Når man ikke skal have flere børn

[Urtekussen]

Siger manden.

Men man selv kan mærke, at man ikke er helt færdig endnu.

Altså, der er jo ikke så meget at gøre, ud over at acceptere (og håbe at han ændrer mening engang ), men man kan jo godt "sørge" lidt over det.

[Urtekussen]

Han siger at HVIS vi skal have en til, så skal det ikke være en efternøler .Og så taler vi jo inden for de næste 3-4 år, hvilket umiddelbart ikke passer så godt.

[Muuh]

Jeg skal ikke have flere børn, hvilket jeg egentlig selv har valgt, men nu er har jeg de sidste par måneder været frygtelig skruk, så fortryder lidt mit valg

[Madam Pomfrey]

jeg er lidt nysgerrig på argumentet for at IKKE ønsker flere børn, hvorfor er det slut ved 2?
Slet ikke når i nu laver sådan nogle søde lækre nogen

[Urtekussen]

Jeg tror han tænker praktisk/økonomisk/plads. Og måske blev lidt afskrækket af hormonella under graviditeterne.

Men samtidig siger han også "hvis der kommer en mere"

Kender ham godt nok til at vide, at jeg ikke skal spørge for meget til det, før jeg virkelig er ved at dø af skrukhed.
Men uvisheden er lidt svær.

[Mus84]

Faldt lige over din tråd. Kender så udemærket dine tanker og følelser.

Hvordan går det nu? Stadig lige skruk?

Vi har to unger og har potentielt lidt år at løbe på inden det er " for sent", men manden er helt overbevist om at det er slut. Langt hen af vejen er jeg med ham i forhold til plads og praktiske ting. Men følelsesmæssigt er jeg slet ikke der. Jeg drømmer om gravid mave, barsel, lille lækker baby, helst snart. Kunne dog godt vente et år eller to.
Hvis jeg insisterer kan manden nok overtales, men det ved jeg ikke om jeg egentlig vil.

Alt pigetøj er pakket og foræret væk. Har netop sorteret drengetøj og gjort det klar til at give videre, og jeg har helt ondt i maven ved tanken om ikke at skulle bruge det igen

[Urtekussen]

Arh, øv, naboen har lige annonceret at de venter nr fire, og jeg kan godt mærke jeg er lidt misundelig.

Jeg håber da det bliver nemmere for mig med tiden, når andre får børn. Det er ikke fedt at bliver grøn.

[Æble]

Arh, øv, naboen har lige annonceret at de venter nr fire, og jeg kan godt mærke jeg er lidt misundelig.

Jeg håber da det bliver nemmere for mig med tiden, når andre får børn. Det er ikke fedt at bliver grøn.

Men er i ikke forholdsvis unge? Der er vel tid til at skifte mening. Her ville manden heller ikke have flere, og vi havde flere år hvor vi gik og trorde at vi var færdige med at få børn. Indtil han skiftede mening og fik mig overtalt til en treer (som så ikke er så nemt desværre at udføre i praksis, men håber og prøver stadig).

[Urtekussen]

Vi er hhv 29 og 32.
Min personlige smertegrænse hedder 35.
Så er den store 10 og jeg tror ikke jeg vil begynde forfra med babyhalløj da.
Så han har (små) 6 år til at ændre mening.

Praktisk passer det heller ikke lige nu - vi er begge lige færdige med uddannelse og fået fastansættelse.

[Æble]

Arh, øv, naboen har lige annonceret at de venter nr fire, og jeg kan godt mærke jeg er lidt misundelig.

Jeg håber da det bliver nemmere for mig med tiden, når andre får børn. Det er ikke fedt at bliver grøn.

Men er i ikke forholdsvis unge? Der er vel tid til at skifte mening. Her ville manden heller ikke have flere, og vi havde flere år hvor vi gik og trorde at vi var færdige med at få børn. Indtil han skiftede mening og fik mig overtalt til en treer (som så ikke er så nemt desværre at udføre i praksis, men håber og prøver stadig).

Ikke for at står salt i såret, men nogle skifter IKKE mening, selvom de var unge da de traf beslutningen - jeg traf beslutningen om ikke at få flere børn da jeg ramte de 24 år - blev steriliseret året efter, og har ikke fortrudt det et eneste sekund siden.

Ja selvfølgelig er det ikke alle der skifter mening. Måske, ts, skulle du foreslå din mand at blive steriliseret og se hvad han siger

[Urtekussen]

Det har jeg også gjort

[Æble]

Det har jeg også gjort

Hvad siger han?

[Urtekussen]

Han snakker uden om

[Æble]

Så er der håb

[milisa]

Ja selvfølgelig er det ikke alle der skifter mening. Måske, ts, skulle du foreslå din mand at blive steriliseret og se hvad han siger

Hæ, det var faktisk sådan min kæreste fandt ud af, at han måske godt ville have børn alligevel. Jeg var nået til et sted, hvor jeg havde et eller andet mere eller mindre rationelt behov for en afklaring: Skulle vi, eller skulle vi ikke, have børn? Manden sagde meh, og jeg selv var nærmest "ligeglad", bare der kom en afklaring. Så sagde jeg, at jamen, når han nu ikke kunne sige klart ja, så måtte det jo være fordi, det ikke skulle være, for alle siger jo, at man skal få børn, når man ikke kan lade være. Ja, det var nok rigtig nok, svarede han. Super, tænkte jeg, en afklaring, dejligt. Rugede lidt på den et par dage og kunne mærke, at nåmen, det var sgu ok får mig, ingen børn. Jeg gik så og overvejede fremtidig prævention og et par dage efter "afklaringen", spurgte kæresten så, hvordan jeg havde det med beslutningen. Fint, sagde jeg, jeg overvejer at blive steriliseret, så jeg ikke skal hælde flere hormoner i kroppen, når hvor vi jo ikke skal have børn........................ Så så han sådan her ud i hovedet: Så gik der 5 minutter, så sagde han, at han lidt kunne fornemme på hans panik, at han da vidst ikke helt var så sikker længere på, han ikke ville have børn. Og så var jeg lige pludselig heller ikke.

Så kom der en hysterisk, temperamentsfuld lille dame.



Og NU skal vi ikke have flere børn. Men jeg må stadig ikke blive steriliseret................................................






Nå, TOTALT off topic. Sorry. Jeg tror egentlig bare min pointe er, at der er mange ting i denne verden, hvor man har et standpunkt, til man tager et nyt. Børn er ét af den slags emner. Jeg kan sagtens følge dig med usikkerheden. Nu er jeg så følelsesmæssigt lidt forskruet, og du virker noget mere fornuftig end mig, så jeg siger ikke, at du skal trække den helt ud i sterilisations-enden, men omvendt, synes jeg ikke, det er meget forlangt, når man beder sin kæreste respektere, at man har det svært med usikkerhed. Jeg kan GODT forstå, at han selvfølgelig ikke gider noget pres i tide og utide, men det må være muligt, at du på dage, hvor du er ekstra ked, som fx når nabokonen annoncere bagning på nr 4, kan have lov til at øffe lidt og bede om en skulder at pive lidt ved. Også uden at han føler det som et pres, eller at du skal tænke over at vare din mund.

Men nej, jeg har desværre ingen råd til, hvordan man lære at leve med det. Tiden vel? Jeg synes bare, at i et rigtigt forhold giver man, og tager man. Og nogle gange gør man begge dele på samme tid angående samme emne. Det kan ikke være for meget forlangt i min verden.