Skruk tråden

Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8916
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1045
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18048

Re: Skruk tråden

Indlægaf Mi55y » 5. jun 2018, 06:59

Alkaia skrev:Fertilitetstjek. Er det noget man kan få gjort gennem sin læge eller skal man et andet sted hen? Og skal vi have pengepungen frem?
Jeg har spurgt min læge på et tidspunkt (ikke min sædvanlige), og hun kunne slet ikke forstå hvorfor vi ville have et tjek (det var mens der kørte kampagner for det i København).

Vi bor i Århus - bare lige for at få logistikken på plads.


Man kan vist få henvisning, når man har prøvet et års tid uden resultater - medmindre man er over 35, så er det et halvt år. Ellers hedder det privat fertilitetsklinik og omkring 2.000,-.
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20816

Re: Skruk tråden

Indlægaf Zombie » 26. jun 2018, 20:54

DetSorteCirkus skrev:Tak for jeres input og tanker :)

Jeg kan faktisk godt lide børn, også de helt små, og interesserer mig for dem både professionelt og i min familie og omgangskreds. Jeg har det også fint med barslen, som jeg jo heller ikke kommer til at kunne dele med nogen, og kunne godt forestille mig at gå (også meget) ned i tid pga. familielivet.
Der er mange ting ved forældreskabet, som overlapper min personlighed og livsstil; det er identiteten, der et eller andet sted skurre

Det er vist ret svært at forklare, så det giver mening for andre :) Jeg kan godt sætte mig ind i, at nogle kvinder ikke kan relatere til mange eller visse dele af den traditionelle kvinderolle, men det er ikke helt det, det handler om for mig. Jeg tror, at min kønsidentitet er endnu mindre end det, vel nok det, man er begyndt at kalde non-binær, og at det er derfor, at jeg føler tanken om graviditet og fødsel meget overvældende. Jeg opfatter i høj grad køn som noget kulturelt, men på det fysiske plan er der jo forskelle, og her er ens rolle i forplantningen, synes jeg, en meget stærk markør. Som jeg åbenbart personligt har svært ved at rumme og begive mig ind i, selvom jeg samtidig generelt opfatter området som naturligt og fx. ikke er såkaldt kropsforskrækket.

Aj, det ser utrolig langhåret ud på skrift :lol:


Jeg forstår dig rigtig godt, og har det i nogen grad på samme måde. Min kæreste og jeg har snakket om, at det nok ender med, at han får den rolle, man tidligere forbandt med mødreskab. Det er ikke fordi, jeg ikke bliver mor selv. Det er svært at sætte ord på.

Min kæreste kommer til at få meget af barslen. Jeg er træls over, de første måneder skal være mine, men realistisk set får jeg brug for tiden til at hele og få styr på det fysiske efter graviditet og fødsel. Jeg skal ikke amme, så det er ikke en faktor.

Jeg tror faktisk, at I mit forhold havde vi foretrukket hvis min kæreste kunne være gravid og føde og holde det første halve års barsel, men sådan er vores kroppe ikke indrettet.
Jeg har lært at leve med det, men jeg vil ikke ligefrem sige, jeg synes det er fedt eller noget, jeg ser frem til.

Disclaimer: Jeg bliver stadig en fantastisk mor.
0
aka Forbies

:gammel:
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 30. jun 2018, 07:04

Vi er tæt på at sige fuck til at jeg er blevet sparet væk (fyret) og dermed arbejdsløs og så bare forsøge at få nr 2 :panik: :panik: .
Det er virkelig angsprovokerende, men på den anden side, så er jeg snart 35, så vi kan heller ikke vente for evigt. Jeg kan også godt mærke at det ville være vigtigt for mig at jeg ikke kommer efter 3 mdr på nyt job og siger jeg er gravid. På den anden side, så er udsigten til at skulle søge job 8 mdr som gravid ikke specielt fed og vi kommer til at skulle spare, så der bliver ingen barselsferie sydpå og ingen dyre vikler :/ .

Jeg synes det er en svær beslutning og så alligevel ikke. Vi er begge to enige om at vi vil fortryde det, hvis vi ikke får en til :lun: .
0
Nomnom
Indlæg: 840
Tilmeldt: 12. sep 2015, 23:03
Kort karma: 142
Likede indlæg: 1379

Re: Skruk tråden

Indlægaf Nomnom » 30. jun 2018, 11:11

Jeg går lige væk fra "venter på storken-tråden" og skriver her. Jeg er bare møgskruk og vi har jo forsøgt at lave nummer 2 siden efteråret sidste år.

Jeg blev jo så desværre sygemeldt med stress, sagde mit job op og gik igang med et karriereskifte. Vi har egentlig forsøgt alligevel, med tanke på, at vi begge er i midt 30'erne og vi gerne ville have vores børn relativt tæt på hinanden. Vores søn er fra oktober 2015.
I og med der ikke skete noget på den front, fik jeg en tid hos fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet. Her blev jeg scannet indvendig og fik beskeden, at min ægreserve er fin. Jeg har en del arvæv efter mit akutte kejsersnit med min søn, som godt kunne være skyld i, at det tog lidt længere tid, men det var noget, som skulle undersøges nærmere. Lægen vurderede, at jeg burde kunne blive normalt gravid - også om 2, 3 eller fire år, da vi spurgte ham, om det var noget vi skulle være bekymrede for. Som han til gengæld også sagde - så er der bare noget om 2, 3 eller fire år, som heller ikke passer med en graviditet og en baby, så han synes vi skulle fortsætte med at forsøge.

Nu landede elevpladsen så her forleden, med start i september. Jeg er så glad og lettet og samtidig min kommende arbejdsplads dybt taknemmelig fordi jeg får chancen for at komme videre i mit arbejdsliv, på et sted, som virker rigtig godt. Derfor kan jeg bare mærke, at jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at komme inden for få måneder og være gravid. Derfor sætter vi det på pause for en stund.
Jeg er stadig skruk, meget skruk og en lille del af mig, er så bange for, at jeg aldrig får en bror eller søster til vores søn.
0
Nomnom
Indlæg: 840
Tilmeldt: 12. sep 2015, 23:03
Kort karma: 142
Likede indlæg: 1379

Re: Skruk tråden

Indlægaf Nomnom » 30. jun 2018, 11:15

Kakro05 skrev:Vi er tæt på at sige fuck til at jeg er blevet sparet væk (fyret) og dermed arbejdsløs og så bare forsøge at få nr 2 :panik: :panik: .
Det er virkelig angsprovokerende, men på den anden side, så er jeg snart 35, så vi kan heller ikke vente for evigt. Jeg kan også godt mærke at det ville være vigtigt for mig at jeg ikke kommer efter 3 mdr på nyt job og siger jeg er gravid. På den anden side, så er udsigten til at skulle søge job 8 mdr som gravid ikke specielt fed og vi kommer til at skulle spare, så der bliver ingen barselsferie sydpå og ingen dyre vikler :/ .

Jeg synes det er en svær beslutning og så alligevel ikke. Vi er begge to enige om at vi vil fortryde det, hvis vi ikke får en til :lun: .


Hvis ikke det var fordi, jeg havde fundet en elevplads, havde vi sagt pyt og håbet på, der snart var gevinst. Kan sagtens følge dig hele vejen igennem. Jeg håber sådan at du bliver gravid igen hurtigt :lun:
0
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 30. jun 2018, 14:58

Nomnom skrev:
Kakro05 skrev:Vi er tæt på at sige fuck til at jeg er blevet sparet væk (fyret) og dermed arbejdsløs og så bare forsøge at få nr 2 :panik: :panik: .
Det er virkelig angsprovokerende, men på den anden side, så er jeg snart 35, så vi kan heller ikke vente for evigt. Jeg kan også godt mærke at det ville være vigtigt for mig at jeg ikke kommer efter 3 mdr på nyt job og siger jeg er gravid. På den anden side, så er udsigten til at skulle søge job 8 mdr som gravid ikke specielt fed og vi kommer til at skulle spare, så der bliver ingen barselsferie sydpå og ingen dyre vikler :/ .

Jeg synes det er en svær beslutning og så alligevel ikke. Vi er begge to enige om at vi vil fortryde det, hvis vi ikke får en til :lun: .


Hvis ikke det var fordi, jeg havde fundet en elevplads, havde vi sagt pyt og håbet på, der snart var gevinst. Kan sagtens følge dig hele vejen igennem. Jeg håber sådan at du bliver gravid igen hurtigt :lun:

Vi er endt på at jeg giver den gas med jobsøgningen her i juli og så går vi i gang (medmindre jeg har samtaler). Tak, jeg har heller ikke lyst til at vente mere en 1 år med at gå i gang. Vores bliver 3 år til november og jeg orker faktisk ikke starte alt for meget forfra :ninja: (selvom det selvfølgelig er fedt han er så selvhjulpen som han er).
Tillykke med elev pladsen :dance:
0
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Skruk tråden

Indlægaf Sof » 4. jul 2018, 08:27

Jeg er sindssygt skruk lige for tiden og det går slet ikke.

Min dreng bliver 1 i denne uge og jeg har ret overbevist om at han skulle være enebarn, både graviditet og fødsel var rent helvede og er på ingen måde noget jeg har frivilligt lyst til at udsætte mig selv for eller min kæreste, og nu os søn, en anden gang. Men BABY! :lun:
Er ellers lige nået til et punkt hvor at dem som spørger ind til en nr 2, er holdt op, fordi min reaktion har været tilpas skrap. Tror endda min kæreste er rimelig enig i at vores søn er “nok”.

Og så begynder jeg selv på at overveje at åbne det igen. Kan nogle gange slet ikke være i skrukheden. Det er helt forfærdeligt.


Det hjælper på ingen måde at et af vores gode vennepar lige har fået en og et andet føder her inden for de næste to uger.
1
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 4. jul 2018, 10:46

Sof skrev:Jeg er sindssygt skruk lige for tiden og det går slet ikke.

Min dreng bliver 1 i denne uge og jeg har ret overbevist om at han skulle være enebarn, både graviditet og fødsel var rent helvede og er på ingen måde noget jeg har frivilligt lyst til at udsætte mig selv for eller min kæreste, og nu os søn, en anden gang. Men BABY! :lun:
Er ellers lige nået til et punkt hvor at dem som spørger ind til en nr 2, er holdt op, fordi min reaktion har været tilpas skrap. Tror endda min kæreste er rimelig enig i at vores søn er “nok”.

Og så begynder jeg selv på at overveje at åbne det igen. Kan nogle gange slet ikke være i skrukheden. Det er helt forfærdeligt.


Det hjælper på ingen måde at et af vores gode vennepar lige har fået en og et andet føder her inden for de næste to uger.


Jeg kender det. Moder natur er en bitch :lol: :lol: .
Jeg har stadig dage, hvor jeg tænker vores dreng skal være ene barn, meeeen jeg ville godt nok blive meget ked af det, hvis der ikke kommer en til. Så jeg er spændt på om det bliver i august vi starter eller til vinter. Vi har nemlig pt en aftale om at vi starter til august, hvis der ingen jobsamtaler i er i sigte og nok omkring jul, hvis jeg får job.
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14623

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 11. jul 2018, 20:07

Jeg er pt. ikke på nogen former for hormonel beskyttelse. Jeg blev taget af mine p-piller efter 8-8.5 års brug for cirka 1.5 år siden og min cyklus blev forholdsvis normal indenfor et par måneder. Utrolig regelmæssig faktisk. Nu er den så til gengæld blevet en smule uregelmæssig (+/- 3 dage) og mine pre-pille smerter+sindssyge blødninger er kommet tilbage. Og så bliver jeg mega skruk når der er små babyer. Som i jeg kan fysisk mærke det i min krop.
Det er virkelig svært fordi jeg kun er 23 og på ingen måde er i en situation, hvor jeg synes det ville være forsvarligt at prøve på en baby.

Det har så ledt til at jeg er begyndt at tænke over at få prævention igen. Jeg vil helst ikke på p-pillerne igen fordi de ikke kan udelukke at de har effekt på mine mavesmerter (yay!) og flere af de andre hormonbaserede præventionsmidler har en tidsgrænse for hvor længe de minimum virker.

Så jeg spurgte min kæreste lige ud - hvornår vil du have børn. Numerisk svar. Han har sagt i den nære fremtid før, hvilket i mit hoved er 2-3 år. Det passede fint ind med min egen tidsramme. Det kunne så udelukke de præventionsmidler der holder i mellem 3-5 år.
Men så svarede han fanme inden han er 37. Det er om 7(!!!!) år :nerve: Jeg spurgte ham om han mente der seriøst og han sagde, nej - omkring 5 år :panik:

Vi er overhovedet ikke på samme side mere og jeg blev faktisk helt ked af det og tom inden i. Det er røv træls. Jeg gider da ikke at have de her tanker som 23 årig og blive ked af det over at min kæreste ikke vil have børn før om 5 år. Det føltes helt forkert - er det bare hormoner der raser eller har der bare sat sig et eller andet fast i hovedet på mig. Føler jeg er ved at blive skør :wacko: :tie:
0
godtnavn
Indlæg: 11092
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1088
Likede indlæg: 12838

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 11. jul 2018, 20:18

TakeAChanceOnMe skrev:Jeg er pt. ikke på nogen former for hormonel beskyttelse. Jeg blev taget af mine p-piller efter 8-8.5 års brug for cirka 1.5 år siden og min cyklus blev forholdsvis normal indenfor et par måneder. Utrolig regelmæssig faktisk. Nu er den så til gengæld blevet en smule uregelmæssig (+/- 3 dage) og mine pre-pille smerter+sindssyge blødninger er kommet tilbage. Og så bliver jeg mega skruk når der er små babyer. Som i jeg kan fysisk mærke det i min krop.
Det er virkelig svært fordi jeg kun er 23 og på ingen måde er i en situation, hvor jeg synes det ville være forsvarligt at prøve på en baby.

Det har så ledt til at jeg er begyndt at tænke over at få prævention igen. Jeg vil helst ikke på p-pillerne igen fordi de ikke kan udelukke at de har effekt på mine mavesmerter (yay!) og flere af de andre hormonbaserede præventionsmidler har en tidsgrænse for hvor længe de minimum virker.

Så jeg spurgte min kæreste lige ud - hvornår vil du have børn. Numerisk svar. Han har sagt i den nære fremtid før, hvilket i mit hoved er 2-3 år. Det passede fint ind med min egen tidsramme. Det kunne så udelukke de præventionsmidler der holder i mellem 3-5 år.
Men så svarede han fanme inden han er 37. Det er om 7(!!!!) år :nerve: Jeg spurgte ham om han mente der seriøst og han sagde, nej - omkring 5 år :panik:

Vi er overhovedet ikke på samme side mere og jeg blev faktisk helt ked af det og tom inden i. Det er røv træls. Jeg gider da ikke at have de her tanker som 23 årig og blive ked af det over at min kæreste ikke vil have børn før om 5 år. Det føltes helt forkert - er det bare hormoner der raser eller har der bare sat sig et eller andet fast i hovedet på mig. Føler jeg er ved at blive skør :wacko: :tie:


Sagde du til ham hvordan du havde det med svaret? Måske siger han et højt svar for ikke at presse dig, og tænker at det er fint for ham at vente 5 år, men at det også omvendt ville være fint før. Jeg var nok også blevet ked af svaret i dit sted, især fordi du føler han før har sagt noget kortere, selvom han ikke har sagt det direkte med tal, så har han jo indikeret at tallet var lavere. Havde han en grund til 5 år eller var det bare noget han følte? Altså en grund som at I vil købe hus, han vil ahve en bedre job inden eller den slags.
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14623

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 11. jul 2018, 20:30

godtnavn skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg er pt. ikke på nogen former for hormonel beskyttelse. Jeg blev taget af mine p-piller efter 8-8.5 års brug for cirka 1.5 år siden og min cyklus blev forholdsvis normal indenfor et par måneder. Utrolig regelmæssig faktisk. Nu er den så til gengæld blevet en smule uregelmæssig (+/- 3 dage) og mine pre-pille smerter+sindssyge blødninger er kommet tilbage. Og så bliver jeg mega skruk når der er små babyer. Som i jeg kan fysisk mærke det i min krop.
Det er virkelig svært fordi jeg kun er 23 og på ingen måde er i en situation, hvor jeg synes det ville være forsvarligt at prøve på en baby.

Det har så ledt til at jeg er begyndt at tænke over at få prævention igen. Jeg vil helst ikke på p-pillerne igen fordi de ikke kan udelukke at de har effekt på mine mavesmerter (yay!) og flere af de andre hormonbaserede præventionsmidler har en tidsgrænse for hvor længe de minimum virker.

Så jeg spurgte min kæreste lige ud - hvornår vil du have børn. Numerisk svar. Han har sagt i den nære fremtid før, hvilket i mit hoved er 2-3 år. Det passede fint ind med min egen tidsramme. Det kunne så udelukke de præventionsmidler der holder i mellem 3-5 år.
Men så svarede han fanme inden han er 37. Det er om 7(!!!!) år :nerve: Jeg spurgte ham om han mente der seriøst og han sagde, nej - omkring 5 år :panik:

Vi er overhovedet ikke på samme side mere og jeg blev faktisk helt ked af det og tom inden i. Det er røv træls. Jeg gider da ikke at have de her tanker som 23 årig og blive ked af det over at min kæreste ikke vil have børn før om 5 år. Det føltes helt forkert - er det bare hormoner der raser eller har der bare sat sig et eller andet fast i hovedet på mig. Føler jeg er ved at blive skør :wacko: :tie:


Sagde du til ham hvordan du havde det med svaret? Måske siger han et højt svar for ikke at presse dig, og tænker at det er fint for ham at vente 5 år, men at det også omvendt ville være fint før. Jeg var nok også blevet ked af svaret i dit sted, især fordi du føler han før har sagt noget kortere, selvom han ikke har sagt det direkte med tal, så har han jo indikeret at tallet var lavere. Havde han en grund til 5 år eller var det bare noget han følte? Altså en grund som at I vil købe hus, han vil ahve en bedre job inden eller den slags.


Jeg sagde til ham at jeg var skuffet, men min umiddelbare reaktion var at trække mig tilbage og ikke spørge mere ind til det. Jeg ved at han vil være sammen med mig og vi vil de samme ting i forbindelse med familie osv.. Men eftersom jeg er 7 år yngre og på nuværende tidspunkt er 23 med et skod deltidsjob og ingen videre planer der er sikre, føler jeg bare at jeg presser for meget på ved at være den der gerne vil børnene først. Og være den der bliver ved med at snakke om det.

Når det bliver bragt op, så er har han gjort sig overvejelser og tænkt over ting, som han ikke havde for 6 måneder siden. For et par uger siden snakkede vi om babynavne og han havde tænkt over en hel del, selvom han før altid bare har sagt "ved ikke - ikke relevant". Han snakker også om hvordan han vil være som forælder, hvilket også er kommet i løbet af de sidste par måneder.

Vi overtager huset om et par uger og han starter nyt, bedre job i løbet af de næste 1-3 måneder (alt efter om nuværende afdeling vil lade ham flytte til ny før opsigelsesperioden er ovre). Så det burde jo gerne være "sat" i løbet af det næste år til halvandet.
Så 5 år virker bare mega længe og jeg tror jeg ender med at rive min livmoder ud hvis der skal gå så længe :lol: . For det første gider jeg ikke de her skod mens meget længere og for det andet er det mere fysisk end emotionelt, når jeg mærker skrukheden nu.
Årh jeg bliver skør altså.
1
godtnavn
Indlæg: 11092
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1088
Likede indlæg: 12838

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 11. jul 2018, 21:09

Jeg synes ikke du har mindre ret til at presse på end ham selvom han er "den gamle". Her er manden 10 år ældre end mig, og jeg har et ønske om at mine børn ikke får for gamle forældre, så selvom jeg ikke selv er gammel så presser det ret meget på hvis vi skal nå at få de børn vi vil. Vi har en datter på 1½, hun tog 2 år at lave, mistede i første graviditet som kom efter 2 måneder, derefter tog det næsten et år at få det til at lykkes igen, og så er der der der 9 måneders graviditet ;) Det kan jo sagtens gå nemt, men det kan også tage tid og ønsker man flere børn og ikke gamle forældre er det jo sent at starte når den ene er 35.

Jeg er under uddannelse og jeg elsker virkelig at jeg har fået børn nu, jeg råder alle til at lave børn under uddannelse :lol: Det er sindssyg hårdt, men al den fælles barsel vi har fået pga det er det hele værd. Så skal du igang med en uddannelse så siger jeg gooooo! :P
0
godtnavn
Indlæg: 11092
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1088
Likede indlæg: 12838

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 11. jul 2018, 21:10

Og måske skal han bare vænne sig til tanken om at det måske nærmer sig at være tid?
0
Brugeravatar
Filipai
Indlæg: 4141
Tilmeldt: 4. sep 2015, 06:04
Kort karma: 996
Likede indlæg: 7768

Re: Skruk tråden

Indlægaf Filipai » 11. jul 2018, 21:44

Årh jeg skifter med at være mega skruk, til at tænke at de der børn skal jeg aldrig have. Når jeg ser min mand med vores ene lille niece er jeg lige ved at omkomme af skrukhed, og når jeg ser på vores anden 2 uger gamle niece smelter jeg helt, og kan mærke jeg får en kæmpe klump i maven. Jeg glæder mig så sindsygt til vi skal igang, og til den dag jeg kan stå og vifte med en positiv test foran min mand.. Han bliver den bedste far.

Samtidig er der den mistede frihed som jeg ikke lige magter, og så er der hele frygten om jeg overhovedet kan blive gravid, hvilket i den grad skræmmer mig til jeg nærmest ikke har lyst til vi skal prøve. Alt i min mavefornemmelse siger mig at det går galt. Har tidligere (for 1000 år og en madpakke) mistet i ca 4. måned, uden at få lavet udskrab eller noget som helst lægebesøg (dumt jeg ved det) fertilitetsklinikken siger at alt ser fint ud, bortset fra jeg ikke har så mange æg, men frygter at min krop alligevel ikke kan hitte ud af det.
Jeg tror dog jeg får troen igen når jeg står med en positiv test, da jeg tabte var jeg ekstremt undervægtig, og det var efter en episode med skader der ramte i maven.

Nå, det var lige lidt aftentanker herfra. Under alle omstændigheder skal jeg lige ind på arbejdsmarkedet, og være der 1-2 år før vi starter. Så må vi se hvornår det sker.
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14623

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 11. jul 2018, 21:54

godtnavn skrev:Jeg synes ikke du har mindre ret til at presse på end ham selvom han er "den gamle". Her er manden 10 år ældre end mig, og jeg har et ønske om at mine børn ikke får for gamle forældre, så selvom jeg ikke selv er gammel så presser det ret meget på hvis vi skal nå at få de børn vi vil. Vi har en datter på 1½, hun tog 2 år at lave, mistede i første graviditet som kom efter 2 måneder, derefter tog det næsten et år at få det til at lykkes igen, og så er der der der 9 måneders graviditet ;) Det kan jo sagtens gå nemt, men det kan også tage tid og ønsker man flere børn og ikke gamle forældre er det jo sent at starte når den ene er 35.

Jeg er under uddannelse og jeg elsker virkelig at jeg har fået børn nu, jeg råder alle til at lave børn under uddannelse :lol: Det er sindssyg hårdt, men al den fælles barsel vi har fået pga det er det hele værd. Så skal du igang med en uddannelse så siger jeg gooooo! :P


Nu fik jeg snakket med ham - og spurgte om han virkelig mente 5 år. Han sagde "I'm not arsed", "I don't care" og da jeg spurgte om han reelt set var røv ligeglad eller han mente fem år og bare ikke ville skuffe mig, sagde han at det var når jeg var klar - så var han også. Jeg kan ikke helt finde ud af det ...

Det er bare også der jeg er - jeg vil ikke være gammel og jeg vil ikke at han er gammel. Han er afslappet med det, det er englænderne faktisk ret meget. Hans søster er 35 og ikke engang småstresset over at der ikke er børn på tapetet inden for det næste år, selvom de gerne vil have børn.
Jeg voksede op med at børn ikke bare var noget man fik (eller, min mor er super fertil - min bonusmor er ikke), så det spiller også bare en del i at jeg gerne vil i gang når jeg er omkring de 25 senest. For hvis det så ikke vil lykkedes, så er tiden ikke SÅ stor en faktor som hvis man nærmer sig 30 eller 35.

Tror ikke økonomien ville kunne holde til at skulle på barsel under studie herovre. Det er meget anderledes end Danmark og hvis jeg skal læse en Masters vil jeg ikke kunne få SU, da det mere er en suppleringsuddannelse set med danske øjne. Dog ville det rent praktisk med tid og arbejdsmarkedet nok være en fordel. For at være ærlig, så kan jeg ikke helt greje den fordi jeg under alle omstændigheder mangler den (skide!) Masters for at få drømmejobbet.
Jeg tror det ender med at blive sådan noget 'så kan det sgu også være lige meget, nu gør vi det' og så er det sådan det er. Da jeg ikke kom ind på uni med start Jan 2019 sagde jeg til ham at det udskød projekt baby i et år (hvis jeg kommer ind næste år) og det var han faktisk skuffet over.

Har tænkt om jeg bare skulle blive i en therapy assistant stilling i to års tid og så satse på at få baby der, inden jeg søger ind på masters igen. Men jeg aner det ikke. Jeg føler mig virkelig modløs når jeg tænker over det hele og så hjælper det ikke at jeg pludselig ikke ved hvor jeg har min kæreste - eller at min krop åbenbart får et fysisk behov for at få en baby. Altså, slap af biologiske ur! Lige nu ville jeg ønske jeg kunne være mere ligeglad :tie:
0

Tilbage til "Graviditet"