Hvad er din øvre grænse for at blive gravid?

[Danseprinsesse]

Det har jeg ikke afgjort endnu. Jeg fylder 39 år snart, og manden er over 50, men jeg er ikke fuldstændig afklaret med, om vi skal forsøge at få en mere.

Hvis jeg skulle have svaret for 10 eller 15 år siden, havde jeg sikkert haft et mere tydeligt og firkantet svar. Men nu hvor livets gang og konkrete følelser er blevet blandet ind i det, er det ikke helt så simpelt.

[Ladysparrow]

Mentalt havde jeg sat en grænse på 40 år. Jeg var lige blevet 39 da vi fik vores i januar i år. Nu er jeg fyldt 40 og der bliver ikke lavet flere babyer her. Det var vi enige om fra starten.

Jeg var inden jeg mødte min mand i gift i 15 år hvor jeg ikke ønskede børn, og da jeg så blev skilt og mødte min mand, så ændrede ønsket sig, og heldigvis. Jeg havde egentlig aldrig troet at jeg skulle blive nogens mor.

[Zonta]

Jeg var lige fyldt 29, da jeg fik vores søn. Umiddelbart vil jeg gerne have én til, og jeg tænker det skal være inden jeg fylder 35 (ish). Derefter tror jeg ikke jeg orker at starte forfra

[limitededition]

Jeg tænker, når jeg er 35. Det er allersenest, der jeg gerne vi have den sidste.
Min egen far var 50 da han fik mig, og det har gjort at jeg helst ikke selv vil være for gammel, da der har været en del begrænsninger. Og han er også blevet morfar i en noget ældre alder end hvis han havde været samme alder som min mor.

[Kerrigan]

Min personlige grænse er omkring de 40 år.

Jeg havde altid tænkt at hvis jeg skulle have børn, så skulle det være tidligt. Gerne omkring de 25 år.
Sådan blev det ikke. Jeg blev gravid som 34-årig, fødte som 35-årig og nu som 36-årig prøver vi med endnu en baby.
Min mand fylder 39 her i december, så det er også ved at være oppe over.

Jeg er dog glad for at jeg ikke fik barn tidligere. Jeg ville ikke være blevet en god mor.

[TomKah]

Jeg er 44 og jeg er færdig. Jeg tror godt jeg kunne blive gravid da jeg ikke mærker noget til overgangsalder og altid har haft let ved at blive gravid, men nej. Mentalt har jeg brugt de sidste år på at sige farvel til tanken om flere børn.
Jeg var 38 da jeg fik den sidste - 29 med den første. Så jeg synes jeg har haft børn i nok år.

[twinkle]

Min grænse er nu. Jeg nåede lige at fylde 30 inden jeg fødte den yngste, 28 da jeg fødte vores ældste. Lige nu kunne jeg ikke forestille mig at få flere børn. Jeg har også udelukkende ønsket at få to børn.

Mine svigerforældre fik nr. 4 som en efternøler da de fyldte 40, det synes jeg er sent. Det tror jeg i høj grad har noget med vores demografiske placering at gøre, alle i min omgangskreds har fået/får børn i slut 20'erne.

[Mani]

Jeg ved det ikke. Jeg fik den sidste som 29 årig og skal ikke have flere.

[BlueBunny]

Da jeg var teenager havde jeg en ide om at jeg max ville være 25 år. Jeg ved ikke hvorfor.

Som 25 årig mødte jeg min nuværende mand. Han havde en dreng på 4 1/2 og en på vej.

Jeg blev bio-mor som 33 årig og nummer to som 37 årig.
De kom ikke så nemt som ønsket. Vi startede vel da jeg var 28 med at prøve.

Jeg føler mig ikke klar til flere børn og har været ret afklaret efter den yngste. Hvis jeg var skruk og ikke havde fået børn, ville jeg måske føle det anderledes?

Jeg er 45 år.

[Alphilia]

Den er blevet flydende efter en del år i fertilitetsbehandling, som ikke (endnu) har båret frugt.
40 har dog nok altid været en øvre grænse og jeg var relativt afklaret med, at jeg ikke blev mor - indtil vi fik et ekstra tilbud om behandling vi endte med at takke ja til. Forhåbentlig har vi afklaring i løbet af 1/2 års tid.
Alder er noget jeg tænker en del over, men der er mange andre faktorer der spiller ind også, for min øvre grænse

[Pyjamas]

Jeg har altid tænkt 35.
Det har dog ændret sig - jeg er nu 34 og vil rigtig gerne nå at få en mere Så jeg rykker den til 40.

[Aesel82]

Jeg tænker omkring de 40. Men jeg skal ikke have flere. Jeg er 38, og den mindste er to år.
Den ældste er 12.

[Luffegås]

Min mand er 40 og vi skal til at have barn nr. 2. Den første er 2½ år gammelt. Han har sagt nr. 2 skulle komme senest han blev 45, så vi kan jo nå både nr. 3 og 4 Ej, vi skal ikke have flere end 2.
Vi fandt først hinanden da han var 35, og indtil mig havde han ikke haft en kæreste i 10 år, og han troede han aldrig skulle have børn. Så vi er egentligt lidt ligeglade med alder. Jeg er 32, så jeg har jo også "masser" af år at løbe på. Når jeg ser mig omkring i børnehaven synes jeg ikke jeg er hverken gammel eller ung.

[Madam Pomfrey]

Jeg har altid haft en grænse der hed 38-40 år.
Det har ikke føltes så relevant at forholde sig til det, eftersom jeg fik Nr 4 da jeg var 30 år.
Jeg er 39 nu, bliver 40 i sensommer næste år. Jeg har gjort mit og ønske ikke flere

Indimellem kan jeg dog alligevel alligevel godt blive lidt babyskruk, og have lyst til at opleve endnu en graviditet, at ha en lille knirkende baby, som har den der helt specielle duft, og jeg gad også godt tulle rundt hjemme et års tid.
Men alt der kommer derefter, det gider jeg ikke igen
Jeg nyder at mit yngste barn snart er 9 år, selv kan få til og fra skole. Han kan være alene hjemme et par timer. Og jeg skal ikke stresse hjem for at nå at hente.

Men jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke havde mærket æggestokkene røre en smule på sig.
Især når mine unger, alle 4, plager om en lillesøster og de ældste er gået igang med at forsøge at overtale min kæreste.

Men fornuft og følelser siger helt klart også nej, det liv jeg gerne vil leve nu, den frihed jeg nyder, det er ikke foreneligt med endnu et barn.
Og uagtet at jeg elsker min kæreste vanvittigt meget og at han er det skønneste kærligste menneske, så er der nogle faktorer der gør at jeg tænker det ikke er så oplagt.
Selvom han helt klart er fantastisk med børn, så oplever jeg ikke at han har det nødvendige overskud og kræfter, han er vant til at leve sit liv, på sine præmisser.
Han får lov at få del i dem jeg allerede har lavet, alt det han vil, istedet

Jeg tænker jeg bare venter på at blive moster igen, og farmor...

[Torn]

Min personlige grænse er 40 år, men jeg vil helst have det sidste barn inden jeg fylder 35 år.