Mittemis skrev:Danseprinsesse: Jeg synes umiddelbart det lyder som en rigtig god ide med en kombivogn med drejehjul når man bor i byen. Men jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor i gider have to vogne? Altså hvorfor også købe den brugte emmaljunga? Hvis i har elevator osv kan i jo bare tage kombi/barnevogn med op og ned når i skal afsted. Og barnet kan således nøjes med at vænne sig til en vogn.
Kombivogne er gode fordi man i starten jo bare har barnevognsdelen på stellet hele tiden, og senere kan skifte til klapvognsdelen.
Man kan godt få kombivogne hvor barnevognsdelen er ligeså lang som på "normale" barnevogne, og dermed kan sove lur deri i al den tid de skal sove lur i vogn.
Et eksempel er denne med et liggemål på 95cm:
http://mumswish.dk/products/copy-of-mum ... ige-farverJeg har selv en Aston model herfra:
http://www.flip-flap.dk/COMFORT-model. Den er virkelig billig, og har levet fuldt op til mine forventninger. vi har været rigtig glade for den. Liggemålet på barnevognsdelen er her 90 cm. Min søn på 2 sover stadig lur deri nu.
Vi har kigget rigtig meget på kombivogne i stil med dem, du linker til og havde næsten besluttet os for sådan en, de er jo ret geniale. Men klapvognsdelene kan, på alle dem jeg har kigget på, maks klare op til 15 kg. Så der ville vi på sigt alligevel skulle købe en anden klapvogn.
Emmaljungaen køber jeg af en veninde til en god pris, og den er rigtig velholdt. Liften der følger med kan vi bruge i klapvognen, har testet det i dag, og den passer perfekt. Hvis jeg går tur med baby og han sover, så kan jeg løfte lift eller kørepose ud i barnevognen på terrassen, fremfor at skulle løfte hele vognen derud.
Når vi har passet små børn, har det nemlig været lidt besværligt at få sovende barn + vogn fra opgang til terrasse - det kræver, at vi er to, for jeg vil ikke køre en evt. beskidt vogn gennem lejligheden. Hvis det giver mening?
Vi bor lige ved skov og vand, og hvis det er smattet, vil barnevognen nok også være rar at have til den slags ture - eller til ture, hvor vi skal have mere "bagage" med, end klapvognen kan klare (læs: Legoland med madpakke
).
Vi har fundet City Elite i England med regnslag og fragt til under 4.000,-, så i alt kommer vi til at give det samme for de to vogne, som en kombivogn ca. ville have kostet os. Vi synes vi får rigtig mange muligheder og fleksibilitet med den løsning.
Vi får så ikke en autostol med i prisen, og jeg havde da nær fået en blodprop, da jeg så, hvad de står i. Må hellere lige få afklaret, om vi nu også kan overtage en fra min bror eller søster.