Majer skrev:Godtnavn: Øv at du går og har det sådan
Synes også det lyder som en god ide med en langsigtet plan. Jeg har jo lidt svært ved at slippe taget og lade tingene gå sin gang, så for mig et det meget vigtigt at vide hvad næste skridt er. F.eks har vi jo besluttet at forsøge med nr. 2 i er år og hvis det ikke lykkes, så skal vi ikke have flere. Det er jo som sådan ikke en plan, men det gør at jeg i mit hoved kan vænne mig til tanken og også godt kan acceptere at det er sådan det er.
Har i snakket om hvad næste skridt er? Hvor langt i vil gå? Hvornår vil I evt. søge behandling? Vil I evt. adoptere hvis det ikke kan ske naturligt?
Jeg vil nu også stadigvæk tro at når ingen af jer fejler noget, så skal det nok komme. Håber det bedste for jer
Min morbror har allerede forslået adoption
Han har også adopteret de mest fantastiske piger selv
Jeg ville ikke have noget mod at adopterer, men det er desværre ikke en mulighed da jeg som 17-årig fik en fejldiagnose (i følge mange læger) som gør jeg aldrig vil kunne adoptere
Ellers er det næsten lige før jeg hellere ville adoptere end at få naturligt, kan godt lide tanken om at give et af de børn en chance i livet
Til oktober har vi prøvet i et år og kan komme i behandling, så det er vel næste skridt sådan på lang bane. Lægen på hospitalet sagde det vidst er det der hedder iui vi vil få (efter de ord hun sagde og den beskrivelse af iui jeg kan se herinde), og er der lang ventetid i det offentlige er vi klar til at smide pengene i det private. Jeg kan bare ikke en gang holde ud at vente til oktober
Og så er jeg gået all in på sundhed de sidste uger og det fortsætter jeg selvfølgelig, forhåbentlig hjælper det at have fået bedre gang i motionen