Skruk tråden

godtnavn
Indlæg: 11092
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1088
Likede indlæg: 12838

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 11. jul 2018, 22:31

TakeAChanceOnMe skrev:
godtnavn skrev:Jeg synes ikke du har mindre ret til at presse på end ham selvom han er "den gamle". Her er manden 10 år ældre end mig, og jeg har et ønske om at mine børn ikke får for gamle forældre, så selvom jeg ikke selv er gammel så presser det ret meget på hvis vi skal nå at få de børn vi vil. Vi har en datter på 1½, hun tog 2 år at lave, mistede i første graviditet som kom efter 2 måneder, derefter tog det næsten et år at få det til at lykkes igen, og så er der der der 9 måneders graviditet ;) Det kan jo sagtens gå nemt, men det kan også tage tid og ønsker man flere børn og ikke gamle forældre er det jo sent at starte når den ene er 35.

Jeg er under uddannelse og jeg elsker virkelig at jeg har fået børn nu, jeg råder alle til at lave børn under uddannelse :lol: Det er sindssyg hårdt, men al den fælles barsel vi har fået pga det er det hele værd. Så skal du igang med en uddannelse så siger jeg gooooo! :P


Nu fik jeg snakket med ham - og spurgte om han virkelig mente 5 år. Han sagde "I'm not arsed", "I don't care" og da jeg spurgte om han reelt set var røv ligeglad eller han mente fem år og bare ikke ville skuffe mig, sagde han at det var når jeg var klar - så var han også. Jeg kan ikke helt finde ud af det ...

Det er bare også der jeg er - jeg vil ikke være gammel og jeg vil ikke at han er gammel. Han er afslappet med det, det er englænderne faktisk ret meget. Hans søster er 35 og ikke engang småstresset over at der ikke er børn på tapetet inden for det næste år, selvom de gerne vil have børn.
Jeg voksede op med at børn ikke bare var noget man fik (eller, min mor er super fertil - min bonusmor er ikke), så det spiller også bare en del i at jeg gerne vil i gang når jeg er omkring de 25 senest. For hvis det så ikke vil lykkedes, så er tiden ikke SÅ stor en faktor som hvis man nærmer sig 30 eller 35.

Tror ikke økonomien ville kunne holde til at skulle på barsel under studie herovre. Det er meget anderledes end Danmark og hvis jeg skal læse en Masters vil jeg ikke kunne få SU, da det mere er en suppleringsuddannelse set med danske øjne. Dog ville det rent praktisk med tid og arbejdsmarkedet nok være en fordel. For at være ærlig, så kan jeg ikke helt greje den fordi jeg under alle omstændigheder mangler den (skide!) Masters for at få drømmejobbet.
Jeg tror det ender med at blive sådan noget 'så kan det sgu også være lige meget, nu gør vi det' og så er det sådan det er. Da jeg ikke kom ind på uni med start Jan 2019 sagde jeg til ham at det udskød projekt baby i et år (hvis jeg kommer ind næste år) og det var han faktisk skuffet over.

Har tænkt om jeg bare skulle blive i en therapy assistant stilling i to års tid og så satse på at få baby der, inden jeg søger ind på masters igen. Men jeg aner det ikke. Jeg føler mig virkelig modløs når jeg tænker over det hele og så hjælper det ikke at jeg pludselig ikke ved hvor jeg har min kæreste - eller at min krop åbenbart får et fysisk behov for at få en baby. Altså, slap af biologiske ur! Lige nu ville jeg ønske jeg kunne være mere ligeglad :tie:


Havde glemt du ikke boede i Danmark, så er det måske ikke den bedste idé :( Jeg var bare så lykkelig for at få et helt år OG min kæreste fik 34 uger, men dine muligheder er jo ikke de samme.

Hvor lang tid tager din uddannelse? Jeg tænker hvis det f.eks. er 2 år så er det måske værd at tage den først, og altså, måske er det også nemmere at holde skrukheden væk hvis du ved at om 2 år så begynder I?
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14623

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 11. jul 2018, 22:53

godtnavn skrev: Havde glemt du ikke boede i Danmark, så er det måske ikke den bedste idé :( Jeg var bare så lykkelig for at få et helt år OG min kæreste fik 34 uger, men dine muligheder er jo ikke de samme.

Hvor lang tid tager din uddannelse? Jeg tænker hvis det f.eks. er 2 år så er det måske værd at tage den først, og altså, måske er det også nemmere at holde skrukheden væk hvis du ved at om 2 år så begynder I?


Uddannelsen tager to år, men næste optag er enten September 2019 eller Januar 2020. Jeg mangler erfaring indenfor NHS eller privat praktiserende klinik for at kunne komme ind.
Jeg fik min bachelor skræddersyet til at arbejde med fodbold som jeg gerne vil. Fik at vide at vi ville være SÅ enployable fordi den er mere relevant end en fysio. Som dimitant er sandheden bare en helt anden, fordi man skal have en fysioterapeut titel. Har man erfaring indenfor sport får man bare ikke adgang til fysio, da de ikke vil røre sport (så meget for mangfoldighed!) men udelukkende NHS. Hence, jeg prøver at få en fuldtidsstilling der - ellers må jeg tage praktik ulønnet.

Men det er bare stressende og træls. Vil så gerne, mendet virker fuldkommen håbløst :panik:
0
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23757
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22003

Re: Skruk tråden

Indlægaf dgd2007 » 12. jul 2018, 02:27

Hvordan udtaler man egentlig "skruk" - jeg troede det var med u, men forleden hørte jeg en sige det nærmest med å? :gruble:
0
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 12. jul 2018, 10:00

dgd2007 skrev:Hvordan udtaler man egentlig "skruk" - jeg troede det var med u, men forleden hørte jeg en sige det nærmest med å? :gruble:

Jeg ville udtale det med U, måske det har noget med hvor i landet man kommer fra :lol:
0
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 15. jul 2018, 17:14

Vi har stadig ikke fået afklaret om vi starter PB nu, eller hvordan. Det er faktisk lidt frustrerende, men også meget rart for jeg er faktisk slet ikke afklaret med hvad jeg helst vil. Om jeg vil satse på baby nu og bliver jeg gravid, så må job vente (medmindre der selvfølgelig er nogen der vil ansætte mig) eller om vi venter en måneds tid eller om vi helt venter til slutningen af året.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20816

Re: Skruk tråden

Indlægaf Zombie » 21. jul 2018, 18:03

Det med børn ligger stadig et stykke ude i fremtiden for min kæreste, mens det for mig er tættere på.
Det har dog hjulpet på "kløften" at jeg lige er kommet mig oven på en svær depression (er stoppet på anti depressiverne igen og det går rigtig godt) og er begyndt i nyt job, hvor jeg gerne vil falde rigtig til. Det "køber" ham et års tid, før endnu en alvorlig snak.
Jeg er lige fyldt 32, og sagde da vi fandt sammen, at som 34 årig er jeg gerne meget gravid - som tidsramme. Ikke så kontant, men en meget ærlig snak, take it or leave it.
Så den måde passer det dersens års tid meget godt.

Til gengæld skal vi bruge ukonventionel metode, af årsager jeg ikke vil ind på. Insemination håber jeg er nok, og måske vi bare kan prøve det selv. Men at vi ikke bare kan hore som små svin omkring ÆL og se tingene an, det stresser mig lidt. Specielt hvis man skal prøve i et år før man kan få hjælp fra staten; puh.

Jeg holder fokus på flytning, at vi snart skal på ferie og mit pædagogjob.
Man skulle tro, at det at være primær indkører på en lille 10 måneders baby på jobbet ville tage toppen, men det er emotionelt HÅRDT. Daglig misundelse og reminder. Jeg har dog først ferie om nogle måneder, så det er klart bedst at jeg kører ind.

Men engang imellem bliver jeg i mit hemmelige hjerte vred! over, at jeg ikke har en baby. Og jeg passer på ikke at projicere det over på min kæreste, for man får altså heller ikke et barn lige efter man har haft et større tilbagefald af depression... også selvom det knyttede sig til specialet og forsvandt med det samme jeg droppede det. Min hjerne skal lige køre i de rigtige baner igen.

Heldigvis ligner job-baby sine forældre rigtig meget, så på den måde bliver det ikke creepy inden i. Jeg er pædagog og føler mig som babys pædagog. Det havde jeg ellers en frygt om, at mine følelser ville blive for mærkelige. Men jeg elsker job-baby som Jeg elsker alle mine unger på jobbet; de er skønne, men efter 8 timer er det ok, de skal hjem til deres mor og far. :D
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7454
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1758
Likede indlæg: 24344

Re: Skruk tråden

Indlægaf Moxy-lady » 21. jul 2018, 18:43

Zombie skrev:Det med børn ligger stadig et stykke ude i fremtiden for min kæreste, mens det for mig er tættere på.
Det har dog hjulpet på "kløften" at jeg lige er kommet mig oven på en svær depression (er stoppet på anti depressiverne igen og det går rigtig godt) og er begyndt i nyt job, hvor jeg gerne vil falde rigtig til. Det "køber" ham et års tid, før endnu en alvorlig snak.
Jeg er lige fyldt 32, og sagde da vi fandt sammen, at som 34 årig er jeg gerne meget gravid - som tidsramme. Ikke så kontant, men en meget ærlig snak, take it or leave it.
Så den måde passer det dersens års tid meget godt.

Til gengæld skal vi bruge ukonventionel metode, af årsager jeg ikke vil ind på. Insemination håber jeg er nok, og måske vi bare kan prøve det selv. Men at vi ikke bare kan hore som små svin omkring ÆL og se tingene an, det stresser mig lidt. Specielt hvis man skal prøve i et år før man kan få hjælp fra staten; puh.

Jeg holder fokus på flytning, at vi snart skal på ferie og mit pædagogjob.
Man skulle tro, at det at være primær indkører på en lille 10 måneders baby på jobbet ville tage toppen, men det er emotionelt HÅRDT. Daglig misundelse og reminder. Jeg har dog først ferie om nogle måneder, så det er klart bedst at jeg kører ind.

Men engang imellem bliver jeg i mit hemmelige hjerte vred! over, at jeg ikke har en baby. Og jeg passer på ikke at projicere det over på min kæreste, for man får altså heller ikke et barn lige efter man har haft et større tilbagefald af depression... også selvom det knyttede sig til specialet og forsvandt med det samme jeg droppede det. Min hjerne skal lige køre i de rigtige baner igen.

Heldigvis ligner job-baby sine forældre rigtig meget, så på den måde bliver det ikke creepy inden i. Jeg er pædagog og føler mig som babys pædagog. Det havde jeg ellers en frygt om, at mine følelser ville blive for mærkelige. Men jeg elsker job-baby som Jeg elsker alle mine unger på jobbet; de er skønne, men efter 8 timer er det ok, de skal hjem til deres mor og far. :D


Min kæreste og jeg fik tjekket vores fertilitet på Holbæk sygehus et års tid inden jeg stoppede på p-piller. Grundet min kærestes dårlige sædkvalitet fik vi at vide at vi kun skulle vente et halvt år inden vi gik i behandling. Nu blev det aldrig relevant, men det var måske en måde at få tidsrammen til at passe bedre, hvis I kan blive tjekket og få samme besked?
0
My world 12-10-18 :lun:
MissB
Indlæg: 2328
Tilmeldt: 30. apr 2017, 20:02
Kort karma: 252
Likede indlæg: 2117

Re: Skruk tråden

Indlægaf MissB » 22. jul 2018, 07:59

Moxy-lady skrev:
Zombie skrev:Det med børn ligger stadig et stykke ude i fremtiden for min kæreste, mens det for mig er tættere på.
Det har dog hjulpet på "kløften" at jeg lige er kommet mig oven på en svær depression (er stoppet på anti depressiverne igen og det går rigtig godt) og er begyndt i nyt job, hvor jeg gerne vil falde rigtig til. Det "køber" ham et års tid, før endnu en alvorlig snak.
Jeg er lige fyldt 32, og sagde da vi fandt sammen, at som 34 årig er jeg gerne meget gravid - som tidsramme. Ikke så kontant, men en meget ærlig snak, take it or leave it.
Så den måde passer det dersens års tid meget godt.

Til gengæld skal vi bruge ukonventionel metode, af årsager jeg ikke vil ind på. Insemination håber jeg er nok, og måske vi bare kan prøve det selv. Men at vi ikke bare kan hore som små svin omkring ÆL og se tingene an, det stresser mig lidt. Specielt hvis man skal prøve i et år før man kan få hjælp fra staten; puh.

Jeg holder fokus på flytning, at vi snart skal på ferie og mit pædagogjob.
Man skulle tro, at det at være primær indkører på en lille 10 måneders baby på jobbet ville tage toppen, men det er emotionelt HÅRDT. Daglig misundelse og reminder. Jeg har dog først ferie om nogle måneder, så det er klart bedst at jeg kører ind.

Men engang imellem bliver jeg i mit hemmelige hjerte vred! over, at jeg ikke har en baby. Og jeg passer på ikke at projicere det over på min kæreste, for man får altså heller ikke et barn lige efter man har haft et større tilbagefald af depression... også selvom det knyttede sig til specialet og forsvandt med det samme jeg droppede det. Min hjerne skal lige køre i de rigtige baner igen.

Heldigvis ligner job-baby sine forældre rigtig meget, så på den måde bliver det ikke creepy inden i. Jeg er pædagog og føler mig som babys pædagog. Det havde jeg ellers en frygt om, at mine følelser ville blive for mærkelige. Men jeg elsker job-baby som Jeg elsker alle mine unger på jobbet; de er skønne, men efter 8 timer er det ok, de skal hjem til deres mor og far. :D


Min kæreste og jeg fik tjekket vores fertilitet på Holbæk sygehus et års tid inden jeg stoppede på p-piller. Grundet min kærestes dårlige sædkvalitet fik vi at vide at vi kun skulle vente et halvt år inden vi gik i behandling. Nu blev det aldrig relevant, men det var måske en måde at få tidsrammen til at passe bedre, hvis I kan blive tjekket og få samme besked?


Ja, hvis det er fordi en af jer fejler noget, så skal I ikke nødvendigvis prøve et år selv. Der er selvfølgelig ventetid hvis I vil i behandling i det offentlige, den var omkring et halvt år på Riget da jeg startede alene før jeg mødte nin kæreste.
1
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6677

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 22. jul 2018, 22:47

Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!
1
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16942
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3549
Likede indlæg: 41157

Re: Skruk tråden

Indlægaf LaMariposa » 23. jul 2018, 04:29

1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.
1
:lun: Be brave
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6677

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 23. jul 2018, 04:30

LaMariposa skrev:
1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.

Det gør mig ikke skruk at se ham med børn :lol: Det gør bare han mere skruk, hvilket jeg gerne vil undgå!
0
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16942
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3549
Likede indlæg: 41157

Re: Skruk tråden

Indlægaf LaMariposa » 23. jul 2018, 04:37

1234 skrev:
LaMariposa skrev:
1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.

Det gør mig ikke skruk at se ham med børn :lol: Det gør bare han mere skruk, hvilket jeg gerne vil undgå!


Det er bare svært at styre sådan noget med skrukhed.

Men altså, jeg blev aldrig hverken skruk eller klar, selvom jeg længe har vidst, at jeg gerne ville have børn. Vi kom bare på et tidspunkt dertil, at nu var vi det mindst "ikke klar" vi kunne blive, og at nu turde vi godt prøve.
0
:lun: Be brave
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 3974
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 328
Likede indlæg: 6360

Re: Skruk tråden

Indlægaf twinkle » 23. jul 2018, 08:25

Benjamin blev er halvt år i fredags, og vi har aftalt at når han fylder er år dropper vi præventionen, og forsøger at få en mere :panik:

Benjamin var to år undervejs (dog undfanget “naturligt”). Jeg troede egentlig ikke at min mand ville have flere børn nu, men han kom selv og sagde at han havde tænkt over det, og at vi jo lige så godt kunne få det med små børn overstået :lol:
4
B - 20.01.18 :dåne:
O - 03.07.20 :lun:
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14623

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. aug 2018, 17:37

Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:
1
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 20. aug 2018, 17:54

TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.
0

Tilbage til "Graviditet"