2 eller 3 børn?

1234
Indlæg: 1574
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 75
Likede indlæg: 2017

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf 1234 » 10. okt 2018, 18:55

ajnaM skrev:
10 er ikke for mange - 10 er... passende. :D Det lyder som om, du og dine søskende ikke har børn endnu? Du kan jo forestille dig, at I alle fire får tre børn. Så er I 18. Det kræver dæleme et stort bord og mange stole, hvis man skal have det stående til hverdag...

Jeg er omvendt fuldkommen ligeglad med pengene, rejser, hus osv. Det er praktik, det skulle vi nok finde ud af. Men jeg har ikke behov for, at vi er så mange. Jeg har før hørt om folk, der får en 3'er eller en 4'er, fordi de føler, at der "mangler én". Jeg føler overhovedet ikke, at vi mangler nogen, tværtimod synes jeg, det er helt perfekt med to børn. Og det er jo det vigtigste - altså, om man føler, man er landet med den rigtige størrelse familie. :)


Min søskende har børn. De har 7 børn og der er flere på vej :) Så vi er som sagt 17 hver gang vi samles nu.
Og det er virkelig ikke noget problem. VI er de eneste der ikke kan stille op til 17 sådan rimelig nemt.
Det er jo noget man bliver vant. De gange vi har været under 14 til jul har jeg følt det var alt for lidt :genert:

Jeg elsker at rejse :love: og jeg kan hurtigt regne ud, hvad det vil koste med 5 flybilletter, de steder jeg gerne vil hen.
Så jeg skal i hvert fald op og tjene det dobbelt før det bliver realistisk eller flybillet priserne skal halveres.
Hus er jeg også ligeglad med, men det er min mand desværre ikke.
0
Sof
Indlæg: 670
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 35
Likede indlæg: 1047

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf Sof » 10. okt 2018, 19:25

Jeg har 3 søskende og jeg er helt enig i flere af de betragtninger Manja har gjort sig

Vi var tit inviteret i “hold” ala far og sønner inviteret, forældre og de ældste eller yngste søskende. Selvom mine forældre virkelig har været gode til at opdrage ud fra at vi skulle fylde mindst muligt, når vi var ude, så kan jeg sgu godt forstå hvis man synes 4 børn eller 6 gæster er meget.

Der er også noget seriøs handling i “mange” børn, hvor at det hos os helt klart har været en fordel at min mor er det mest strukturerede menneske jeg nogensinde har mødt. Hun førte vores skemaer med militær præcision, ellers var det aldrig gået op ift fritidsaktiviter, hentning, lægebesøg og alt muligt andet. + min far sejlede, så min mor har i lange perioder haft os alene.

Hun elsker selvfølgelig os alle lige meget og har sagt at hun ikke fortryder nogen af os, men jeg er ikke i tvivl om at skulle hun gøre det igen, var hun stoppet efter de to ældste eller kun have fået en enkelt efternøler, i stedet for 2.

Vi har været rimelig priviligerede og der har aldrig været sparet på ferier og andet, men jeg tør slet ikke tænke på hvor dyrt det har været.



Sammen med min kæreste har jeg et barn og har egentlig overvejet en del om det mon ikke er nok for mig. Er vitterligt rådden til at være gravid og har i lang tid slet ikke kunne forestille mig én til. Nu er han så omkring 15 måneder og jeg begynder at overveje at jeg om et par år, måske kunne være klar til den næste. Er ret sikker på at jeg ikke skal have 3 børn og at en evt 2’er er it for mig.
2
TomKah
Indlæg: 1190
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 62
Likede indlæg: 922

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf TomKah » 10. okt 2018, 20:12

Jeg har tre - der er ret stor aldersforskel så jeg har ikke prøvet at have tre små børn på en gang.

Vi er til gengæld en rejse-familie. Man kan ikke komme på charter, men derudover går det fint. Der er virkelig mange hoteller efterhånden der har familieværelser og airbnb bliver mere og mere udbredt.
0
Krukken
Indlæg: 19
Tilmeldt: 22. sep 2016, 07:28
Kort karma: 3
Likede indlæg: 30

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf Krukken » 11. okt 2018, 00:22

Tak for respons allesammen.

En del af mig havde nok håbet på en masse ‘Nr 3 er ingen sag, de er altid pisse nemme, I vil nærmest ikke opdage at der er et barn mere...’ svar.

Men det fik jeg så ikke.

Okay, her er en hemmelig og lidt åndssvag grund til at jeg gerne vil have 3 børn: jeg er panisk angst for at miste et af mine børn. Det er alle forældre selvfølgelig. Det må bare ikke ske. Så derfor tænker jeg, at det er rart at have rigeligt af børn. Det vil ikke gøre sorgen over det tabte mindre, men der vil trods alt være to tilbage at leve videre for og børnene vil ikke være søskende-løse. Jeg kan godt høre det lyder langt ude at planlægge et ekstra barn ud fra det værst tænkelige scenarie. Jeg er syg i bøtten. Og panisk angst for at miste mine børn.
0
ajnaM
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 297
Likede indlæg: 6213

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf ajnaM » 11. okt 2018, 09:15

Krukken skrev:Tak for respons allesammen.

En del af mig havde nok håbet på en masse ‘Nr 3 er ingen sag, de er altid pisse nemme, I vil nærmest ikke opdage at der er et barn mere...’ svar.

Men det fik jeg så ikke.

Okay, her er en hemmelig og lidt åndssvag grund til at jeg gerne vil have 3 børn: jeg er panisk angst for at miste et af mine børn. Det er alle forældre selvfølgelig. Det må bare ikke ske. Så derfor tænker jeg, at det er rart at have rigeligt af børn. Det vil ikke gøre sorgen over det tabte mindre, men der vil trods alt være to tilbage at leve videre for og børnene vil ikke være søskende-løse. Jeg kan godt høre det lyder langt ude at planlægge et ekstra barn ud fra det værst tænkelige scenarie. Jeg er syg i bøtten. Og panisk angst for at miste mine børn.


Det lyder virkelig ubehageligt at have det sådan. Og jeg tænker faktisk, at du, ligemeget om du ender med at få 2 eller 8 børn, skal arbejde på den følelse. :ae:

Og hvis du har det som din primære årsag til at ønske flere børn, synes jeg måske, du burde arbejde på det, inden du beslutter dig.
3
Brugeravatar
JumboJette
Indlæg: 197
Tilmeldt: 6. nov 2016, 12:46
Kort karma: 37
Likede indlæg: 377

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf JumboJette » 11. okt 2018, 21:49

Stars skrev:2 var "piece of cake", den ældste kan sidde og putte og høre historie, mens den lille bliver ammet.

Ved nr. 3 kom "Du må vente, for jeg skal liiige ...."



Enig her. Men det er altså også det hele værd! De elsker virkelig hinanden, og ja - de er blevet meget bedre til at deles om mor og far, end de måske var tidligere. Så efter min mening lider børnene ingen overlast, men forældrenes (min) samvittighed er oftere kulsort med tre børn, end den var med to. Det er sværere at fordele opmærksomheden på 3.
0
Er du cykelrytter eller liderkarl?
Brugeravatar
Lathyrus
Indlæg: 985
Tilmeldt: 3. jan 2016, 20:00
Kort karma: 58
Likede indlæg: 1446

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf Lathyrus » 12. okt 2018, 04:43

Krukken skrev:Tak for respons allesammen.

En del af mig havde nok håbet på en masse ‘Nr 3 er ingen sag, de er altid pisse nemme, I vil nærmest ikke opdage at der er et barn mere...’ svar.

Men det fik jeg så ikke.

Okay, her er en hemmelig og lidt åndssvag grund til at jeg gerne vil have 3 børn: jeg er panisk angst for at miste et af mine børn. Det er alle forældre selvfølgelig. Det må bare ikke ske. Så derfor tænker jeg, at det er rart at have rigeligt af børn. Det vil ikke gøre sorgen over det tabte mindre, men der vil trods alt være to tilbage at leve videre for og børnene vil ikke være søskende-løse. Jeg kan godt høre det lyder langt ude at planlægge et ekstra barn ud fra det værst tænkelige scenarie. Jeg er syg i bøtten. Og panisk angst for at miste mine børn.



Hvis den angst er dit væsentligste argument, så skal du ikke få et barn mere, men arbejde med angsten. Det er ikke fedt at være “reserven” i familien.
Min farmor og farfar havde i 8 år kun eet barn - min far. Og de havde egentlig ikke planer om flere, men som årerne gik og min far blev større og færdedes mere og mere uden for hjemmet, blev min farmor tiltagende nervøs for at han skulle komme noget til og efterlade hende og farfar uden børn. Så de fik et barn mere “i reserve” Min fars bror har altid lidt under det at være en reserve for min far. Økonomisk har han fået mere end min far og også fået længere snor (måske pga dårlig samvittighed?) men han fik aldrig den kærlighed min far fik.
Jeg siger ikke at du ikke kan/vil elske et evt 3. barn, men blot at du skal tænke over om du virkelig vil det barn for den lille person det er, eller om det er angsten for at miste, der taler til dig.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9550
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1414
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 12581

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf Fru Sunshine » 13. okt 2018, 20:36

Jeg er nummer tre af tre, og det er egentlig den væsentligste grund til, at jeg ikke selv ville have tre.

Jeg har altid følt, at der ikke var så meget plads og rum til mig i forhold til mine søskende. Ikke at nogen bevidst har forsøgt at gøre forskel, men det blev bare sådan. Min søster var fars pige, min bror var mors dreng, og så var der altså ikke lige en forælder til mig. Det har helt sikkert ikke været min mors mening, eftersom hun insisterede på at få mig, selv om lægerne frarådede det, fordi hun var ved at dø, da hun fødte min storebror.
Det føltes også som om, at mine søskende havde nok i hinanden, så det er først efter, jeg blev voksen, at tilknytningen og det nære forhold er opstået.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 2364
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 260
Likede indlæg: 4802

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf hotlips » 29. okt 2018, 08:43

Krukken skrev:Tak for respons allesammen.

En del af mig havde nok håbet på en masse ‘Nr 3 er ingen sag, de er altid pisse nemme, I vil nærmest ikke opdage at der er et barn mere...’ svar.

Men det fik jeg så ikke.

Okay, her er en hemmelig og lidt åndssvag grund til at jeg gerne vil have 3 børn: jeg er panisk angst for at miste et af mine børn. Det er alle forældre selvfølgelig. Det må bare ikke ske. Så derfor tænker jeg, at det er rart at have rigeligt af børn. Det vil ikke gøre sorgen over det tabte mindre, men der vil trods alt være to tilbage at leve videre for og børnene vil ikke være søskende-løse. Jeg kan godt høre det lyder langt ude at planlægge et ekstra barn ud fra det værst tænkelige scenarie. Jeg er syg i bøtten. Og panisk angst for at miste mine børn.


Børn er som udgangspunkt aldrig rationelle at ønske sig, de larmer, er besværlige og koster kassen.

Jeg tror sq der er mange der har sådan nogle små ting lægger med i kasserne med for og imod, for mig ville det også være med i betragtning hvis jeg skal have en mere at jeg ikke kan gå hjem og æde et glas piller hvis der skulle ske noget med min dreng, og det har jo ellers været en relativt hurtig måde at klare det på, jeg har aldrig skullet bekymre mig om at undvære ham.

Men jeg er nu heller ikke i tvivl om det ikke ville gøre hverken fra eller til hvis det skulle komme til alvorlige overvejelser om at få en mere, der er ingen tvivl om det kun er det rent praktiske der forhindrer det, jeg har simpelthen ikke kræfter til at være alene med en til.

Jeg tror det der med hvor mange børn man kan trives med er meget individuelt, men det er det jo også når man ser på hvordan folk har det med at få et barn og det at leve med dem på hverdagsbasis. Jeg tror måske der er nogen der aldrig helt lærer at slappe af mens børnene er små og deler alt op i om de er der eller ej fordi det måske bliver svært at overkomme ret meget andet, det må være enormt anstrengende og så tror jeg man skal tænke sig lidt ekstra godt om før man får flere, for der er jo ingen der kan holde til den slags i længden og stadig lægge alt det det kræver rent praktisk.

Men der er jo også nogen der nærmest virker som om de dårligt har bemærket de er gået fra 2 til 4 unger. Min mormor fik 5 børn, hun sagde selv at efter de første to så var der ikke den store forskel, min mor synes ikke det betød noget om vi var en eller to og jeg tror nu også godt hun kunne have klaret en mere uden de store problemer.

Min mening er nok at man også godt selv kan gøre en forskel, for det jeg ser er klart at dem der har ventet lidt før de får de næste, de har det lettere.. Når man står om morgenen og skal i tøjet, så kan jeg også godt nemt se der må være en verden til forskel på om man har to minier eller en mini og en stor der selv kan og som måske endda kan være til lidt hjælp, bare lige så den lille ikke æder toiletbørsten eller så de kan kalde hvis den lille er ved at rende ud af døren.

Så måske kunne du også overveje at vente lidt, nyde dem du har og så smide præventionen om et par år og så prøve ikke at lade det fylde og så se frem til de store kan plages til børnearbejde hvis du stadig gerne vil når de kan noget mere.. Selv køre i skole eller hvad der nu vil gøre en stor forskel lige hos jer.

Hvis ikke du kan det, og jeg ved godt det kan være lettere sagt end gjort, så må du jo se på det igen.
0
godtnavn
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 447
Likede indlæg: 3744

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf godtnavn » 29. okt 2018, 16:46

Jeg synes også ajnam's familie lyder lille :lol: Vi er 40 når vi samler min og mands forældre, vores søskende og deres mænd, koner og børn. Men altså, derfor gør vi det alligevel af og til, dog inviterer vi ofte enten min eller hans familie så det kun er en 20 personer, men f.eks. til datterens fødselsdag inviteres alle, og så bliver det selvfølgelig ikke noget formelt sidden rundt om et bord, men folk sidder overalt i stuen og det er møghyggeligt selvom vi bor i en lille lejlighed :) Vi har stadig søskende der ikke har fået børn, eller er færdige med at få børn, så vi ender helt sikkert med endnu flere i fremtiden :)


Jeg ville personligt gerne have 3 børn, og har altid ville, men nu hvor jeg er gravid anden gang tvivler jeg, og tror vi måske holder os til 2, jeg føler ikke jeg kan være en ordentlig mor som gravid, og 9 måneder er bare lang tid ikke at være der, og jeg kan mærke min mand synes det er hårdt at stå med nærmest alting selv. Forhåbentlig stopper kvalmen hurtigt denne gang og så kan det godt være vi tager en 3'er, men bliver det igen opkast og kvalme helt til fødslen så bliver det kun 2 børn :)
1
ajnaM
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 297
Likede indlæg: 6213

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf ajnaM » 29. okt 2018, 18:25

godtnavn skrev:Jeg synes også ajnam's familie lyder lille :lol: Vi er 40 når vi samler min og mands forældre, vores søskende og deres mænd, koner og børn. Men altså, derfor gør vi det alligevel af og til, dog inviterer vi ofte enten min eller hans familie så det kun er en 20 personer, men f.eks. til datterens fødselsdag inviteres alle, og så bliver det selvfølgelig ikke noget formelt sidden rundt om et bord, men folk sidder overalt i stuen og det er møghyggeligt selvom vi bor i en lille lejlighed :) Vi har stadig søskende der ikke har fået børn, eller er færdige med at få børn, så vi ender helt sikkert med endnu flere i fremtiden :)


Jeg ville personligt gerne have 3 børn, og har altid ville, men nu hvor jeg er gravid anden gang tvivler jeg, og tror vi måske holder os til 2, jeg føler ikke jeg kan være en ordentlig mor som gravid, og 9 måneder er bare lang tid ikke at være der, og jeg kan mærke min mand synes det er hårdt at stå med nærmest alting selv. Forhåbentlig stopper kvalmen hurtigt denne gang og så kan det godt være vi tager en 3'er, men bliver det igen opkast og kvalme helt til fødslen så bliver det kun 2 børn :)


Samler vi begge vores familier - altså med begge hold forældre, søskende og disses kærester og børn - er vi også oppe i den størrelsesorden. Min kæreste har to brødre, og den ene har 5 børn... :wink3: Jeg har i øvrigt en kæmpe familie af bedsteforældre, onkler og mostre, fætre og kusiner og deres børn, og vi ses ofte alle sammen. Det sætter jeg stor pris på.

Men det kan altså noget, at min helt tætte familie - altså min bror, vores forældre og kærester og børn - kan samles om et almindeligt middagsbord. Også når det er spontant på en helt almindelig tirsdag aften.

Det sagt, så er jeg sikker på, at man også kan have det hyggeligt, selvom man er flere. :D Men nu var det jo fordele og ulemper ved at være lige netop det antal, man er i ens egen familie.
1
Brugeravatar
missme
Indlæg: 289
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:00
Kort karma: 20
Likede indlæg: 349

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf missme » 29. okt 2018, 18:36

Krukken skrev:3 børn er det nye 2 børn....
I ved hvad jeg mener. Det virker som om flere unge familier får flere børn.

Måske er jeg en lemming, der bare vil det samme som alle andre. Eller også er det fordi det tog et par år for os at få nr 2, så jeg har ‘vænnet’ mig til at håbe, at jeg er gravid.
Eller....ja, hvad ved jeg... under alle omstændigheder, kan jeg ikke lade være med at ønske mig en 3’er.

Jeg aner ikke hvorfor. 2 børn er faktisk perfekt for os.

Grunde imod:
- Vi rejser rigtig meget - to børn kan man have med på et hotelværelse og en taxa osv, men ikke tre.
Jeg har tre børn og der er virkelig mange hoteller vi ikke kan bo på med tre børn. Man får sit udvalg, i hvert fald på charterrejser, stærkt begrænset
- Vores hus har kun et enkelt børneværelse - to børn kan godt dele, men det er for småt til tre.

- Vi er relativt gamle. Min mand er 39 og jeg er 37.
Nogle syntes helt sikkert ikke at det er et problem at få børn sidst i 30'erne. Jeg fik den sidste da jeg var sidst i 20'erne, og jeg var rigeligt gammel der. Og så havde vi også vænnet os til at have børn som kunne klare meget selv, og blev slået total hjem i ludo, da nr 3 kom
- Det var som sagt svært at få nr 2, så vi risikerer at skulle igennem et svært forløb med ventetid og aborter igen. Og måske at det slet ikke lykkes.
Vi var igennem mange behandlinger for at få nr 3. Det var mega hårdt, men bagefter er det jo glemt
- Det er sygt hårdt for parforholdet mens børnene er små. Særligt fra 1-3 år. Tænk hvis vi blev skilt:(
Lige så hårdt det er når de er små, ligeså nemt og skønt er det når de når 9-10 års alderen. Jeg kunne have dobbelt så mange børn nu hvor de er store. Men da de var små: Nej Tak.
Og alligevel.....der er også grunde for.
- Jo flere søskende, jo større familie og netværk vil børnene have som voksne. Vi er tætte i vores familie.
I min mands familie er de fire brødre, det er fantastisk for dem.
- Det er sjovt og dejligt at have børn.
Ja, helt sikkert. Men ærligt, det er jo også skide hårdt. Jeg ville ikke bytte mine børn for noget som helst, men at vi har tre børn gør ikke livet mere skønt end hvis vi havde haft to.
Og ja...så har jeg vist ikke flere grunde. Men de her grunde er også vigtige.

Må jeg høre jeres erfaringer- er det sværere at gå fra 2 til 3 børn end man tror? Eller kan man lige så godt fortsætte, når man nu er i gang?

Nå håber jeg ikke at det lyder alt for negativt, for sådan har jeg det egentlig ikke. Men jeg syntes at man skal tænke sig godt om, og vælge at få flere børn hvis man orker det. Der kommer bare lige de flere forældremøder, sportsstævner, klassearrangementer, lektier osv. Flere konflikter, men også flere kram.
0
godtnavn
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 447
Likede indlæg: 3744

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf godtnavn » 29. okt 2018, 19:22

ajnaM skrev:
godtnavn skrev:Jeg synes også ajnam's familie lyder lille :lol: Vi er 40 når vi samler min og mands forældre, vores søskende og deres mænd, koner og børn. Men altså, derfor gør vi det alligevel af og til, dog inviterer vi ofte enten min eller hans familie så det kun er en 20 personer, men f.eks. til datterens fødselsdag inviteres alle, og så bliver det selvfølgelig ikke noget formelt sidden rundt om et bord, men folk sidder overalt i stuen og det er møghyggeligt selvom vi bor i en lille lejlighed :) Vi har stadig søskende der ikke har fået børn, eller er færdige med at få børn, så vi ender helt sikkert med endnu flere i fremtiden :)


Jeg ville personligt gerne have 3 børn, og har altid ville, men nu hvor jeg er gravid anden gang tvivler jeg, og tror vi måske holder os til 2, jeg føler ikke jeg kan være en ordentlig mor som gravid, og 9 måneder er bare lang tid ikke at være der, og jeg kan mærke min mand synes det er hårdt at stå med nærmest alting selv. Forhåbentlig stopper kvalmen hurtigt denne gang og så kan det godt være vi tager en 3'er, men bliver det igen opkast og kvalme helt til fødslen så bliver det kun 2 børn :)


Samler vi begge vores familier - altså med begge hold forældre, søskende og disses kærester og børn - er vi også oppe i den størrelsesorden. Min kæreste har to brødre, og den ene har 5 børn... :wink3: Jeg har i øvrigt en kæmpe familie af bedsteforældre, onkler og mostre, fætre og kusiner og deres børn, og vi ses ofte alle sammen. Det sætter jeg stor pris på.

Men det kan altså noget, at min helt tætte familie - altså min bror, vores forældre og kærester og børn - kan samles om et almindeligt middagsbord. Også når det er spontant på en helt almindelig tirsdag aften.

Det sagt, så er jeg sikker på, at man også kan have det hyggeligt, selvom man er flere. :D Men nu var det jo fordele og ulemper ved at være lige netop det antal, man er i ens egen familie.


Så må din kærestes søskende have mange børn hvis hans søskende og mænd/koner børn er 30 mennesker (var din ikke kun 10?). Men synes du så hans familie er al for stor?
Vi kan også samles spontant, eller, det er sjældent vi allesammen samles spontant men det skyldes mest at folk har travlt og mange andre aftaler, men det sker da, at vi så ikke sidder om et middagsbord gør ikke os noget, vi er ikke så formelle at bordet er nødvendigt, vi ville hellere være lidt over det hele når vi samles :)
Jeg kan ikke se fordele i kun at være 10, jeg ville synes det var så tomt :genert:

EDIT: Hvordan filan bliver din kærestes familie 30, jeg tænker 2 brødre, en kone hver, 2 forældre, det er 6 personer, den ene har 5 børn, så er vi på 11, har den anden så 19 børn? Eller hvem glemmer jeg :genert:
Senest rettet af godtnavn 29. okt 2018, 19:26, rettet i alt 1 gang.
1
godtnavn
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 447
Likede indlæg: 3744

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf godtnavn » 29. okt 2018, 19:23

Eneste fordel jeg kan finde er at festerne bliver billigere :lol:
1
ajnaM
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 297
Likede indlæg: 6213

Re: 2 eller 3 børn?

Indlægaf ajnaM » 29. okt 2018, 19:28

godtnavn skrev:
ajnaM skrev:
godtnavn skrev:Jeg synes også ajnam's familie lyder lille :lol: Vi er 40 når vi samler min og mands forældre, vores søskende og deres mænd, koner og børn. Men altså, derfor gør vi det alligevel af og til, dog inviterer vi ofte enten min eller hans familie så det kun er en 20 personer, men f.eks. til datterens fødselsdag inviteres alle, og så bliver det selvfølgelig ikke noget formelt sidden rundt om et bord, men folk sidder overalt i stuen og det er møghyggeligt selvom vi bor i en lille lejlighed :) Vi har stadig søskende der ikke har fået børn, eller er færdige med at få børn, så vi ender helt sikkert med endnu flere i fremtiden :)


Jeg ville personligt gerne have 3 børn, og har altid ville, men nu hvor jeg er gravid anden gang tvivler jeg, og tror vi måske holder os til 2, jeg føler ikke jeg kan være en ordentlig mor som gravid, og 9 måneder er bare lang tid ikke at være der, og jeg kan mærke min mand synes det er hårdt at stå med nærmest alting selv. Forhåbentlig stopper kvalmen hurtigt denne gang og så kan det godt være vi tager en 3'er, men bliver det igen opkast og kvalme helt til fødslen så bliver det kun 2 børn :)


Samler vi begge vores familier - altså med begge hold forældre, søskende og disses kærester og børn - er vi også oppe i den størrelsesorden. Min kæreste har to brødre, og den ene har 5 børn... :wink3: Jeg har i øvrigt en kæmpe familie af bedsteforældre, onkler og mostre, fætre og kusiner og deres børn, og vi ses ofte alle sammen. Det sætter jeg stor pris på.

Men det kan altså noget, at min helt tætte familie - altså min bror, vores forældre og kærester og børn - kan samles om et almindeligt middagsbord. Også når det er spontant på en helt almindelig tirsdag aften.

Det sagt, så er jeg sikker på, at man også kan have det hyggeligt, selvom man er flere. :D Men nu var det jo fordele og ulemper ved at være lige netop det antal, man er i ens egen familie.


Så må din kærestes søskende have mange børn hvis hans søskende og mænd/koner børn er 30 mennesker (var din ikke kun 10?). Men synes du så hans familie er al for stor?
Vi kan også samles spontant, eller, det er sjældent vi allesammen samles spontant men det skyldes mest at folk har travlt og mange andre aftaler, men det sker da, at vi så ikke sidder om et middagsbord gør ikke os noget, vi er ikke så formelle at bordet er nødvendigt, vi ville hellere være lidt over det hele når vi samles :)
Jeg kan ikke se fordele i kun at være 10, jeg ville synes det var så tomt :genert:


Min kærestes tætteste familie er 18. Så vi er 28, når vi alle er samlet.

Og ja, jeg synes, min kærestes familie er 'for stor'. I hvert fald for stor til, at vi lige kan invitere ind til spontan aftensmad - både fordi det er mange mennesker i en 3-værelses lejlighed, fordi det er mange at lave mad til, og fordi det er et logistisk større puslespil med flere mennesker.

Man vænner sig jo helt sikkert til den størrelse, ens familie har. Min kæreste er da også glad for sine to brødre. ;) Mit indlæg var oprindeligt en kommentar til, at man faktisk også kan have en ret stor familie, selvom man 'kun' får to børn. Jeg er sikker på, at mine forældre føler, de har hænderne fulde med deres 4 børnebørn. Og de kan jo også bruge relativt mere tid på dem, end min kærestes, der har 10...
0

Tilbage til "Børn"