ajnaM skrev:Bøtte skrev:vibbsen skrev:Zombie skrev:Jeg er pædagog i vuggestue og børn er glad for de der nusseklude med små dyr i toppen, særligt kaninerne med lange ører, der kan nulres.
Jeg anbefaler at købe et par stykker af barnets yndlings-halløj, for det er surt at stå fredag aften og indse, at bamsen som barnet svært sover uden, er låst inde i vuggestuen hele weekenden.
Det bliver dog stadig en VIRKELIG dårlig weekend når barnet finder ud af at det ikke er den "ægte" version.
Hilsen Emma's mor som mere end en gang har pisket rundt efter den Ægte Ninus mens en STORHYLENDE Emma har siddet - fuldstændig opløst - og skreget"Det er den forkerte Ninus. Jeg vil have den Ægte Ninus. Det er den forkerte Ninus. Jeg vil have den Ægte Ninus" men begge forældre febrilsk forsøger at finde den Åndssvage kanin.
Om jeg FATTER hvordan barnet kan kende forskel på 3 tilsyneladende fuldstændig ens kaninklude
Min datter kunne kende forskel på ens 20 stofbleer. Altså motivet var forskelligt men mærket præcis det samme og favoritten havde vi 5 af med identisk motiv. Men barnet ville kun have den ene. Det endte med at mormor måtte klippe kanten af og sy en ny fordi den var nusset helt i stykker. Barnet var meget lidt imponeret.
Min ældste var også helt afhængig af stofbleer som nusseklude. Det var også nogle helt særlige, han knyttede sig til, og så greb det totalt om sig. Han havde en periode, hvor han startede med at have én stofble, og så blev det to - far klud og mor klud. Og så kom der baby-klud, og så en baby-klud mere - og pludselig gik han konstant rundt med 5 nusseklude - og på den der måde, hvor han INTET ville, før han havde helt styr på hele klude-familien.
Det stoppede først, da vuggestuen sagde fra over for det.
Hvor er det sjovt
Forstår dog godt vuggestuen sagde fra overfor det.
Ved S stoppede det, stik mod min forventning da hun stoppede med sutten.