Gravid efter mislykket graviditet

[Marigold]

Åh det er godt nok uretfærdigt. For pokker da

[primle]

Mange tanker herfra

[MyGirl]

Åhh Gud, hvor er det uretfærdigt! Ved slet ikke, hvad jeg skal sige ud over, at det gør mig usigeligt ondt at høre 1000 tanker og kram din vej

[Sorenspige]

Hvor er det trist . Sender jer mange tanker .

[Æble]

Har det ok tror jeg. Er ikke sendt i knæ som sidste gang. Er mest gal og frustreret. Men græder ikke hele tiden som jeg gjorde den første uge sidste gang. Tror bare ikke at jeg havde regnet med noget.

Er også lidt lettet på en måde, over ikke at skulle bekymre mig om kromosomtesten. Virkelig syret at føle lettelse over ikke at skulle bekymre sig, når nu det værste er sket. Men der er ikke den samme byrde, for denne gang var det ikke vores valg.

Men øv og fuck og pis hvor er det lortet at sidde igen dagen før halvårsdagen for sidste tab på gyn på Herlev og blive informeret om abort og have terminsdag. Og hvor er det lortet at kunne sidde og filosofere over hvad jeg følte værst, at have et dødt barn i maven eller et levende som jeg blev nødt til at slå ihjel. Hvor er det fucked up at have denne viden. Ja, jeg er gal og rasende.

Jeg prøver at bruge det jeg lærte da jeg gik til psykolog sidst. At alt det som er vigtigst for mig, mine børn og min mand og vores familie, det er ikke bragt i fare. Det var et vindue vi åbnede, vi gav det en chance, men det blev ikke som vi håbede. Men vi har hinanden og mine to børn er bare nogle mirakler, det forstår jeg nu. Har nok altid taget det for givet at de var levende og raske, men ligenu så kan jeg græde over hvor heldig jeg er at have de to.

[Snowdrop]

Årh Æble, det er jeg så ked af at læse Sender dig mange tanker og virtuelle kram.

[Æble]

Så kan jeg fortsætte denne tråd. Er nu gravid efter at have mistet to gange.

Er slet ikke glad. Bare rædselsslagen. Føler at hvis jeg tror på det, jo mere jeg tror på det, desto mere har jeg at tabe NÅR det går galt igen.

Har været paranoid over det mærkeligste ting. Man kan Google sig til meget Åbenbart er der en sammen hæng mellem sen implantation og aborter. Selvom jeg både med min søn og datter testede positivt sent og blev rykket hhv 7 og 4 dage tilbage, så er jeg nu helt sikker på at det ikke bliver til noget fordi jeg ikke kunne teste positiv 13 dage efter æl.

Og selv hvis der skulle være liv, så gruer jeg for om det er et sundt lille liv.

Kvalmen er begyndt at komme og jeg synes det er så unfair at jeg skal gennem dette for 3. gang uden resultat. For et år siden var jeg lykkeligt og naivt gravid, nu er jeg bare bitter og bange og er ikke kommet videre.

Tror ikke jeg kan klare dette en gang til. Det er min sidst graviditet. Det er for hårdt det her, har været i sorg og haft det svært konstant siden oktober sidste år. Ville ønske nogen kunne fortælle mig om jeg kan få et rask barn, så ville jeg gøre alt. Men denne uvished er rædselsfuld.

Skal scannes i næste uge, men har set liv to gange i uge 6 hvor det ikke er blevet til noget, så hvad kan jeg bruge det til!?

Og synes det er så neder at have det sådan her. Burde være glad og lykkelig, men er bare negativ og bange.

Kan ikke snakke med nogen om det. Min mand forstår ikke at jeg ikke er glad og mine veninder mener at jeg ikke kan være uheldig tre gange i træk.

Skulle bare ud med det...

[godtnavn]

Du fortjener om nogen at få et barn! Og det er så hårdt ikke bare at kunne være glad når man er gravid, først er man bange for ikke at blive gravid, ked af ikke at være gravid, og når man så endelig bliver gravid er man så bange at man slet ikke kan nyde det. Jeg har, som du ved, kun mistet en gang, men jeg har haft mange af de samme følelser, selvom jeg virkelig har troet på det denne gang har jeg konstant haft angst for noget gik galt.

Jeg tror desværre ikke der er så meget at gøre, andet end at håbe tiden går hurtigt (og nej det gør den desværre ikke). Jeg er små 11 uger henne, det føles som en evighed siden jeg testede positivt, har fortalt nogle få mennesker jeg er gravid og de er blevet så glade, hvilket kun har gjort mig mere nervøs for så skuffer jeg også dem hvis det går galt. Det er fjollet, men sådan føler jeg.

Jeg synes du skal holde fast i at du ved du kan lave børn, du har et par derhjemme, du ved det kan lade sig gøre. Måske du skal give dig selv lov til to tidligere scanninger? Så ser du at barnet udvikler sig som det skal, det giver selvfølgelig ikke tryghed ifm at det stadig kan være sygt, men det giver måske tryghed i forhold til en ma. Det har i hvert fald hjulpet mig

Jeg krydser alt for det går godt for dig denne gang, april er jo din måned, og jeg glæder mig til du føler dig tryg nok til at komme over i terminstråden

[Snowdrop]

Åhh Æble, det er ikke retfærdigt du skal gå og bekymre dig midt i en tid som skulle være lykkelig. Jeg håber du får noget ro og overbevisning snart.

Og selvom jeg nok er den sidste der skal sige det her så... Step away from Google!
I øvrigt, med hensyn til sen implantation, så er det, sådan som jeg har forstået, kun risikoen for at en graviditet ender som en BIO der er forøget. Forklaringen skulle være at ægget ikke når at sætte sig ordentligt fast før slimhinden bliver afstødt af kroppen. Så når først du har kunnet teste positivt i nogle dage, så burde den risiko jo da i hvert fald være væsentligt reduceret

Ligesom Godtnavn tænker jeg også at et par ekstra scanninger måske kan være en god idé. Det kan være det giver lidt ro frem mod NF.

Og så sender jeg lige lidt babystøv din vej. Det SKAL lykkes denne gang

[Bøtte]

Mine to bio/aborter har ikke været tilnærmelsesvis lige så slemme som dine, men følelserne var meget ens.
Jeg fik tjekket hcg, og ventede hele påsken på at få besked om en stigning. Den var der. Så var jeg 5 uger henne. Scanning i uge 7. Den var god. Scanning i uge 9. Den var også god. Jeg troede stadig ikke på det, jeg kunne blive helt sur på mine optimistiske veninder, der mente at 3. Gang var lykkens gang. De forstod det slet ikke.
Efter nf var jeg helt høj på den gode oplevelse. Men så i uge 15 gik jeg total i panik og købte en scanning, som også viste alt ok. Md i uge 19 var god. Jeg er i uge 25 nu. Jeg tænker stadig på at meget kan gå galt. Jeg er ikke knyttet til det lille liv på samme måde, som jeg var med S. Slet ikke. Jeg tror ikke jeg bliver det, for hun er sikkert ude.
Jeg har accepteret lidt at sådan er det bare for mig denne gang, men det har været hårdt at nå her til. Jeg er sådan lidt neutral omkring det, tror jeg.
Men de er små delmål med hcg stigning, scanninger osv har gjort det lidt nemmere at være i ventetiden. Så jeg synes det er en god ide med et par ekstra scanninger, hvis ventetiden blive for lang og ubehagelig. For mig hjalp det også lidt at vide, at var der noget galt blev det opdaget i tide, og så kunne vi komme videre. Meget kynisk, men sådan havde jeg det.

Jeg tillader mig at være optimistisk på dine vegne, så kan du være pessimistisk, hvis det er det du har det bedst med (det havde jeg).
Og jeg krydser fingre og tæer for at det denne gang er jeres tur til at få en baby

[Æble]

Tak for de søde ord.

Jeg får en privat scanning i næste uge og så på Herlev i uge 9. Og regner med at gå direkte til biopsi pga min historik. Nipt fanger ikke det der var galt sidste gang nemlig.

Men tror nu også at jeg tager de scanninger der skal til. Har også bare frygten for det med at komme ind og blive scannet, har ikke haft en eneste succesfuld scanning på Herlev endnu. At sidde der blandt glade gravide, komme ind, og så bliver bagvagten hentet og så gå ud igennem venterummet med røde øjne - ydrk.

Ved godt der ikke er andet at gøre end at vente. Første milepæl er nået, positiv test og 6+0 uden blødning. Næste er scanningen i næste uge. Vil prøve ikke at tænke længere frem.

[Bøtte]

God plan at holde dig til næste scanning

Har du brug for at høre de gode historier, må du sige til, dem kender jeg heldigvis også mange af

[Æble]

Kom endelig med de gode historier

[Bøtte]

Der er fx Primle, der lige har født. Hun mistede lige omkring nf to gange.
Og lige før havde jeg to andre i tankerne, som lige nu er helt væk - de dukker nok op snart

Mener en mere i terminstråden mistede to gange. Sangius vist nok.

Og faktisk sagde min læge at rigtig mange mister to gange, og så lykkes det 3. gang. Uden de ved hvorfor, det er sådan.

[Æble]

Har haft nogle svære dage. Har ikke kunne blive i nuet og er kommet til at Google alt for meget. Kan ikke bruge det jeg finder. Der er lav risiko for at det sker igen. Men det var der også sidste gang og der skete det alligevel. Så kan ikke lade være at tænke om alle mine æg er ødelagte. Og så kører det rundt. Har det faktisk sværere end efter jeg aborterede sidst. Der kunne jeg lissom deale med det. Nu er det frygten for hvad der kan ske, så det er så ukonkret at jeg har svært ved at arbejde med det. For kan jo ikke komme videre før det rent faktisk er sket.

Men i dag blev jeg scannet og der var liv Dejligt at se, prøver at holde fast i det og ikke tænke længere frem. Ligenu har jeg en lillebitte blinkende peanut.

Kan ikke lade være at tænke lidt. For jeg blev sat 4 dage tilbage. Det passer med at jeg først testede positiv sent. Med mine to børn er jeg begge gange blevet sat tilbage (7 og 4 dage) og med de to jeg mistede blev jeg begge gange sat frem. Så klynger mig lidt til at det denne gang er lidt anderledes end de to mislykkede.

Pyha. Så langt så godt.