Reprimande eller ej.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Hvis din 12 årige datter med en nål havde lavet en piercing i øret på sin veninde, ville der så falde en reprimande eller ej? Og uddyb gerne dit svar.

[Santa]

Ja!
Fordi det kan give betændelse og andre skader/gener, fordi de har gjort det uden de voksnes viden og accept (hvis jeg forstår situationen korrekt?).


Og så ville det være meget rart med lidt kød på historien - hvorfor spørger du, havde de fået lov osv. Med dine egne ord: uddyb.

[Madam Pomfrey]

JA....
Og ikke kun reprimande, men også en konsekvens tænker jeg.
Børn på den alder kender godt forskel på rigtig og forkert, og jeg er ret sikker på de begge ved de er ude på et skråplan.

[Bergen]

Ja. Naturligvis ville jeg have en dialog med en 12 årig, der handler sådan. Reprimande? Hvad lægger du i det?

[Anlewi]

Skørt spørgsmål - hvem ville ikke tage en alvorlig snak med sit barn under de omstændigheder

[Ata]

Jeg ville starte med at spørge til forløbet. Og derefter beslutte min reaktion.

[Misantropen]

Hvordan fandt du ud af det?

Det ville spille ind om hun fx havde løjet om hvad der var sket, fordi pigen havde fået bivirkninger, eller om hun havde sagt det af sig selv fordi hun havde dårlig samvittighed eller lignende.

[ajnaM]

Hvis din 12 årige datter med en nål havde lavet en piercing i øret på sin veninde, ville der så falde en reprimande eller ej? Og uddyb gerne dit svar.

Ja, det ville der.

Hvad man lægger i reprimande er selvfølgelig forskelligt, men mit barn ville så afgjort få understreget (for jeg går ud fra, hun godt ved det), at man ikke udfører den form for 'indgreb' på andre mennesker. At det kan være farligt, og at hun burde vide bedre.

Det kunne være en formildende omstændighed, at hun selv kom og sagde det, dog.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Ja!
Fordi det kan give betændelse og andre skader/gener, fordi de har gjort det uden de voksnes viden og accept (hvis jeg forstår situationen korrekt?).


Og så ville det være meget rart med lidt kød på historien - hvorfor spørger du, havde de fået lov osv. Med dine egne ord: uddyb.

Jeg ved egentlig ikke så meget mere. Det er min kollegas datter der har fået piercet sit øre af sin veninde. Datteren har fået nutidens form for stuearrest, men den anden piges forældre ser umiddelbart (så vidt jeg ved) ingen problemer i det datteren har gjort. Jeg selv ville være meget utilfreds, hvis min datter piercede en anden, men kom til at tænke på om det bare er mig. Derfor denne tråd!

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Hvordan fandt du ud af det?

Det ville spille ind om hun fx havde løjet om hvad der var sket, fordi pigen havde fået bivirkninger, eller om hun havde sagt det af sig selv fordi hun havde dårlig samvittighed eller lignende.

Det er ikke min datter

[Fru Sunshine]

Jeg ville i hvert fald tage en temmelig alvorlig snak med min datter, hvis hun havde lavet sådan et nummer. Graden af min vrede ville afhænge en del af, om det var noget hun havde følt sig presset til, eller om hun havde presset veninden.

[hotlips]

Jeg ville synes det var så slemt at jeg ville plage ham, han hader når man bliver ved med at tage det samme op igen så jeg gør det kun når han virkelig virkelig har gjort noget dumt.
Sådan en nål med nogle uheldige bakterier kan have større konsekvenser end man lige skulle tro og han ved jo ikke engang om det er en der har fået en stivkrampe han står og stikker i.

Her er ellers noget friere slag til at bruge nåle og knive end hos hans venner, men det er frihed under ansvar og hvis ikke han kan administrere det så bliver der lukket for det, men han er meget stolt af han gerne må og går meget op i de regler jeg har sat for det så jeg ville blive virkelig overrasket hvis han gav sig i kast med den slags.

[Tanten]

Jeg ville simpelthen blive så tosset i mit hoved

Jeg ville blive langt mere vred, end hvis hun havde lavet hul i øret på sig selv. Ja, man får betændelse af at stikke en nål i øret, men øret falder næppe af. Det er dog en helt anden situation, når det handler om andres børn; der har jeg ingen ret til at vurdere, om der er tale om en bagatel eller noget alvorligt. Og jeg ville være SÅ træt af, hvis mit barn havde en andel i, at et andet barn gør noget, det absolut ikke må.

Mine sønner er voksne nu, men jeg husker så ganske udmærket puberteten og præpuberteten, hvor især min yngste søn var virkelig god til at udtænke og deltage i ting, der bare overhovedet ikke var OK; Kaste æg på folks huse, holde fest i en bortrejst families hus, hvor en veninde skulle passe huset og fandt det helt fjong at lukke sine 13-14-årige venner ind og holde drukfest, skyde sig i foden med hardballpistol, lade nogen klipse hans hånd med en klipsemaskine og videre i den dur. Det var klart værst, når det på en eller anden måde involverede skader på andre folks børn eller ejendom. Min eksmand mente, han var i dårligt selskab - jeg var udmærket klar over, det var vores dreng, der var det dårlige selskab; "led mig ikke i fristelse, jeg kan selv finde vej"

Hvis jeg vurderede, at det var mit barn, der havde ført an i piercing-projektet, ville jeg tage en meget alvorlig snak om, at man IKKE prikker huller i andres kroppe, heller ikke selvom de beder om det, og at man ikke lokker sine venner til at gøre noget, de ikke må for deres forældre. Jeg ville muligvis også sanktionere i form af et mistet privilegium i umiddelbar tidsmæssig nærhed af handlingen. Jeg ville personligt beklage overfor det piercede barns forældre og få mit barn til at gøre det samme.

Hvis der var tale om, at mit barn var blevet presset til at gøre noget, han/hun egentlig godt vidste, var forkert, men som ikke var hans/hendes idé, ville jeg tage en god, lang snak om, at man skal lytte til sin mavefornemmelse og lade være med at gøre noget, når der sidder en lille stemme indeni hovedet og siger, at det her er forkert. Da min søn havde været til fest i en bortrejst families hus, inviteret og låst ind af familiens datters veninde, der passede huset, spurgte jeg, om han ikke havde været klar over, at de var på gale veje, da han gik ind over dørtrinnet - og det var han. Han var godt klar over, at det ikke var smart, og han gjorde ikke siden hen noget lignende.