Vi var til scanning i dag pga. diabetes. Kæmpe baby, åbenbart - scannet til 3900 gram. Bagefter var vi til samtale hos fødselslægen og jeg havde planlagt at hinte lidt, at en igangsættelse i næste uge kunne være ret lækkert eftersom jeg er pænt udfordret på ret mange områder. Det blev så ikke nødvendigt. Med scanningen og mit blodtryk ville hun "tage mig med" på deres konference her i eftermiddag og så ringer de med en tid for igangsættelse - i løbet af denne her uge
Hun mærkede også lige på maven og sagde, at det er et stort barn - hun skønnede ham til 37-3800 gram. Hun ville også lige mærke indvendig for at se om hun kunne lave hindeløsning, men sagde, at det nok ville være ret svært taget i betragtning, at jeg ikke er så langt henne (til dét) og at jeg er førstegangsfødende. Men hun kunne sagtens få fat - og det gjorde hun satme også. Ikke at jeg var ved at falde ned af briksen af smerte, men det kunne godt mærkes - min mand var i øvrigt sådan helt paf bagefter: "Hun havde jo nærmest hele hånden oppe i dig?!". Desuden er jeg ca. 2 cm åben og ret blød. Så måske er jeg heldig, at jeg er en af dem, hvis krop kan finde ud af at føde (bare ikke at være gravid...)
Hun sagde, at det var meget sjældent hun så førstegangsfødende på det her tidspunkt der mærkedes sådan indvendigt og at hvis hun ikke vidste bedre, ville hun have forventet, at jeg var tredjegangs
Gætter på, at det er et kompliment? I øvrigt anbefaler hun, at jeg får lagt en epidural, fordi mit BMI er til den høje side og fordi mit blodtryk er så højt. Nu kommer det pludselig lidt tæt på