3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Dipsy
Indlæg: 198
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:44
Kort karma: 15
Likede indlæg: 127

3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Dipsy » 23. sep 2018, 19:46

Kære kloge debat-forældre.

Vi har en skøn dreng på 3 1/2 vi har nogle udfordringer med, som vi simpelthen ikke ved hvordan vi skal takle..

Dét der fylder mest lige nu, er omkring måltidssituationen (og også tit når han ellers bliver vred) hvor han har en tendens til at lave ballade omkring middagsbordet ved fx at kaste med maden, banke bestik ned i bordet til det giver mærker i bordpladen eller spytte med maden.
Når han så har fået at vide 2-3 gange at han skal stoppe, ender det med vi beder ham om at forlade bordet og komme igen når han kan opføre sig ordentlig. Og så sker der dét, at han kaster ting efter os (især mig, hans mor), hvilket jo også er fuldstændig uacceptabelt, og vi kan bare ikke nå ham med noget. Vi er faldet i flere gange ved at hidse os op og råbe og skrige af ham (i afmagt), og det virker jo selvfølgelig heller ikke, men efterlader os med følelsen af at være møgforældre.

Han har ligeledes en tendens til at slå (igen især mig) når han bliver vred eller også nogle gange bare for at der lige som skal ske noget når han keder sig. Det er dog blevet en smule nemmere at takle, efter vi læste flere steder på nettet om ikke at miste besindelsen som forældre, tale roligt og så hele tiden sætte ham lidt væk fra mig mens jeg i talesætter at jeg ikke vil være sammen med ham når han slår.
Men shit det er svært dette her :s
Det skal lige siges, at han ellers stortrives og det kun er herhjemme han reagerer på denne måde.
Er der nogle der har nogle gode råd eller erfaringer? :kryds:
0
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 1480
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 194
Likede indlæg: 1850

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Zonta » 23. sep 2018, 21:26

Jeg har kun en dreng på knap to måneder, men jeg har en pædagogmand, som ved lidt om at tackle unger.

Jeg er så også lige på vej i seng, så jeg vil bare lige sige to ting hurtigt.
1) Børn hører ikke "ikke". Det vil sige, at hvis I siger "Du skal ikke kaste med maden". Så hører barnet "Du skal kaste med maden". De er ikke i stand til at omsætte det til noget de ikke må. I stedet for siger man "Du skal spise pænt", "Du skal lade maden være på tallerkenen" og ting i den dur.
2) Og så ved jeg ikke om I gør det, men det kan være en god idé at forklare hvorfor I gør, som I gør. Jeg ved ikke lige hvordan i denne her situation, men f.eks. "Jeg tager bestikket fra dig, fordi du bliver ved med at banke det ned i bordet".

Jeg er ikke noget orakel, men måske kan de par ting afprøves. Held og lykke med det :D
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 5487
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 565
Likede indlæg: 12044

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Sangius » 23. sep 2018, 21:33

Min datter er kun 2. Men vi har gode erfaringer med en "nej-tak tallerken". Her må.man lægge alt det man ikke vil spise.

Hvad sker der hvis I slet ikke reagerer på at han kaster med maden? Og så ellers reagerer meget positivt på når han ikke gør?
Kommentere på maden, drikkelsen, både hans og jeres, snakke om dagen, gentage for ham hvad han har lavet. Hvis han så kaster med maden så bare sig "ups, op på nej-tak tallerkenen", og snak videre. Ingen speciel reaktion, og ingen negativ opmærksomhed.

Det tror jeg, at jeg havde prøvet i en uges tid. Selvom at man VIRKELIG skal bide tænderne sammen, når man bare bliver så træt af de små dæmoner. Jeg forstår jer virkelig godt ♡
Senest rettet af Sangius 23. sep 2018, 21:34, rettet i alt 1 gang.
0
LidtLakrids
Indlæg: 92
Tilmeldt: 2. maj 2016, 07:58
Kort karma: 3
Likede indlæg: 50

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf LidtLakrids » 23. sep 2018, 21:33

Jeg kan udemærket forstå frustrationen - har en datter på samme alder ;)
Jeg tænker om det er en mulighed at prøve at tale med ham om det? Altså på et tidspunkt hvor stemningen er god og I ikke lige er i situationen. Jeg synes efterhånden at min datter forstår mange ting hvis vi taler om det på et tidspunkt hvor der er ro til det. Det er ikke altid at hun virker interesseret i det vi taler om, men det fiser alligevel ind kan jeg mærke :)
For tiden forsøger jeg at lære hende at kunne sætte sig ind i andres følelser, hvilket jo er skide svært når man er 3 år og mest bare tænker på sig selv :lol2: Men det hjælper til at lære hende at opføre sig ordentligt og forstå at os omkring hende bliver påvirket af hendes opførsel.
0
Bergen
Indlæg: 660
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 709

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Bergen » 23. sep 2018, 21:57

Vi fjernede mad eller kniv og gaffel fra datteren og sagde "Nej, du skal spise pænt og ikke slå med bestikket/smide med mad".
En form for time out uden drama ved bordet. Og gav bestikket eller mad tilbage, når hun lige fandt fokus igen i situationen.
Det tog en uges tid, så gik det fint igen. Min har i øvrigt aldrig haft problemer med at høre 'nej' - kun selektiv hørelse.
0
Brugeravatar
Lisva
Indlæg: 666
Tilmeldt: 11. apr 2016, 15:01
Kort karma: 80
Likede indlæg: 2131

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Lisva » 23. sep 2018, 22:18

Jeg kan sgu godt forstå, at man kan ende med at råbe og skrige, hvis man bliver slået, eller der bliver kastet ting efter en. :ae: Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke i tråd med moderne pædagogik, og det er jo heller ikke sådan, de fleste af os ønsker at være forældre.

Vi havde lidt samme type udfordringer med vores dreng, da han var omkring 2 år. Han kastede rigtig tit med maden, og han havde også en periode, hvor han slog os. Mine bedste råd er afledning og konsekvens.

Hvis man er opmærksom på barnets reaktionsmønstre, så kan det af og til lade sig gøre at tage tingene i opløbet ved at fokusere på noget helt andet sammen med barnet. Når vi kunne mærke vores søns begyndende frustration, så pegede jeg for eksempel på min kæreste og sagde "Hov! Se lige, hvor hurtigt far har spist sin mad. Hvor mange ærter tror du, han har tilbage?". Eller noget andet, der kunne fange ham og bremse hans udbrud.

Med hensyn til konsekvens så har jeg den tilgang, at han får 1 chance. Hvis han begynder at smide med maden, så får han at vide, at det skal blive på bordet, og sker det igen, så tager jeg maden fra ham. Det medførte ofte, at han begyndte at skrige, og så trøstede jeg ham og anerkendte hans frustration, men stod fast på, at man skal sidde ordentligt ved bordet.

De gange han har slået mig, så har jeg forsøgt at få ham til at fokusere på, hvad han i stedet kan gøre (kramme, klemme, ae osv.) Hvis han slår mig igen, så rejser jeg mig og siger, at jeg ikke gider at snakke med ham, når han slår. Normalt medfører det også gråd. Jeg plejer at gå ind i et andet rum i måske 10-20 sekunder og komme ind igen og spørge, om vi skal snakke sammen igen og være søde ved hinanden.

Det har været en lang og sej kamp, og af og til synes jeg sgu næsten, man fortjener en medalje for ikke at slå igen. Men jeg synes til gengæld, det er blevet meget bedre. Nu er han 2,5 år og hverken slår eller smider med maden. Nu er der så en række andre udfordringer, - men det er nok lidt sådan, det er, når man har børn. :nerve:

Hvis alt andet svigter, så er mit bedste råd at lægge sig i fosterstilling i et mørkt rum, mens man vuggende messer for sig selv: "Det er en fase. Det er en fase! DET ER EN FASE!" For det er det heldigvis. :)
0
Dipsy
Indlæg: 198
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:44
Kort karma: 15
Likede indlæg: 127

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Dipsy » 24. sep 2018, 10:23

Tusind tak for alle rådene, allesammen. Jeg prøver lige at svare lidt fælles:

Nogle råd er allerede afprøvet, andre skal vi prøve nu. Fx vil jeg prøve at tale med ham, når jeg henter ham senere, på en helt stille og rolig måde. Og så netop dét med en time out ved bordet i stedet for at sende ham ned.

Min søn er meget kvik (det siger det i hvert fald i børnehaven) og er meget fremmelig sproglig, så jeg er helt sikker på, han forstår hvad vi siger også selvom vi bruger orden "ikke" eller "nej", men han er nok ved at nå en alder, hvor man kan begynde at præge ham i en mere empatisk retning.
"Desværre" reagerer han ikke med at blive ked af det, når vi skælder ud, eller hvis jeg fx går og i talesætter at jeg går, fordi han slår. Han griner bare, og mange gange avler et "nej" eller en konsekvens bare endnu mere ballade, endnu flere slag eller kasten med ting. Ikke, at jeg ikke tror, I har helt ret i, at sætte grænser og konsekvenser. Nogle gange føles det bare som om man ikke kan nå ham, med mindre man skal være ond ved ham eller gøre noget der gør ondt på ham, hvilket vi jo på ingen måde ønsker..
Måske mangler han udveje til at komme ud at hans provokerende humør, når det opstår?
0
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 2364
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 260
Likede indlæg: 4802

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf hotlips » 24. sep 2018, 11:09

Det er ikke meget energi jeg har brugt på den slags, jeg har altid holdt fast i at give ham så meget positiv opmærksomhed jeg overhovedet kan ved de ting han gør rigtigt, så er det ligesom gået i sig selv hvis han har fået en eller anden dum ide og er blevet ved med at gøre det.

Men det betyder jo også at man skal være lige så parat til at give den opmærksomhed som man ville hvis de gjorde noget skidt, og det lader til at være almen accepteret at de godt kan gøre skifte ting der gør man smider alt hvad man har i hænderne for og vender huset på hovedet for at løse, og råber og skriger, men jeg synes jeg ser mange der ikke vil afbryde det de er i gang med for at komme styrtende når noget de har forsøgt at lære længe pludselig lykkes og når man så pænt og behersket går hen og giver dem ros så er det slet ikke med følelser eller et kropssprog der er nær så aktivt som når man skælder dem ud.

Jeg ved ikke om det er noget der gælder for jer, men det er ofte en imponerende energi der bliver lagt i at fortælle dem de gør noget forkert og især hvis man stiller det op imod hvor meget man til sammenligning giver udtryk for når de gør noget godt eller bare på uden anledning at fortælle dem de er de mest fantastiske og super dejlige små mennesker man kan være så heldige at have i sit liv.. Så tror jeg ikke det er det glas med skæld ud der mangler en del kugler i.
0
Dipsy
Indlæg: 198
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:44
Kort karma: 15
Likede indlæg: 127

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Dipsy » 24. sep 2018, 11:45

hotlips skrev:Det er ikke meget energi jeg har brugt på den slags, jeg har altid holdt fast i at give ham så meget positiv opmærksomhed jeg overhovedet kan ved de ting han gør rigtigt, så er det ligesom gået i sig selv hvis han har fået en eller anden dum ide og er blevet ved med at gøre det.

Men det betyder jo også at man skal være lige så parat til at give den opmærksomhed som man ville hvis de gjorde noget skidt, og det lader til at være almen accepteret at de godt kan gøre skifte ting der gør man smider alt hvad man har i hænderne for og vender huset på hovedet for at løse, og råber og skriger, men jeg synes jeg ser mange der ikke vil afbryde det de er i gang med for at komme styrtende når noget de har forsøgt at lære længe pludselig lykkes og når man så pænt og behersket går hen og giver dem ros så er det slet ikke med følelser eller et kropssprog der er nær så aktivt som når man skælder dem ud.

Jeg ved ikke om det er noget der gælder for jer, men det er ofte en imponerende energi der bliver lagt i at fortælle dem de gør noget forkert og især hvis man stiller det op imod hvor meget man til sammenligning giver udtryk for når de gør noget godt eller bare på uden anledning at fortælle dem de er de mest fantastiske og super dejlige små mennesker man kan være så heldige at have i sit liv.. Så tror jeg ikke det er det glas med skæld ud der mangler en del kugler i.


Jeg kan som sådan godt forstå din pointe med, at hvis børn mærker de får større gevinst ved positive ting, vil det være mere interessant på sigt. Jeg synes bare, det er SÅ svært i praksis når min barn er i denne periode, ikke at reagere på slag, kasten et glas mælk direkte i hoved på mig, spytte mig i ansigtet etc.
Vi er meget kærlige, rosende og anerkendende herhjemme. Støtter, roser og anerkender mange gange herhjemme hver dag, men det er klart, der er jo flere "skæld ud" i disse tider. Men hvis du har nogle konkrete bud, til noget jeg måske kan gøre anderledes, modtages de med kyshånd :)
0
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2299
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5195

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Zinde » 24. sep 2018, 13:45

Kan det handle om, at han mangler jer - mangler at føle sig tæt på jer?
Hvad sker der, hvis I vender situationen sådan, at når han begynder at kaste med bestikket, siger en af jer: “hov, du kommer lige herover til mig at sidde, det dér gider jeg ikke”, og tager ham på skødet og krammer ham. Så kan han sidde der og spise og få kropskontakt imens. Måske mens I taler om, hvordan I også nogle gange kom til at kaste med tingene, da I var små, hvis I var sure eller havde savnet jeres forældre.

At han griner betyder ikke, at han ikke er ked af det.

Og “spis pænt” er en alt for svævende anvisning. “Lad bestikket ligge” er bedre - og jeg kunne også sagtens finde på at sige “lad være med at kaste med bestikket/du må ikke kaste med bestikket” til en 3,5-årig. Det forstår de fint :)
3
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 2364
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 260
Likede indlæg: 4802

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf hotlips » 24. sep 2018, 14:29

Dipsy skrev:
hotlips skrev:Det er ikke meget energi jeg har brugt på den slags, jeg har altid holdt fast i at give ham så meget positiv opmærksomhed jeg overhovedet kan ved de ting han gør rigtigt, så er det ligesom gået i sig selv hvis han har fået en eller anden dum ide og er blevet ved med at gøre det.

Men det betyder jo også at man skal være lige så parat til at give den opmærksomhed som man ville hvis de gjorde noget skidt, og det lader til at være almen accepteret at de godt kan gøre skifte ting der gør man smider alt hvad man har i hænderne for og vender huset på hovedet for at løse, og råber og skriger, men jeg synes jeg ser mange der ikke vil afbryde det de er i gang med for at komme styrtende når noget de har forsøgt at lære længe pludselig lykkes og når man så pænt og behersket går hen og giver dem ros så er det slet ikke med følelser eller et kropssprog der er nær så aktivt som når man skælder dem ud.

Jeg ved ikke om det er noget der gælder for jer, men det er ofte en imponerende energi der bliver lagt i at fortælle dem de gør noget forkert og især hvis man stiller det op imod hvor meget man til sammenligning giver udtryk for når de gør noget godt eller bare på uden anledning at fortælle dem de er de mest fantastiske og super dejlige små mennesker man kan være så heldige at have i sit liv.. Så tror jeg ikke det er det glas med skæld ud der mangler en del kugler i.


Jeg kan som sådan godt forstå din pointe med, at hvis børn mærker de får større gevinst ved positive ting, vil det være mere interessant på sigt. Jeg synes bare, det er SÅ svært i praksis når min barn er i denne periode, ikke at reagere på slag, kasten et glas mælk direkte i hoved på mig, spytte mig i ansigtet etc.
Vi er meget kærlige, rosende og anerkendende herhjemme. Støtter, roser og anerkender mange gange herhjemme hver dag, men det er klart, der er jo flere "skæld ud" i disse tider. Men hvis du har nogle konkrete bud, til noget jeg måske kan gøre anderledes, modtages de med kyshånd :)


Ja det ved jeg godt men især når det er sådan så kan det altså være en god forretning lige at gøre sig umage med at tage en dyb indånding og så beslutte at idag bliver der ingen ballade, så kan det godt være man må overse et par slyngelstreger og trække vejret et par gange mere, men sørg for at lægge al vægten på det gode, så skal det andet nok gå i sig selv igen.
Prøv at tænk på du sidder og siger det er svært at fokusere på alle de gode ting ved dit barn.. Det ved han godt og det er derfor han gør som han gør, han ved godt at hvis han opfører sig skidt så er i over ham med det samme, men det han har brug for er det positive, det synes han åbenbart bare er en del sværere for tiden.

Der er lidt Karma over det, hvis man beslutter at de er søde uanset hvad de så kommer med, så er det faktisk tit det er hvad man får igen.
0
Dipsy
Indlæg: 198
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:44
Kort karma: 15
Likede indlæg: 127

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Dipsy » 24. sep 2018, 18:33

Zinde skrev:Kan det handle om, at han mangler jer - mangler at føle sig tæt på jer?
Hvad sker der, hvis I vender situationen sådan, at når han begynder at kaste med bestikket, siger en af jer: “hov, du kommer lige herover til mig at sidde, det dér gider jeg ikke”, og tager ham på skødet og krammer ham. Så kan han sidde der og spise og få kropskontakt imens. Måske mens I taler om, hvordan I også nogle gange kom til at kaste med tingene, da I var små, hvis I var sure eller havde savnet jeres forældre.

At han griner betyder ikke, at han ikke er ked af det.

Og “spis pænt” er en alt for svævende anvisning. “Lad bestikket ligge” er bedre - og jeg kunne også sagtens finde på at sige “lad være med at kaste med bestikket/du må ikke kaste med bestikket” til en 3,5-årig. Det forstår de fint :)


Ja, jeg tror, du kan have fat i noget her. Det er i hvert fald noget vi i den grad skal prøve af.

For nylig oplevede jeg, at han i forbindelse med at han kedede sig, begyndte at slå mig. I stedet for at blive sur spurgte jeg så om vi skulle lege lidt sammen. Med stor succes! :)
Jeg ved godt, at dét at han griner måske også er et udtryk for, at han ikke ved hvordan han skal reagere? Det er bare så svært når man gentagende gange bliver grinet op i ansigtet, så kan man godt lidt "glemme" at det kun er en 3 1/2 årig man har med at gøre, også fordi han er så stor på så mange områder.
0
Brugeravatar
Depeche_Mama
Indlæg: 281
Tilmeldt: 29. okt 2016, 17:02
Kort karma: 24
Likede indlæg: 329

Re: 3 1/2 årig der kaster med ting i vrede

Indlægaf Depeche_Mama » 7. okt 2018, 21:08

Mit bedste råd - som mor til en dreng med KÆMPE temperament!

Drop skæld ud.
Anvisninger i stedet for 'ikke' og 'nej'.
Færre ord, mere nærhed :)

Vi fik selv noget hjælp, da vores søn var yngre - og fik bl.a. at vide, at vi ofte snakkede for meget til vores søn intellekt, i stedet for at lade ham mærke følelserne, og anvise den rette vej.
Det gav i hvert fald stof til eftertanke.

Og rent psykologisk set er alderen 3-4 år ultra svær - det er her, barnet for alvor får øjnene op for, at det ikke er en del af Mor - og det giver nogle udsving, for hvor går man selv til, og hvor starter andre personer? Det giver følelsen af afvisning, hvorfor adfærden kan være temmeligt grænsesøgende.

Held og lykke til jer :) Håber mine tanker kan bruges :)
2
At vove er at miste fodfæstet for en stund;
Ikke at vove er at miste sig selv.

Tilbage til "Børn"