Bouje skrev:Sekundær barnløshed er også lidt et tabu. Os, som har været igennem det, ved, at det faktisk er en rigtig stor sorg, men folk, som ikke har prøvet det, forstår det ikke, for vi kan jo bare være glade for det barn, som vi har. Og jo, jeg er så ufattelig glad og taknemmelig for min søn, men derfor er det stadig en stor sorg for mig, at jeg ikke har kunne give ham en søskende, mens han har kunne få noget ud af det i sin barndom. Nu er løbet ved at være kørt, for han er 10 år, så selv hvis jeg får et barn mere, så vil de ikke opleve den samme barndom. De vil så kunne få glæde af hinanden i deres voksenliv og det trøster jeg mig med. Jeg er selv glad for at have min bror i mit voksenliv, selvom vi heller ikke har haft så meget gavn af hinanden i barndommen (6 års forskel), for det er da bedre end ingenting. Men det vil for altid sidde i mig, at jeg er ked af, at jeg ikke kunne give min søn en søskende tæt i alder.
Det er så spot on det hele.
Som Mariposa er inde på, så bør man jo kunne tale om det, men jeg har været i tvivl om forummet. Jeg kan huske, at nogen engang fik "skældud" over at poste positive test her i tråden, for det var for hårdt for dem, der ikke havde fået gevinst endnu. Den ramte mig meget, for jeg har hverken brug for eller lyst til at skulle ud i en hvem-er-det-mest-synd-for-konkurrence.
Der er også 6 år ml min søster og mig, men jeg havde godt nok håbet på mindre for min datter. Det gør så ondt at tænke på, at hun er helt alene - og som det ser ud nu vil være helt alene altid. Jeg kan slet ikke have det.