Lilleluftballon skrev:godtnavn skrev:Lilleluftballon skrev:Jeg synes man bliver hysterisk når man overfortolke rådene. Fx med kaffe er der jo intet råd om at man helt skal undgå det, men bare at man skal nedsætte forbruget til 2-3 kopper. Så er det hysterisk helt at fjerne kaffe og så sige " ja JEG går jo op i mit ufødte barn". Kendte også engang en gravid der ikke ville spise en kage fordi den var med lakridssmag, og lakrids MÅ man jo ikke spise. Igen lyder anbefalingen vist på Max 50 g om ugen og det er altså ret meget kage...
Men nogen gange bunder det jo i mere viden. F.eks. fik jeg igennem en bekendt (uddannelsesrelateret) fingre i nogle skræmmende resultater om fluorerede stoffer og graviditet, der ikke på daværende tidspunkt var offentliggjort, det kom vidst ud i efteråret hvordan flourerede stoffer øger risiko for ufrivillig abort ganske kraftigt. Jeg holdt mig altså bedre fra det, end anbefalingerne sagde (tror slet ikke der var anbefalinger om det, er der kommet det nu?) f.eks. den ene gang jeg købte en falafel da jeg var gravid sørgede jeg for ikke at få papiret, som indenholder disse stoffer, om falaflen. Det mener mange nok er hysterisk, det gør jeg ikke.
Ligeledes har jeg en ven der har forsket i koffeins indvirkning på fostre, og nej, de tager jo ikke skade af et par kopper kaffe, men omvendt så oplever barnet det, og får kortvarigt "stress"-reaktioner. Intet farligt, intet der har påvirkninger i for barnets fremtid (så vidt man ved) men efter at have snakket med ham om hvad der skete så mistede jeg lysten helt til koffein, og kommer ikke til at indtage det når jeg er gravid, heller ikke via et glas cola.
Så nogle gange har man en viden der gør man holder sig fra ting, også selvom de ikke gør skade
Lige præcis det markerede er faktisk hvad jeg ville kalde hysterisk. Det er ikke ondt ment, men det synes jeg faktisk. Du siger det jo selv - det er ret undersøgt, og man har ingen konsekvenser fundet. Så bare fordi der er lidt stress er det ikke noget man skal undgå. Barnet bliver jo også stresset af at du løber en tur, bliver sur på din mand og lignende.
Man bestemmer naturligvis selv hvordan man griber det her med at være gravid an. Men derfor mener jeg stadig at det er ret sundt at passe på alle de her regler, man kan opstille for sig selv. Det kan blive en stor byrde at bære på, psykisk.
Og baby tager helt sikkert lige så meget (hvis ikke mere) skade af at mor render rundt i en kronisk tilstand af semi-panik over alle de regler og forbud og forholdsregler...
Edit: det skal jo være en glæde at være gravid. Ikke 9 måneder hvor man render rundt og bekymrer sig over om man gør alt forkert. Det får man rigelig mulighed for de næste mange år.