Indlægaf Aquadorable » 29. maj 2018, 06:39
Hmmm, nå, dagen i går gik noget anderledes, end jeg lige havde forestillet mig, da jeg stod op.
Til jordemoderbesøget nævnte vi, at baby havde virket lidt sløv og mindre aktiv i weekenden, og at det var fortsat op ad formiddagen mandag. Det synes hun skulle undersøges for at udelukke, at moderkagen fx var ved at stå af. Jeg blev derfor sendt til Hillerød for at få kørt hjertelydskurve. Helt fin hjertelyd hos baby, men ingen bevægelse. En læge kom og scannede mig og kunne konstatere, at baby var meget passiv i maven. Dog var flow i navlesnoren osv. helt, som det skulle være. Hun begyndte allerede at tale om igangsættelse og undersøgte mig også indvendigt. To fingre åben.
Jeg blev sgu noget bange lige der. Min mand var heldigvis bedre til at holde fokus og fik alle informationer fra lægen, der vurderede, at vi skulle vente yderligere nogle timer og så køre en ny hjertelydskurve. Sidst på eftermiddagen blev det så gjort, og her var baby heldigvis mere aktiv, dog stadig ikke på det normale niveau.
Vi ventede yderligere et par timer, hvor personalet vendte situationen. En ny læge kom og ville gerne scanne mig med henblik på at lave et vægtskøn inden igangsættelse. Og her var baby så fuld af liv og spjættede rundt, hvilket jeg selvfølgelig også kunne mærke udenpå. Sikke en lettelse. Lægen var ikke i tvivl om, at vi selvfølgelig ikke skulle sætte fødslen i gang, når hun var så livlig på scanningen, men de vil følge mig tæt for at sikre, at hun bliver ved med at have det godt. Så jeg skal af sted igen til hjertelydskurve på onsdag.
Åh, altså, det var ikke en sjov eftermiddag og aften. Da vi kom hjem, endte jeg med at sidde og hyle ind i favnen på min mand, fordi jeg synes, det var så overvældende en oplevelse. Jeg havde jo slet ikke tænkt, at der var noget galt - derfor havde jeg heller ikke overvejet at ringe til fødegangen i weekenden. Jeg mærkede hende jo, bare ikke lige så meget som normalt - og det kunne jo også skyldes det varme vejr, eller at hun efterhånden er en ret stor baby, tænkte jeg. Men både læger og jordemødre understregede, at det er meget vigtigt at reagere på ændringer i bevægelsesmønstret, når man først er så langt, at baby skal kunne mærkes dagligt.
0
K - 12.06.18
alle mine symptomer er pist væk og selvom det er dejligt ikke at gave ondt i brysterne, så synes jeg godt nok at det er hårdt mentalt. Jeg prøver virkelig at holde mig selv i nakken og ikke gå helt i selvsving. Jeg har en eksamensopgave jeg skal aflevere i morgen, og jeg mangler stadig 9 sider, men det er svært at koncentrere sig om. Jeg *ved* objektivt set godt at det er mit hoved der spiller mig et puds, men det er svært at ryste af mig alligevel.
men det er rart at vide at jeg ikke er den eneste der har det sådan og at denne periode generelt er slem for det fleste. Det hjælper mig lidt til at holde fast på den objektive del af mig selv.
.png "Love")