Side 1 af 1

At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 10:25
af Zombie
Jeg står ikke og skal være gravid, men jeg vil gerne have tjekket min fertilitet, da jeg tidligere har haft nogle problemer og bl.a. havde en miscarriage, det var så i første trimester og ikke planlagt, og jeg havde kobberspiral. Men det satte nogle tanker i gang, foruden det ikke var en rart oplevelse.

Jeg ved, at fordi jeg ikke forsøger at få børn, så skal jeg betale det hele selv og det er jeg også indstillet på.
Men jeg har brug for at vide, hvad min prognose er. Jeg har mulighed for at modtage æg fra min søster, hvis min fertilitet er dårlig og det er jo en proces, der tager tid. Så det vil være rart for mig at vide, ift. mine tanker om fremtiden, hvad jeg skal indstille mig på.

Dels vil jeg høre, om I kender prislejet for at få tjekket fertilitet når man betaler det hele selv.

Dels om I kan anbefale gode klinikker i Midtsjælland eller Københavnsområdet.

Mange tak.

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 10:28
af godtnavn
Man kan få tjekket det gratis på Rigshospitalet, uanset om man prøver eller ej :)

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinge ... ingen.aspx

Der er nogle måneders ventetid, men ring til dem :)

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 10:30
af Zombie
Jeg er ikke med i Region Hovedstaden, da jeg er bosiddende i Roskilde.

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 10:33
af godtnavn
Nå, pis så. Måske der også er noget lignende i Roskilde? Ved at der er andre kommuner det også er i, men ved ikke med Roskilde, desværre. Så har jeg ikke så meget at byde ind med :)

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 18:25
af Knirkemis
Jeg kender ikke prislejet, men fertilitetsklinikken ved trianglen skulle være rigtig god.

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 18:29
af Sangius
Ville bare lige tilføje, at de nok ikke rigtig kan tjekke for noget, i forbindelse med den spontane abort. Det sker jo i mellem 10-50% af graviditeter, så det er absolut ikke unormalt. Jeg har selv haft en, og er nu gravid igen.
Jeg tror ikke man umiddelbart kan tjekke, om der skulle være noget, som gjorde, at du ikke kan holde på en graviditet. Så vidt jeg ved, kan det være svært at finde ud af hvorfor, og man tilbydes først udredning efter 3 spontane aborter i træk. Og selv med 3 af dem i træk, er det ikke usandsynligt, at man ikke bare er uheldig... :)

Held og lykke med at få tjekket det hele. Men siden du har været gravid en gang før, så ville jeg skyde på, at du ikke har noget videre at bekymre dig om. 7, 9, 13 :)

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 19:08
af Moxy-lady
Min kæreste og jeg (som jo også bor i Roskilde, som du ved) er blevet tjekket på Holbæk sygehus. Vi var det første par igennem i januar, hvor de startede et projekt op. De tager bla. nogle blodprøver som bliver en del af en infobank, og man udfylder et spørgeskema og siger ja til at blive kontaktet efter 5 år. Jeg ved at de, i hvert fald i januar, ikke havde så mange igennem og søgte flere personer.

Jeg kan ikke finde noget info på deres hjemmeside, men det kunne jeg heller ikke i januar - så opslaget på facebook. Jeg ville bare kontakte dem og høre om de stadig tjekker fertilitet på kvinder der ikke prøver at blive gravide.

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 18. maj 2016, 19:09
af Moxy-lady
Hov, og en af betingelserne for at deltage er at man ikke prøver at få børn når man bliver tjekket.

Re: At få tjekket sin fertilitet

: 19. maj 2016, 06:11
af Mi55y
Jeg undersøgte priser i Århus, og det lå omkring 2.000,-.