Baby med til stand-up

Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 5483
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 562
Likede indlæg: 12021

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf Sangius » 8. okt 2018, 06:39

Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:
Sangius skrev:Gør du da det, Zinde? Anser jeg min søn som et projekt, fordi jeg håber på at få ham passet som 3 måneder?

Er mine børn midlertidige projekter fordi jeg tager 9 måneders barsel?

Igen synes jeg egentlig, jeg har forholdt mig til disse spørgsmål. Jeg er med på, at min holdning er irriterende eller måske endda provokerende, men det er nu engang dét, jeg mener.


Jeg kan altså ikke finde hoved og hale i dine svar, og det er derfor jeg spørger. Hvis du ikke vil svare direkte, så fair nok, så dropper vi den vel bare her.

Jeg prøver lige at omformulere:

Jeg mener, at vores samfund er præget af en adskillelseskultur, der gør både voksne og især børn syge. Jeg mener, at roden til mange adfærdsvanskelige børn og stressygemeldte voksne skal findes i den imo forkvaklede måde, vi har designet samfundet på, hvor moderskabet (eller forældreskabet, om man vil) tales ned som noget, man gør i sin fritid, og hvor det egentlige formål med tilværelsen er at producere noget til samfundet. Det behøver ikke engang være noget konkret, faktisk bruger rigtig mange af os rigtig meget tid på pseudoarbejde. Og imens skades vores børns selvfølelse, fordi de ikke får mulighed for en tryg tilknytning til en primær omsorgsperson.


Langt hen ad vejen er jeg enig med dig. Men det er jo vilkårene i dette samfund. Blot fordi man nyder at komme tilbage på arbejde, betyder det altså ikke at man anser ens børn som midlertidige projekter eller en sur pligt.

At man selv nyder det er ikke ensbetydende med, at barnet gør.

Du behøver ikke oplyse mig om vilkårene i samfundet. Som jeg skriver er det netop dem, jeg finder skadelige. Selv om mange her i tråden gerne vil gøre det til, at jeg sviner den enkelte mor.


Nej. Men hvad i al verden har samfundsstrukturen og pasning i institutionen ved 12 måneder at gøre med, at få en til at kigge efter en lille baby i et par timer?
Og hvis man så ser frem til at komme tilbage på job, anser man så sine børn som projekter?

Jeg forstår bare slet ikke hvad denne samfundsdebat om barsel har at gøre i denne debat? :forvirret:
7
ajnaM
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 297
Likede indlæg: 6203

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf ajnaM » 8. okt 2018, 07:11

Det har ikke været besværet værd at slæbe mine børn med til den slags. :lol: Én gang prøvede jeg at tage i babybio med mødregruppen - barnet sov 5 minutter, vågnede og bumlede ellers rundt under HELE filmen. Men altså, de andres babyer stod pænt og sov i deres barnevogne ude i foyeren, og hvis man har sådan et barn, er det måske okay...
0
ajnaM
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 297
Likede indlæg: 6203

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf ajnaM » 8. okt 2018, 07:15

hotlips skrev:Jeg ville til gengæld ikke betragte det som en mulighed at få en anden til at sidde og glo i et par timer fordi jeg skulle til stand up mens jeg havde en baby, uanset om de så melder sig frivilligt så hører det for mig under ting man ikke kan tillade sig at bede andre om når formålet bare er at gå til stand up eller foredrag eller sådan noget.


Hep.

Det er helt sikkert forskelligt, hvilket netværk man har, men jeg er faktisk overrasket over, hvad folk beder deres forældre om at stille op til. Jeg har veninder, der får deres forældre til de vildeste ting - hente flere gange om ugen, have faste ugentlige overnatningsdage, passe i en uge så de kan tage på ferie osv. Og hvor det helt klart er på deres initiativ og ikke noget, bedsteforældrene ønsker. Jeg har en veninde, hvis mor seriøst er gået på pension, før hun ønskede det, fordi hendes tre døtre havde så meget brug for, at hun passede alle børnebørnene.

Og et eller andet sted kan man vel sige, at bedsteforældrene selv har et ansvar for at sige fra. Jeg ved bare, at jeg sikkert godt kunne få mine forældre til det, hvis jeg virkelig pressede på - men det ville ikke være fair. Det er mig, der har valgt at få børn, og de skal eksempelvis ikke gå rundt om aftenen udendørs med et sovende barn, fordi jeg skal til standup - og de skal heller ikke tage fri fra arbejde for at hente mine børn.

De passer ind imellem, men det er ikke ofte. Og det er enten, når de selv tager initiativ, eller hvis det virkelig brænder på for os.
2
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2295
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5189

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf Zinde » 8. okt 2018, 08:11

Sangius skrev:
Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:
Sangius skrev:Gør du da det, Zinde? Anser jeg min søn som et projekt, fordi jeg håber på at få ham passet som 3 måneder?

Er mine børn midlertidige projekter fordi jeg tager 9 måneders barsel?

Igen synes jeg egentlig, jeg har forholdt mig til disse spørgsmål. Jeg er med på, at min holdning er irriterende eller måske endda provokerende, men det er nu engang dét, jeg mener.


Jeg kan altså ikke finde hoved og hale i dine svar, og det er derfor jeg spørger. Hvis du ikke vil svare direkte, så fair nok, så dropper vi den vel bare her.

Jeg prøver lige at omformulere:

Jeg mener, at vores samfund er præget af en adskillelseskultur, der gør både voksne og især børn syge. Jeg mener, at roden til mange adfærdsvanskelige børn og stressygemeldte voksne skal findes i den imo forkvaklede måde, vi har designet samfundet på, hvor moderskabet (eller forældreskabet, om man vil) tales ned som noget, man gør i sin fritid, og hvor det egentlige formål med tilværelsen er at producere noget til samfundet. Det behøver ikke engang være noget konkret, faktisk bruger rigtig mange af os rigtig meget tid på pseudoarbejde. Og imens skades vores børns selvfølelse, fordi de ikke får mulighed for en tryg tilknytning til en primær omsorgsperson.


Langt hen ad vejen er jeg enig med dig. Men det er jo vilkårene i dette samfund. Blot fordi man nyder at komme tilbage på arbejde, betyder det altså ikke at man anser ens børn som midlertidige projekter eller en sur pligt.

At man selv nyder det er ikke ensbetydende med, at barnet gør.

Du behøver ikke oplyse mig om vilkårene i samfundet. Som jeg skriver er det netop dem, jeg finder skadelige. Selv om mange her i tråden gerne vil gøre det til, at jeg sviner den enkelte mor.


Nej. Men hvad i al verden har samfundsstrukturen og pasning i institutionen ved 12 måneder at gøre med, at få en til at kigge efter en lille baby i et par timer?
Og hvis man så ser frem til at komme tilbage på job, anser man så sine børn som projekter?

Jeg forstår bare slet ikke hvad denne samfundsdebat om barsel har at gøre i denne debat? :forvirret:

En gang til for prins Knud: Det var en tanke, jeg fik i forlængelse af det, Mistermor skrev.
1
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 420
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 82
Likede indlæg: 1068

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf Minionine » 8. okt 2018, 08:57

ajnaM skrev:
hotlips skrev:Jeg ville til gengæld ikke betragte det som en mulighed at få en anden til at sidde og glo i et par timer fordi jeg skulle til stand up mens jeg havde en baby, uanset om de så melder sig frivilligt så hører det for mig under ting man ikke kan tillade sig at bede andre om når formålet bare er at gå til stand up eller foredrag eller sådan noget.


Hep.

Det er helt sikkert forskelligt, hvilket netværk man har, men jeg er faktisk overrasket over, hvad folk beder deres forældre om at stille op til. Jeg har veninder, der får deres forældre til de vildeste ting - hente flere gange om ugen, have faste ugentlige overnatningsdage, passe i en uge så de kan tage på ferie osv. Og hvor det helt klart er på deres initiativ og ikke noget, bedsteforældrene ønsker. Jeg har en veninde, hvis mor seriøst er gået på pension, før hun ønskede det, fordi hendes tre døtre havde så meget brug for, at hun passede alle børnebørnene.

Og et eller andet sted kan man vel sige, at bedsteforældrene selv har et ansvar for at sige fra. Jeg ved bare, at jeg sikkert godt kunne få mine forældre til det, hvis jeg virkelig pressede på - men det ville ikke være fair. Det er mig, der har valgt at få børn, og de skal eksempelvis ikke gå rundt om aftenen udendørs med et sovende barn, fordi jeg skal til standup - og de skal heller ikke tage fri fra arbejde for at hente mine børn.

De passer ind imellem, men det er ikke ofte. Og det er enten, når de selv tager initiativ, eller hvis det virkelig brænder på for os.


Jeg tror rigtig mange bedsteforældre gør det af egen fri vilje og interesse. Som min mor siger er børnebørn livets dessert, og de elsker at være sammen med vores datter så meget som muligt.
Hvis vi havde et behov for hjælp I det daglige, er jeg sikker på de ville stille op fordi de gerne ville (nu bor vi pt ikke I samme land, men hvis vi gjorde). Det er noget underligt noget, at man skal kunne klare alt selv synes jeg. "I gamle dage" var det ikke unormalt at man boede sammen som en stor familie, der hjalp hinanden på kryds og tværs.
Når vores datter bliver stor nok, kommer hun også til at blive passet af mine forældre I længere perioder som en uge fx. Det blev jeg selv som barn og jeg elskede det!

Hvis bedsteforældrene ikke ønsker al den pasning af børnebørn skal de naturligvis sige fra. En selv bør vel også have en føling med om de gør det af "tvang" eller interesse og tilpasse derefter.
3
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21517

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf LadyFox » 8. okt 2018, 11:20

ajnaM skrev:
hotlips skrev:Jeg ville til gengæld ikke betragte det som en mulighed at få en anden til at sidde og glo i et par timer fordi jeg skulle til stand up mens jeg havde en baby, uanset om de så melder sig frivilligt så hører det for mig under ting man ikke kan tillade sig at bede andre om når formålet bare er at gå til stand up eller foredrag eller sådan noget.


Hep.

Det er helt sikkert forskelligt, hvilket netværk man har, men jeg er faktisk overrasket over, hvad folk beder deres forældre om at stille op til. Jeg har veninder, der får deres forældre til de vildeste ting - hente flere gange om ugen, have faste ugentlige overnatningsdage, passe i en uge så de kan tage på ferie osv. Og hvor det helt klart er på deres initiativ og ikke noget, bedsteforældrene ønsker. Jeg har en veninde, hvis mor seriøst er gået på pension, før hun ønskede det, fordi hendes tre døtre havde så meget brug for, at hun passede alle børnebørnene.

Og et eller andet sted kan man vel sige, at bedsteforældrene selv har et ansvar for at sige fra. Jeg ved bare, at jeg sikkert godt kunne få mine forældre til det, hvis jeg virkelig pressede på - men det ville ikke være fair. Det er mig, der har valgt at få børn, og de skal eksempelvis ikke gå rundt om aftenen udendørs med et sovende barn, fordi jeg skal til standup - og de skal heller ikke tage fri fra arbejde for at hente mine børn.

De passer ind imellem, men det er ikke ofte. Og det er enten, når de selv tager initiativ, eller hvis det virkelig brænder på for os.


Nu har jeg ikke børn, men jeg kender min mor rigtig godt. Hvis jeg fik børn ville min mor blive direkte skuffet hvis jeg ikke gjorde brug af hende. Min mor er en kvinder der godt kan sige fra, og hun ville ikke aflyse egne planer for at passe et barn fordi forældrene skulle i biografen, men hvis hun ikke selv havde planer...
Det ligger nærmest i hendes DNA at være hjælpsom. Hun er f.eks. gæstfri, og har da jeg var lille haft både søskende boende på sofaen og min mormor som overnattende gæst i vores etværelses lejlighed - og er meget uforstående overfor at mig og min søster ville synes det var et helvede hvis det var os. For sådan en type er hun. Min mor er uforstående hvis vi betaler for en ydelse hun lige så godt kunne hjælpe med, det kunne være alt fra flytning til at male til at få kæledyr passede. For vi hjælper jo hinanden i vores familie. Sådan er min mor bare, og det handler ikke om misforstået godhed fra hendes side, det er bare sådan hun synes det burde være.

Min mor elsker at passe børn, hun har en relation til alle hun kenders børn. Hun et lidt sådan en tante-type. Det er både børn i familien, blandt hendes venner, sågar tidligere kollegers børn passer hun gerne hvis de skal eller vil noget. Og min mor, hun hygger sig med det. Jeg er sikker på at hvis jeg sad med et barn og gik glip af et show jeg gerne ville se fordi jeg ikke lige synes jeg burde belemre min mor med at sidde et par timer på en café, så ville jeg blive hevet til familiesamtale omkring hvorfor pokker jeg ikke havde prøvet at give fat i hende.

Folk og familier er jo forskellige, og i følge min mor er det altså noget pjat ikke at komme til hende før man går glip af noget, eller *gys* betaler sig fra noget - hun kan jo bare sige nej hvis det ikke kan lade sig gøre.
8
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Sof
Indlæg: 670
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 35
Likede indlæg: 1047

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf Sof » 8. okt 2018, 11:37

LadyFox skrev:
Nu har jeg ikke børn, men jeg kender min mor rigtig godt. Hvis jeg fik børn ville min mor blive direkte skuffet hvis jeg ikke gjorde brug af hende. Min mor er en kvinder der godt kan sige fra, og hun ville ikke aflyse egne planer for at passe et barn fordi forældrene skulle i biografen, men hvis hun ikke selv havde planer...
Det ligger nærmest i hendes DNA at være hjælpsom. Hun er f.eks. gæstfri, og har da jeg var lille haft både søskende boende på sofaen og min mormor som overnattende gæst i vores etværelses lejlighed - og er meget uforstående overfor at mig og min søster ville synes det var et helvede hvis det var os. For sådan en type er hun. Min mor er uforstående hvis vi betaler for en ydelse hun lige så godt kunne hjælpe med, det kunne være alt fra flytning til at male til at få kæledyr passede. For vi hjælper jo hinanden i vores familie. Sådan er min mor bare, og det handler ikke om misforstået godhed fra hendes side, det er bare sådan hun synes det burde være.

Min mor elsker at passe børn, hun har en relation til alle hun kenders børn. Hun et lidt sådan en tante-type. Det er både børn i familien, blandt hendes venner, sågar tidligere kollegers børn passer hun gerne hvis de skal eller vil noget. Og min mor, hun hygger sig med det. Jeg er sikker på at hvis jeg sad med et barn og gik glip af et show jeg gerne ville se fordi jeg ikke lige synes jeg burde belemre min mor med at sidde et par timer på en café, så ville jeg blive hevet til familiesamtale omkring hvorfor pokker jeg ikke havde prøvet at give fat i hende.

Folk og familier er jo forskellige, og i følge min mor er det altså noget pjat ikke at komme til hende før man går glip af noget, eller *gys* betaler sig fra noget - hun kan jo bare sige nej hvis det ikke kan lade sig gøre.

Det her kunne være min mor. Og min far.
De skriver selv og spørger om vores 1-årige må komme på besøg/overnatning/med på tur og de henter fra vuggestue en fast dag, hver uge, efter deres eget ønske. De synes det er hyggeligt at gå på legepladser, kigge på heste og hoppe i vandpytter på vej hjem. Det er ikke et behov for os, men jeg synes det er dejligt at de gerne vil se vores dreng.

Hvis vi spørger om de kan en specifik dag, hvor vi skal noget som måske ikke er så børnevenligt, så spørger de næsten altid først om vi har spurgt hans farmor og farfar, for de kan slet ikke sætte sig ind i at man ikke ville se sit barnebarn hver dag, hvis man havde chancen. Derfor ved jeg også at de aldrig ville sige nej, hvis jeg spurgte, så jeg er selvfølgelig opmærksom på ikke at udnytte det.

De er i øvrigt fuldstændig ligeglade med om vi skal noget vigtigt, “ligegyldigt” eller ingenting. Det ville jeg også selv være, hvis jeg skulle passe for andre. Hvis jeg kan, er det da fuldstændig ligemeget for mig om forældrene skal i bio, til lægen eller til foredrag.
1
godtnavn
Indlæg: 4924
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 447
Likede indlæg: 3743

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf godtnavn » 8. okt 2018, 11:45

Min mor ringer selv og spørg om vi ikke vil i biffen eller andet forid hun så gerne vil passe vores datter hvis hun ikke har set hende i en uge :lol: Nu er hun dagplejemor for vores datter, så nu er det sjældent der går så længe i mellem. Så for nogen er det altså ikke en straf at passe et sovende barn, heller ikke selvom det ikke er hjemme :)

Jeg kunne godt finde på at bede min mor om nogle af de ting ajnaM nævner, ville dog aldrig indrette hverdagen så det var nødvendigt for at hverdagen hang sammen, men var der nogle uger hvor vi havde behovet ville jeg ikke være bleg for at spørger, min mor ville jo bare sige nej hvis det ikke passede og så måtte vi finde en anden løsning. Men jeg tror oprigtig min mor ville elske at have endnu mere tid med min datter. Hun har lidt krise over at der kun er lidt over et år til hun skal i børnehave og hun der ikke vil se hende nær så ofte...
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21517

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf LadyFox » 8. okt 2018, 11:52

Sof skrev:
LadyFox skrev:
Nu har jeg ikke børn, men jeg kender min mor rigtig godt. Hvis jeg fik børn ville min mor blive direkte skuffet hvis jeg ikke gjorde brug af hende. Min mor er en kvinder der godt kan sige fra, og hun ville ikke aflyse egne planer for at passe et barn fordi forældrene skulle i biografen, men hvis hun ikke selv havde planer...
Det ligger nærmest i hendes DNA at være hjælpsom. Hun er f.eks. gæstfri, og har da jeg var lille haft både søskende boende på sofaen og min mormor som overnattende gæst i vores etværelses lejlighed - og er meget uforstående overfor at mig og min søster ville synes det var et helvede hvis det var os. For sådan en type er hun. Min mor er uforstående hvis vi betaler for en ydelse hun lige så godt kunne hjælpe med, det kunne være alt fra flytning til at male til at få kæledyr passede. For vi hjælper jo hinanden i vores familie. Sådan er min mor bare, og det handler ikke om misforstået godhed fra hendes side, det er bare sådan hun synes det burde være.

Min mor elsker at passe børn, hun har en relation til alle hun kenders børn. Hun et lidt sådan en tante-type. Det er både børn i familien, blandt hendes venner, sågar tidligere kollegers børn passer hun gerne hvis de skal eller vil noget. Og min mor, hun hygger sig med det. Jeg er sikker på at hvis jeg sad med et barn og gik glip af et show jeg gerne ville se fordi jeg ikke lige synes jeg burde belemre min mor med at sidde et par timer på en café, så ville jeg blive hevet til familiesamtale omkring hvorfor pokker jeg ikke havde prøvet at give fat i hende.

Folk og familier er jo forskellige, og i følge min mor er det altså noget pjat ikke at komme til hende før man går glip af noget, eller *gys* betaler sig fra noget - hun kan jo bare sige nej hvis det ikke kan lade sig gøre.

Det her kunne være min mor. Og min far.
De skriver selv og spørger om vores 1-årige må komme på besøg/overnatning/med på tur og de henter fra vuggestue en fast dag, hver uge, efter deres eget ønske. De synes det er hyggeligt at gå på legepladser, kigge på heste og hoppe i vandpytter på vej hjem. Det er ikke et behov for os, men jeg synes det er dejligt at de gerne vil se vores dreng.

Hvis vi spørger om de kan en specifik dag, hvor vi skal noget som måske ikke er så børnevenligt, så spørger de næsten altid først om vi har spurgt hans farmor og farfar, for de kan slet ikke sætte sig ind i at man ikke ville se sit barnebarn hver dag, hvis man havde chancen. Derfor ved jeg også at de aldrig ville sige nej, hvis jeg spurgte, så jeg er selvfølgelig opmærksom på ikke at udnytte det.

De er i øvrigt fuldstændig ligeglade med om vi skal noget vigtigt, “ligegyldigt” eller ingenting. Det ville jeg også selv være, hvis jeg skulle passe for andre. Hvis jeg kan, er det da fuldstændig ligemeget for mig om forældrene skal i bio, til lægen eller til foredrag.


Jeg tænker også de fleste ved vel godt hvordan deres familie er, og de fleste empatiske mennesker ville vel ikke spørge hvis de vidste deres familie var dårlige til at sige nej, og derudover ikke synes det er hyggeligt at se efter småfolk. Det er der jo ingen der er tjent med.
Men det er da fjollet ikke at bruge de udstrakte hænder man har til rådighed, hvis de netop ER udstrakte, fordi at andre ikke ville trives i den position.

Min mor er også lidt af en selskabspapegøje, så hun synes lige som jeg at oplevelser og afbræk fra hverdagen er vigtige begivenheder.

Hvis jeg selv skal passe børn er mit fokus også om jeg har tid OG lyst, hvad forældrene skal, og om det er vigtigt er også ligegyldigt for mig. Jeg synes heller ikke rigtig jeg kan gøre mig til dommer for hvad der er vigtigt for DEM, eller hvad deres behov er. Folk er jo igen forskellige, hvad der er vigtigt for mig kan jo også være skide ligegyldigt for min nabo.
2
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2416
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 452
Likede indlæg: 3317

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 12:11

Men forskellen er vel “lyst og forventning”. Jeg oplever mange har en forventing om at bedsteforældre per automatik står klar når der kommer børnebørn. Jeg kender en der sågar havde planer om nr 2 og inddrog søster i den plan og sagde at de gerne ville have nr 2 og i den forbindelse ville de være afhængige af søster og bedsteforældre. Bare lige så de var forberedt. De kunne ikke engang selv varetage alt omkring nr og havde kommunestøttet hjælp til st hente og bringe barnet og være der et par timer dagligt i hjemmet. Det er en ekstrem situation, I know.

Men ikke desto mindre er det jo ikke sjældent at mange oplever forældre som er afhængige af at bedsteforældre kan hente og bringe og passe og tager det som en selvfølge. Det forstår jeg personligt slet ikke. Jeg ved godt at lokummet kan brænde på og at hjælp til pasning ville være fantastisk. Men jeg har nok svært ved at forstå at man vil bygge sin hverdag op omkring nødvendigheden at en anden kan træde til på ugentlig basis. Der er jo ligegyldig hvis vedkommende gerne vil, det er da bare dejligt. Men forventningen står jeg af på.

Iøvrigt, så hende jeg omtaler, de er så afhængige af bedsteforældre at det ofte er en sur pligt. Ikke at de ikke elsker at være sammen med barnebarnet, men det er ofte en pligt og forventning. De har et hus i Frankrig og smutter derned det meste af efterår og vinter og så bliver de blamet for hvor synd det er for barnebarnet som savner sine bedsteforældre for hun er så vant til at de er der når der er behov. De her bedsteforældre kan ikke vinde, overhovedet.
2
/Dullen
SurSødSovs
Indlæg: 502
Tilmeldt: 1. aug 2018, 22:23
Kort karma: 120
Likede indlæg: 829

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf SurSødSovs » 8. okt 2018, 12:25

FormerlyKnownAs skrev:Men forskellen er vel “lyst og forventning”. Jeg oplever mange har en forventing om at bedsteforældre per automatik står klar når der kommer børnebørn. Jeg kender en der sågar havde planer om nr 2 og inddrog søster i den plan og sagde at de gerne ville have nr 2 og i den forbindelse ville de være afhængige af søster og bedsteforældre. Bare lige så de var forberedt. De kunne ikke engang selv varetage alt omkring nr og havde kommunestøttet hjælp til st hente og bringe barnet og være der et par timer dagligt i hjemmet. Det er en ekstrem situation, I know.

Men ikke desto mindre er det jo ikke sjældent at mange oplever forældre som er afhængige af at bedsteforældre kan hente og bringe og passe og tager det som en selvfølge. Det forstår jeg personligt slet ikke. Jeg ved godt at lokummet kan brænde på og at hjælp til pasning ville være fantastisk. Men jeg har nok svært ved at forstå at man vil bygge sin hverdag op omkring nødvendigheden at en anden kan træde til på ugentlig basis. Der er jo ligegyldig hvis vedkommende gerne vil, det er da bare dejligt. Men forventningen står jeg af på.

Iøvrigt, så hende jeg omtaler, de er så afhængige af bedsteforældre at det ofte er en sur pligt. Ikke at de ikke elsker at være sammen med barnebarnet, men det er ofte en pligt og forventning. De har et hus i Frankrig og smutter derned det meste af efterår og vinter og så bliver de blamet for hvor synd det er for barnebarnet som savner sine bedsteforældre for hun er så vant til at de er der når der er behov. De her bedsteforældre kan ikke vinde, overhovedet.


Jeg gad godt have forældre, jeg kunne besøge i Frankrig. Byttehandel?
1
Sof
Indlæg: 670
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 35
Likede indlæg: 1047

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf Sof » 8. okt 2018, 12:27

Må indrømme at det er meget fjernt for mig og fra dem jeg kender med små børn.

De fleste jeg kender har bedsteforældre der beder om tid med børnebørnene, endda 2-3 stykker som har måtte sætte lidt fastere grænser, for at det ikke blev for meget.

Jeg kender ingen hvor det er mit indtryk at det bliver udnyttet, det er til gengæld mit indtryk at de fleste er virkelig taknemmelige for bedsterne og alt det de lægger i det. Synes også jeg ser en del forældre der ikke beder om hjælp, hvor man, hvis man tilbyder hjælp, noglegange skal insistere, fordi de er for stædige/stolte/har for meget kan selv, vil selv attitude - sådan er det hos min bedste ven som har fået en baby i sommers.

Er selvfølgelig ikke i tvivl om at der findes nogen der ikke kan sige nej og forældre der udnytter det, men håber det er sådan for de færreste.
2
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2416
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 452
Likede indlæg: 3317

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 12:34

SurSødSovs skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Men forskellen er vel “lyst og forventning”. Jeg oplever mange har en forventing om at bedsteforældre per automatik står klar når der kommer børnebørn. Jeg kender en der sågar havde planer om nr 2 og inddrog søster i den plan og sagde at de gerne ville have nr 2 og i den forbindelse ville de være afhængige af søster og bedsteforældre. Bare lige så de var forberedt. De kunne ikke engang selv varetage alt omkring nr og havde kommunestøttet hjælp til st hente og bringe barnet og være der et par timer dagligt i hjemmet. Det er en ekstrem situation, I know.

Men ikke desto mindre er det jo ikke sjældent at mange oplever forældre som er afhængige af at bedsteforældre kan hente og bringe og passe og tager det som en selvfølge. Det forstår jeg personligt slet ikke. Jeg ved godt at lokummet kan brænde på og at hjælp til pasning ville være fantastisk. Men jeg har nok svært ved at forstå at man vil bygge sin hverdag op omkring nødvendigheden at en anden kan træde til på ugentlig basis. Der er jo ligegyldig hvis vedkommende gerne vil, det er da bare dejligt. Men forventningen står jeg af på.

Iøvrigt, så hende jeg omtaler, de er så afhængige af bedsteforældre at det ofte er en sur pligt. Ikke at de ikke elsker at være sammen med barnebarnet, men det er ofte en pligt og forventning. De har et hus i Frankrig og smutter derned det meste af efterår og vinter og så bliver de blamet for hvor synd det er for barnebarnet som savner sine bedsteforældre for hun er så vant til at de er der når der er behov. De her bedsteforældre kan ikke vinde, overhovedet.


Jeg gad godt have forældre, jeg kunne besøge i Frankrig. Byttehandel?


:lol:
0
/Dullen
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 264
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4736

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf Mistermor » 8. okt 2018, 12:40

Sof skrev:Det her kunne være min mor. Og min far.
De skriver selv og spørger om vores 1-årige må komme på besøg/overnatning/med på tur og de henter fra vuggestue en fast dag, hver uge, efter deres eget ønske. De synes det er hyggeligt at gå på legepladser, kigge på heste og hoppe i vandpytter på vej hjem. Det er ikke et behov for os, men jeg synes det er dejligt at de gerne vil se vores dreng.

Hvis vi spørger om de kan en specifik dag, hvor vi skal noget som måske ikke er så børnevenligt, så spørger de næsten altid først om vi har spurgt hans farmor og farfar, for de kan slet ikke sætte sig ind i at man ikke ville se sit barnebarn hver dag, hvis man havde chancen. Derfor ved jeg også at de aldrig ville sige nej, hvis jeg spurgte, så jeg er selvfølgelig opmærksom på ikke at udnytte det.

De er i øvrigt fuldstændig ligeglade med om vi skal noget vigtigt, “ligegyldigt” eller ingenting. Det ville jeg også selv være, hvis jeg skulle passe for andre. Hvis jeg kan, er det da fuldstændig ligemeget for mig om forældrene skal i bio, til lægen eller til foredrag.


Alt det du nævner, ville jeg også gerne deltage i.
Jeg vil godt nok ikke (pga sygdom) kunne garantere at hente fast en bestemt ugedag, men alt det andet. For det handler nemlig om at se barnet og barnets behov, - og det foregår på en måde, hvor jeg ikke skal slå knuder på mig selv. (Jeg synes ikke, det er rart at skulle vente i en foyer med en barnevogn, så det vil jeg simpelthen ikke for noget uvæsentligt). (Hvis der er tale om en once in a lifetime - optræden, så ville det måske være noget andet) Til gengæld ville jeg gerne køre rundt med en barnevogn, mens mor var til frisør.

Så jeg påberåber mig egentlig bare ret til at vælge, hvad jeg skal bruge energi på. Og at min søn og svigerdatter prioriterer, hvordan de bruger mine kræfter.
3
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 264
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4736

Re: Baby med til stand-up

Indlægaf Mistermor » 8. okt 2018, 12:49

Sof skrev:Må indrømme at det er meget fjernt for mig og fra dem jeg kender med små børn.

De fleste jeg kender har bedsteforældre der beder om tid med børnebørnene, endda 2-3 stykker som har måtte sætte lidt fastere grænser, for at det ikke blev for meget.

Jeg kender ingen hvor det er mit indtryk at det bliver udnyttet, det er til gengæld mit indtryk at de fleste er virkelig taknemmelige for bedsterne og alt det de lægger i det. Synes også jeg ser en del forældre der ikke beder om hjælp, hvor man, hvis man tilbyder hjælp, noglegange skal insistere, fordi de er for stædige/stolte/har for meget kan selv, vil selv attitude - sådan er det hos min bedste ven som har fået en baby i sommers.

Er selvfølgelig ikke i tvivl om at der findes nogen der ikke kan sige nej og forældre der udnytter det, men håber det er sådan for de færreste.


Da jeg arbejdede i børnehave, var der to grupper. Den ene var dem, der havde bedsteforældre, der bare gerne ville være en del af børnenes liv og spille en vigtig rolle i det. Som kom og hentede for hyggens skyld, og somme tider selvfølgelig også af praktiske årsager. De børn(ebørn) var jo lykkelige, når de blev hentet. Den anden var bedsteforældre, som var nødt til at hente, pga forældrenes arbejdstid. Nogle af de bedsteforældre var på hårdt arbejde, fordi de gjorde det af nød. De kunne ikke få børnene til at høre efter, børnene gad ikke med dem hjem, og det var i det hele taget rigtig træls at se på. Desværre var de forældre ikke særlig lydhøre overfor, at de måske havde givet deres forældre en for stor opgave.
0

Tilbage til "Børn"