Skruk tråden

godtnavn
Indlæg: 4647
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3514

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 10. feb 2018, 18:57

Zonta skrev:
godtnavn skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har lige sagt i dag at han synes det er total uansvarligt at få børn under studierne. Som i det er fuldkommen udelukket. Jeg har lige kigget på hvor længe jeg kommer til stadig at være studerende - 45 uger for Pre-reg og 3 år for MSc.
Så skal åbenbart til at vælge om jeg vil have familie tidligt eller opgive at studere videre og håbe jeg kan få et job indenfor min branche med min BSc alene. Hvilket jeg ikke kan. Kan heller ikke se hvorfor det skulle være så skide uansvarligt at få barn under studie, men det er han 100% på at det er ...

Skide fedt. Det tog lige det helt fantastiske af at han fuldkommen på eget initiativ, sagde til salgsassistenten hos ejendomsmægleren at vi ville have et 3 bedroom hus nu, fordi det kunne jo være familien skulle "ekspanderes" i den nære fremtid. Jeg giver op :nej:


Hvis du kan få su under studiet selvom det er i udlandet kan du så ikke også få de 12 ekstra fødselsklip hvor du kan holde barsel?

Og du får mere tid til barnet når du studerer end hvis du arbejdede fuldtid, det er da kun positivt :)

Hun bor i udlandet, som jeg har forstået det, så der er nogle andre regler :(


Det var netop også et spørgsmål, for hun skrev tidligere at hun regnede med at kunne få su selvom hun bor i udlandet, så det skal vel undersøges om fødselsklip også er mulæigt :)
1
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 99
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1974

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 10. feb 2018, 19:12

godtnavn skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har lige sagt i dag at han synes det er total uansvarligt at få børn under studierne. Som i det er fuldkommen udelukket. Jeg har lige kigget på hvor længe jeg kommer til stadig at være studerende - 45 uger for Pre-reg og 3 år for MSc.
Så skal åbenbart til at vælge om jeg vil have familie tidligt eller opgive at studere videre og håbe jeg kan få et job indenfor min branche med min BSc alene. Hvilket jeg ikke kan. Kan heller ikke se hvorfor det skulle være så skide uansvarligt at få barn under studie, men det er han 100% på at det er ...

Skide fedt. Det tog lige det helt fantastiske af at han fuldkommen på eget initiativ, sagde til salgsassistenten hos ejendomsmægleren at vi ville have et 3 bedroom hus nu, fordi det kunne jo være familien skulle "ekspanderes" i den nære fremtid. Jeg giver op :nej:


Hvis du kan få su under studiet selvom det er i udlandet kan du så ikke også få de 12 ekstra fødselsklip hvor du kan holde barsel?

Og du får mere tid til barnet når du studerer end hvis du arbejdede fuldtid, det er da kun positivt :)


Du har ret til 4 års SU til en videregående uddannelse i udlandet. Min BSc har taget 3 år, så ville kunne få SU i et år mere - 2 hvis du medregner barselsklip. De vil dog gerne dække studieafgiften hvilket vil være en kæmpe hjælp, da det er omkring 6-10.000 pund om året for en MSc og det er egenbetaling (altså medmindre du vil tage et lån med 10% rente eller sådan noget).
Så kun 1 års SU og ingen eligibility for maintenance loans fra Student Finance.

Så det ender med at blive sådan en enten-eller (hvis ikke han ændrer mening!). Enten skal det være ønsket om at få familie tidligt og så stoppe efter Pre-reg, hvor MSc'en må vente til jeg har fuldtidsjob og kan studere den på deltid. Ellers skal jeg vente med at få familie til jeg nærmer mig de 30 og har Pre-reg, MSc og forhåbentlig fuldtidsjob.

Jeg ville være rigtig ked af at skulle gå igang med Projekt Baby senere end 2-3 år ude i fremtiden. Både fordi jeg er vokset op med at babyer ikke er noget man bare får (to søstre lavet med IVF) og fordi jeg voksede op med en far der var "ældre" end mine venners og slet ikke kunne relatere til mig som barn. Han har ikke rigtig været en god forælder indtil jeg selv kunne have samtaler om avancerede problemstillinger, politik og lign. - hvilket jeg simpelthen ikke vil byde mit barn.

Så det skal nok blive sjovt at få det til at gå op i en højere enhed :tie:
0
godtnavn
Indlæg: 4647
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3514

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 10. feb 2018, 19:18

Jeg synes det er længe at skulle vente til sommer, og det selvom min datter på 1 år ligger og sover over mig lige nu, så jeg forstår godt du ikke kan vente så mange år.

Men det med faren, tror det kommer mere an på personen end alderen. Min kæreste er også en gammel (førstegangs) far, og han klarer det til ug, og det tænker jeg også han vil med kommende børn selvom han til den tid er ældre :)
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 99
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1974

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 10. feb 2018, 19:58

godtnavn skrev:Jeg synes det er længe at skulle vente til sommer, og det selvom min datter på 1 år ligger og sover over mig lige nu, så jeg forstår godt du ikke kan vente så mange år.

Men det med faren, tror det kommer mere an på personen end alderen. Min kæreste er også en gammel (førstegangs) far, og han klarer det til ug, og det tænker jeg også han vil med kommende børn selvom han til den tid er ældre :)


Kan slet ikke forestille mig hvordan det vil være når man er "sat" og allerede har et barn. Tror det er noget værre end bare gerne at ville have den første :genert:

Rent objektivt set ved jeg jo godt at det har noget at gøre med den individuelle person og ikke en alder. Min kæreste er 30 i næste uge (og jeg er overbevist om at han ville være en fantastisk far alligevel!) og har allerede givet udtryk for at han er begyndt at stresse over at vi ikke er gået i gang endnu. Hans egen far var midt-30'erne da han blev født, og en af de ting han er bange for ved at vente er at hans far så bliver "for gammel" til at være bedstefar. Min far er næsten lige så gammel som hans far, på trods af at jeg er 7 år yngre.

Tror bare jeg har det i mit hoved (og altid har haft det!) at jeg simpelthen ikke vil vente med det projekt til jeg er 30 - specielt med tanke på at kvinders fertilitet daler herefter og jeg allerede har set fertilitetsproblemer helt tæt på. Jeg vil bare ikke ende med at sætte mig selv i en situation hvor tiden arbejder mod os allerede fra udgangspunktet - og så tror jeg at jeg ville gå fuldkommen kuk-kuk på første etage hvis jeg skulle gå og kigge på alle andres babyer i 7 år uden at få min egen :lol: :lol:

Herovre er folk også meget mere afslappede med alderen ved den første. Hvor det i Danmark begynder at være presserende i 30'erne (mit indtryk - ved ikke hvor vidt det holder!), så er Englænderne først ved at være stressede over det når de nærmer sig 40.
Min kærestes søster er 35 - hun føler hun har masser af tid og at det bliver nemt og lige til. Det kan også bare være jeg overtænker tingene for meget, det skulle ikke undre mig :genert:
0
godtnavn
Indlæg: 4647
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3514

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 10. feb 2018, 20:17

TakeAChanceOnMe skrev:
godtnavn skrev:Jeg synes det er længe at skulle vente til sommer, og det selvom min datter på 1 år ligger og sover over mig lige nu, så jeg forstår godt du ikke kan vente så mange år.

Men det med faren, tror det kommer mere an på personen end alderen. Min kæreste er også en gammel (førstegangs) far, og han klarer det til ug, og det tænker jeg også han vil med kommende børn selvom han til den tid er ældre :)


Kan slet ikke forestille mig hvordan det vil være når man er "sat" og allerede har et barn. Tror det er noget værre end bare gerne at ville have den første :genert:

Rent objektivt set ved jeg jo godt at det har noget at gøre med den individuelle person og ikke en alder. Min kæreste er 30 i næste uge (og jeg er overbevist om at han ville være en fantastisk far alligevel!) og har allerede givet udtryk for at han er begyndt at stresse over at vi ikke er gået i gang endnu. Hans egen far var midt-30'erne da han blev født, og en af de ting han er bange for ved at vente er at hans far så bliver "for gammel" til at være bedstefar. Min far er næsten lige så gammel som hans far, på trods af at jeg er 7 år yngre.

Tror bare jeg har det i mit hoved (og altid har haft det!) at jeg simpelthen ikke vil vente med det projekt til jeg er 30 - specielt med tanke på at kvinders fertilitet daler herefter og jeg allerede har set fertilitetsproblemer helt tæt på. Jeg vil bare ikke ende med at sætte mig selv i en situation hvor tiden arbejder mod os allerede fra udgangspunktet - og så tror jeg at jeg ville gå fuldkommen kuk-kuk på første etage hvis jeg skulle gå og kigge på alle andres babyer i 7 år uden at få min egen :lol: :lol:

Herovre er folk også meget mere afslappede med alderen ved den første. Hvor det i Danmark begynder at være presserende i 30'erne (mit indtryk - ved ikke hvor vidt det holder!), så er Englænderne først ved at være stressede over det når de nærmer sig 40.
Min kærestes søster er 35 - hun føler hun har masser af tid og at det bliver nemt og lige til. Det kan også bare være jeg overtænker tingene for meget, det skulle ikke undre mig :genert:


Min kæreste var 38 da Luna blev født... Men han er også en del ældre end mig, men det er en af grundene til vi gerne vil have nummer 2 hurtigt, for vi vil gerne holde muligheden for 3 børn åben :) Ang bedsteforældre kan jeg godt følge det, min kærestes far døde desværre første gang jeg var gravid (hvor vi efterfølgende mistede barnet) og det gør min kæreste trist at han ikke har mødt vores barn. Men han døde ikke naturligt (blev skudt under et røveri), ergo kunne det lige så godt være sket 10 år før eller efter, man aner jo ikke hvornår den slags sker.

Men jeg forstår godt du vil i gang, det tog et par år for os at få Luna fordi vi mistede undervejs. Så er bange for der tager flere år igen. Men jeg var faktisk mere utålmodig første gang end nu, tror det hjælper lidt at have en baby, men ville ikke kunne vente flere år...
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 99
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1974

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 10. feb 2018, 20:54

godtnavn skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:
godtnavn skrev:Jeg synes det er længe at skulle vente til sommer, og det selvom min datter på 1 år ligger og sover over mig lige nu, så jeg forstår godt du ikke kan vente så mange år.

Men det med faren, tror det kommer mere an på personen end alderen. Min kæreste er også en gammel (førstegangs) far, og han klarer det til ug, og det tænker jeg også han vil med kommende børn selvom han til den tid er ældre :)


Kan slet ikke forestille mig hvordan det vil være når man er "sat" og allerede har et barn. Tror det er noget værre end bare gerne at ville have den første :genert:

Rent objektivt set ved jeg jo godt at det har noget at gøre med den individuelle person og ikke en alder. Min kæreste er 30 i næste uge (og jeg er overbevist om at han ville være en fantastisk far alligevel!) og har allerede givet udtryk for at han er begyndt at stresse over at vi ikke er gået i gang endnu. Hans egen far var midt-30'erne da han blev født, og en af de ting han er bange for ved at vente er at hans far så bliver "for gammel" til at være bedstefar. Min far er næsten lige så gammel som hans far, på trods af at jeg er 7 år yngre.

Tror bare jeg har det i mit hoved (og altid har haft det!) at jeg simpelthen ikke vil vente med det projekt til jeg er 30 - specielt med tanke på at kvinders fertilitet daler herefter og jeg allerede har set fertilitetsproblemer helt tæt på. Jeg vil bare ikke ende med at sætte mig selv i en situation hvor tiden arbejder mod os allerede fra udgangspunktet - og så tror jeg at jeg ville gå fuldkommen kuk-kuk på første etage hvis jeg skulle gå og kigge på alle andres babyer i 7 år uden at få min egen :lol: :lol:

Herovre er folk også meget mere afslappede med alderen ved den første. Hvor det i Danmark begynder at være presserende i 30'erne (mit indtryk - ved ikke hvor vidt det holder!), så er Englænderne først ved at være stressede over det når de nærmer sig 40.
Min kærestes søster er 35 - hun føler hun har masser af tid og at det bliver nemt og lige til. Det kan også bare være jeg overtænker tingene for meget, det skulle ikke undre mig :genert:


Min kæreste var 38 da Luna blev født... Men han er også en del ældre end mig, men det er en af grundene til vi gerne vil have nummer 2 hurtigt, for vi vil gerne holde muligheden for 3 børn åben :) Ang bedsteforældre kan jeg godt følge det, min kærestes far døde desværre første gang jeg var gravid (hvor vi efterfølgende mistede barnet) og det gør min kæreste trist at han ikke har mødt vores barn. Men han døde ikke naturligt (blev skudt under et røveri), ergo kunne det lige så godt være sket 10 år før eller efter, man aner jo ikke hvornår den slags sker.

Men jeg forstår godt du vil i gang, det tog et par år for os at få Luna fordi vi mistede undervejs. Så er bange for der tager flere år igen. Men jeg var faktisk mere utålmodig første gang end nu, tror det hjælper lidt at have en baby, men ville ikke kunne vente flere år...


Min kæreste mistede hans mor til kræft da han var i starten af tyverne, så det ville fuldkommen knuse ham hvis hans far ikke kunne nå at møde vores børn. Personligt er den eneste i min familie jeg ville være ked af at mine børn skulle gå glip af, min oldemor. Men hun er tæt på 100, så medmindre vi pludselig får rigtig travlt, så er det nok noget jeg skal vænne mig til.

Det er der jeg er - jeg er så ræd for at det bliver en længerevarende process og så vil jeg bare helst ikke være for meget under "tidspres" fra start.
0
Kakro05
Indlæg: 253
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 36
Likede indlæg: 219

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 12. feb 2018, 08:46

Min mand er ret stålsat på at vi venter til juni med PB. Så må vi se om der sker en svipser.....vi dyrker ikke specielt sikker sex :lol:. Men han står af i roskilde og normalt har jeg nogenlunde styr på hvornår jeg har ægløsning, men jeg aner ingenting efter jeg fik lavet udskrabning for 3 uger siden. Men jeg tvivler nu på at der kommer en svipser. Jeg bliver enormt hurtigt gravid (indtil videre), men i alle de år vi har dyrker usikker sex er der aldrig kommet en svipser. Nå, men uanset så vil en graviditet være velkommen....også selvom jeg nok skal vente til minimum juni/juli.
0
Xnaiv
Indlæg: 152
Tilmeldt: 9. okt 2015, 18:54
Kort karma: 20
Likede indlæg: 199

Re: Skruk tråden

Indlægaf Xnaiv » 2. mar 2018, 07:39

Øv vores tur til USA er blevet udsat pga noget arbejde :mellow:

Men det betyder også at vi har besluttet os for at stoppe med præventionen nu og så se hvad der sker.

Vi prøver-prøver ikke, men ser bare hvad der kommer til at ske den næste tid.

Det kan jo også være at jeg er frisk nok i en evt graviditet til at kunne rejse.

Men ja, det er lidt vildt at være kommet dertil! Og min kæreste er så sød og nysgerrig omkring det :love:
3
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 99
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1974

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 2. mar 2018, 17:52

Vi havde en "pregnancy scare" i sidste weekend. Jeg troede jeg var rigtig skruk, lige indtil der var en reel chance for at stå med en positiv test, så blev jeg skide nervøs og følte egentlig at det var helt vildt dårlig timing.

Har de sidste 3-4 uger haft rigtig ømme bryster, som i AV og de er vokset. Det havde jeg egentlig tænkt bare var fordi at mine hormoner nu regulerer sig selv efter 8 år på p-piller, men sammenholdt med kvalme, ekstrem fatigue og smerter i nedre del af maven som ikke passede med hverken mens eller IBS smerter. Og så var min mens gået fra blodbad første 3 dage til at være voldsom første dag, mellem næste dag og helt væk på tredje dagen. Åbenbart præcis samme symptomer som min mor har haft i alle hendes graviditeter.

Så måtte tisse på en test. To faktisk - begge negative - men nåede at tænke det her kunne ikke være dårligere timing, vi har ikke råd, hele min fremtid er ødelagt. Ikke som i at jeg tror mit liv ville blive ødelagt af at få et barn, men jeg har bare fået nogle pisse fede muligheder indenfor det felt jeg gerne vil ind i og de ville ikke være der om 1.5-2 års tid når graviditet og baby faserne er overstået...

Dog sagde min kæreste at han faktisk ville have været en smule glad hvis testen havde været positiv, hvilket er meget anderledes fra sidste gang en læge sagde tag en test :lun:
Så stadig skruk, men måske ikke nær så meget igen. Nu synes jeg mine venner skal få babyer så min skrukhed kan blive holdt hen :lol: :lol:
0
godtnavn
Indlæg: 4647
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3514

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 3. mar 2018, 00:33

TakeAChanceOnMe skrev:Vi havde en "pregnancy scare" i sidste weekend. Jeg troede jeg var rigtig skruk, lige indtil der var en reel chance for at stå med en positiv test, så blev jeg skide nervøs og følte egentlig at det var helt vildt dårlig timing.

Har de sidste 3-4 uger haft rigtig ømme bryster, som i AV og de er vokset. Det havde jeg egentlig tænkt bare var fordi at mine hormoner nu regulerer sig selv efter 8 år på p-piller, men sammenholdt med kvalme, ekstrem fatigue og smerter i nedre del af maven som ikke passede med hverken mens eller IBS smerter. Og så var min mens gået fra blodbad første 3 dage til at være voldsom første dag, mellem næste dag og helt væk på tredje dagen. Åbenbart præcis samme symptomer som min mor har haft i alle hendes graviditeter.

Så måtte tisse på en test. To faktisk - begge negative - men nåede at tænke det her kunne ikke være dårligere timing, vi har ikke råd, hele min fremtid er ødelagt. Ikke som i at jeg tror mit liv ville blive ødelagt af at få et barn, men jeg har bare fået nogle pisse fede muligheder indenfor det felt jeg gerne vil ind i og de ville ikke være der om 1.5-2 års tid når graviditet og baby faserne er overstået...

Dog sagde min kæreste at han faktisk ville have været en smule glad hvis testen havde været positiv, hvilket er meget anderledes fra sidste gang en læge sagde tag en test :lun:
Så stadig skruk, men måske ikke nær så meget igen. Nu synes jeg mine venner skal få babyer så min skrukhed kan blive holdt hen :lol: :lol:


Det tog to år at lave Luna, jeg blev hurtigt gravid efter p-pillestop, men vi mistede, og derefter gik der længe før jeg blev gravid igen. Så det var et altoverskyggende ønske. Alligevel gik jeg helt i panik da jeg testede positivt, ikke som i jeg overvejede abort, men jeg var virkelig i panik i starten. Så selv når det er helt planlagt kan en graviditet få en i panik, så tror det er meget normalt.
0
Kakro05
Indlæg: 253
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 36
Likede indlæg: 219

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 8. mar 2018, 14:10

TakeAChanceOnMe skrev:Vi havde en "pregnancy scare" i sidste weekend. Jeg troede jeg var rigtig skruk, lige indtil der var en reel chance for at stå med en positiv test, så blev jeg skide nervøs og følte egentlig at det var helt vildt dårlig timing.

Har de sidste 3-4 uger haft rigtig ømme bryster, som i AV og de er vokset. Det havde jeg egentlig tænkt bare var fordi at mine hormoner nu regulerer sig selv efter 8 år på p-piller, men sammenholdt med kvalme, ekstrem fatigue og smerter i nedre del af maven som ikke passede med hverken mens eller IBS smerter. Og så var min mens gået fra blodbad første 3 dage til at være voldsom første dag, mellem næste dag og helt væk på tredje dagen. Åbenbart præcis samme symptomer som min mor har haft i alle hendes graviditeter.

Så måtte tisse på en test. To faktisk - begge negative - men nåede at tænke det her kunne ikke være dårligere timing, vi har ikke råd, hele min fremtid er ødelagt. Ikke som i at jeg tror mit liv ville blive ødelagt af at få et barn, men jeg har bare fået nogle pisse fede muligheder indenfor det felt jeg gerne vil ind i og de ville ikke være der om 1.5-2 års tid når graviditet og baby faserne er overstået...

Dog sagde min kæreste at han faktisk ville have været en smule glad hvis testen havde været positiv, hvilket er meget anderledes fra sidste gang en læge sagde tag en test :lun:
Så stadig skruk, men måske ikke nær så meget igen. Nu synes jeg mine venner skal få babyer så min skrukhed kan blive holdt hen :lol: :lol:


Bare tanken om at forsøge bevist at blive gravid skræmmer mig og en positiv testen er mega skræmmende :lol: :lol:. Sååå begge mine graviditeter er kommer som planlagte uheld :lol:. Jeg håber det bliver nemt næste gang, så vi kan lave et planlagt uheld i juni, men der er jo desværre ingen garantier.

Lige nu fokusere jeg på flytning og mental indretning af vores nye hus. Jeg tror heldigvis vi får travlt de næste måneder.
0
godtnavn
Indlæg: 4647
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3514

Re: Skruk tråden

Indlægaf godtnavn » 8. mar 2018, 18:51

Jeg var i dag ved at besvime ud af det blå, det var jeg konstant som gravid (som i flere gange hver uge). Så lige nu har jeg sgu ikke lyst til at blive gravid til sommer, kan ikke helt overskue de 9måneder med besvimelser, opkastninger osv. omvendt vil jeg jo gerne have endnu en baby :genert:
0
Kakro05
Indlæg: 253
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 36
Likede indlæg: 219

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 23. mar 2018, 10:09

Nå, pb er udsat. Jeg blev fyret i går (nedskæringer). Det største slag er faktisk at vi må udskyde pb. Vi har købt et ok billigt hus og skal nok klare alt det finansielle. Men jeg er lige blevet 34 og jeg har bare ikke så lang tid tilbage vi kan få børn i. Kryds fingre for jeg hurtigt får et job, så vi kan starte pb
0
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 1313
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 153
Likede indlæg: 1626

Re: Skruk tråden

Indlægaf Zonta » 23. mar 2018, 10:19

Kakro05 skrev:Nå, pb er udsat. Jeg blev fyret i går (nedskæringer). Det største slag er faktisk at vi må udskyde pb. Vi har købt et ok billigt hus og skal nok klare alt det finansielle. Men jeg er lige blevet 34 og jeg har bare ikke så lang tid tilbage vi kan få børn i. Kryds fingre for jeg hurtigt får et job, så vi kan starte pb

Hvad er grunden til, at I udsætter det? Altså hvorfor er det lige fyringen, der gør udslaget?
0
Kakro05
Indlæg: 253
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 36
Likede indlæg: 219

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 23. mar 2018, 10:22

Zonta skrev:
Kakro05 skrev:Nå, pb er udsat. Jeg blev fyret i går (nedskæringer). Det største slag er faktisk at vi må udskyde pb. Vi har købt et ok billigt hus og skal nok klare alt det finansielle. Men jeg er lige blevet 34 og jeg har bare ikke så lang tid tilbage vi kan få børn i. Kryds fingre for jeg hurtigt får et job, så vi kan starte pb

Hvad er grunden til, at I udsætter det? Altså hvorfor er det lige fyringen, der gør udslaget?


Jeg kan ikke overskue at være arbejdsløs og gravid igen. Det var et helvede sidst og så når jeg er tilbage igen, så er en stor del af ens dagpenge væk. Det er simpelthen for usikkert. Jeg begynder at søge nu her og håber det går hurtigt med at få job denne gang.
Der er også hele økonomien i det. 2 børn på dagpenge.....det tror jeg bliver for dyrt for os, uden mere opsparing end vi pt har.
0

Tilbage til "Graviditet"