Re: Terminstråd - alle er velkomne :)
: 27. apr 2016, 11:37
Danseprinsesse - hvor er det bare træls med din nevø. Jeg håber virkelig at han kommer helt på højkant snart.
Forummet hvor du kan debattere alt fra kageopskrifter til kærestesorger, eller bare sludre løs om hverdagens oplevelser
https://www.debatten.net/forum/
Danseprinsesse skrev:Bøtte skrev:Vi har været til scanning igen i dag. Og sikke en forskel fra sidst. Vi kunne jo se både arme og ben. Og det lille hjerte blinkede stadig derudaf. Og arme og ben spjættede og gjorde ved
Åh, hvor dejligt.
Hvor langt er du henne nu?
Bøtte skrev:Danseprinsesse skrev:Bøtte skrev:Vi har været til scanning igen i dag. Og sikke en forskel fra sidst. Vi kunne jo se både arme og ben. Og det lille hjerte blinkede stadig derudaf. Og arme og ben spjættede og gjorde ved
Åh, hvor dejligt.
Hvor langt er du henne nu?
9 uger.
Jeg har stadig svært ved at tro på det, men det hjælper at se der er liv derinde.
Og meget rart at vide hvad der skaber sådan en ravage i min krop. jeg er konstant træt og sulten.
Sikke noget med din nevø Er det meget skidt med ham?
Bøtte skrev:Åh ja, havde lykkeligt glemt hvor lange de føles.
Forhåbentlig er der kun 3 ugers tid til nf nu.
Jeg glæder mig sådan til at fortælle S at hun skal være storesøster. Vi har et vennepar der fik en pige i aftes. Og da jeg vidste billedet af hende til S sagde hun 'Hvor er den sød'
Hun vil så gene bære storesøster lige som alle sine små veninder. Der er kun en tilbage der ikke er, og hendes mor er også gravid.
Puh, det kan jeg altså godt forstå du måtte Det lyder virkelig også voldsomt for dem og jer.
Frygter de han har fået en hjerneskade af det?
Lulu skrev:
Jeg fødte 40+3 og min mave sank aldrig. Dog sad min mave ikke så langt oppe at jeg var super generet af åndenød men jeg kunne stadig mærke at jeg ikke kunne trække vejret dybt mm. Den del glæder jeg mig ikke til igen.
Lilleluftballon skrev:
Æv hvor træls.
Min mave faldt aldrig sidst - sorry to say. Det blev muligvis lidt bedre de sidste uger (fødte i uge 37). Jeg gik til graviditetsyoga og der lavede vi nogle rotationsøvelser, der fik ham til at rykke sig lidt ned. Det hjalp på min åndenød et par dage. Måske kan du finde en vejledning et sted til det? Kan desværre ikke huske præcis hvad vi gjorde.
Denne her gang sidder hun ligesom lidt lavere, så kæmper ikke så meget med åndenød endnu. Men kan godt huske hvor forfærdeligt det var, så føler med dig!
Knirkemis skrev:Lulu skrev:
Jeg fødte 40+3 og min mave sank aldrig. Dog sad min mave ikke så langt oppe at jeg var super generet af åndenød men jeg kunne stadig mærke at jeg ikke kunne trække vejret dybt mm. Den del glæder jeg mig ikke til igen.Lilleluftballon skrev:
Æv hvor træls.
Min mave faldt aldrig sidst - sorry to say. Det blev muligvis lidt bedre de sidste uger (fødte i uge 37). Jeg gik til graviditetsyoga og der lavede vi nogle rotationsøvelser, der fik ham til at rykke sig lidt ned. Det hjalp på min åndenød et par dage. Måske kan du finde en vejledning et sted til det? Kan desværre ikke huske præcis hvad vi gjorde.
Denne her gang sidder hun ligesom lidt lavere, så kæmper ikke så meget med åndenød endnu. Men kan godt huske hvor forfærdeligt det var, så føler med dig!
Åhh, det lyder ikke lovende.
Jeg håber, det er okay med et tude-indlæg. Jeg er simpelthen så træt af, at være gravid De sidste mange dage har jeg haft det så elendigt. Udover de voldsomme smerter ved symfysen, som får hele livmoderen til at spænde op og gøre ondt, har jeg ondt i alle led, kan ikke trække vejret ordentligt, har ingen appetit, trykken for brystet og kan ikke huske hvornår jeg sidst har sovet ordentligt.
Jeg har, pga brug af daglig medicin, været til ekstra tjek hos en fødselslæge. Jeg er i risikogruppen når det kommer til fødselsdepression, og han snakkede derfor om, at jeg måske skulle sættes i gang 2 uger før tid, når jeg er så plaget af smerter og ikke får sovet, da det kun øger risikoen endnu mere. Min JM er dog ikke meget for den løsning, da hun mener at det kan være vanskeligt, at sætte en krop i gang, som ikke er klar.
Selv hvis de sætter mig i gang, vil der stadig være næsten 5 uger til. Og lige nu føler jeg bare, at 5 uger mere på den her måde, gør mig mere og mere nedtrykt. Jeg føler virkelig at min krop svigter mig, og at jeg efterhånden ikke kan glæde mig over graviditeten. Øv. altså
Dr_bp skrev:Åh ja, alle de uskrevne regler med babyudstyr altså! Man må ikke købe det for tidligt, det skal have de rigtig farver, man skal på forhånd beslutte om baby skal sove i sit eget værelse eller hos mor, etc etc. Jeg besluttede mig for at ignorere alle de forbandede 'råd' da en kollega bestyrtet fortalte mig at en sort barnevogn signalerede død eller sorg. Da havde vi netop købt en sort Emmaljunga. Man bliver åndssvag af al den ammestuesnak.
Dr_bp skrev:Knirkemis: jeg blev sat i gang med vedrop ved Albas fødsel. Det var virkelig ikke sjovt! Jeg ved godt at ventetiden kan være hård og træls, men jeg tror at din jm har en pointe. Hvis du kan, er det bedre at vente til din krop er klar
Knirkemis skrev:Dr_bp skrev:Knirkemis: jeg blev sat i gang med vedrop ved Albas fødsel. Det var virkelig ikke sjovt! Jeg ved godt at ventetiden kan være hård og træls, men jeg tror at din jm har en pointe. Hvis du kan, er det bedre at vente til din krop er klar
Hvordan foregår det?
Dr_bp skrev:(Jeg er på fra mobilen, så jeg kan ikke lige trimme indlægget )
Jeg havde vandafgang natten til lørdag, og selvom jeg havde veer, åbnede jeg mig ikke. Søndag var jeg nødt til at blive sat i gang pga risiko for infektion (den stiger jo længere tid man har vandafgang. På Hvidovre har de en regel om at barnet skal være forløst inden for 48 timer efter vandafgang ). Jeg valgte et vedrop. Man kan også blive sat i gang med stikpiller, men man risikerer at det tager længere tid, og dét orkede jeg ikke. Fra droppet blev sat på til hun var ude, gik der kun 3 timer - altså fra 0 -10 cm åben på den tid. Jeg havde sammenkoblede veer hele vejen igennem, men hvis vi skruede ned for droppet gik det hele i stå. Det var så hårdt og gjorde helt ubeskriveligt ondt. Så meget så jeg i noget tid bagefter var afklaret med at vi ikke skulle have flere børn.
Til sammenligning tog hendes storebrors fødsel 36 timer og jeg gik lidt i stykker, men det var ikke rigtig noget at snakke om i forhold til lillesøsters.
Det er i hvert fald min oplevelse. Måske andre kan fortælle om alle fordelene ved at blive sat i gang. For mig var det bare hæsligt.
Men hey, fødslen gik godt, jordemoderen var fantastisk, og resultatet var jo det hele værd. Processen var bare hård og træls.