Jeg har en søn på snart 3 år som altid har været meget "kropslig". Da han var lille kørte armene og benene altid når han f.eks. skulle have mad og var begejstret for det. Det er som om at jo ældre han bliver jo tydeligere viser han sin glæde fysisk. Jeg synes jo det ser helt vildt sødt ud når han går på tæer og nærmest spænder i kroppen. Som om han ikke helt kan være i sig selv af begejstring. Men jeg har bemærket at det nu også går i ansigtet på ham. Han kan åbne munden og nærmest "spænde" i ansigtet når han bliver begejstret (f.eks. hvis en bil kører ned af en bilbane - han ELSKER biler og alle køretøjer).
Jeg har kigget rigtig meget på andre børn og har aldrig set nogen der gør det samme som ham, så nu er jeg selvfølgelig (som mødre nok bliver) blevet en smule bekymret for om det er "normalt". Han fungerer jo rigtig fint med sprog og hukommelse og han er god motorisk - men jeg kan ikke lade være med at tænke på om der er andre der har børn der viser deres glæde og begejstring så meget fysisk som han gør?
"Kan ikke være i sig selv af glæde"
-
- Indlæg: 41
- Tilmeldt: 13. nov 2017, 11:47
- Kort karma: 8
- Likede indlæg: 37
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Min søn på knap 21 mdr spænder også i ansigtet og sitrer over hele kroppen. Jeg har aldrig rigtig lagt noget i det, andet end en vild omgang lykke
2
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Om han så var den eneste i verden, er jeg sikker på, lykken kun gør ham godt, så længe han ikke har ondt, hvad jeg ikke kan forestille mig.
Din dreng lyder i øvrigt skøn
Din dreng lyder i øvrigt skøn
Senest rettet af Rapfisk 2. aug 2018, 06:51, rettet i alt 1 gang.
6
Livslinjen: 70 201 201
- Tanten
- Indlæg: 1936
- Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
- Kort karma: 457
- Geografisk sted: Aarhus
- Likede indlæg: 9667
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Min bror gjorde det som barn og stoppede med det af sig selv.
1
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
undercover_mommy skrev:Jeg har kigget rigtig meget på andre børn og har aldrig set nogen der gør det samme som ham, så nu er jeg selvfølgelig (som mødre nok bliver) blevet en smule bekymret for om det er "normalt".
Nu håber jeg, at jeg kan skrive dette på den kærlige måde, det er ment. Jeg ved godt, at du ikke har bedt om en kommentar som denne, så du må læse den eller lade være og bruge den eller lade være.
Det er normalt at bekymre sig, men jeg vil gerne udfordre, at det er selvfølgeligt, at man som mor bekymrer sig over så små ting. Hvad er det, der bekymrer dig? Sådan egentlig?
Jeg tror, det er helt normalt at gøre i vores generation af forældre, måske også fordi vi ikke får så mange børn og ikke er vokset op med søskende i alle aldre, hvor man ser, hvor forskellige helt almindelige børn er. Men at det er normalt betyder ikke, at det er godt. Det må være hårdt for dig, og det er ikke noget, der gavner din søn.
2
Livslinjen: 70 201 201
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Lyder normalt men tal med lægen ved 3 års undersøgelsen. Så får du et kvalificeret svar.
1
-
- Indlæg: 41
- Tilmeldt: 13. nov 2017, 11:47
- Kort karma: 8
- Likede indlæg: 37
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Tak for alle jeres svar Jeg har også hele tiden tænkt at det er noget han vokser fra igen, men var alligevel nysgerrig på om andre havde oplevet det.
Og tak for dine svar Rapfisk. Det er nu ikke noget jeg går meget rundt og bekymrer mig meget over. Jeg skrev jo også "en smule" for det er kun lige en gang imellem at tanken strejfer mig. Jeg synes han er helt igennem vidunderlig og jeg nyder når jeg kan se hans begejstring. Så det er ikke noget der føles hårdt eller som min søn på nogen måde mærker Generelt bekymrer jeg mig ikke om den måde han er på eller opfører sig på, for jeg er ret sikker på at det er helt normalt. Indlægget herinde var også mere en nysgerrighed på hvad andre har oplevet.
Og tak for dine svar Rapfisk. Det er nu ikke noget jeg går meget rundt og bekymrer mig meget over. Jeg skrev jo også "en smule" for det er kun lige en gang imellem at tanken strejfer mig. Jeg synes han er helt igennem vidunderlig og jeg nyder når jeg kan se hans begejstring. Så det er ikke noget der føles hårdt eller som min søn på nogen måde mærker Generelt bekymrer jeg mig ikke om den måde han er på eller opfører sig på, for jeg er ret sikker på at det er helt normalt. Indlægget herinde var også mere en nysgerrighed på hvad andre har oplevet.
0
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
undercover_mommy skrev:Jeg har en søn på snart 3 år som altid har været meget "kropslig". Da han var lille kørte armene og benene altid når han f.eks. skulle have mad og var begejstret for det. Det er som om at jo ældre han bliver jo tydeligere viser han sin glæde fysisk. Jeg synes jo det ser helt vildt sødt ud når han går på tæer og nærmest spænder i kroppen. Som om han ikke helt kan være i sig selv af begejstring. Men jeg har bemærket at det nu også går i ansigtet på ham. Han kan åbne munden og nærmest "spænde" i ansigtet når han bliver begejstret (f.eks. hvis en bil kører ned af en bilbane - han ELSKER biler og alle køretøjer).
Jeg har kigget rigtig meget på andre børn og har aldrig set nogen der gør det samme som ham, så nu er jeg selvfølgelig (som mødre nok bliver) blevet en smule bekymret for om det er "normalt". Han fungerer jo rigtig fint med sprog og hukommelse og han er god motorisk - men jeg kan ikke lade være med at tænke på om der er andre der har børn der viser deres glæde og begejstring så meget fysisk som han gør?
Min dreng er 6, og han gør det også. Har altid gjort det. Og ikke kun ved glæde, også ved vrede, sorg og andre følelser. Det er simpelthen umuligt for ham ikke at reagere fysisk på sine (stærke) følelser.
Det gør, at man altid ved, hvor man har ham. Han er en komplet åben bog. Men omvendt gør det nogle ting sværere for ham, fordi han ikke kan skjule, hvordan han har det - og derfor er vi mere obs på at lære ham at kende og håndtere sine følelser.
Forhåbentlig bliver det nemmere for ham med tiden i en eller anden grad at adskille det mentale fra det fysiske.
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
-
- Indlæg: 41
- Tilmeldt: 13. nov 2017, 11:47
- Kort karma: 8
- Likede indlæg: 37
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
ajnaM skrev:undercover_mommy skrev:Jeg har en søn på snart 3 år som altid har været meget "kropslig". Da han var lille kørte armene og benene altid når han f.eks. skulle have mad og var begejstret for det. Det er som om at jo ældre han bliver jo tydeligere viser han sin glæde fysisk. Jeg synes jo det ser helt vildt sødt ud når han går på tæer og nærmest spænder i kroppen. Som om han ikke helt kan være i sig selv af begejstring. Men jeg har bemærket at det nu også går i ansigtet på ham. Han kan åbne munden og nærmest "spænde" i ansigtet når han bliver begejstret (f.eks. hvis en bil kører ned af en bilbane - han ELSKER biler og alle køretøjer).
Jeg har kigget rigtig meget på andre børn og har aldrig set nogen der gør det samme som ham, så nu er jeg selvfølgelig (som mødre nok bliver) blevet en smule bekymret for om det er "normalt". Han fungerer jo rigtig fint med sprog og hukommelse og han er god motorisk - men jeg kan ikke lade være med at tænke på om der er andre der har børn der viser deres glæde og begejstring så meget fysisk som han gør?
Min dreng er 6, og han gør det også. Har altid gjort det. Og ikke kun ved glæde, også ved vrede, sorg og andre følelser. Det er simpelthen umuligt for ham ikke at reagere fysisk på sine (stærke) følelser.
Det gør, at man altid ved, hvor man har ham. Han er en komplet åben bog. Men omvendt gør det nogle ting sværere for ham, fordi han ikke kan skjule, hvordan han har det - og derfor er vi mere obs på at lære ham at kende og håndtere sine følelser.
Forhåbentlig bliver det nemmere for ham med tiden i en eller anden grad at adskille det mentale fra det fysiske.
Tusind tak for dit svar!
Ja du har ret i at man kan læse dem enormt meget og det er jo rart. Her er det kun ved glæde. Når han bliver gal reagerer han dog også fysisk men mere ved at kradse og slå og sådan. Det prøver vi selvfølgelig meget at lære ham ikke er okay. Men det bliver forhåbentligt bedre når sproget er nemmere at komme ud med når man er gal.
0
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Det kender jeg flere børn som gør, vh. vuggestuepædagogen.
Det ændrer sig med tiden.
Det ændrer sig med tiden.
1
aka Forbies
-
- Indlæg: 1846
- Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
- Kort karma: 92
- Likede indlæg: 2192
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Min datter på 14 gør det stadig- bøjer armene ind foran brystet og spænder i dem så det sitrer.
1
Re: "Kan ikke være i sig selv af glæde"
Min datter er 6. Og når hun bliver begejstret så er det næsten som at se en hund. Havde hun haft en hale så havde hun logret. Eller som min mand siger "Hun kan nærmest ikke være i sin pels af bare glæde".
Jeg synes det er så fantastisk. At kunne udvise begejstring på den måde er en gave. Det er muligt at jeg siger det, fordi jeg selv er på samme måde...Jeg er 45 år. Og når der er noget jeg synes er for fedt. Jamen så kan jeg næsten ikke skjule min begejstring. Så griner jeg som en flækket træsko og hele mit kropssprog indikerer "Kors hvor er det her bare fantastisk". Jeg faldt forleden over nogen billeder fra min brors bryllup...Her var det RIMELIG tydeligt at jeg synes at det var rimelig cool at min bror var blevet gift....Alle andre ser glade ud....Jeg ser hele tiden ud somom jeg er ved at gå ud af mit gode skind af glæde
Jeg synes det er så fantastisk. At kunne udvise begejstring på den måde er en gave. Det er muligt at jeg siger det, fordi jeg selv er på samme måde...Jeg er 45 år. Og når der er noget jeg synes er for fedt. Jamen så kan jeg næsten ikke skjule min begejstring. Så griner jeg som en flækket træsko og hele mit kropssprog indikerer "Kors hvor er det her bare fantastisk". Jeg faldt forleden over nogen billeder fra min brors bryllup...Her var det RIMELIG tydeligt at jeg synes at det var rimelig cool at min bror var blevet gift....Alle andre ser glade ud....Jeg ser hele tiden ud somom jeg er ved at gå ud af mit gode skind af glæde
2
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden
Citat Hella Joof