Baby med til stand-up

[Sangius]

Jeg syntes der er for mange forældre i dag der slæber deres børn med til arrangementer hvor der ikke hører børn til. Jeg nævner i flæng, men viden om at jeg nok bare bliver opfattet som en gamle sur gimpe.

- Roskilde festival
- Aften biograffilm (voksen film)
- Resturanter
- Kulturnatten
- foredrag, koncerter, teaterforestillinger
- fredagskoncert i Tivoli
- arrangement som Pride, Mindekoncert på Rådhuspladsen osv.

Jeg er klar over at livet ikke går i stå fordi man bliver forældre, men jeg tænker ikke det er nødvendigt at slæbe små børn med ovenstående steder, den tid kommer jo igen når de er ældre.

Jeg kan så ikke se hvorfor man ikke skulle kunne tage sin baby med på restaurant eller til fx kulturnat. Især sidstnævnte går man jo rundt i byen og baby sover i en barnevogn Og jeg vil da hellere have babyer på restauranter end 2-7 årige krudtugler der ikke kan sidde nogenlunde stille (og her kan så anbefales en iPad ).

Der er jo snart sagt ikke noget tilbage ifølge dig, hvor man må deltage med en baby..?

Enig. Hvis man har sådan en syvsover baby kan man vel have den med til det nærmest det hele. Forstår ikke at der skal være alle de begrænsninger. Sådan en barsel kan fandme være røvsyg og lige til en fødseldepression, hvis man absolut skal holde sig væk fra alting.

Og helt klart, vi var meget mere på restaurant da vores datter var lille baby - nu hvor hun er 2 tager vi altså kun nødigt af sted

[godtnavn]

For nogen er det altså en hård omgang at blive forældre, og så er gør det hverken fra eller til, at få at vide hvor meget man "bør" kunne behovsudsætte ting. Baby tager da absolut ikke skade af et par timer i en barnevogn med bedstemor ved siden af, og hvis det er hvad der kan give lidt plus på overskudskontoen - så kan jeg virkelig ikke se problemet. Nå, det er vel en anden debat.

Jeg mener ikke, at jeg har givet udtryk for, at barnet tager skade af det.
Jeg siger, at hvis jeg skal passe børn, må det blive i deres eller mit hjem. Jeg sidder ikke i en foyer og passer børn, medmindre det er noget, der er bydende nødvendigt for mine børn at deltage i. Så mine børn må finde ud af at få plus på overskudskontoen på en anden måde. - F.eks. går jeg gerne en tur med barnevognen, så de kan sove, hvis de er i søvnunderskud.

Det er også okay du ikke gider, så kan man jo håbe de har gode venner eller andet familie der med glæde vil give dem den frihed at sidde med baby så de kan tage en kæresteaften med baby tæt på Som man kan se her i tråden er der mange der gerne gør det for både venner og familie, så det er nok ikke et stort problem for dine børn at du ikke gider

[missme]

Forstyrrede babyen jer andre? Hvis ikke så var det nok fordi babyen havde det godt og sov eller var vågen men tilfreds. Og så er det jo ikke noget problem, tænker jeg. Vores, iøvrigt meget små babyer, var med til tre udendørs koncerter den første sommer. Den første var de kun tre måneder gamle. De kunne sove gennem alt, og når de var vågne, så var vi mange til at hygge om dem. Vi har altid haft vores piger med til fester, så er de faldet i søvn midt i larmen, i en barnevogn da de var små, og sidenhen på et par stole der var skubbet sammen.

[Sangius]

I forlængelse af det, Mistermor skriver, tænker jeg, at mange forældre i dag ville være meget bedre tilpas i deres liv, hvis de anså børnene som familiemedlemmer på lige fod med de voksne fremfor projekter, der skal lægges en midlertidig arbejdsindsats i, hvorefter man kan holde fri, mens de bliver passet andetsteds - eller flytter hjemmefra.

Anser man da sine børn som projekter, hvis man gerne vil have dem passet? Eller gerne vil have nogle børnefri aftener? Jeg forstår det ikke helt...

[godtnavn]

Det er også okay du ikke gider, så kan man jo håbe de har gode venner eller andet familie der med glæde vil give dem den frihed at sidde med baby så de kan tage en kæresteaften med baby tæt på Som man kan se her i tråden er der mange der gerne gør det for både venner og familie, så det er nok ikke et stort problem for dine børn at du ikke gider

Nu har jeg jo selv opdraget dem, så jeg tvivler meget på, at det vil være den måde, de vælger at have baby på. Så du behøver ikke ynke dem.

Som sagt har jeg ikke ondt af dem, fordi alle ens familie og venner lige netop ikke vil være der i alle situationer, hvilket er okay

Og måde at vælge at have en baby på? Du skriver selv du godt vil passe babyen hjemme hvis de tager i biografen, jeg forstår ikke hvad der er mere forkert ved at vælger at have babyen tæt på end som dit forslag at de tager længere væk fra babyen ved at efterlade den hjemme...

[1234]

I forlængelse af det, Mistermor skriver, tænker jeg, at mange forældre i dag ville være meget bedre tilpas i deres liv, hvis de anså børnene som familiemedlemmer på lige fod med de voksne fremfor projekter, der skal lægges en midlertidig arbejdsindsats i, hvorefter man kan holde fri, mens de bliver passet andetsteds - eller flytter hjemmefra.

Anser man da sine børn som projekter, hvis man gerne vil have dem passet? Eller gerne vil have nogle børnefri aftener? Jeg forstår det ikke helt...

Når man bruger en retorik som “babyboble” og at “få lov at være sig selv igen”/“tilbage til virkeligheden” (om livet efter barsel), så ja.

Babyboble er vel ikke anderledes end den forelskelsesboble de fleste par er i i starten af et forhold.
For mig er det i hvert fald lidt det samme koncept.
Og selvom forelskesesboblen er fantastisk ,er den også meget sund at komme ud af en gang i mellem.

[1234]

Og det er netop dén brug af ordet babyboble, jeg opponerer imod. Som om det er noget, man bør være opmærksom på ikke at blive for opslugt af.
Det er meningen, at en nybagt mor skal være symbiotisk forbundet til sin baby. Det er ikke noget, der er ‘sundt at komme ud at en gang imellem’.

Så er vi bare uenig.
Jeg tror nu næppe symbiosen bliver brudt af et par timers samvær med barnets far.
Vil du så også mene det forkert hvis moren har en kort barsel for, at faren også kan være sammen med barnet for det bryder da symbiosen i endnu højere grad?

[1234]

Jeg mener, at vores kultur får forældre, der helst bare vil være tæt på deres små børn, til at føle sig forkerte. Og det resulterer i mistrivsel hos både forældre og børn.

Hvorfor taler du om et par timers samvær med barnets far? Det er jo ikke dét, debatten handler om?

Det gør den da. Den handler om at være til stand-up som par med sin baby.
Så udviklede den sig til at handle om pasning af sit barn, mens man var afsted.

Kulturen får alle forældre til at føle sig forkert, hvis de mener de skal opfylde alt.
Jeg ved også jeg får en del kommentarer, når jeg kun holder 6 måneders barsel ligesom min chef gjorde.

[Sangius]

I forlængelse af det, Mistermor skriver, tænker jeg, at mange forældre i dag ville være meget bedre tilpas i deres liv, hvis de anså børnene som familiemedlemmer på lige fod med de voksne fremfor projekter, der skal lægges en midlertidig arbejdsindsats i, hvorefter man kan holde fri, mens de bliver passet andetsteds - eller flytter hjemmefra.

Anser man da sine børn som projekter, hvis man gerne vil have dem passet? Eller gerne vil have nogle børnefri aftener? Jeg forstår det ikke helt...

Når man bruger en retorik som “babyboble” og at “få lov at være sig selv igen”/“tilbage til virkeligheden” (om livet efter barsel), så ja.

Babyboble er vel ikke anderledes end den forelskelsesboble de fleste par er i i starten af et forhold.
For mig er det i hvert fald lidt det samme koncept.
Og selvom forelskesesboblen er fantastisk ,er den også meget sund at komme ud af en gang i mellem.

Og det er netop dén brug af ordet babyboble, jeg opponerer imod. Som om det er noget, man bør være opmærksom på ikke at blive for opslugt af.
Det er meningen, at en nybagt mor skal være symbiotisk forbundet til sin baby. Det er ikke noget, der er ‘sundt at komme ud at en gang imellem’.

Det er vel for filan da individuelt.

Er der kun èn rigtig måde at have en baby på? Det kræver en landsby, siger man jo.

[1234]

Det er lige præcis dét børnesyn, jeg taler om i mit oprindelige indlæg. Barnet som en midlertidig distraktion fra det egentlige formål her i livet, nemlig produktion af værdi - enten reel eller pseudo, det er ikke så væsentligt, bare man arbejder.

Du tillægger mig en hel del jeg slet ikke har sagt.
Årsagen til jeg skal have 6 måneder barsel er, at min mand har ligeså meget ret til at være sammen med vores barn som jeg har.
Hvorfor han også skal have 6 måneders barsel. Det kan jeg virkelig ikke se har noget at gøre med at barnet er en distraktion for livets reelle formål.
Det samme var tilfældet for min chef udover at hendes mand tog mere end halvdelen

[Sof]

De 3 timer jeg var til frisøren, mens min mor trillede København tynd med min 2,5 mdr. gamle søn, var blandt de bedste timer jeg havde i den periode.

Jeg var ærlig talt lykkelig over at hun ville trille rundt med ham, relativ tæt på min frisør og ikke hjemme, som havde været en times transport hver vej oveni, hvis der nu lige var noget. Jeg ville også selv til enhver tid gøre det samme for venner og familie. Hvis jeg synes det lød som en god løsningpå deres pasnings problem, så ville jeg heller ikke være bleg for selv at foreslå det.

Han sov i øvrigt under hele frisørtiden, så han gik nok ikke glip af det vilde, men den energi det gav mig, var fuldstændig uvuderlig.



Jeg ville nok ikke tage mit barn med til stand-up eller lign arrangementer, nok mest for min egen skyld, dernæst de andre der har købt adgang til det og selvfølgelig også for babys. Vi har dog et barn der kan sove fra et bombeangreb, hvis det var, så larmen ville han garanteret ikke reagere på.

[Sangius]

I forlængelse af det, Mistermor skriver, tænker jeg, at mange forældre i dag ville være meget bedre tilpas i deres liv, hvis de anså børnene som familiemedlemmer på lige fod med de voksne fremfor projekter, der skal lægges en midlertidig arbejdsindsats i, hvorefter man kan holde fri, mens de bliver passet andetsteds - eller flytter hjemmefra.

Anser man da sine børn som projekter, hvis man gerne vil have dem passet? Eller gerne vil have nogle børnefri aftener? Jeg forstår det ikke helt...

Når man bruger en retorik som “babyboble” og at “få lov at være sig selv igen”/“tilbage til virkeligheden” (om livet efter barsel), så ja.

Jeg synes det er voldsomt at beskylde folk for at se deres børn som projekter, hvis man har brug for at komme lidt væk en gang i mellem.
Synes det er så trættende at læse at kvinder fortsat dømmer hinandens forældreevner så meget, på sådanne bagateller.
Der er så mange forskellige måder at være mor på, og ingen babyer er ens. Der findes simpelthen ikke en rigtig metode, og der findes heller ikke tre sætninger som kan fortælle dig, at en mor ser sit barn som et projekt.

[1234]

I forlængelse af det, Mistermor skriver, tænker jeg, at mange forældre i dag ville være meget bedre tilpas i deres liv, hvis de anså børnene som familiemedlemmer på lige fod med de voksne fremfor projekter, der skal lægges en midlertidig arbejdsindsats i, hvorefter man kan holde fri, mens de bliver passet andetsteds - eller flytter hjemmefra.

Anser man da sine børn som projekter, hvis man gerne vil have dem passet? Eller gerne vil have nogle børnefri aftener? Jeg forstår det ikke helt...

Når man bruger en retorik som “babyboble” og at “få lov at være sig selv igen”/“tilbage til virkeligheden” (om livet efter barsel), så ja.

Jeg synes det er voldsomt at beskylde folk for at se deres børn som projekter, hvis man har brug for at komme lidt væk en gang i mellem.
Synes det er så trættende at læse at kvinder fortsat dømmer hinandens forældreevner så meget, på sådanne bagateller.
Der er så mange forskellige måder at være mor på, og ingen babyer er ens. Der findes simpelthen ikke en rigtig metode, og der findes heller ikke tre sætninger som kan fortælle dig, at en mor ser sit barn som et projekt.

Det er sjovt for det helt i orden at sige, man har brug for alenetid eller være sammen med andre mennesker end ens partner.
Det får ingen til at beskylde ens forhold for at være et projekt

[Sangius]

Det er lige præcis dét børnesyn, jeg taler om i mit oprindelige indlæg. Barnet som en midlertidig distraktion fra det egentlige formål her i livet, nemlig produktion af værdi - enten reel eller pseudo, det er ikke så væsentligt, bare man arbejder.

Du tillægger mig en hel del jeg slet ikke har sagt.
Årsagen til jeg skal have 6 måneder barsel er, at min mand har ligeså meget ret til at være sammen med vores barn som jeg har.
Hvorfor han også skal have 6 måneders barsel. Det kan jeg virkelig ikke se har noget at gøre med at barnet er en distraktion for livets reelle formål.
Det samme var tilfældet for min chef udover at hendes mand tog mere end halvdelen

6 måneder plus 6 måneder giver 12 måneder. Herefter er barnet stadig et barn. Som så skal deponeres andetsteds, så dets forældre kan komme tilbage til at generere (forestillet eller reel) værdi. Det går fint for mange, men nogle forældre bliver syge af den dårlige samvittighed (så kaldes det som regel stress), og nogle børn tager skade af adskillelsen (det kalder vi som regel særligt sensitiv eller andre diagnoser).

Det er jo samfundsstrukturen. Hvad har det at gøre med at få en baby passet i et par timer?

[1234]

6 måneder plus 6 måneder giver 12 måneder. Herefter er barnet stadig et barn. Som så skal deponeres andetsteds, så dets forældre kan komme tilbage til at generere (forestillet eller reel) værdi. Det går fint for mange, men nogle forældre bliver syge af den dårlige samvittighed (så kaldes det som regel stress), og nogle børn tager skade af adskillelsen (det kalder vi som regel særligt sensitiv eller andre diagnoser).

Ja så er vi nok bare grundlæggende uenig om dagtilbud og deres formål.
For mig er de ikke et sted børn deponeres hen. Det er ikke en straf man udsætter børnene for.
Vil du også mene at børn deponeres i skolen?