Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 639
Likede indlæg: 8838

Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf englishchannel » 2. apr 2024, 12:57

For nogle uger siden læste jeg en tråd på Reddit, hvor trådstarter havde været til et arrangement med sin gravide svigerinde, der havde drukket et par glas vin under middagen. Dette fik TS til at spørge på Reddit, hvad folks holdning til alkohol under en graviditet var, og som jeg husker tråden, var tilbagemeldingerne meget blandede ift. hvad man syntes var acceptabelt i den situation.

Siden den tråd har jeg tænkt over anbefalingerne til gravide, både ift. til alkohol og andre ting. Jeg har talt med min mor, der var gravid i 1980'erne, om nutidens anbefalinger til gravide, og hun var overrasket over, hvor restriktivt, man forventer at gravide skal leve. Min mor husker det som, at man under hendes graviditeter skulle undlade at ryge og kun drikke små mængder alkohol ved særlige lejligheder (ingen tog eksempelvis anstød af, at hun drak en enkelt letøl til en julefrokost som højgravid), og så var der nogle andre småting såsom tun som man skulle undgå eller begrænse. Men det var slet ikke at måle med de retningslinjer, der er i vore dage.

I Reddit-tråden så jeg flere skrive, at hvis "ikke engang man kunne undvære alkohol i 9 måneder, så var man ikke moden til at blive forælder", og jeg kunne mærke, at det provokerede mig. For skal man følge retningslinjerne, er det ikke kun alkohol, man skal undgå eller begrænse. Det er alkohol, hårfarvning, parfume, kaffe, te, rødt kød, sodavand (både med og uden sukker), leverpostej, lakridser, ingefær, kødpålæg, visse former for hård motion, spabade og rutsjebaner (for at nævne det, jeg kan huske på stående fod).

Og ovenstående er endda bare reglerne for en almindelig gennemsnitlig graviditet. Hvis der kommer komplikationer kan det være, at man kommer til at skulle afholde sig fra småting såsom kulhydrater, bevægelse og sex. Jeg synes virkelig ikke, at det er få ting som man forventes at opgive som gravid.

Nu har jeg skrevet mig varm, så jeg kunne godt tænke mig at høre Debattens holdning: Fulgte du anbefalingerne som gravid? Ser du ned på gravide, der ikke gør (eksempelvis ved at drikke alkohol ved særlige lejligheder)? Er der forskel på hvilke anbefalinger, du ser stort på, at man bryder?
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 639
Likede indlæg: 8838

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf englishchannel » 2. apr 2024, 13:18

For at svare på mine egne spørgsmål, var jeg en regelrytter i graviditeten med min søn. Der var ikke den anbefaling som jeg ikke fulgte til punkt og prikke, og jeg syntes, at det var miserabelt. Den dag i dag fortryder jeg, at jeg ikke bare drak det halve glas champagne som jeg havde så frygteligt lyst til nytårsaften. Og at jeg gik rundt i ni måneder og følte mig grim med min grå udgroning. Og at jeg sagde nej til det stykke smørrebrød med hamburgerryg, fordi jeg jo ikke kunne garantere, at kødet var frisk nok. Etc. etc. Jeg ville ønske, at jeg havde været mere afslappet ift. de ting, der faktisk betød noget for mit velvære og hvor risikoen for, at noget gik galt, var lav.

Af samme årsag dømmer jeg heller ikke kvinder, der træder udenfor anbefalingerne, med mindre der er tale om grelle tilfælde (jeg tænker narkotikaforbrug, kæderygning eller et regelmæssigt og/eller større alkoholindtag). Jeg kan virkelig ikke hidse mig op over, at man drikker et lille glas vin af og til, eller får farvet sit hår, hvis det betyder meget for ens livskvalitet. Grundlæggende tror jeg på, at de fleste mennesker er fornuftige og at de fleste ting er fint med måde, også når man er gravid.
4
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19706
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2453
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46500

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf LadyFox » 2. apr 2024, 13:21

Jeg drak et glas et par gange under min graviditet.
Bla. Drak jeg et glas champagne sammen med mit hold da jeg færdiggjorde min uddannelse. For mig var det kæmpestort at gennemføre en erhvervsuddannelse på almindelige vilkår - da jeg før det havde været på offentlig forsørgelse hele mit lov, og det egentlig var under afklaring til førtidspension at uddannelse overhovedet kom på tale. Ingen i mit liv hverken mig selv, personlige relationer eller fagpersoner havde nogensinde troet at jeg ville komme til at klare mig så godt.
Det tillod jeg mig at fejre - og jeg snakkede med min jordemor om det som overhovedet ikke var bekymret over det, så længe det ikke var en hyppig ting.

I tiden med et spædbarn fulgte jeg heller ikke alle sundhedsstyrelsens anbefalinger, men sorterede i det efter hvad der gav mening for mig/os og har bla. Samsovet fra dag 1.

Jeg tager sundhedsstyrelsens anbefalinger for netop anbefalinger. Og jeg forholder mig til de anbefalinger der er og tager et oplyst valg om muligvis at gøre noget andet hvis jeg vurderer at det er acceptabelt.
7
...
Lys
Indlæg: 5935
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 504
Likede indlæg: 10709

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf Lys » 2. apr 2024, 14:14

Jeg drak lejlighedsvist et halvt glas vin da jeg var gravid. Jeg brugte også de hårprodukter og hudpleje/makeup, som jeg plejede, selvom det ikke er Svanemærket/parfumefrit.

Jeg husker ikke at der var restriktioner på kødpålæg, men det kan også være kommet til efterfølgende. Jeg spiste dog generelt som jeg plejede. Måske var jeg lidt obs på fisk?

Min største anke er, at retningslinjerne ændres så ofte. For nyligt stødte jeg på anbefalingerne for kaffe/te, som var strammet noget op siden jeg var gravid for 5 år siden. Jeg forstår selvfølgelig godt at man bliver klogere, men jeg undrer mig over at man kan blive SÅ meget klogere at man må stramme allerede ret restriktive anbefalinger yderligere.

Som jeg husker det er i hvert fald alkohol-anbefalingen i højere grad baseret på “better safe than sorry” end faktuel viden om alkohols betydning. Og det provokerer mig ret meget at en myndighed laver så firkantede anbefalinger uden videnskabeligt grundlag som om jeg ikke forstår et mere kompliceret budskab.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7547
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 833
Likede indlæg: 19824

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf Animi » 2. apr 2024, 15:09

Lys skrev:Jeg drak lejlighedsvist et halvt glas vin da jeg var gravid. Jeg brugte også de hårprodukter og hudpleje/makeup, som jeg plejede, selvom det ikke er Svanemærket/parfumefrit.

Jeg husker ikke at der var restriktioner på kødpålæg, men det kan også være kommet til efterfølgende. Jeg spiste dog generelt som jeg plejede. Måske var jeg lidt obs på fisk?

Min største anke er, at retningslinjerne ændres så ofte. For nyligt stødte jeg på anbefalingerne for kaffe/te, som var strammet noget op siden jeg var gravid for 5 år siden. Jeg forstår selvfølgelig godt at man bliver klogere, men jeg undrer mig over at man kan blive SÅ meget klogere at man må stramme allerede ret restriktive anbefalinger yderligere.

Som jeg husker det er i hvert fald alkohol-anbefalingen i højere grad baseret på “better safe than sorry” end faktuel viden om alkohols betydning. Og det provokerer mig ret meget at en myndighed laver så firkantede anbefalinger uden videnskabeligt grundlag som om jeg ikke forstår et mere kompliceret budskab .

Problemet er jo bare, at det vil være svært at skulle lave en videnskabelig undersøgelse på, hvor meget/lidt alkohol skader et foster. For det ville jo kræve, at en forsøgsgruppe skulle indtage en vis mængde alkohol som gravide - hvor man så ville risikere, at skade en masse ufødte børn. Så på det punkt forstår jeg godt, at man holder den slags ting på et forsigtighedsprincip
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 639
Likede indlæg: 8838

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf englishchannel » 2. apr 2024, 15:15

Lys skrev:Jeg drak lejlighedsvist et halvt glas vin da jeg var gravid. Jeg brugte også de hårprodukter og hudpleje/makeup, som jeg plejede, selvom det ikke er Svanemærket/parfumefrit.

Jeg husker ikke at der var restriktioner på kødpålæg, men det kan også være kommet til efterfølgende. Jeg spiste dog generelt som jeg plejede. Måske var jeg lidt obs på fisk?

Min største anke er, at retningslinjerne ændres så ofte. For nyligt stødte jeg på anbefalingerne for kaffe/te, som var strammet noget op siden jeg var gravid for 5 år siden. Jeg forstår selvfølgelig godt at man bliver klogere, men jeg undrer mig over at man kan blive SÅ meget klogere at man må stramme allerede ret restriktive anbefalinger yderligere.

Som jeg husker det er i hvert fald alkohol-anbefalingen i højere grad baseret på “better safe than sorry” end faktuel viden om alkohols betydning. Og det provokerer mig ret meget at en myndighed laver så firkantede anbefalinger uden videnskabeligt grundlag som om jeg ikke forstår et mere kompliceret budskab.

Jeg læste på et tidspunkt, at man var så firkantet omkring alkoholanbefalingerne, fordi nogen ville tolke "højest en genstand om ugen" som "det er sikkert at drikke en flaske vodka om ugen". Hvis det virkelig er begrundelsen, synes jeg godt nok, at man har meget lave tanker om voksne mennesker.
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 639
Likede indlæg: 8838

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf englishchannel » 2. apr 2024, 15:29

Jeg har netop læst Emily Osters kontroversielle graviditetsbog "Expecting Better". Præmissen for bogen er, at forfatteren er træt af, at gravide kvinder får en masse "det må du ikke!" smidt i hovedet, hvoraf mange af anbefalingerne enten er ubegrundede, forældede eller bare ikke særligt sandsynlige ud fra et risikoperspektiv. Hun påpeger, at man i stedet burde fortælle kvinderne, hvad risikoen for forskellige ting reelt er, så den enkelte kvinde kan træffe en oplyst vurdering, i stedet for at udgangspunktet er forbud, fordi man tænker, at kvinder er for dumme til at træffe ordentlige valg.

Jeg er ikke enig i alle konklusionerne i bogen, men hendes tilgang var lidt en aha-oplevelse for mig ift. de oplevelser, jeg selv havde med sundhedssystemet, både som gravid og småbørnsmor. Eksempelvis var det først, da min amning var kørt helt af sporet og min fire uger gamle søn var blevet indlagt grundet underernæring, at der blev blødt op omkring, at det faktisk ikke rigtigt gjorde nogen forskel på langt sigt om børn blev ammet eller ej. Indtil da var den eneste fortælling, at amning var langt det bedste på alle tænkelige parametre og at det skulle tilvælges for enhver pris.
5
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 2854
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 169
Likede indlæg: 3495

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf Torn » 2. apr 2024, 15:31

I første graviditet var jeg regelrytter, i anden graviditet drak jeg lidt for meget kaffe og jeg drak et lille glas rødvin juleaften og et lille glas champagne nytårsaften. Men hårfavning, visse fisk, visse slags kød, spabade, lakrids osv. holdt jeg mig fra. Ligesom jeg kørte nul parfume i al slag hygiejne- og vaskemidler.

Jeg tror egentligt at reglerne er for stramme, men jeg ved også, at hvis jeg fik et barn med misdannelser, så vil min dårlige samvittighed ride mig som en mare i årevis. "Var det dét glas vin"? "Fik jeg for meget koffein"?
0
Lys
Indlæg: 5935
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 504
Likede indlæg: 10709

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf Lys » 2. apr 2024, 15:42

Animi skrev:
Lys skrev:Jeg drak lejlighedsvist et halvt glas vin da jeg var gravid. Jeg brugte også de hårprodukter og hudpleje/makeup, som jeg plejede, selvom det ikke er Svanemærket/parfumefrit.

Jeg husker ikke at der var restriktioner på kødpålæg, men det kan også være kommet til efterfølgende. Jeg spiste dog generelt som jeg plejede. Måske var jeg lidt obs på fisk?

Min største anke er, at retningslinjerne ændres så ofte. For nyligt stødte jeg på anbefalingerne for kaffe/te, som var strammet noget op siden jeg var gravid for 5 år siden. Jeg forstår selvfølgelig godt at man bliver klogere, men jeg undrer mig over at man kan blive SÅ meget klogere at man må stramme allerede ret restriktive anbefalinger yderligere.

Som jeg husker det er i hvert fald alkohol-anbefalingen i højere grad baseret på “better safe than sorry” end faktuel viden om alkohols betydning. Og det provokerer mig ret meget at en myndighed laver så firkantede anbefalinger uden videnskabeligt grundlag som om jeg ikke forstår et mere kompliceret budskab .

Problemet er jo bare, at det vil være svært at skulle lave en videnskabelig undersøgelse på, hvor meget/lidt alkohol skader et foster. For det ville jo kræve, at en forsøgsgruppe skulle indtage en vis mængde alkohol som gravide - hvor man så ville risikere, at skade en masse ufødte børn. Så på det punkt forstår jeg godt, at man holder den slags ting på et forsigtighedsprincip

Det er jeg med på, men så kan man jo formidle det, man ved. Altså som i; “vi ved ikke hvor små mængder alkohol, der er skadelige for barnet. Vi ved dog at x er for meget. Generelt anbefales tilbageholdenhed”-ish. Og så gå ud fra at gravide kvinder evner at træffe valg for dem selv. Der er vel ingen der er i tvivl om at alkohol bør være undtagelsen i en graviditet?
1
Lys
Indlæg: 5935
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 504
Likede indlæg: 10709

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf Lys » 2. apr 2024, 15:45

englishchannel skrev:Jeg har netop læst Emily Osters kontroversielle graviditetsbog "Expecting Better". Præmissen for bogen er, at forfatteren er træt af, at gravide kvinder får en masse "det må du ikke!" smidt i hovedet, hvoraf mange af anbefalingerne enten er ubegrundede, forældede eller bare ikke særligt sandsynlige ud fra et risikoperspektiv. Hun påpeger, at man i stedet burde fortælle kvinderne, hvad risikoen for forskellige ting reelt er, så den enkelte kvinde kan træffe en oplyst vurdering, i stedet for at udgangspunktet er forbud, fordi man tænker, at kvinder er for dumme til at træffe ordentlige valg.

Jeg er ikke enig i alle konklusionerne i bogen, men hendes tilgang var lidt en aha-oplevelse for mig ift. de oplevelser, jeg selv havde med sundhedssystemet, både som gravid og småbørnsmor. Eksempelvis var det først, da min amning var kørt helt af sporet og min fire uger gamle søn var blevet indlagt grundet underernæring, at der blev blødt op omkring, at det faktisk ikke rigtigt gjorde nogen forskel på langt sigt om børn blev ammet eller ej. Indtil da var den eneste fortælling, at amning var langt det bedste på alle tænkelige parametre og at det skulle tilvælges for enhver pris.

Jeg kender ikke bogen, men er meget enig i, at det ville være federe at blive vist den tillid.
0
abcd
Indlæg: 6340
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 292
Likede indlæg: 10346

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf abcd » 2. apr 2024, 15:46

Alkohol er den hyppigste årsag til misdannelser hos nyfødte.
Hvis man drikker et glas vin, drikker fosteret også.
De fleste ville vel aldrig hælde så meget som en dråbe vin i deres nyfødtes modermælkserstatning, så hvordan forsvarer man at give det til barnet inden fødslen?

Hvis man drikker blot en genstand om dagen i det første trimester, firedobles risikoen for misdannelser. Med så snæver en margin virker det oplagt at den eneste forsvarlige anbefaling er ingen alkohol under graviditet.
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 639
Likede indlæg: 8838

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf englishchannel » 2. apr 2024, 15:50

abcd skrev:Alkohol er den hyppigste årsag til misdannelser hos nyfødte.
Hvis man drikker et glas vin, drikker fosteret også.
De fleste ville vel aldrig hælde så meget som en dråbe vin i deres nyfødtes modermælkserstatning, så hvordan forsvarer man at give det til barnet inden fødslen?

Hvis man drikker blot en genstand om dagen i det første trimester, firedobles risikoen for misdannelser. Med så snæver en margin virker det oplagt at den eneste forsvarlige anbefaling er ingen alkohol under graviditet.

En genstand om dagen er da også ekstremt meget. De eksempler, der er nævnt her i tråden, er et glas vin et par gange i løbet af en hel graviditet, ikke at drikke dagligt.
7
abcd
Indlæg: 6340
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 292
Likede indlæg: 10346

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf abcd » 2. apr 2024, 15:57

englishchannel skrev:

Der er ikke en kendt nedre grænse hvor alkohol er ufarligt for fosteret. Og når risikoen for misdannelser stiger så markant ved bare en enkelt øl eller et enkelt glas vin om dagen, har man så andre reelle muligheder end at anbefale helt at afstå fra alkohol under graviditet?

Det er muligt to glas vin under hele graviditeten er under den ukendte nedre grænse. Men hvor meget bedre end ingenting er det for den gravide at drikke to glas vin på 9 måneder?
0
abcd
Indlæg: 6340
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 292
Likede indlæg: 10346

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf abcd » 2. apr 2024, 16:00

Men noget andet er at jeg erfarede for nylig at juice indeholder alkohol. Appelsinjuice har omkring 0,3% alkohol. Så hvis man drikker en liter af det, er det som at drikke en kvart øl. Og det anses vel for sikkert...
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 639
Likede indlæg: 8838

Re: Graviditet, alkohol og anbefalinger generelt

Indlægaf englishchannel » 2. apr 2024, 16:05

abcd skrev:
Der er ikke en kendt nedre grænse hvor alkohol er ufarligt for fosteret. Og når risikoen for misdannelser stiger så markant ved bare en enkelt øl eller et enkelt glas vin om dagen, har man så andre reelle muligheder end at anbefale helt at afstå fra alkohol under graviditet?

Det er muligt to glas vin under hele graviditeten er under den ukendte nedre grænse. Men hvor meget bedre end ingenting er det for den gravide at drikke to glas vin på 9 måneder?

Det er jo individuelt, hvad der giver en livskvalitet. For mange gør det nok ingen forskel, men alene her i tråden er der nævnt et eksempel, hvor en person drak et glas champagne for at fejre, at hun blev færdig på sin uddannelse og hvor det betød noget for hende. Min svigerinde drak et glas rødvin til sit bryllup, selvom hun var i 5. måned, fordi det var en festdag og det ville hun gerne markere. Jeg fortryder som nævnt selv, at jeg ikke fik smagt den gode champagne nytårsaften, men stod og spyttede i et glas danskvand kl. 12.

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kommer til at drikke jævnligt under en graviditet. Men jeg synes omvendt, at det er for fjollet ikke at kunne markere en festdag, højtid eller lignende med et lille glas vin, når det er helt ekstremt usandsynligt, at det kommer til at gøre nogen forskel for fosteret.
3

Tilbage til "Graviditet"