Skruk tråden

Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14616

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. aug 2018, 18:05

Kakro05 skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.


Arbejde er rart at have, men hvis det stod mellem at jeg var i arbejde og ikke fik et ønskebarn og være arbejdsløs (lidt længere) og få ønskebarnet, så tror jeg bare jeg havde givet den gas på lagnerne :genert: .
Barn er jo ikke lig med intet arbejde og der er masser af tid til at være på arbejdsmarkedet endnu :) . Det hjælper dog ikke hvis du ikke kan rumme det uden arbejde. Hvilket jeg egentlig rigtig godt kan forstå.

Vi kom til at have ubeskyttet sex lige efter vi flyttede fordi en hvis herre fik smidt kondomerne ud :fløjt: . Der burde dog ikke ske noget i forhold til hvor i min cyklus vi gjorde det, men hvis der gør, så er det bare sådan.
Nu har vi pladsen og snart har vi også begge virkelig fin indkomst i forhold til udgifter. Så jeg tror vi går i gang indenfor det næste år til to år :genert:
2
Kakro05
Indlæg: 536
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 71
Likede indlæg: 449

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 21. aug 2018, 08:32

TakeAChanceOnMe skrev:
Kakro05 skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.


Arbejde er rart at have, men hvis det stod mellem at jeg var i arbejde og ikke fik et ønskebarn og være arbejdsløs (lidt længere) og få ønskebarnet, så tror jeg bare jeg havde givet den gas på lagnerne :genert: .
Barn er jo ikke lig med intet arbejde og der er masser af tid til at være på arbejdsmarkedet endnu :) . Det hjælper dog ikke hvis du ikke kan rumme det uden arbejde. Hvilket jeg egentlig rigtig godt kan forstå.

Vi kom til at have ubeskyttet sex lige efter vi flyttede fordi en hvis herre fik smidt kondomerne ud :fløjt: . Der burde dog ikke ske noget i forhold til hvor i min cyklus vi gjorde det, men hvis der gør, så er det bare sådan.
Nu har vi pladsen og snart har vi også begge virkelig fin indkomst i forhold til udgifter. Så jeg tror vi går i gang indenfor det næste år til to år :genert:

Det lyder dejligt. Jeg håber på en lækker lille baby til jer, når i går i gang. Jeg ved ikke hvad vi gør.....min mand synes ikke vi skal vente :lol: , men det err heller ikke ham der er arbejdsløs og skal mærke jobcenterets klamme ånde i sin nakke i 8 mdr :/
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14616

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 3. dec 2018, 21:58

Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20816

Re: Skruk tråden

Indlægaf Zombie » 4. dec 2018, 08:40

TakeAChanceOnMe skrev:Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..


Jeg synes, det er meget tidligt at gå med semi-alvorlige tanker om børn, efter sidste gang I havde nogle udfordringer i jeres forhold, hvor din kæreste ikke viste den mest empatiske side af sig selv.
Samtidig har han, så vidt jeg husker, før klandret dig for ikke at trække samme mængde penge hjem som ham. Han tænker meget i "dit og mit".

Har du haft en snak med din kæreste om, hvad han ville være villig til? Hvis du skal studere på et tidspunkt, betyder det ikke, at du nemt kan klare et barn ved siden af - særligt ikke i eksamensperioder eller når der skrives større opgaver, måske i grupper, alt efter hvordan dit studie er bygget op.
Og at studere OG arbejde, bliver hurtigt meget slidsomt når der også er et barn at tage sig af. Ville han kunne acceptere, at du ikke arbejdede så meget/tjente så meget, fordi studie og barn ikke gik op med et job med så mange timer?

Jeg synes ikke som sådan, din kæreste er forfærdelig med de her ting, for spørgsmålet om økonomi er tungtvejende for mange.
Men jeg synes, det er super vigtigt, at I får snakket ud om de her ting og forventningsafstemt, for det er død hårdt at stå midt i det og finde ud af, man prioriterer forskelligt eller skulle have diskussioner om det midt i eksamenerne. Og jeg har set studiekammerater gnide tænder, når deres partner ikke ville afspadsere eller aflaste derhjemme under opgaveskrivning, eksamen osv., fordi de ikke havde afstemt, at der kan være den type behov, selvom den studerende part "jo bare går hjemme" (aka sidder og læser 12-14 timer i døgnet).
8
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14616

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 4. dec 2018, 13:15

Zombie skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..


Jeg synes, det er meget tidligt at gå med semi-alvorlige tanker om børn, efter sidste gang I havde nogle udfordringer i jeres forhold, hvor din kæreste ikke viste den mest empatiske side af sig selv.
Samtidig har han, så vidt jeg husker, før klandret dig for ikke at trække samme mængde penge hjem som ham. Han tænker meget i "dit og mit".

Har du haft en snak med din kæreste om, hvad han ville være villig til? Hvis du skal studere på et tidspunkt, betyder det ikke, at du nemt kan klare et barn ved siden af - særligt ikke i eksamensperioder eller når der skrives større opgaver, måske i grupper, alt efter hvordan dit studie er bygget op.
Og at studere OG arbejde, bliver hurtigt meget slidsomt når der også er et barn at tage sig af. Ville han kunne acceptere, at du ikke arbejdede så meget/tjente så meget, fordi studie og barn ikke gik op med et job med så mange timer?

Jeg synes ikke som sådan, din kæreste er forfærdelig med de her ting, for spørgsmålet om økonomi er tungtvejende for mange.
Men jeg synes, det er super vigtigt, at I får snakket ud om de her ting og forventningsafstemt, for det er død hårdt at stå midt i det og finde ud af, man prioriterer forskelligt eller skulle have diskussioner om det midt i eksamenerne. Og jeg har set studiekammerater gnide tænder, når deres partner ikke ville afspadsere eller aflaste derhjemme under opgaveskrivning, eksamen osv., fordi de ikke havde afstemt, at der kan være den type behov, selvom den studerende part "jo bare går hjemme" (aka sidder og læser 12-14 timer i døgnet).


Jeg er ikke typen der gør noget hvis jeg ikke er sikker, eller ikke føler tingene er rigtige. Den udfordring der var i forbindelse med min oldemors død er løst og snakket igennem. Det var skide usympatisk ja, men du finder heller ikke en der var mere ulykkelig over det end han var. Da han ligesom fik det en smule på afstand, kunne han jo godt selv se at han havde været en rigtig røv. Han var mere ked af det og sur over hans egen opførsel da jeg kom hjem, end jeg var.
I morgen er det min oldemors fødselsdag og præcis en måned siden hun døde. Han har taget fri fra arbejde så jeg ikke skal være alene på dagen og dagen efter. Det bad jeg ham ikke om, det valgte han selv at gøre.

Mht det at studere og have børn, så er det en af de ting jeg gerne vil have andre perspektiver på og rammer hovedet ind i en mur, fordi jeg ikke har nogle at vende det med.
Min kæreste er klar på at jeg skal tilbage for at studere og det betyder en nedgang i indkomst. Han har også sagt at nu skal jeg lade være med at tænke så meget på pengene, for han vil hellere at jeg har det godt end kører migselv for hårdt. Vi HAR snakket økonomi, delegering og forventninger - det hele er afstemt.

Det er heller ikke indenfor det næste år det bliver relevant, men jeg vil gerne undersøge, snakke, vende og dreje tingene. Og det er jeg lidt alene om fordi jeg ikke har nogen at snakke med om det og han egentlig bare gerne vil have at jeg er glad. Der er selvfølgelig modspil, men hans behov for at vende og dreje tingene, overveje og genoverveje er bare meget mindre end mit.
0
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6677

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 4. dec 2018, 21:28

Zombie skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..


Jeg synes, det er meget tidligt at gå med semi-alvorlige tanker om børn, efter sidste gang I havde nogle udfordringer i jeres forhold, hvor din kæreste ikke viste den mest empatiske side af sig selv.
Samtidig har han, så vidt jeg husker, før klandret dig for ikke at trække samme mængde penge hjem som ham. Han tænker meget i "dit og mit".

Har du haft en snak med din kæreste om, hvad han ville være villig til? Hvis du skal studere på et tidspunkt, betyder det ikke, at du nemt kan klare et barn ved siden af - særligt ikke i eksamensperioder eller når der skrives større opgaver, måske i grupper, alt efter hvordan dit studie er bygget op.
Og at studere OG arbejde, bliver hurtigt meget slidsomt når der også er et barn at tage sig af. Ville han kunne acceptere, at du ikke arbejdede så meget/tjente så meget, fordi studie og barn ikke gik op med et job med så mange timer?

Jeg synes ikke som sådan, din kæreste er forfærdelig med de her ting, for spørgsmålet om økonomi er tungtvejende for mange.
Men jeg synes, det er super vigtigt, at I får snakket ud om de her ting og forventningsafstemt, for det er død hårdt at stå midt i det og finde ud af, man prioriterer forskelligt eller skulle have diskussioner om det midt i eksamenerne. Og jeg har set studiekammerater gnide tænder, når deres partner ikke ville afspadsere eller aflaste derhjemme under opgaveskrivning, eksamen osv., fordi de ikke havde afstemt, at der kan være den type behov, selvom den studerende part "jo bare går hjemme" (aka sidder og læser 12-14 timer i døgnet).


Nu er det jo ikke alle der læser 12-14 i døgnet under studierne. Jeg har aldrig brugt, så lang tid. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har brugt over 37 timer om ugen på mit studie. Og jeg klarede mig altså udemærket igennem med et tocifret karaktersnit.

Du har ret I, at studiejob ved siden af kan være besværligt, men hvis det er afstemt med kæresten, at tiden ikke er til begge dele eller i hvert fald meget lidt arbejde. Kan jeg virkelig ikke se, hvorfor det at være studerende skulle være hårde end at være i arbejde.
1
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 5875
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 828
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 14616

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 4. dec 2018, 22:01

1234 skrev:
Zombie skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..


Jeg synes, det er meget tidligt at gå med semi-alvorlige tanker om børn, efter sidste gang I havde nogle udfordringer i jeres forhold, hvor din kæreste ikke viste den mest empatiske side af sig selv.
Samtidig har han, så vidt jeg husker, før klandret dig for ikke at trække samme mængde penge hjem som ham. Han tænker meget i "dit og mit".

Har du haft en snak med din kæreste om, hvad han ville være villig til? Hvis du skal studere på et tidspunkt, betyder det ikke, at du nemt kan klare et barn ved siden af - særligt ikke i eksamensperioder eller når der skrives større opgaver, måske i grupper, alt efter hvordan dit studie er bygget op.
Og at studere OG arbejde, bliver hurtigt meget slidsomt når der også er et barn at tage sig af. Ville han kunne acceptere, at du ikke arbejdede så meget/tjente så meget, fordi studie og barn ikke gik op med et job med så mange timer?

Jeg synes ikke som sådan, din kæreste er forfærdelig med de her ting, for spørgsmålet om økonomi er tungtvejende for mange.
Men jeg synes, det er super vigtigt, at I får snakket ud om de her ting og forventningsafstemt, for det er død hårdt at stå midt i det og finde ud af, man prioriterer forskelligt eller skulle have diskussioner om det midt i eksamenerne. Og jeg har set studiekammerater gnide tænder, når deres partner ikke ville afspadsere eller aflaste derhjemme under opgaveskrivning, eksamen osv., fordi de ikke havde afstemt, at der kan være den type behov, selvom den studerende part "jo bare går hjemme" (aka sidder og læser 12-14 timer i døgnet).


Nu er det jo ikke alle der læser 12-14 i døgnet under studierne. Jeg har aldrig brugt, så lang tid. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har brugt over 37 timer om ugen på mit studie. Og jeg klarede mig altså udemærket igennem med et tocifret karaktersnit.

Du har ret I, at studiejob ved siden af kan være besværligt, men hvis det er afstemt med kæresten, at tiden ikke er til begge dele eller i hvert fald meget lidt arbejde. Kan jeg virkelig ikke se, hvorfor det at være studerende skulle være hårde end at være i arbejde.


Jeg studerede aldrig rigtig under min bachelor. Kom hjem efter uni, tog på arbejde eller så netflix. Bestod med 0.5 under en First. Så kan man jo så sige at jeg kunne have gjort en indsats og fået en bedre karakter, men jeg har haft så latterligt nemt ved det at det aldrig bliver en bekymring i mit hoved.

Hvis jeg kan score næsten top karakter uden at studere, på et andet sprog end mit modersmål mens der samtidig foregår en masse i baglandet, så er det nok ikke den del der bliver et problem. Det kan godt være at det er en smule arrogant, men det er virkelig ikke der mine bekymringer ligger.
1
limitededition
Indlæg: 1668
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:56
Kort karma: 147
Likede indlæg: 1782

Re: Skruk tråden

Indlægaf limitededition » 5. dec 2018, 14:45

Jeg fik en spontan abort i dag.... med er barn jeg ikke vidste at jeg bar.... Det er fandme en mærkelig fornemmelse at have mistet noget, jeg ikke vidste at jeg havde. Kan heldigvis kun have været få uger henne, men hold nu op, hvor gjorde det ondt. :(
1
Brugeravatar
ulviforklæder
Indlæg: 93
Tilmeldt: 30. dec 2015, 17:05
Kort karma: 14
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 86

Re: Skruk tråden

Indlægaf ulviforklæder » 20. feb 2019, 09:23

Vores søn er 8 måneder, og selvom jeg lige har kæmpet en time med at få ham til at sove, så kan jeg synes, at det er træls, at vi har aftalt at vente et par år med at forsøge at lave en lillesøster/lillebror. Det skal lige passe med mit arbejde, og det vil også være for hårdt for os med en graviditet og en lille (mindre) baby oven i ham, vi allerede har... Men UH, hvor er jeg ved at være skruk!
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20816

Re: Skruk tråden

Indlægaf Zombie » 12. mar 2019, 17:15

Endnu et vennepar meddeler graviditet. Jeg kan så godt unde dem det, for de har kæmpet i årevis og hun er 40 nu. Så det er bare en stor lettelse og glæde hele vejen rundt.

Udover almindelig misundelse og at det lige minder om ens egen skrukhed... Så prikker det også til frygten for at ende der. De har prøvet i 6 år. Shit.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 207
Likede indlæg: 3302

Re: Skruk tråden

Indlægaf Minionine » 12. mar 2019, 19:59

Der begynder at ulme lidt skrukhed i mig kan jeg mærke. Vores datter er 2,5 år, så jeg synes også det ville være en fin aldersforskel. Jeg har altid sagt der gerne skal være nogle år imellem dem. Jeg gider virkelig ikke have to blebørn, der er så hjælpeløse :lol2: Men nu er hun jo stor nok til at forstå ting og sager, og kan meget selv. Og jeg er sikker på hun ville være ellevild og en super god storesøster :blush2: Eneste problem lige nu er at jeg ikke har fast arbejde, og det vil jeg bare have inden!
1
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: Skruk tråden

Indlægaf Vixen » 12. mar 2019, 20:14

Jeg har lige købt en lille bitte uldbody til min veninde, som venter en lille pige til juni :lun:
Min datter er 15 måneder og jeg hælder stadig mest til ikke at få flere, men jeg kan mærke, at jeg ikke er lige så kategorisk afvisende, som jeg var for et par måneder siden.

Edit: er det dumt at give uldbody til et sommerbarn? Den er helt tynd, og jeg tænkte, den kunne gå til at sove ude i barnevogn, men nu kommer jeg pludselig i tvivl :gruble:
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8516
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1293
Likede indlæg: 15143

Re: Skruk tråden

Indlægaf Zonta » 12. mar 2019, 21:59

Vixen skrev:Jeg har lige købt en lille bitte uldbody til min veninde, som venter en lille pige til juni :lun:
Min datter er 15 måneder og jeg hælder stadig mest til ikke at få flere, men jeg kan mærke, at jeg ikke er lige så kategorisk afvisende, som jeg var for et par måneder siden.

Edit: er det dumt at give uldbody til et sommerbarn? Den er helt tynd, og jeg tænkte, den kunne gå til at sove ude i barnevogn, men nu kommer jeg pludselig i tvivl :gruble:

Medmindre vi får en sommer som sidste år, så kan jeg ikke se noget problem. Uld er også med til at lede sved væk fra kroppen :)
0
J, juli 2018.
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2832
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5510

Re: Skruk tråden

Indlægaf Luffegås » 20. apr 2020, 15:02

Kroppen virker som den skal - her er jeg også skruk efter 2 år.. VI har en dejlig nem datter, og det er det der afskrækker os. Hvad nu hvis nr. 2 ikke er lige så nem? Pga. nemheden synes vi faktisk ærligt alligevel det er lidt hårdt til tider.
Men, jeg kan bare mærke, familien ikke er komplet endnu. Det er sådan en 6. sans, fornemmelse, eller følelse, vi mangler 1.
Vi skal være 4.
Jeg har prøvet som katten om den varme grød at komme ind på emnet med manden men han er ikke helt enig. Eller jo, han vil gerne have barnet, men han synes han er for gammel (bliver 40). Han har drøm om eget hus inden for 2 år, og han har regnet på det og siger at vi simpelthen ikke har råd til et barn mere inden for 2 år, hvis vi også skal have et hus. Og jeg kan godt se hvad han mener, vi sidder dyrt til leje.. De penge kunne vi putte i mursten.. Men så igen, jeg synes bare det kunne være rart de var lidt tættere i alder. Men, jeg nyder nu altså også min datter helt alene som hun er :)Jeg synes det er en gave at give hende, at hun har vores fulde opmærksomhed.
Jeg er faktisk bare glad for vi nu har aftalt vi snakker om det igen om et år - så ser vi på økonomien. Det har givet mig motivation for at se min økonomi igennem og føre bedre budget, så jeg kan hjælpe mere til økonomisk.
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
Helga1
Indlæg: 491
Tilmeldt: 6. maj 2016, 09:19
Kort karma: 29
Likede indlæg: 620

Re: Skruk tråden

Indlægaf Helga1 » 22. aug 2020, 09:13

Min mand og jeg har snakket om at begynde projekt baby her sidst på efteråret. Jeg har taget p-piller i 10 år, så tænker jeg vil stoppe med dem her slut august og se, om min krop kan finde tilbage til en normal cyklus, inden vi skal i gang.
Hvis jeg skal bruge app'en Clue, skal jeg så også registrere den "menstruation", jeg får lige efter jeg er stoppet med pillerne, eller skal jeg vente til den næste, som er naturlig? :gruble:
0

Tilbage til "Graviditet"