Danseprinsesse skrev:Snowdrop skrev:Danseprinsesse skrev:Min kæreste brillerede lige i går med at sige "åh, jeg glæder mig sådan til at prøve at føde".
Æh, gider du lukke?
Ej, kan I også (nok især jer, der også er førstegangs) have sådan nogle øjeblikke, hvor det bare virker fuldstændig surrealistisk og uvirkeligt, at I er gravide?
Lige før kiggede jeg ned på min mave og fik sådan en "wow, jeg er sgu da gravid, altså mig, sådan rigtigt i virkeligheden, hvor er det sindssygt"-følelse. Jeg har prøvet det et par gange før og bliver lige overvældet hver gang.
Hahahaha, han er da sød din kæreste Mon ikke han bliver klogere?
Ja, kender godt de der øjeblikke du beskriver. Bliver også ind i mellem forskrækket over de kraftige spark derinde fra og får sådan en "guuuuud, der ligger en rigtig baby i min mave!"
Ha ha, jo han gør. Han får det så stramt, når jeg skal føde. Altså jeg er sikker på, han bliver en klippe, mens han vil være ved at gå til indeni.
For nogle år siden fik jeg en ny hofte. Han var så sød og stærk og omsorgsfuld da han besøgte mig på hospitalet.
Bagefter har han så fortalt mig, at han tudede resten af aftenen hjemme og var så bange for at miste mig, at han ikke kunne sove om natten. Stakkels mand!
Ja, præcis det kan jeg også blive overrasket over; "gud, der er rent faktisk noget levende derinde".
Det var nemlig det jeg tænkte. Jeg tror ikke det er nemt for en mand at stå der og være tilskuer til at hans højst elskede har ondt og han ikke kan gøre noget for at fjerne den smerte, kun lindre den.
Ej, det er da også en kærlighedserklæring af dimensioner at han blev så ked af det og var bange for at miste dig da du fik ny hofte. Er lige lidt hormonella og får lidt våde øjne af at tænke på det
Hvordan med sådan en hofte og fødsel? Kan det godt harmonere uden problemer eller bliver det med nogle helt specielle fødestillinger linet op på forhånd?