Skruk tråden

Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2876
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 623
Likede indlæg: 8720

Re: Skruk tråden

Indlægaf Moxy-lady » 21. jul 2018, 18:43

Zombie skrev:Det med børn ligger stadig et stykke ude i fremtiden for min kæreste, mens det for mig er tættere på.
Det har dog hjulpet på "kløften" at jeg lige er kommet mig oven på en svær depression (er stoppet på anti depressiverne igen og det går rigtig godt) og er begyndt i nyt job, hvor jeg gerne vil falde rigtig til. Det "køber" ham et års tid, før endnu en alvorlig snak.
Jeg er lige fyldt 32, og sagde da vi fandt sammen, at som 34 årig er jeg gerne meget gravid - som tidsramme. Ikke så kontant, men en meget ærlig snak, take it or leave it.
Så den måde passer det dersens års tid meget godt.

Til gengæld skal vi bruge ukonventionel metode, af årsager jeg ikke vil ind på. Insemination håber jeg er nok, og måske vi bare kan prøve det selv. Men at vi ikke bare kan hore som små svin omkring ÆL og se tingene an, det stresser mig lidt. Specielt hvis man skal prøve i et år før man kan få hjælp fra staten; puh.

Jeg holder fokus på flytning, at vi snart skal på ferie og mit pædagogjob.
Man skulle tro, at det at være primær indkører på en lille 10 måneders baby på jobbet ville tage toppen, men det er emotionelt HÅRDT. Daglig misundelse og reminder. Jeg har dog først ferie om nogle måneder, så det er klart bedst at jeg kører ind.

Men engang imellem bliver jeg i mit hemmelige hjerte vred! over, at jeg ikke har en baby. Og jeg passer på ikke at projicere det over på min kæreste, for man får altså heller ikke et barn lige efter man har haft et større tilbagefald af depression... også selvom det knyttede sig til specialet og forsvandt med det samme jeg droppede det. Min hjerne skal lige køre i de rigtige baner igen.

Heldigvis ligner job-baby sine forældre rigtig meget, så på den måde bliver det ikke creepy inden i. Jeg er pædagog og føler mig som babys pædagog. Det havde jeg ellers en frygt om, at mine følelser ville blive for mærkelige. Men jeg elsker job-baby som Jeg elsker alle mine unger på jobbet; de er skønne, men efter 8 timer er det ok, de skal hjem til deres mor og far. :D


Min kæreste og jeg fik tjekket vores fertilitet på Holbæk sygehus et års tid inden jeg stoppede på p-piller. Grundet min kærestes dårlige sædkvalitet fik vi at vide at vi kun skulle vente et halvt år inden vi gik i behandling. Nu blev det aldrig relevant, men det var måske en måde at få tidsrammen til at passe bedre, hvis I kan blive tjekket og få samme besked?
0
:dåne: baby Z 12.10.18 :dåne:
MissB
Indlæg: 342
Tilmeldt: 30. apr 2017, 20:02
Kort karma: 30
Likede indlæg: 317

Re: Skruk tråden

Indlægaf MissB » 22. jul 2018, 07:59

Moxy-lady skrev:
Zombie skrev:Det med børn ligger stadig et stykke ude i fremtiden for min kæreste, mens det for mig er tættere på.
Det har dog hjulpet på "kløften" at jeg lige er kommet mig oven på en svær depression (er stoppet på anti depressiverne igen og det går rigtig godt) og er begyndt i nyt job, hvor jeg gerne vil falde rigtig til. Det "køber" ham et års tid, før endnu en alvorlig snak.
Jeg er lige fyldt 32, og sagde da vi fandt sammen, at som 34 årig er jeg gerne meget gravid - som tidsramme. Ikke så kontant, men en meget ærlig snak, take it or leave it.
Så den måde passer det dersens års tid meget godt.

Til gengæld skal vi bruge ukonventionel metode, af årsager jeg ikke vil ind på. Insemination håber jeg er nok, og måske vi bare kan prøve det selv. Men at vi ikke bare kan hore som små svin omkring ÆL og se tingene an, det stresser mig lidt. Specielt hvis man skal prøve i et år før man kan få hjælp fra staten; puh.

Jeg holder fokus på flytning, at vi snart skal på ferie og mit pædagogjob.
Man skulle tro, at det at være primær indkører på en lille 10 måneders baby på jobbet ville tage toppen, men det er emotionelt HÅRDT. Daglig misundelse og reminder. Jeg har dog først ferie om nogle måneder, så det er klart bedst at jeg kører ind.

Men engang imellem bliver jeg i mit hemmelige hjerte vred! over, at jeg ikke har en baby. Og jeg passer på ikke at projicere det over på min kæreste, for man får altså heller ikke et barn lige efter man har haft et større tilbagefald af depression... også selvom det knyttede sig til specialet og forsvandt med det samme jeg droppede det. Min hjerne skal lige køre i de rigtige baner igen.

Heldigvis ligner job-baby sine forældre rigtig meget, så på den måde bliver det ikke creepy inden i. Jeg er pædagog og føler mig som babys pædagog. Det havde jeg ellers en frygt om, at mine følelser ville blive for mærkelige. Men jeg elsker job-baby som Jeg elsker alle mine unger på jobbet; de er skønne, men efter 8 timer er det ok, de skal hjem til deres mor og far. :D


Min kæreste og jeg fik tjekket vores fertilitet på Holbæk sygehus et års tid inden jeg stoppede på p-piller. Grundet min kærestes dårlige sædkvalitet fik vi at vide at vi kun skulle vente et halvt år inden vi gik i behandling. Nu blev det aldrig relevant, men det var måske en måde at få tidsrammen til at passe bedre, hvis I kan blive tjekket og få samme besked?


Ja, hvis det er fordi en af jer fejler noget, så skal I ikke nødvendigvis prøve et år selv. Der er selvfølgelig ventetid hvis I vil i behandling i det offentlige, den var omkring et halvt år på Riget da jeg startede alene før jeg mødte nin kæreste.
1
1234
Indlæg: 1733
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 82
Likede indlæg: 2162

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 22. jul 2018, 22:47

Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!
1
LaMariposa
Indlæg: 2975
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 393
Likede indlæg: 6418

Re: Skruk tråden

Indlægaf LaMariposa » 23. jul 2018, 04:29

1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.
1
:lun:

"I am brave, I am bruised
I am who I'm meant to be, this is me"
1234
Indlæg: 1733
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 82
Likede indlæg: 2162

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 23. jul 2018, 04:30

LaMariposa skrev:
1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.

Det gør mig ikke skruk at se ham med børn :lol: Det gør bare han mere skruk, hvilket jeg gerne vil undgå!
0
LaMariposa
Indlæg: 2975
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 393
Likede indlæg: 6418

Re: Skruk tråden

Indlægaf LaMariposa » 23. jul 2018, 04:37

1234 skrev:
LaMariposa skrev:
1234 skrev:Jeg er lidt misundelig på alle jer skrukke mennesker. Jeg er overhovedet ikke skruk. Jeg ved jeg gerne vil have børn, men lige nu ser jeg kun alle problemerne som mindre søvn og frihed. Min mand er tilgengæld ekstremt skruk. Han er heldigvis rimelig cool i forhold til at vente på jeg bliver klar, men jeg tilgengæld død træt af at alle andre kommenterer på, hvor skruk min mand er og kaster babyer i ammende på ham. Ej men giv mig lige lidt fred folkens!


Det er sjovt... Jeg er heller ikke skruk hele tiden, men at se min mand sammen med børn gør mig mere skruk end det meste. Synes det er så sødt.

Det gør mig ikke skruk at se ham med børn :lol: Det gør bare han mere skruk, hvilket jeg gerne vil undgå!


Det er bare svært at styre sådan noget med skrukhed.

Men altså, jeg blev aldrig hverken skruk eller klar, selvom jeg længe har vidst, at jeg gerne ville have børn. Vi kom bare på et tidspunkt dertil, at nu var vi det mindst "ikke klar" vi kunne blive, og at nu turde vi godt prøve.
0
:lun:

"I am brave, I am bruised
I am who I'm meant to be, this is me"
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 1697
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 134
Likede indlæg: 2021

Re: Skruk tråden

Indlægaf twinkle » 23. jul 2018, 08:25

Benjamin blev er halvt år i fredags, og vi har aftalt at når han fylder er år dropper vi præventionen, og forsøger at få en mere :panik:

Benjamin var to år undervejs (dog undfanget “naturligt”). Jeg troede egentlig ikke at min mand ville have flere børn nu, men han kom selv og sagde at han havde tænkt over det, og at vi jo lige så godt kunne få det med små børn overstået :lol:
4
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1357
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 166
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 2404

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. aug 2018, 17:37

Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:
2
Kakro05
Indlæg: 341
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 45
Likede indlæg: 309

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 20. aug 2018, 17:54

TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1357
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 166
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 2404

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 20. aug 2018, 18:05

Kakro05 skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.


Arbejde er rart at have, men hvis det stod mellem at jeg var i arbejde og ikke fik et ønskebarn og være arbejdsløs (lidt længere) og få ønskebarnet, så tror jeg bare jeg havde givet den gas på lagnerne :genert: .
Barn er jo ikke lig med intet arbejde og der er masser af tid til at være på arbejdsmarkedet endnu :) . Det hjælper dog ikke hvis du ikke kan rumme det uden arbejde. Hvilket jeg egentlig rigtig godt kan forstå.

Vi kom til at have ubeskyttet sex lige efter vi flyttede fordi en hvis herre fik smidt kondomerne ud :fløjt: . Der burde dog ikke ske noget i forhold til hvor i min cyklus vi gjorde det, men hvis der gør, så er det bare sådan.
Nu har vi pladsen og snart har vi også begge virkelig fin indkomst i forhold til udgifter. Så jeg tror vi går i gang indenfor det næste år til to år :genert:
3
Kakro05
Indlæg: 341
Tilmeldt: 7. sep 2015, 19:24
Kort karma: 45
Likede indlæg: 309

Re: Skruk tråden

Indlægaf Kakro05 » 21. aug 2018, 08:32

TakeAChanceOnMe skrev:
Kakro05 skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Min kæreste har nu proklameret at han er klar til børn. Sådan uden forbehold - at hvis jeg kom og sagde at jeg ville have en baby, så ville han droppe præventionen og se hvad der skete :panik: .
Det havde jeg SLET ikke forventet. Så blev jeg lidt skræmt og tænkte at det var da slet ikke tid til børn endnu. Uden fast arbejde eller fuldgjort studie (vil jo gerne læse videre). Men samtidig så er min krop sådan lidt "oh yeah, we're doing it :cool: "

Nu har vi hus og jeg har fuldtidsjob. Så nu prøver jeg bare at regne ud hvordan dælen det er smartest at gøre det hele i forhold til at få erfaring i min nye rolle og samtidig kunne studere på et tidspunkt. Det er jo lige pludseligt forholdsvis muligt :panik:


Vi var egentligt blevet enige om at gå i gang. Jeg kan bare slet ikke overskue det uden fast arbejde :trist: . Jeg er bange for at vi ender med ikke at få nr 2. Jeg er faktisk pænt træt af det hele pt :whine:

Så vi er nok tilbage ved at vi venter. Hvis du er klar, så gå dog i gang :lun: . Der kommer aldrig et godt tidspunkt til at få børn.


Arbejde er rart at have, men hvis det stod mellem at jeg var i arbejde og ikke fik et ønskebarn og være arbejdsløs (lidt længere) og få ønskebarnet, så tror jeg bare jeg havde givet den gas på lagnerne :genert: .
Barn er jo ikke lig med intet arbejde og der er masser af tid til at være på arbejdsmarkedet endnu :) . Det hjælper dog ikke hvis du ikke kan rumme det uden arbejde. Hvilket jeg egentlig rigtig godt kan forstå.

Vi kom til at have ubeskyttet sex lige efter vi flyttede fordi en hvis herre fik smidt kondomerne ud :fløjt: . Der burde dog ikke ske noget i forhold til hvor i min cyklus vi gjorde det, men hvis der gør, så er det bare sådan.
Nu har vi pladsen og snart har vi også begge virkelig fin indkomst i forhold til udgifter. Så jeg tror vi går i gang indenfor det næste år til to år :genert:

Det lyder dejligt. Jeg håber på en lækker lille baby til jer, når i går i gang. Jeg ved ikke hvad vi gør.....min mand synes ikke vi skal vente :lol: , men det err heller ikke ham der er arbejdsløs og skal mærke jobcenterets klamme ånde i sin nakke i 8 mdr :/
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1357
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 166
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 2404

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 3. dec 2018, 21:58

Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2794
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 673
Likede indlæg: 9004

Re: Skruk tråden

Indlægaf Zombie » 4. dec 2018, 08:40

TakeAChanceOnMe skrev:Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..


Jeg synes, det er meget tidligt at gå med semi-alvorlige tanker om børn, efter sidste gang I havde nogle udfordringer i jeres forhold, hvor din kæreste ikke viste den mest empatiske side af sig selv.
Samtidig har han, så vidt jeg husker, før klandret dig for ikke at trække samme mængde penge hjem som ham. Han tænker meget i "dit og mit".

Har du haft en snak med din kæreste om, hvad han ville være villig til? Hvis du skal studere på et tidspunkt, betyder det ikke, at du nemt kan klare et barn ved siden af - særligt ikke i eksamensperioder eller når der skrives større opgaver, måske i grupper, alt efter hvordan dit studie er bygget op.
Og at studere OG arbejde, bliver hurtigt meget slidsomt når der også er et barn at tage sig af. Ville han kunne acceptere, at du ikke arbejdede så meget/tjente så meget, fordi studie og barn ikke gik op med et job med så mange timer?

Jeg synes ikke som sådan, din kæreste er forfærdelig med de her ting, for spørgsmålet om økonomi er tungtvejende for mange.
Men jeg synes, det er super vigtigt, at I får snakket ud om de her ting og forventningsafstemt, for det er død hårdt at stå midt i det og finde ud af, man prioriterer forskelligt eller skulle have diskussioner om det midt i eksamenerne. Og jeg har set studiekammerater gnide tænder, når deres partner ikke ville afspadsere eller aflaste derhjemme under opgaveskrivning, eksamen osv., fordi de ikke havde afstemt, at der kan være den type behov, selvom den studerende part "jo bare går hjemme" (aka sidder og læser 12-14 timer i døgnet).
8
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1357
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 166
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 2404

Re: Skruk tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 4. dec 2018, 13:15

Zombie skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..


Jeg synes, det er meget tidligt at gå med semi-alvorlige tanker om børn, efter sidste gang I havde nogle udfordringer i jeres forhold, hvor din kæreste ikke viste den mest empatiske side af sig selv.
Samtidig har han, så vidt jeg husker, før klandret dig for ikke at trække samme mængde penge hjem som ham. Han tænker meget i "dit og mit".

Har du haft en snak med din kæreste om, hvad han ville være villig til? Hvis du skal studere på et tidspunkt, betyder det ikke, at du nemt kan klare et barn ved siden af - særligt ikke i eksamensperioder eller når der skrives større opgaver, måske i grupper, alt efter hvordan dit studie er bygget op.
Og at studere OG arbejde, bliver hurtigt meget slidsomt når der også er et barn at tage sig af. Ville han kunne acceptere, at du ikke arbejdede så meget/tjente så meget, fordi studie og barn ikke gik op med et job med så mange timer?

Jeg synes ikke som sådan, din kæreste er forfærdelig med de her ting, for spørgsmålet om økonomi er tungtvejende for mange.
Men jeg synes, det er super vigtigt, at I får snakket ud om de her ting og forventningsafstemt, for det er død hårdt at stå midt i det og finde ud af, man prioriterer forskelligt eller skulle have diskussioner om det midt i eksamenerne. Og jeg har set studiekammerater gnide tænder, når deres partner ikke ville afspadsere eller aflaste derhjemme under opgaveskrivning, eksamen osv., fordi de ikke havde afstemt, at der kan være den type behov, selvom den studerende part "jo bare går hjemme" (aka sidder og læser 12-14 timer i døgnet).


Jeg er ikke typen der gør noget hvis jeg ikke er sikker, eller ikke føler tingene er rigtige. Den udfordring der var i forbindelse med min oldemors død er løst og snakket igennem. Det var skide usympatisk ja, men du finder heller ikke en der var mere ulykkelig over det end han var. Da han ligesom fik det en smule på afstand, kunne han jo godt selv se at han havde været en rigtig røv. Han var mere ked af det og sur over hans egen opførsel da jeg kom hjem, end jeg var.
I morgen er det min oldemors fødselsdag og præcis en måned siden hun døde. Han har taget fri fra arbejde så jeg ikke skal være alene på dagen og dagen efter. Det bad jeg ham ikke om, det valgte han selv at gøre.

Mht det at studere og have børn, så er det en af de ting jeg gerne vil have andre perspektiver på og rammer hovedet ind i en mur, fordi jeg ikke har nogle at vende det med.
Min kæreste er klar på at jeg skal tilbage for at studere og det betyder en nedgang i indkomst. Han har også sagt at nu skal jeg lade være med at tænke så meget på pengene, for han vil hellere at jeg har det godt end kører migselv for hårdt. Vi HAR snakket økonomi, delegering og forventninger - det hele er afstemt.

Det er heller ikke indenfor det næste år det bliver relevant, men jeg vil gerne undersøge, snakke, vende og dreje tingene. Og det er jeg lidt alene om fordi jeg ikke har nogen at snakke med om det og han egentlig bare gerne vil have at jeg er glad. Der er selvfølgelig modspil, men hans behov for at vende og dreje tingene, overveje og genoverveje er bare meget mindre end mit.
0
1234
Indlæg: 1733
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 82
Likede indlæg: 2162

Re: Skruk tråden

Indlægaf 1234 » 4. dec 2018, 21:28

Zombie skrev:
TakeAChanceOnMe skrev:Jeg formåede at blive en lille bitte smule skuffet over en negativ test i dag. Var 90% sikker på at den ville være positiv.
Vi er blevet lidt for gode til at være skødesløse når vi løber tør for kondomer af den ene eller anden grund. Vi har snakket let om det og det er sådan lidt at vi ikke aktivt prøver på at lave en baby, men hvis vi har lyst til hinanden og der ikke er kondomer i huset, så tager vi chancen og så er det også helt fint hvis der sker noget på den front.

Her på det sidste har jeg så fået større bryster (ja tak!!), som også kan være rimelig ømme og voldsom kvalme der kommer og går. Specielt i forbindelse med sult og mad. Det kan jo skyldtes alverden. Men min mens er ændret sig. Fra 4-5 dage til knap to. Halv voldsomme blødninger til en dag med alm. Let flow (af halv gammelt blod) og én dag hvor der kunne være nøjes med trusseindlæg.
Denne måneds skødesløshed lå også på dag 2+3/5 markeret som det fertile vindue i Clue. Alt sammenholdt tænkte jeg at det kunne være. Synes også der var en svag streg på testen, men den gik væk igen indenfor tidslommen.

Jeg blev næsten skuffet, for det havde forklaret en del. Og så tror jeg at tankerne om at det var en realitet har fået skubbet på plads i mit hoved at det behøver ikke at være perfekt for at det er okay.
Jeg skal ikke nødvendigvis have drømmejobbet, eller være gift. Jeg må godt være under videreuddannelse på deltid hvis det føltes rigtigt. Eller udskyde tingene et år eller to.
Det fylder meget i mit hoved og jeg tror min kæreste har svært ved at forstå. Det kommer så automatisk også til at fylde meget i vores forhold fordi det er ham jeg snakker med om det. Jeg vil super gerne snakke med andre om det. Få flere perspektiver, andres tanker om x, y og z. Men alle mine veninder er singler, under uddannelse (eller venter på at starte uddannelse) og er et sted i deres liv hvor børn vil være en ting man siger “oh fuck” til i stedet for tillykke.

Så er det svært at få lov til at være i det at være skruk og udforske hvordan tingene kan blive. Jeg føler mig ret alene i det. Min kæreste bliver skruk, bare ikke på samme måde og han har lidt svært ved at snakke om tingene uden at tro at det er en her og nu plan. Og så bliver det ensomt og en smule påtrængende..


Jeg synes, det er meget tidligt at gå med semi-alvorlige tanker om børn, efter sidste gang I havde nogle udfordringer i jeres forhold, hvor din kæreste ikke viste den mest empatiske side af sig selv.
Samtidig har han, så vidt jeg husker, før klandret dig for ikke at trække samme mængde penge hjem som ham. Han tænker meget i "dit og mit".

Har du haft en snak med din kæreste om, hvad han ville være villig til? Hvis du skal studere på et tidspunkt, betyder det ikke, at du nemt kan klare et barn ved siden af - særligt ikke i eksamensperioder eller når der skrives større opgaver, måske i grupper, alt efter hvordan dit studie er bygget op.
Og at studere OG arbejde, bliver hurtigt meget slidsomt når der også er et barn at tage sig af. Ville han kunne acceptere, at du ikke arbejdede så meget/tjente så meget, fordi studie og barn ikke gik op med et job med så mange timer?

Jeg synes ikke som sådan, din kæreste er forfærdelig med de her ting, for spørgsmålet om økonomi er tungtvejende for mange.
Men jeg synes, det er super vigtigt, at I får snakket ud om de her ting og forventningsafstemt, for det er død hårdt at stå midt i det og finde ud af, man prioriterer forskelligt eller skulle have diskussioner om det midt i eksamenerne. Og jeg har set studiekammerater gnide tænder, når deres partner ikke ville afspadsere eller aflaste derhjemme under opgaveskrivning, eksamen osv., fordi de ikke havde afstemt, at der kan være den type behov, selvom den studerende part "jo bare går hjemme" (aka sidder og læser 12-14 timer i døgnet).


Nu er det jo ikke alle der læser 12-14 i døgnet under studierne. Jeg har aldrig brugt, så lang tid. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har brugt over 37 timer om ugen på mit studie. Og jeg klarede mig altså udemærket igennem med et tocifret karaktersnit.

Du har ret I, at studiejob ved siden af kan være besværligt, men hvis det er afstemt med kæresten, at tiden ikke er til begge dele eller i hvert fald meget lidt arbejde. Kan jeg virkelig ikke se, hvorfor det at være studerende skulle være hårde end at være i arbejde.
1

Tilbage til "Graviditet"