Jeg prøvede at teste i dag fordi mens burde komme i dag, men har haft lidt svage tegn. Mine bryster plejer at være ømme over en uge før mens, og de begyndte først at være ømme i går. Har ikke som sådan haft begyndende mens smerter, og havde lidt kvalme i dag. Læste dog på nettet at kvalme som regel først kommer omk. De 6 uger så det ville også være lidt tidligt. Testen var så også bragende negativ.
Noget andet jeg så slåsser med er de følelser der kommer når andre omkring mig bliver gravide. Min veninde og kollega er gravid og vi havde joket med at når hun skulle have nr to skulle vi være gravide samtidig så vi kunne holde barsel sammen. Det skete så ikke. Hun var så også heldig at blive gravid i første omgang nærmest og hun har et barn i forvejen så hun ved hun kan blive gravid.
Jeg er stadig ulykkeligt uvidende
Det er selvf. Ikke noget at gøre ved det. Jeg er bare utålmodig.
3. Juledag annoncerer min svoger og svigerinde at de venter sig. Jeg sagde tillykke men resten af tiden vi var sammen med dem kunne jeg ikke se dem i øjnene. Min kæreste fik de samme følelser som mig, selvom det faktisk er hans lillebror. Nogle af de følelser vi har bunder også i at vi havde en Forestilling om at vi skulle give det første barnebarn i min kærestes familie, også overhaler lillebror indenom.
Vi havde slet ikke set det komme og for under 3 mdr. Siden lød det som om min svoger måske ville gå fra min svigerinde. Alt i mens de har prøvet på at få barn. Det er lidt sært synes vi.
Min bitterhed bunder også i at jeg ikke altid er så vild med min svigerinde. Hun snakker meget og gerne om sig selv. Min svigermor er selvfølgelig glad og jeg ved hun kommer til at snakke meget om det.
Jeg kan slet ikke kapere det. Som i, jeg har lige nu slet ingen familie følelser for det kommende barn, som jeg burde have.
Jeg lyder ond men lige nu er jeg bare bitter og usikker og træt af det hele
)
)
