt i nyt job, hvor jeg gerne vil falde rigtig til. Det "køber" ham et års tid, før endnu en alvorlig snak.
Jeg er lige fyldt 32, og sagde da vi fandt sammen, at som 34 årig er jeg gerne meget gravid - som tidsramme. Ikke så kontant, men en meget ærlig snak, take it or leave it.
Så den måde passer det dersens års tid meget godt.

Til gengæld skal vi bruge ukonventionel metode, af årsager jeg ikke vil ind på. Insemination håber jeg er nok, og måske vi bare kan prøve det selv. Men at vi ikke bare kan hore som små svin omkring ÆL og se tingene an, det stresser mig lidt. Specielt hvis man skal prøve i et år før man kan få hjælp fra staten; puh.

Jeg holder fokus på flytning, at vi snart skal på ferie og mit pædagogjob.
Man skulle tro, at det at være primær indkører på en lille 10 måneders baby på jobbet ville tage toppen, men det er emotionelt HÅRDT. Daglig misundelse og reminder. Jeg har dog først ferie om nogle måneder, så det er klart bedst at jeg kører ind.

Men engang imellem bliver jeg i mit hemmelige hjerte vred! over, at jeg ikke har en baby. Og jeg passer på ikke at projicere det over på min kæreste, for man får altså heller ikke et barn lige efter man har haft et større tilbagefald af depression... også selvom det knyttede sig til specialet og forsvandt med det samme jeg droppede det. Min hjerne skal lige køre i de rigtige baner igen.

Heldigvis ligner job-baby sine forældre rigtig meget, så på den måde bliver det ikke creepy inden i. Jeg er pædagog og føler mig som babys pædagog. Det havde jeg ellers en frygt om, at mine følelser ville blive for mærkelige. Men jeg elsker job-baby som Jeg elsker alle mine unger på jobbet; de er skønne, men efter 8 timer er det ok, de skal hjem til deres mor og far. :D


Min kæreste og jeg fik tjekket vores fertilitet på Holbæk sygehus et års tid inden jeg stoppede på p-piller. Grundet min kærestes dårlige sædkvalitet fik vi at vide at vi kun skulle vente et halvt år inden vi gik i behandling. Nu blev det aldrig relevant, men det var måske en måde at få tidsrammen til at passe bedre, hvis I kan blive tjekket og få samme besked?


Ja, hvis det er fordi en af jer fejler noget, så skal I ikke nødvendigvis prøve et år selv. Der er selvfølgelig ventetid hvis I vil i behandling i det offentlige, den var omkring et halvt år på Riget da jeg startede alene før jeg mødte nin kæreste.
1
1234
Indlæg: 1537
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1988

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 22. jul 2018, 22:47

Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!
1
LaMariposa
Indlæg: 2769
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 353
Likede indlæg: 5889

Re: Skruk tråden

Indlægaf LaMariposa » 23. jul 2018, 04:29

1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.
1
:lun: Be brave...

When it all goes wrong, I'll pull myself together, keep on holding on...
1234
Indlæg: 1537
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1988

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 23. jul 2018, 04:30

LaMariposa skrev:
1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.

Det gør mig ikke skruk at se ham med børn :lol: Det gør bare han mere skruk, hvilket jeg gerne vil undgå!
0
LaMariposa
Indlæg: 2769
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 353
Likede indlæg: 5889

Re: Skruk tråden

Indlægaf LaMariposa » 23. jul 2018, 04:37

1234 skrev:
LaMariposa skrev:
1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.

Det gør mig ikke skruk at se ham med børn :lol: Det gør bare han mere skruk, hvilket jeg gerne vil undgå!


Det er bare svært at styre sådan noget med skrukhed.

Men altså, jeg blev aldrig hverken skruk eller klar, selvom jeg længe har vidst, at jeg gerne ville have børn. Vi kom bare på et tidspunkt dertil, at nu var vi det mindst "ikke klar" vi kunne blive, og at nu turde vi godt prøve.
0
:lun: Be brave...

When it all goes wrong, I'll pull myself together, keep on holding on...
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 1667
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 131
Likede indlæg: 1984

Re: Skruk tråden

Indlægaf twinkle » 23. jul 2018, 08:25

Benjamin blev er halvt år i fredags, og vi har aftalt at når han fylder er år dropper vi præventionen, og forsøger at få en mere :panik:

Benjamin var to år undervejs (dog undfanget “naturligt”). Jeg troede egentlig ikke at min mand ville have flere børn nu, men han kom selv og sagde at han havde tænkt over det, og at vi jo lige så godt kunne få det med små børn overstået :lol:
4
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1295
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 154
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 2289

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. aug 2018, 17:37

Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:
2
Kakro05
Indlæg: 317
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 41
Likede indlæg: 283

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 20. aug 2018, 17:54

TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1295
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 154
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 2289

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. aug 2018, 18:05

Kakro05 skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.


Arbejde er rart at have, men hvis det stod mellem at jeg var i arbejde og ikke fik et ønskebarn og være arbejdsløs (lidt længere) og få ønskebarnet, så tror jeg bare jeg havde givet den gas på lagnerne :genert: .
Barn er jo ikke lig med intet arbejde og der er masser af tid til at være på arbejdsmarkedet endnu :) . Det hjælper dog ikke hvis du ikke kan rumme det uden arbejde. Hvilket jeg egentlig rigtig godt kan forstå.

Vi kom til at have ubeskyttet sex lige efter vi flyttede fordi en hvis herre fik smidt kondomerne ud :fløjt: . Der burde dog ikke ske noget i forhold til hvor i min cyklus vi gjorde det, men hvis der gør, så er det bare sådan.
Nu har vi pladsen og snart har vi også begge virkelig fin indkomst i forhold til udgifter. Så jeg tror vi går i gang indenfor det næste år til to år :genert:
3
Kakro05
Indlæg: 317
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 41
Likede indlæg: 283

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 21. aug 2018, 08:32

TakeAChanceOnMe skrev:
Kakro05 skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.


Arbejde er rart at have, men hvis det stod mellem at jeg var i arbejde og ikke fik et ønskebarn og være arbejdsløs (lidt længere) og få ønskebarnet, så tror jeg bare jeg havde givet den gas på lagnerne :genert: .
Barn er jo ikke lig med intet arbejde og der er masser af tid til at være på arbejdsmarkedet endnu :) . Det hjælper dog ikke hvis du ikke kan rumme det uden arbejde. Hvilket jeg egentlig rigtig godt kan forstå.

Vi kom til at have ubeskyttet sex lige efter vi flyttede fordi en hvis herre fik smidt kondomerne ud :fløjt: . Der burde dog ikke ske noget i forhold til hvor i min cyklus vi gjorde det, men hvis der gør, så er det bare sådan.
Nu har vi pladsen og snart har vi også begge virkelig fin indkomst i forhold til udgifter. Så jeg tror vi går i gang indenfor det næste år til to år :genert:

Det lyder dejligt. Jeg håber på en lækker lille baby til jer, når i går i gang. Jeg ved ikke hvad vi gør.....min mand synes ikke vi skal vente :lol: , men det err heller ikke ham der er arbejdsløs og skal mærke jobcenterets klamme ånde i sin nakke i 8 mdr :/
0

Tilbage til "Graviditet"