ajnaM skrev:Allmost_Famous skrev:Jeg kan godt forstå, folk ikke gider deltage.
Det er jo det samme som når der diskuteres alt muligt andet med børn. Hvis man oplever succes med nogle ting, er man "heldig". Gud forbyde, at man tager sig selv i at sige, at alle de der kampe, man tog da ungen var lille, har været en god investering, fordi man som udgangspunkt har en ret god unge nu.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg fik høvl for at være konsekvent i min opdragelse af sønnike. Det er sjovt nok de samme mennesker, der nu pointerer, at han da godt nok er markant nemmere at have med at gøre nu, end de børn, der dengang ikke fik de grænser. Helt tilfældigt kan det altså ikke være.
Og nej, jeg har ikke al æren for at have et rart barn. Men jeg har skisme da lov til at pointere, at der er en sammenhæng mellem tilgang og resultat. So sue me. Det er tydeligvis bare ikke ret mange, der gider de nedladende smilies og overbærende kommentarer hvis de tillader sig at tage en smule ære for at have gjort det godt.
Jeg tænker bare, at områder som mad og søvn er farlig grund, fordi nærmest alle vel er konsekvente her? Eller, sådan oplever jeg det. Og der ER bare rigtig meget 'natur' inde over småbørns spise- og sovevaner.
Jeg er jo klart påvirket af at have været megakonsekvent uden nogen form for resultat. Og derfor kan jeg godt tænke mit, når andre fortæller, hvordan det er resultatet af deres anstrengelser, at deres børn er blevet, som de er.
Men altså, sandheden ligger vel et sted i midten. Som sagt tror jeg ikke, at opdragelse ingen effekt har - jeg tror måske bare ikke så meget på den umiddelbare effekt, men at små børn er enormt styrede af egne behov. Men jeg er slet ikke der, hvor jeg ikke synes, man skal opdrage, fordi 'det hele er tilfældigt'.
Jeg tænker, det også kan være meget følsomt, fordi det at have et barn, der ikke vil spise eller er meget kræsent er så vanvittig frustrerende?
Jeg var et meget kræsent barn, der heller ikke var særlig sulten. Så hvis jeg ikke kunne lide maden lod jeg bare være med at spise. Og det var skrækkeligt for mine forældre. De forsøgte alt muligt og umuligt, men jeg var bare kræsen.
Mine brødre derimod var overhovedet ikke kræsne, og vi blev jo udsat for sådan nogenlunde samme opdragelse, så jeg synes også det er svært at se konkret, hvad mine forældre skulle have gjort anderledes.