Side 1 af 8

Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 15:13
af Torn
Hvordan ændrede du dine spisevaner, hvis overhovedet, under din graviditet? Ikke forhold til cravings, men i forhold til anbefalinger.

Fulgte du sundhedsstyrelsens anbefalinger https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-og-foedsel/anbefalinger-til-gravide, lægens, venindens, mediernes, eller dig selv suverænt? Var der forskel på første og anden graviditet?

Hvad med rygning og alkohol?

Tog du nye tilskud?



Jeg er nysgerrig, fordi jeg har netop læst, at flere forskere stærkt anbefaler gravide at spise økologisk under graviditet pga. høje mængder pesticider i Danmark (åbenbart højere end i USA, hvis det siger noget): http://www.altinget.dk/artikel/forskere-slaar-alarm-hoej-maengde-pesticider-hos-danske-boern. Og tja, jeg ved ikke om jeg ville spise økologisk under graviditet, men min motivation er ville nok være større.



Lige for god ordens skyld: Det er et følsomt emne for mange, så træd varsomt.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 15:39
af HappyPaww
Jeg ændrede ikke det store, men gik efter alt med måde. Spiste både røde bøffer, sushi, Ikke-pasteuriserede oste, røget laks, fik en kop kaffe og et lille glas rødvin indimellem osv..

Ift økologiske madvarer ændrede jeg ikke som sådan vaner - men valgte, og vælger, gerne økologisk Generelt.

Jeg tog de vitaminer jeg skulle, og skiftede i øvrigt over til overvejende paraben- og parfumefri produkter, men ellers levede jeg som normalt.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 15:51
af Bøtte
Jeg fulgte nogenlunde de anbefalinger der er til gravide over hele linjen. Bortset fra jeg desværre tager en del medicin.

I første graviditet spiste jeg ikke økologisk, det gør jeg denne gang, det er dog ikke pga ovennævnte artikel.

Denne gang tager jeg også D vitamin, det er siden jeg blev gravid første gang, blevet en anbefaling til gravide, jeg tager det dog primært fordi jeg aborterede to gange og det mener man kan skyldes for lavt D vitamin.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 15:52
af Danseprinsesse
Det er generelt meget få vaner, jeg har ændret i forbindelse med min graviditet.
Nogle ting har ikke været aktuelle at ændre på (fordi jeg ikke gjorde det i forvejen f.eks. og derfor ikke har taget stilling det).

Jeg skiftede til en multivitaminpille med folinsyre omkring starten af min graviditet (ville egentlig være startet op inden, men endte med at blive gravid i første hug), jern tager jeg pga. graviditet.
Mine andre daglige tilskud tog jeg i forvejen, nogle af dem falder så sammen med anbefalingerne, men jeg tager en del mere D-vitamin end Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Jeg er normalt hygge/festryger, men rygning stoppede fuldstændig fra den første positive test. Det er nok det eneste, jeg har været helt firkantet med på mine egne vegne. Rent holdningsmæssigt så ville jeg se afslappet på at ryge en enkelt cigaret 2 gange i løbet af graviditeten, men det har jeg bare slet ikke haft lyst til, eller kunne få mig selv til.

Hvad angår alkohol følger jeg ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om komplet afholdenhed, hvilket er et helt bevidst valg. Jeg har flere gange nydt et glas vin eller en øl. Stærkere spiritus har jeg ikke rørt, og jeg har ikke drukket mere end 1/2-1 genstand på samme tidspunkt. Jeg har drukket mindre end jeg ville have gjort, hvis jeg ikke var gravid, men det jeg har drukket, har jeg nydt. :)

Madmæssigt har jeg stort set ikke ændret noget. Eller det passer ikke. Jeg har været fokuseret på at spise sundt, fordi jeg ikke ville tage for meget på - og så har jeg fået graviditetsbetinget sukkersyge, så det har jeg naturligvis spist efter.
Men alle de der anbefalinger om ting, man skal undgå, har jeg ikke gjort noget særligt for at følge. Jeg spiser ikke lever i forvejen og heller ikke rødt kød. Jeg har ikke med vilje undgået visse typer ost.
I forvejen spiser jeg ikke uhæmmede mængder tun eller drikker voldsomt meget kaffe, og jeg har ikke talt dåser/kopper.

Det med økologi har jeg hørt før fra en forsker. I forvejen vælger jeg meget økologi, det er jeg selvfølgelig fortsat med, men jeg har ikke ændret noget, og jeg har valgt, at jeg ikke vil være bekymret/have dårlig samvittighed over det grillsnask og ikke-økologiske grønt, som jeg også har indtaget undervejs.

I forhold til makeup, hudpleje, neglelak, frisør osv. har jeg intet ændret. Vores plejeprodukter/rengøringsmidler/vaskemiddel/etc. er som hovedregel parfumefri. Jeg har ingen skrupler med at tage neglelak på eller få lavet striber hos frisøren.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 16:01
af Knirkemis
HappyPaww skrev:Jeg ændrede ikke det store, men gik efter alt med måde. Spiste både røde bøffer, sushi, Ikke-pasteuriserede oste, røget laks, fik en kop kaffe og et lille glas rødvin indimellem osv..

Ift økologiske madvarer ændrede jeg ikke som sådan vaner - men valgte, og vælger, gerne økologisk Generelt.

Jeg tog de vitaminer jeg skulle, og skiftede i øvrigt over til overvejende paraben- og parfumefri produkter, men ellers levede jeg som normalt.

Præcis det samme her. Jeg levede før graviditeten generelt sundt, så det har heller ikke krævet de store omlægninger.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 16:07
af Knirkemis
Den eneste anbefaling jeg bevidst ikke har fulgt, er jerntilskuddet. Jeg har prøvet flere typer jern, og min mave kan slet ikke klare det. Så jeg har prøvet at få ekstra jern gennem maden, hvilket min læge har sagt god for. Måske får jeg ikke helt så meget som anbefalet, men jeg har ikke været overdrevet træt og baby har hele vejen igennem vokset fint, og endda lidt større end gennemsnittet, så jeg regner med at hun i hvert fald tager hvad hun skal have.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 16:20
af Sangius
Spiser overvejende økologisk, og spiser så vidt muligt kun økologisk opdrættet fisk.

Tager ikke nogen former for tilskud. Jeg er så dårlig til at huske det, men burde nok være lidt mere på med d-vitaminen og jern.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 16:58
af Minionine
Kostmæssigt har jeg stort set ikke ændret noget. Alt med måde.
Jeg har Gravitamin og jern stående, og forsøger at tage det dagligt, men det svipser lidt engang imellem :genert:
Jeg var festryger og fik alkohol, i en eller anden form, næsten hver weekend før min graviditet. Smøgerne har jeg ikke rørt, siden den positive test. Sammenlagt har jeg nok fået 1 glas vin 5 gange fordelt over det sidste halve år.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 18:31
af Sorenspige
Jeg spiser gravitamin, jern og fiskeolie hver dag. Eller dage med fisk på menuen springer jeg fiskeolien over.

Ellers spiser jeg stort set, som jeg vil. Jeg har spist både brie, laks, rødt kød, sushi og tun med god samvittighed - dog ikke i store mængder.

Jeg drikker ikke kaffe, da jeg ikke kan lide det. Til gengæld drikker jeg cola 2-3 gange om ugen. Jeg forsøger at undgå for mange kunstige sødestoffer og drikker derfor "rigtig" cola.

Jeg hverken ryger eller drikker, men kunne gody finde på at nippe til fx et glas asti.

Jeg spiser ikke økologisk ud over mælkeprodukter og æg. Jeg spiser fastfood, chips, slik, is og kage - nok noget mere end anbefalet.

Re: Anbefalinger til gravide

: 18. maj 2016, 18:35
af Fru Sunshine
Jeg ændrede ikke kostvaner, rørte ikke alkohol, men røg en smule. Sidstnævnte er jeg ikke stolt af, men de har heldigvis ingen men af det.

Re: Anbefalinger til gravide

: 21. maj 2016, 07:47
af achillaxedprune
Jeg ryger ikke, drikker ikke alkohol og holder mig fra sukkerfrie produkter... Og så drikker jeg økologisk mælk og har skåret kraftigt ned på kaffeindtaget (drikker 1-2 kopper kaffe om dagen nu).

Jeg har taget Gravitamin, men er skiftet over til jernpiller. Min mave kan ikke klare begge dele, desværre. Og så tager jeg ikke længere Longo Vital (jeg ellers har spist i mange år pga. forkølelsessår).

Ellers gør jeg ikke rigtigt noget... Jeg tror ikke på, at man i de 9 måneder en graviditet tager, kan sikre sundheden i alt fremtid for barnet. Jeg ville gerne dyrke lidt mere motion, men kommer desværre ikke rigtigt igang med det.

Re: Anbefalinger til gravide

: 21. maj 2016, 15:21
af Lulu
Altså jeg røg ikke i forvejen og drak meget lidt alkohol. Så de to ting gør jeg ikke i graviditeten. Hvis vi er inviteret til et specielt arrangement eller da jeg gravid med min søn der faldt hen over nytår så kan jeg godt drikke et glas vin eller champagne.

Ellers tager jeg vitaminer til gravide og amino jern.
Det er det eneste jeg har ændret i mine graviditeter. Jeg lever generelt efter princippet alt med måde og det synes jeg også holder når jeg er gravid. Hverken jeg eller baby tager skade af at spise lidt laks en rød bøf eller andet så længe det ikke er 500g pr gang eller mange gange på en uge.

Jeg skæver i.øvrigt heller ikke til andre gravide hvis de putter noget i munden jeg ikke selv ville gøre som gravid. Det er hver sin kvindes ret at vælge hvilke kostråd man følger som gravid.

Re: Anbefalinger til gravide

: 22. maj 2016, 19:52
af godtnavn
Da jeg var gravid (nåede det kun i 3 måneder) fulgte jeg stort set alle rådene, men det var ikke de store skift fra hverdagen. Har aldrig røget, så tænkte det ville være sært at starte :lol: Alkohol drak jeg måske en gang om måneden før jeg blev gravid, men stoppede da jeg var gravid, og når jeg bliver gravid igen kommer jeg ikke til at røre alkohol på noget tidspunkt. Vi køber i forvejen primært økologisk, så det ville også være sært at ændre den forkerte vej :P Ligeledes drikker jeg aldrig kaffe, og de sjældne gange jeg drak sodavand skiftede jeg fra cola til noget uden koffein, men det var ikke den store ændring, sidst der var en stor fest drak jeg appelsinsodavand i stedet for cola selvom jeg ikke var gravid, så det var heller ikke noget der føltes som et afkald.

Den eneste egentlig ændring var at jeg spiste mindre kage/slik/sukker, jeg tror det påvirkede mig at det ikke kun var skidt for mig, men også barnet, så det stoppede jeg helt med.

Og så blev jeg ekstra sart med fluorerede stoffer, men det er fortsat og var som sådan ikke kun pga graviditeten, men læste nogle spændende forskningsartikler om emnet, og så bliver man bare sart.

Jeg begyndte omvendt af rådene at motionere mindre, jeg var så træt at jeg gik på uni, sov til middag, lavede aftensmad og læste og gik i seng. Der var bare ikke tid til andet med så meget søvn jeg havde behov for.

Re: Anbefalinger til gravide

: 22. maj 2016, 20:07
af JoyNips
Jeg gør ikke rigtig noget anderledes end jeg plejer og jeg gider ikke at blive hysterisk. Det er sgu næppe sundt for hverken baby eller mig, og vi skal trods alt dele den her krop de næste par måneder...
Jeg spiser fornuftigt i forvejen og motionerer dagligt, så det eneste er at jeg har købt preggo-vitaminer.

Re: Anbefalinger til gravide

: 22. maj 2016, 20:32
af Bøtte
Hold nu op hvor jeg synes det er ærgerligt at man er 'hellig' og 'hysterisk', hvis man faktisk følger de anbefalinger, der er stukket ud. :(

Altså jeg siger da heller ikke nedladende/negativt ladede ord til dem, der vælger ikke at følge alle råd. Det har jeg slet ikke noget behov for.

Skal vi ikke bare antage at folk gør det, de har det bedst med, og at nogle har større grund til at være 'hellig' og 'hysterisk' end andre?

I min sidste graviditet blev jeg indlagt fordi jeg ikke kunne få luft, så bliver man sgu en anelse striks med hvad man ellers udsætter den lille for. Jeg ville ønske, at jeg ikke bekymrede mig om sådan nogle ting, og bare tog let på anbefalingerne, men efter den oplevelse, kan jeg ikke lade være. Og sådan er det.
Det gør mig ikke hysterisk eller hellig. Jeg vil bare gerne gøre det så godt som muligt, lige som alle andre.


Og jeg ved godt ingen af de ord var myntet på mig, men følte mig ramt alligevel.