Så kan jeg fortsætte denne tråd. Er nu gravid efter at have mistet to gange.
Er slet ikke glad. Bare rædselsslagen. Føler at hvis jeg tror på det, jo mere jeg tror på det, desto mere har jeg at tabe NÅR det går galt igen.
Har været paranoid over det mærkeligste ting. Man kan Google sig til meget
Åbenbart er der en sammen hæng mellem sen implantation og aborter. Selvom jeg både med min søn og datter testede positivt sent og blev rykket hhv 7 og 4 dage tilbage, så er jeg nu helt sikker på at det ikke bliver til noget fordi jeg ikke kunne teste positiv 13 dage efter æl.
Og selv hvis der skulle være liv, så gruer jeg for om det er et sundt lille liv.
Kvalmen er begyndt at komme og jeg synes det er så unfair at jeg skal gennem dette for 3. gang uden resultat. For et år siden var jeg lykkeligt og naivt gravid, nu er jeg bare bitter og bange og er ikke kommet videre.
Tror ikke jeg kan klare dette en gang til. Det er min sidst graviditet. Det er for hårdt det her, har været i sorg og haft det svært konstant siden oktober sidste år. Ville ønske nogen kunne fortælle mig om jeg kan få et rask barn, så ville jeg gøre alt. Men denne uvished er rædselsfuld.
Skal scannes i næste uge, men har set liv to gange i uge 6 hvor det ikke er blevet til noget, så hvad kan jeg bruge det til!?
Og synes det er så neder at have det sådan her. Burde være glad og lykkelig, men er bare negativ og bange.
Kan ikke snakke med nogen om det. Min mand forstår ikke at jeg ikke er glad og mine veninder mener at jeg ikke kan være uheldig tre gange i træk.
Skulle bare ud med det...