Tidlig pubertet

Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 2099
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 420
Likede indlæg: 5111

Tidlig pubertet

Indlægaf Skralde » 8. maj 2018, 19:43

Vi har i dag fået at vide at min datter desværre er gået i for tidlig pubertet. Hun var kun lige knap 7,5 år da hun fik taget tests og hendes blodprøver viser forhøjede kvindelige kønshormoner og hendes knoglemodning svarer til en 9årig. Vi skal afvente indkaldelse til yderligere blodprøver inden der skal tages stilling til om hun skal i medicinsk behandling.
Jeg vil egentlig ikke andet med tråden andet end at høre om andre har erfaring med det? Hvordan håndterede I det hele? L er meget bange for at blive drillet. :(

Og et lille tillægsspørgsmål, er der nogen der ved om jeg kan læse hele resultatet på prøverne nogen steder? På sundhed.dk kan jeg umiddelbart kun finde egne svar :gruble:
0
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 1019
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 121
Likede indlæg: 2223

Re: Tidlig pubertet

Indlægaf Charly » 9. maj 2018, 07:36

Jeg har ikke erfaring med for tidlig pubertet - tværtimod, da min søn vokser meget langsomt og er blevet udredt for at se, om han manglede væksthormon. Men nogle af de tanker og bekymringer, man har, er måske de samme....

Jeg kan godt forstå, at det fylder hos din datter, men jeg håber, hun har lige så søde klassekammerater som min søn. Han er aldrig blevet drillet med sin lave højde - i hvert fald ikke sådan at det har fyldt hos ham. Vi har gjort en del ud af at lytte til hans bekymringer og snakke dem igennem med ham, så han følte sig lidt klædt på til evt. konfrontationer. Og så har vi snakket meget om, at alle er forskellige, og at man er nødt til at acceptere sig selv, som man er - for både min søn og din datter er jo dejlige lige præcis som de er, og de kan jo ikke ændre deres fysik. Det er næsten det vigtigste for mig - at barnet lærer at holde af sig selv med skavanker og alle de gode sider.

Jeg ved ikke om det her giver nogen mening, om du kan bruge det - men i hvert fald så håber jeg din datter kommer godt igennem det her uden drillerier.
0

Tilbage til "Børn"