PKS eller forsøge vaginal fødsel

[Neenah]

Jeg har brug for input i forhold til hvilken beslutning jeg skal træffe. Jeg ved godt at det i sidste ende er min beslutning, men jeg har brug for lidt sparring af andre som har født, og som ikke nødvendigvis har en holdning til om det ene eller det andet er bedst.

Jeg fødte M ved PKS i 2018 fordi hun lå i underkropsstilling. Vending blev forsøgt, men det var en voldsomt ubehagelig oplevelse. Hvis barnet igen denne gang ligger i UK, så bliver det et kejsersnit igen - det er der ingen tvivl om.

Men jeg er altså henvist til førfødselssamtaler for at beslutte om jeg kan få mig selv til at forsøge en vaginal fødsel denne gang, og det er enormt svært for mig at overbevise mig selv om at det er den vej jeg skal gå, men jeg er også en smule låst i min tankegang kan jeg mærke. Jeg er helt absurd bange for at miste lige op til, under eller efter fødslen. I min sidste graviditet var jeg til ekstra scanning en 7-8 gange pga. hvad jeg opfattede som mindre liv. Lige op til jeg lå på operationsbordet var jeg bange for at hun skulle gå til i maven. Mit kejsersnit var en virkelig god oplevelse - jeg følte mig hørt, det gik hurtigt, efterforløbet var rimeligt nemt og jeg har et pænt og stort set usynligt ar efter det - uden nogen yderligere mén.

Det der gør at jeg tøver ifht at forsøge en vaginal fødsel er at jeg er sindssygt bange for at miste kontrollen over det - at der sker et eller andet uventet, så jeg mister min ufødte søn. I mine øjne er et kejsersnit lig med kontrol og styr på sagerne - selvom jeg godt ved at statistisk set, så er der større risici for komplikationer ved et kejsersnit. Så altså i princippet burde jeg være mindre bange for en vaginal fødsel, men det er jeg virkelig ikke. Jeg aner ikke hvordan det kommer til at gå, hvornår det sker, hvor lang tid det tager, om det alligevel ender i et AKS eller alle mulige andre ubekendte. Oven i det ved jeg at jeg kommer til at være hooket op til alverdens maskiner pga. mit tidligere kejsersnit, og det synes jeg heller ikke lyder mega fedt.

Så - nogen der kan byde på lidt sparring i forhold til min problemstilling? Jeg kan sagtens få et kejsersnit hvis det er det jeg ønsker, men jeg er blevet bedt om at overveje om der er nogen forholdsregler vi kan tage/planer vi kan lægge for at jeg kan se mig selv gennemgå en vaginal fødsel. Og det er jeg simpelthen i tvivl om.

Det er indtil videre en totalt ukompliceret graviditet, bortset fra at jeg har fået graviditetsdiabetes (kostreguleret indtil videre). Min datter var ikke stor ved fødslen.

[Æble]

Jeg har været i en lignende situation.

Ved min første fik jeg ham vendt men under fødslen fandt de ud af at han ikke stod fast og stod skævt så det endte i aks.

Under min anden graviditet var jeg så meget i tvivl. Alle sagde at det var bedst at føde vaginalt. Til sidst var der en jm der sagde til mig at det jo var min fødsel og at jeg skulle gøre det jeg helst ville. Hun spurgte mig om hvis nu vi slog plat og krone om det hvad jeg så ønskede der ville blive. Og der var jeg ikke i tvivl om at det var ks jeg ønskede. Så det blev sådan og alt gik rigtig fint.

Med nr 3 var der ikke længere det store valg så jeg har været gennem 3 kejsersnit. Det var også en kontrolting for mig. På en måde ville jeg ønske at jeg havde prøvet at føde vaginalt, men på den anden side er jeg også glad for at kunne hoppe i trampolin uden at tisse i bukserne og alt det der, når nu det skulle være. Og mine børn er sunde og raske og det er jo det vigtigste uanset hvordan de bliver født.

Ja så mit bedste råd er det jeg selv fik, at det er din fødsel og du skal vælge det der er bedst for dig.

[englishchannel]

Så - nogen der kan byde på lidt sparring i forhold til min problemstilling? Jeg kan sagtens få et kejsersnit hvis det er det jeg ønsker, men jeg er blevet bedt om at overveje om der er nogen forholdsregler vi kan tage/planer vi kan lægge for at jeg kan se mig selv gennemgå en vaginal fødsel. Og det er jeg simpelthen i tvivl om.

Det er indtil videre en totalt ukompliceret graviditet, bortset fra at jeg har fået graviditetsdiabetes (kostreguleret indtil videre). Min datter var ikke stor ved fødslen.

Jeg har haft en hård vaginal fødsel og på baggrund i den har jeg gjort mig nogle tanker om hvad jeg vil stå model til næste gang. Det er vist meget lig det markerede, så måske du kan bruge mine tanker/erfaringer til noget.

For det første vil jeg under ingen omstændigheder sættes i gang igen. Jeg kom ud i en vestorm, der uden sammenligning var det værste, jeg nogensinde har prøvet, og hvor jeg totalt tabte kontrollen. Efterfølgende har jeg hørt om så mange, der har oplevet det samme på Angusta piller og som fortæller, at igangsatte veer og naturlige veer slet ikke kan sammenlignes i intensitet. Så hvis jeg kommer i en situation, hvor baby skal ud hurtigt, vil jeg have kejsersnit.

For det andet vil jeg smertedækkes ordentligt fra starten af. Jeg havde sindssyge veer, men alligevel blev jordemoderassistenten ved med at insistere på at jeg kunne klare mig med en varmepude og et par panodiler, og jeg fik først "lov" at få en epidural efter 6 timers vestorm. Så næste gang vil jeg have en klar aftale om at jeg kan få epidural så snart, jeg beder om det (selvfølgelig med forbehold for travlhed). Men jeg vil ikke til at diskutere det igen.

Så lige nu tænker jeg, at min plan er at jeg prøver vaginal fødsel, hvis jeg går i fødsel naturligt, med forventning om at en epidural bliver nødvendig. Og hvis det ikke sker inden 41+0 (jeg forventer at få sukkersyge igen og dermed have større risiko for igangsætning), går vi direkte til PKS.

[Neenah]

Det er også nogle af de samme tanker jeg gør mig - at jeg under ingen omstændigheder vil sættes i gang. Men samtidig er noget af det jeg er mest bange for at gå over tid. Jordemoderen jeg talte med sagde venligt men bestemt til mig at det jeg var i gang med var at sørge for at valget blev taget fra mig igen - hvis jeg insisterede på pks senest 40+0, så kunne jeg ligeså godt bare sige at jeg ikke følte mig tryg nok til at forsøge den vaginale fødsel, for det ville være usandsynligt at jeg ville gå i gang af mig selv før.

[TomKah]

Selvom jeg har født vaginalt tre gange så kan jeg sagtens sætte mig ind i hvordan du har det. Det er helt naturligt at gå med det kendte og det man har en god erfaring med. Så jeg synes det er helt naturligt at træffe valget om at få PKS.
For mig var det stik modsat og jeg var gået fuldkommen i panik hvis ks var kommet på tale- præcis af de samme grunde. At jeg havde erfaring med vaginal fødsel og jeg vidste at det betød at smerterne var overstået mere eller mindre momentant og jeg ikke behøvede at døje med et operationssår.
Altså de samme tanker men kredset omkring noget andet.

[englishchannel]

Grunden til at jeg gerne vil forsøge en vaginal fødsel er paradoksalt nok, at jeg har haft en så dårlig oplevelse sidste gang. Så jeg føler behov for at "genskrive historien" og prøve at få en god oplevelse anden gang, så den første oplevelse ikke vil sidde i mig for evigt. Plus at jeg har nogle helt konkrete værktøjer at trække på næste gang, fordi jeg har gjort det før.

Men helt ærligt, ikke? Når du har haft en ubetinget god oplevelse med PKS første gang, og har noget (forståelig) utryghed omkring vaginal fødsel og kontroltab, tror jeg egentlig bare at jeg ville tage imod tilbuddet om endnu et PKS i dine sko. Why fix it if it ain't broken?

[Neenah]

Grunden til at jeg gerne vil forsøge en vaginal fødsel er paradoksalt nok, at jeg har haft en så dårlig oplevelse sidste gang. Så jeg føler behov for at "genskrive historien" og prøve at få en god oplevelse anden gang, så den første oplevelse ikke vil sidde i mig for evigt. Plus at jeg har nogle helt konkrete værktøjer at trække på næste gang, fordi jeg har gjort det før.

Men helt ærligt, ikke? Når du har haft en ubetinget god oplevelse med PKS første gang, og har noget (forståelig) utryghed omkring vaginal fødsel og kontroltab, tror jeg egentlig bare at jeg ville tage imod tilbuddet om endnu et PKS i dine sko. Why fix it if it ain't broken?

Et eller andet sted er jeg lidt bange for at jeg snyder mig selv for oplevelsen - for det føles da lidt fesent at have et eller to børn uden at vide hvordan veer egentlig føles. Min jm pointerede også at det jo kunne være jeg var en helt vildt god fødende - og det er der jo noget i. Samtidig betyder et ks at jeg skal være indlagt i minimum to døgn og ikke må løfte min store pige i mindst en måned. Det synes jeg også er trist.

Paradoksalt nok planlagde vi hjemmefødsel med den første. Det endte jo lidt med det totalt modsatte.

[Zonta]

Jeg har en veninde, som har angst og PTSD, som gør, at hun har brug for at være i kontrol. Hun har fået PKS ved begge sine børn. Og det tænker jeg ikke der er noget galt i. Hun kendte sig selv godt nok til at vide, at hun ikke behøvede oplevelsen af en vaginal fødsel, fordi det var en stor omvæltning i sig selv at blive mor.

Jeg tænker, at hvis du har lyst, så kan du jo godt sige, at du som udgangspunkt gerne vil prøve at føde vaginalt. Så kan du (og din mand) evt. sammen med JM lave en plan for hvad der skal ske. F.eks. at du ikke vil sættes igang. Det kan være overvågning i forhold til det med at du er bange for ikke at mærke liv - og noget overvågning kan du godt bevæge dig rundt med - jeg havde trådløs ctg på. Det kan være hurtig smertelindring. Det kan være intet vedrop. Måske KS, hvis det går i stå eller du bliver helt ude af den. Der kan laves rigtig mange tiltag og planer og min oplevelse er, at sundhedspersonale vil gå langt for at opfylde ønsker og have den gravide gjort så tryg som mulig. Jeg tror, at mange oplever en vis grad af kontroltab ved en vaginal fødsel, fordi kroppen går i fødsels-mode. For nogle er det bare et par minutter og for andre en del mere. Og det er intenst. Men ikke dårligt-intenst. Måske skal du læse nogle fødselsberetninger for at finde ud af hvad du kunne forestille dig, at du kunne få brug for i en given situation? Måske høre nogle podcasts om fødselshistorier? Jeg er ret glad for dem fra To The Moon Honey.

Jeg havde en fødsel med epidural, ctg og alt muligt andet og jeg ville ligesom TomKah være gået lidt i panik, hvis jeg pludselig skulle have haft kejsersnit. Hvis jeg skal have et barn mere, er jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ønsker en vaginal fødsel igen.

Beklager hvis ovenstående blev noget rod. Jeg er lidt træt

[pixienic]

Jeg har født vaginalt to gange og blev sat igang begge gange, da jeg gik 14 dage over tid (åndssvage krop, som åbenbart elsker at være gravid). Trods Angusta-pillerne var begge fødsler relativt hurtige, ukomplicerede og med lattergas som eneste smertelindring.
Med min yngste blokerede moderkagen for åbningen halvdelen af graviditeten, og derfor måtte jeg indstille mig på PKS, hvis den ikke flyttede sig. Det var jeg enormt ked af, fordi første gang gik så fint, og som flere er inde på, havde jeg jo nu erfaringen fra første gang, som jeg virkelig gerne ville trække på. Så jeg vil vel egentlig bare give en slags omvendt vinkel på problemstillingen og samtidig slå et slag for vaginal fødsel, fordi når det spiller, så er det bare så vild og fed en oplevelse. Og ja, som JM sagde til dig, måske er du vildt god til det?

[MissB]

Jeg ved ikke om du kan bruge mit input til noget, nen spørg endelig ind hvis der er noget du vil have uddybet.

Jeg har også angst, og er mest tryg når jeg har styr på tingene. Inden jeg fødte i oktober 2018 ville jeg helst have kejsersnit fordi jeg så følte at jeg havde styr på tingene. Men efter flere samtaler med min jordemoder kom jeg frem til at jeg gerne ville prøve at føde vaginalt. Vi aftalte at jeg til enhver tid kunne sige stop og så ville de lave kejsersnit. Og at de skulle sige til når det var ved at nærme sig sidste mulighed for kejsersnit.

Selvom vi ikke ønsker flere børn, og selvom det var en hård fødsel med vestorm, mange smerter og store bristninger, så kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve at føde vaginalt igen.

[Charly]

Det er mange år siden, at jeg fødte (16 år), men det sidder stadig i mig. Det var en utroligt hård fødsel, hvor jeg følte at jeg bare blev revet med af stormen og absolut ingen kontrol havde. Nu har jeg ikke fået flere børn, men jeg tror, at skulle vi have haft flere, ville jeg som udgangspunkt gerne prøve endnu en vaginal fødsel - simpelthen fordi jeg stadig så mange år efter føler mig snydt. Og jeg ville gerne have haft muligheden for at prøve igen og se om det kunne være anderledes. Men med helt klare retningslinjer og ønsker fra min side.

[TomKah]

Jeg ved ikke om du kan bruge mit input til noget, nen spørg endelig ind hvis der er noget du vil have uddybet.

Jeg har også angst, og er mest tryg når jeg har styr på tingene. Inden jeg fødte i oktober 2018 ville jeg helst have kejsersnit fordi jeg så følte at jeg havde styr på tingene. Men efter flere samtaler med min jordemoder kom jeg frem til at jeg gerne ville prøve at føde vaginalt. Vi aftalte at jeg til enhver tid kunne sige stop og så ville de lave kejsersnit. Og at de skulle sige til når det var ved at nærme sig sidste mulighed for kejsersnit.

Selvom vi ikke ønsker flere børn, og selvom det var en hård fødsel med vestorm, mange smerter og store bristninger, så kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve at føde vaginalt igen.

Jeg er alligevel imponeret om at nogen kan tænke sig at føde igen
Jeg kunne godt klare en lille baby, men fødsel føler jeg intet for. Det er sjovt så forskellige oplevelser man kan have. Mine fødsler har været overstået så hurtigt at jeg ikke rigtig kan genkalde mig følelsen af at være i fødsel. Min sidste fødsel tog omkring 50 minutter fra første ve og det eneste jeg fokuserede på var at forsøge at holde barnet indendørs.

[Frandsen]

Jeg har både prøvet hyperakut kejsersnit, vaginal fødsel (efter igangsætning) og akut kejsersnit (der dog mere føltes som et planlagt kejsersnit, da det var så stille og roligt og slet ikke akut på nogen måde).

Skulle jeg føde igen (som jeg ikke skal), ville jeg uden tvivl vælge vaginal. Og jeg er ellers også en kontrolfreak.

Ift. det med at være 'tilsluttet en masse maskiner', fordi man har fået KS tidligere, så er det ikke så galt. Jeg bemærkede det i hvert fald ikke rigtig. Det er vist kun én maskine.

[MissB]

Jeg har både prøvet hyperakut kejsersnit, vaginal fødsel (efter igangsætning) og akut kejsersnit (der dog mere føltes som et planlagt kejsersnit, da det var så stille og roligt og slet ikke akut på nogen måde).

Skulle jeg føde igen (som jeg ikke skal), ville jeg uden tvivl vælge vaginal. Og jeg er ellers også en kontrolfreak.

Ift. det med at være 'tilsluttet en masse maskiner', fordi man har fået KS tidligere, så er det ikke så galt. Jeg bemærkede det i hvert fald ikke rigtig. Det er vist kun én maskine.

Hov ja. Jeg var også tilsluttet maskiner pga epidural, graviditetsdiabetes, og min søn havde en måler på sit hoved som på sin vis så også sad fast i mig ( ). Men jeg lagde slet ikke mærke til det. Og jeg havde kateter et par gange undervejs i fødslen (og fast i et par dage efter). Det lagde jeg heller ikke mærke til.

[MissB]

Jeg ved ikke om du kan bruge mit input til noget, nen spørg endelig ind hvis der er noget du vil have uddybet.

Jeg har også angst, og er mest tryg når jeg har styr på tingene. Inden jeg fødte i oktober 2018 ville jeg helst have kejsersnit fordi jeg så følte at jeg havde styr på tingene. Men efter flere samtaler med min jordemoder kom jeg frem til at jeg gerne ville prøve at føde vaginalt. Vi aftalte at jeg til enhver tid kunne sige stop og så ville de lave kejsersnit. Og at de skulle sige til når det var ved at nærme sig sidste mulighed for kejsersnit.

Selvom vi ikke ønsker flere børn, og selvom det var en hård fødsel med vestorm, mange smerter og store bristninger, så kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve at føde vaginalt igen.

Jeg er alligevel imponeret om at nogen kan tænke sig at føde igen
Jeg kunne godt klare en lille baby, men fødsel føler jeg intet for. Det er sjovt så forskellige oplevelser man kan have. Mine fødsler har været overstået så hurtigt at jeg ikke rigtig kan genkalde mig følelsen af at være i fødsel. Min sidste fødsel tog omkring 50 minutter fra første ve og det eneste jeg fokuserede på var at forsøge at holde barnet indendørs.

Jeg synes også selv at det er underligt. Jeg var indlagt og i gangsat i 48 timer før min 12 timers fødsel gik i gang. Men alligevel fik fødslen mig til at føle mig virkelig stærk, både fysisk men især også mentalt.