Barn/børn under studiet?

[Sødten]

Hejsa

Er der mon nogen herinde, som har fået barn/børn under studiet, og som vil dele deres erfaringer omkring det?

Jeg er startet sent på mit studie, og afslutter min bachelor til næste år, når jeg er 32. Min kæreste og jeg går med overvejelserne om snart at prøve at lave en lille bebs. Min kæreste har fuldtidsjob, og jeg påtænker selv, at tage en kandidat, men gruer også for at det er rigtig svært at komme igang igen, hvis man først har været på barsel og fået et barn.

Hvad er jeres oplevelser - og hvad er fordele og ulemper ved at få barn under studiet?

[Indomie]

Jeg fik min den første mellem bachelor og kandidat.
Jeg blev færdig i juni, fødte i september og startede op et år senere.
Jeg oplevede ingen ulemper men min mand kunne træde til de dage hvor jeg havde sene studiedage eller gruppearbejde men det blev fint accepteret at jeg havde en bagkant fordi jeg fx skulle hente i vuggestue.
Det var lidt øv når jeg var nødt til at inddrage weekender fordi det var der vi alle 3 kunne være sammen men det var heldigvis ikke så ofte.
Jeg fik nr 2 da jeg var kommet i job efter kandidat, jeg synes det var nemmest som studerende

[Sustentaculum]

Jeg har fået 2 børn under studiet. En efter 2. Semester, og en efter 10. Semester. Jeg har personligt været rigtig glad for det. Det har været meget flexibelt. Masser af barsel, og ferie, knap så mange penge, men det har ikke været nogen stor udfordring.

Jeg kunne ikke bruge så meget tid på læsning som jeg ville ha' gjort uden børn. Men mine ændrede prioriteter gjorde også at 12-tallerne blev mindre vigtige

[HappyPaww]

Min kæreste studerede i størstedelen af vores nu 5-åriges liv - det var fantastisk! Jeg arbejdede fuld tid.
Dejligt fleksibelt og økonomien led ikke synderligt undet det

[godtnavn]

Jeg er gravid med nummer to under studie. Jeg elsker det! Manden kan tage 34 ugers barsel og jeg får et år på su hvor jeg ikke skal tage fag (tog dog et enkelt under sidste barsel og tror også jeg ender med det denne gang). Det er genialt med så meget fælles barsel!

[dgd2007]

Jeg var i hvert fald glad for at min datter lige nåede at blive færdig 4 mdr. før den første.

[ajnaM]

Jeg fik den første under bacheloren og lillebror lige efter specialet.

Jeg blev forsinket en del pga. sygdom under begge graviditeter - og barslen naturligvis - og jeg var i forvejen lidt sen på den, fordi jeg skiftede studie undervejs og tog en 6-årig kandidat. Jeg blev færdig som 31-årig, og det har blandt andet betydet, at jeg har en markant lavere løn end nogle af mine jævnaldrende venner og kollegaer, der har haft flere år på arbejdsmarkedet. Mine barsler har ikke givet anciennitet, pension eller andet.

Derudover var mit studie ikke et studie med megen fleksibilitet. Jeg læste journalistik på universitetet, og det betød 37 timer med obligatorisk fremmøde. Dertil havde jeg 10 timers transport - og så havde jeg studiejob på 15-20 timer om ugen. Og læsning, skrivning osv. Og så havde jeg et års praktik, der var et hardcore fuldtidsjob, hvor jeg konstant følte, at jeg underpræsterede i forhold til mine medpraktikanter, der kunne give den max gas, ikke var helt baldrede i hovedet af at være vågne med en baby hele natten - og som generelt gjorde det langt bedre end mig.

Og så var vi jo bare megabroke. Min kæreste arbejdede fuld tid, og vi tjente lige akkurat nok til ikke at få noget friplads eller andre økonomiske 'goder'.

Alligevel er jeg blevet mødt med den der 'ih, det er jo så nemt at være studerende'. Men altså, jeg synes sg*, det var rimelig hardcore. Også mere hardcore end det er at arbejde 40+ timer i mit fuldtidsjob.

[ajnaM]

I øvrigt var en anden ulempe, at jeg var den eneste med børn på studiet, og at det var svært rigtig at engagere mig socialt - både fordi jeg ikke havde tid, og fordi mit liv bare så virkelig anderledes ud. Og så fordi jeg jo blev forsinket pga. barsel og derfor ikke fulgtes med mit hold hele vejen, men skiftede undervejs.

Men det kommer sikkert igen an på studiet, hvor vigtigt det er. Og på hvordan man selv har det.

Jeg havde forresten ikke gjort noget som helst om, hvis jeg kunne. Jeg var så vanvittigt skruk, at ingenting kunne rykke ved lysten til at få det barn.