Vil kun have far

Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Vil kun have far

Indlægaf Vixen » 19. mar 2019, 21:23

Jeg står i en svær situation lige nu. Omstændighederne er, at jeg fik mit drømmejob i december og startede i januar. Desværre er stillingen rigtig langt væk (over en times kørsel hver vej) og jeg har oven i købet ekstremt meget forberedelse - det er en gymnasielærerstilling med ikke mindre end 5 klasser. Jeg kastede mig ud i det, da det er en begrænset stilling indtil sommer (grundet faldende elevtal) og jeg er super glad for at være der trods arbejdsbyrden og kørslen. En gang om ugen (en sjælden gang to) overnatter jeg i samme by som min arbejdsplads for at knokle igennem.

Men fordi jeg er så ophængt med arbejde, har min kæreste taget over på hjemmefronten. For at aflaste mig, har han taget nærmest alt husligt arbejde på sig, inklusive alt bakset som følger med at have en datter på 15 måneder. Den første måned på mit nye job var jeg så kvæstet når jeg kom hjem, at jeg takkede glædeligt ja til at “slippe” for at putte, fordi jeg også skulle forberede mig og ja, bare var helt smadret. Jeg er stadig fuldstændig smadret når jeg kommer hjem (sådan er det jo bare) men nu kommer essensen af mit indlæg: min datter har valgt mig totalt fra. :’(

Vi kan godt lege sammen, have hyggelige stunder, grine og have det sjovt eller læse bøger, men hun vil stort set ikke sidde hos mig og hun vil under ingen omstændigheder trøstes eller puttes af mig. Når jeg prøver at trøste eller hjælpe, hvis hun er frustreret, siger hun nej, og hun har flere gange fjernet min hånd. I dag ville hun pludselig over til mig og sidde og spise, og det var jo skønt, så der er også kærlighed, men de der afvisninger, altså... av.

Jeg prøver at være stærk og ikke lade mig gå på af det - simpelthen blive ved med at prøve, være kærlig, forstående, og bruge al den tid, jeg kan, med hende, men jeg har bare en oplevelse af, at vores nære tilknytning er brudt. Det er jo set før, at børn pludselig får en favorit-forældre, og det er også derfor, jeg skriver herinde. Jeg tror helt klart, det her arbejde, og det, at jeg er væk en gang om ugen, er katalysatoren, men det er jo stadig ikke et unikt fænomen.

Men jeg er bare så ked af det. :(
Er der nogen, som har oplevet noget lignende, eller som har noget børne-ekspertise, som de kan byde ind med?
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23772
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22015

Re: Vil kun have far

Indlægaf dgd2007 » 19. mar 2019, 22:15

Nej, jeg tror ikke den er "brudt". Sådan noget kan sagtens gå op og ned flere gange. Giv hende lov til at "straffe" dig lidt for at være så meget væk. :) Så skal det nok blive godt igen når du er der lidt mere om et par måneder. Så kan det sagtens være du bliver mere interessant. Jeg forstår dig godt - men ingen grund til at "overdrama'e" det, tror jeg.
0
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Vil kun have far

Indlægaf avdotja » 19. mar 2019, 22:41

Jeg er sikker på at det kun er midlertidigt. En af mine veninder oplevede præcist det samme, da det var faderens tur til barsel, på trods af at hun har et helt almindeligt job og er hjemme hver eftermiddag kl 16 :). Hun var - som dig - noget frustreret over det, men forsøgte at holde fast i den positive vinkel: at barnet i en tidlig alder fik et godt og solidt forhold til far.
1
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Vil kun have far

Indlægaf hotlips » 20. mar 2019, 02:30

Min dreng har boet hos mig altid, hans far var meget deltagende da han var helt lille, siden blev det mere noget hvor han kommer og bruger tid med vores dreng men det er mig der har hængt på alle de praktiske opgaver, skulle de ud med klapvognen så skulle jeg have pakket taske, skulle de på tur så skaffede jeg en bil og kom med adresse og tidspunkt, hvis de legede og han skulle have en tør mås så var det mig, det er stadig mig der kommer med noget at drikke og lidt guf når hans far er her og de spiller Playstation, men idag vil jeg gerne, jeg er glad for at min dreng opfatter mig som hans klippe.
Men det har givet mig den klare opfattelse at det er vigtigere end man lige tænker over.
De har et godt og tæt forhold på mange punkter, men det er mor der kan klare det hele med den ene arm på ryggen, mor har en løsning, mor kan ordne det her, det er der ingen tvivl i hans sind om.
Far kan være hyggelig og er god til at spille computer men min dreng beder ham aldrig om at løse et problem, om at hjælpe med at se xxx, komme et bestemt sted hen der ligger ved siden af hvor hans far bor, det er bare ikke en tanke han får.

Min mor var meget deltagende i den slags og kom hver uge da han var mindre hun ville så gerne skifte ble, bade ham og tage ham med og se på ting og selvom de ikke ses så tit længere så falder det ham stadig mere naturligt at spørge mormor om hjælp eller om at se noget end det gør med hans far.

Det er ikke fordi jeg tror det er noget specielt alvorligt at det er far der er den bedste hos jer lige nu, men jeg ville prøve at tænke over om der måske er mere at vinde ved at bruge kræfterne på at putte, give mad, tørre mule og så videre og så lade far det der er ren sjov lidt, det kunne måske også være godt for ham?
1
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Vil kun have far

Indlægaf Bøtte » 20. mar 2019, 05:56

Lathyrus skrev:Vi oplever det samme herhjemme med datter på snart 5 år. Bare med omvendt fortegn.

Det har altid været mig (mor) som hun søger. Altid!
Far kan bruges til sjov og leg, men når hun er træt eller ked af det, så dur kun mor.
Lige for tiden er hun frygtelig bange for at jeg forlader hende. Hun græder sig i søvn hvis jeg skal afsted på job eller til træning om aftenen. Hun er så bange for at jeg dør og ikke vender hjem.

Jeg aner ærlig talt ikke hvad man gør ved det, andet end at blive ved og ved med at være der for barnet selvom man ikke er i kridthuset.

Her prøver far stædigt videre på 5. år og hvis jeg ikke er hjemme accepterer hun også far, men vælger altid mig hvis muligheden er der.

Håber det bliver bedre for jer :kys:


Vores 6 årige er en total far-pige. Hun reagerer næsten som din datter. Det er dog taget lidt af med tiden.

Da hun var 7 mdr overtog far barslen og der startede det for alvor. Han arbejdede rigtigt meget både før og efter. Nogle dage så han hende slet ikke. Så vi prioriterede altid deres tid sammen benhårdt. Ind i mellem på min bekostning og set i bakspejlet skulle vi måske have gjort det anderledes.
Da hun var 3,5 år skiftede han job og var mere hjemme. Det hjalp rigtig meget på ‘far-sygen’ efter noget tid, men det hænger ved endnu og hun kan stadig blive ked af det, hvis han en aften ikke er hjemme.

Jeg synes det har været virkelig hårdt og jeg har været rigtig ked af det. Nu er jeg nået til ‘det er sådan det er’ og så er det nemmere at være i. Og så hjælper det selvfølglig gevaldigt at lillesøster er en mor-pige (dog ikke i samme omfang som den store er far-pige).
0
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 3417
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 332
Likede indlæg: 4382

Re: Vil kun have far

Indlægaf billiebean » 20. mar 2019, 11:00

Nu er min datter kun 9 måneder, men jeg har en fornemmelse af, at T “straffer” mig hårdere for manglende nærvær end hun gør med sin far. Lidt á la at hun har en dybere tilknytning til mig (efter 8 måneder på barsel mens far har arbejdet fuldtid), så hvis jeg fx snakker i telefon eller er i gang med noget og ikke så reagerer på hendes opfordringer, så bliver hun helt tosset, mens far får en meget længere snor. Og hvis jeg pludselig “forsvandt” i mange timer hver dag, så er jeg helt sikker på, at hun ville rulle det tunge skyts frem og give mig den helt kolde skulder.

Jeg ved ikke rigtig, hvad du skal gøre andet end at afvente og se, om hun vænner sig lidt mere til den nye rytme og så glæde dig over, at hun knytter sig så godt til sin far.

Jeg er helt sikker på, at jeres tilknytning ikke er skadet. Hvis den var, ville hun formentlig ikke reagere på dit fravær :)
1
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 207
Likede indlæg: 3302

Re: Vil kun have far

Indlægaf Minionine » 20. mar 2019, 11:53

Det er helt sikkert fordi du er så meget væk, at hun søger mere sin far. Det går nok over når du er mere hjemme igen. Det sagt, så er det helt almindeligt at børn skifter imellem at være mest til mor eller mest til far. Jeg mener ikke der er grund til at frygte at noget bånd er brudt, hun foretrækker bare sin far lige for tiden da de er mest sammen, og det er ok. Min datter på 2,5 har også haft perioder hvor det kun er far der har duet. Nu er det igen kun mor (og har været det lige lovligt længe, hvis man spørger faren) :lol2:
0
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 5645
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 927
Likede indlæg: 10021

Re: Vil kun have far

Indlægaf FruKuk » 20. mar 2019, 12:00

Jeg arbejder med tilknytningsforstyrrede børn til hverdag, og du er ikke i nærheden af at have brudt nogen tilknytning til din datter :ae: Faktisk er hendes reaktion top sund for et lille barn. Sunde børn med god tilknytning vil reagere, når der ændres på daglige rutiner (i jeres tilfælde, at far er "mere på"), og jeg synes, at du gør alt det rigtige og bare skal fortsætte.

Hvordan er hun, hvis I er alene? Er hun så også afvisende?

Uagtet hvad skal du have en KÆMPE krammer, det er så hårdt, når ens børn afviser en. Men som Billiebean skriver, så ville det næsten være mere bekymrende, hvis hun sket ikke reagerede.
4
Brugeravatar
Ata
Indlæg: 6173
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 746
Likede indlæg: 14661

Re: Vil kun have far

Indlægaf Ata » 20. mar 2019, 13:05

Jeg tænker, at det er en fase, der går over. Når det så er sagt, er det jo nok også et signal fra barnet om, at hun savner dig og har brug for, at du er lidt mere til stede. Men det lyder du nu også meget bevidst om.
1
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: Vil kun have far

Indlægaf Vixen » 20. mar 2019, 13:06

Tak for alle jeres svar. Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, som har været igennem det - selvom jeg godt nok ikke håber, det her kommer til at fortsætte i årevis! Åh, hvor jeg savner de der lange krammere og knus, som Far bliver overdynget med.


FruKuk skrev:Jeg arbejder med tilknytningsforstyrrede børn til hverdag, og du er ikke i nærheden af at have brudt nogen tilknytning til din datter :ae: Faktisk er hendes reaktion top sund for et lille barn. Sunde børn med god tilknytning vil reagere, når der ændres på daglige rutiner (i jeres tilfælde, at far er "mere på"), og jeg synes, at du gør alt det rigtige og bare skal fortsætte.

Hvordan er hun, hvis I er alene? Er hun så også afvisende?

Uagtet hvad skal du have en KÆMPE krammer, det er så hårdt, når ens børn afviser en. Men som Billiebean skriver, så ville det næsten være mere bekymrende, hvis hun sket ikke reagerede.


Rart at høre, at det hun gør, er et sundhedstegn.
Når vi er alene er hun slet ikke afvisende. Så er der god stemning og jeg "må" være med til det hele. Og vi har masser af hyggestunder. Hun vælger også mig til engang i mellem, når hun sidder hos Far, men det er kun i et kort øjeblik, så hopper hun tilbage til Fars arme. Jeg kan også nogle gange føle mig helt akavet i samværet med hende, fordi jeg jo et eller andet sted er bange for at blive afvist. Når vi er sammen med anden familie eller venner kan jeg godt blive helt selvbevidst over at blive valgt fra så tydeligt hele tiden. :mellow:

Tak for krammeren. :( Ja, det er bare så sårende. Og på dage, hvor jeg i forvejen føler mig lidt skrøbelig over arbejde eller manglende søvn, kan jeg næsten ikke ryste det af mig.
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8526
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1294
Likede indlæg: 15156

Re: Vil kun have far

Indlægaf Zonta » 20. mar 2019, 14:14

Vixen, det er så vigtigt, at du ikke trækker dig i jeres relation og bliver fjern og akavet. Det er så meget lettere sagt end gjort, det ved jeg godt.

Jeg ved ikke om du har læst lidt med i forhold til hvad jeg har været igennem med min søn i forhold til underretning og alt det der? Det har nemlig været sådan for mig (og er det stadig), at jeg har SÅ svært ved at være i relationen, når han føler han afviser mig og han er kun 7 måneder. Jeg kommer nemt til at trække mig og glemmer bare at være til stede. Det er skide hårdt. Jeg har haft mange samtaler med en familiebehandler og hun har sagt, at det vigtigste er, at jeg bliver ved med at byde mig til og ikke trækker mig, for det kan han også fornemme. Også selvom den afvisning skærer i hjertet.

Nå, det blev måske lidt noget pladder, men jeg håber det gav en lille smule mening :lol2:
3
J, juli 2018.
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15286
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25604

Re: Vil kun have far

Indlægaf Delfin » 20. mar 2019, 15:37

Det er ret normalt, at børn skifter favoritforælder i perioder, det kan godt være hjulpet på vej af, at du har været lidt væk, men ofte sker det også uden speciel anledning. Om ½ år er det måske far, der ikke dur i en periode. Du tager bare imod med kyshånd og positivitet, når hun vil dig - og glem alt om at være skuffet og fravalgt. Det hverken noget hun gør bevidst, eller fordi du er en dum mor. Det er bare fars tur lige nu.
3
14 11 14
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1959
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 419
Likede indlæg: 4816

Re: Vil kun have far

Indlægaf milisa » 20. mar 2019, 17:07

Jeg har været i samme situation. Jeg gik fra at være arbejdsløs og hjemme konstant til hun var 1.5 år til at pendle fra Aalborg til Kbh, dvs være væk fra mandag til fredag. Min datter reagerede på præcis samme måde. I perioder gik hun decideret efter at teste grænser, så der kunne vi ikke engang lege. Andre perioder var hun som fluepapir. Mest af alt var jeg dog tydeligvis sekundær og kunne i det knap 1.5 år, det varede, kun bruges, hvis ikke far var der.

Det var mega hårdt, men en pris, jeg var bevidst om at måtte betale med mit karrierevalg: Hun reagerede jo ikke anderledes end hvad måtte kunne forventes af et barn, der bliver svigtet - og det gjorde jeg jo set fra hendes stol.

I dag er det er 100% omvendt, for nu er det far, der pendler. Og jøsses han blev straffet, da det pludselig var ham, der var væk.... Men hendes fravalg af mig varede altså hele min periode som pendler. Far var primær, jeg var sekundær. Jeg lærte at leve med det og accepterer det. Det var jo ikke fordi, hun ikke længere havde brug for mig. Og jeg var jo ikke mindre hendes mor. Og så levede jeg højt på de gode perioder, når vi var inde i de dårlige.

Det er jo ikke sikkert, situationen bliver den samme for dig. Men jeg kan garantere dig, vil jeg påstå, at din relation til hende ikke har taget uoprettelig skade af din pendling. Relationen er bare en anden. I bund og grund er der jo bare byttet rundt på den traditionelle mor/far forhold - og ingen siger jo, at far er mindre være bare fordi, han som oftest er sekundær forældre.
2
Tally-ho
Brugeravatar
heysamaysa
Indlæg: 626
Tilmeldt: 18. dec 2015, 22:52
Kort karma: 77
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 944

Re: Vil kun have far

Indlægaf heysamaysa » 4. apr 2019, 16:55

vi står også i det herhjemme. Det er FAR der duer!

vores dreng er 2 år og begyndte i en alder af 8 mdr at favorisere far. og det er så dybt frusterende når han råber og skriger og ikke vil trøstes - medmindre det er af far! når man får at vide at man skal gå af sit barn, når man ikke må holde ham osv.


det går dog nogenlunde når far ikke er hjemme. bortset fra idag hvor han er småsyg. så har han kaldt og grædt over far ikke snart kom hjem fra arbejde.
0
Sov sødt lille Noah - 03.12.2015 :trist:

En ny stjerne på himlen er blevet født!

"The worst thing a mother goes through is having to give her sweet angel back to heaven"

Tilbage til "Børn"