7 år gammel og stresset?

[Iforbifarten]

Den korte version er, at min datter ikke trives.

Den lange. At hun altid har været sin egen. Haft meget brug for voksenkontakt, hjælp til overgange, altid skal observere før hun kaster sig ud i noget, er super social og det bedste er at lege med andre børn, helst 1:1 eller mindre grupper, men også en regelrytter, så det giver indimellem konflikter, men hun har altid været vellidt uden at være den alle stod i kø for at komme med hjem og lege. Hendes hovede fejler ikke noget og hun har talt tidligt (hvilket vi altid har tænkt var grunden til hun i vuggestuen foretrak de voksne, fordi der kunne hun kommunikere). Da hun var 3,5 år fik hun en lillebror og det var uden tvivl en meget meget stor omvæltning for hende og i en længere periode gav jeg hende kortere dage. Et års tid efter flyttede hendes (i mangel af bedre ord, men det føltes virkelig sådan) soulmate fra børnehaven og det var en stor sorg for hende.

Op til skolestart begyndte hun at blive decideret angst for hunde, en frygt for at gå på toilettet andre steder end hjemme eskalerede og hendes sensitivitet over for høje lyde steg helt vildt bl.a. Vi har kørt et tilpasset Cool Kids forløb hos en privat betalt psykolog og det har hjulpet uden at trylle alt væk selvfølgelig. Indkøring i SFO uden inden skolestart var dog rædselsfuld.

I en lang periode har det været ok i skolen. MorgenSFO er dog ikke et hit, så vi har fået det til at lykkes med at jeg kan aflevere i klassen hver morgen.

Men nu er det som om filmen knækker. Hun er begyndt ikke at ville i skole. Det er lykkedes at få hende afsted alle gangene, men der har været morgener hvor jeg tænkte om det blev idag det ikke lykkedes.
Der er lidt forskelligt på spil, primært i sociale relationer. Vi er i kontakt med skolen og har haft et møde med børnehaveklasselederen og pædagogen. Et ok møde, hvor de beskriver en pige som vi altid har kendt hende og med nogle konkrete løsninger på noget hun har svært ved og en ekstra opmærksomhed på hende, men også i praksis noget de fortsætter med som ikke fungerer fordi særligt børnehaveklasselederen ikke har forstået hvordan konkrete ting påvirker hende (vi taler IKKE om at tilpasse en klassesituation til min datter, men fx om at lade være med at spørge hende om hun har fortalt hjemme hvor godt en aktivitet er gået, når min datters oplevelse er, at den ikke er gået godt, hvilet min datter).

Vi ser er barn herhjemme, der svinger fra den ene yderlighed til den anden i humør, kan hænge sig i alle de negative ting, zapper mentalt konstant og samtidig virker træt 2 timer efter hun er stået op og zoner ud og giver udtryk for hun keder sig med mindre hun leger med andre børn ca.

Hun blev i børnehaven god til at søge sine egne pauser, men den mulighed har hun kun i SFOen nu og ikke i de 5 timer og 15 minutter, der er hendes skoledag.

På nogen måder kan man jo vinge alt af på en opmærksomhedsforstyrrelse (og har hun det, så har hun det), men kan det også "bare" skyldtes stress? Er der nogen, der har oplevet noget lignende?

[Kakadu]

Når voksne går ned med stress, ved vi godt, at det er rammene, den er gal med.

Når børn gør det samme, spekulerer vi på, om det mon er os som forældre, der har fejlet, eller om barnet mon er særligt sensitiv eller har en psykiatrisk diagnose.
Men de rammer, børn bydes i dagens Danmark er absurde. Selvfølgelig bliver de syge af det. Det er himmelråbende normalt, sundt og forventeligt, at mennesker ikke tåler den behandling, vi byder vores børn.

Rammen er syg. Ikke din datter. Så mit råd er at fjerne hende fra rammen.

[Musenmor]

Når voksne går ned med stress, ved vi godt, at det er rammene, den er gal med.

Når børn gør det samme, spekulerer vi på, om det mon er os som forældre, der har fejlet, eller om barnet mon er særligt sensitiv eller har en psykiatrisk diagnose.
Men de rammer, børn bydes i dagens Danmark er absurde. Selvfølgelig bliver de syge af det. Det er himmelråbende normalt, sundt og forventeligt, at mennesker ikke tåler den behandling, vi byder vores børn.

Rammen er syg. Ikke din datter. Så mit råd er at fjerne hende fra rammen.

Så så enig

[Iforbifarten]

Når voksne går ned med stress, ved vi godt, at det er rammene, den er gal med.

Når børn gør det samme, spekulerer vi på, om det mon er os som forældre, der har fejlet, eller om barnet mon er særligt sensitiv eller har en psykiatrisk diagnose.
Men de rammer, børn bydes i dagens Danmark er absurde. Selvfølgelig bliver de syge af det. Det er himmelråbende normalt, sundt og forventeligt, at mennesker ikke tåler den behandling, vi byder vores børn.

Rammen er syg. Ikke din datter. Så mit råd er at fjerne hende fra rammen.

Tak. Jeg tror det, i hvert fald lige nu, er for voldsomt at skifte skole til en anden type. Men jeg arbejder på at komme på medsat tid, der i kombination med omlagt arbejdstid kan korte dagen ned til 6 timer i alt i skole/SFO.

[Mangoness]

Jeg kender en, som fik stress i 3-4 klasse. Forældrene valgte at tage hende ud af skolen.

Hun fandt ud af som voksen, at hun har autisme.

Jeg skal ikke kunne sige, om det er det samme for din datter - men jeg er enig med de andre i, at det er en god ide at tage hende ud af rammerne, hvis det er muligt

[Oak123]

Kan det være hun har høj arousal (noget med bevisthedsniveau/vågenhed på dansk)?
Så hun tager alt ind både alt der foregår, men hvor berøring også kan føles voldsomt - og hun derfor bruger meget energi på blot at være til stede.
Det kan bl.a. komme til udtryk ved at hun helt skal være aktiv hele tiden, og ikke kan finde ro.

Det kan også give barnet stress, fordi det hele tiden er på overarbejde.

[Zombie]

Jeg er enig I det med rammen. I højere grad kigger man rent pædagogisk på læringsmiljøer og sociale miljøer fremfor det enkelte barn, og jeg har selvom pædagog haft stor succes med at ændre på rammerne for et barn fremfor at snakke om barnet selv.

[DetSorteCirkus]

Jeg finder det især bekymrende, at børnehaveklasselederen vil have jeres datter til at fortælle positive historier derhjemme, som om det er din datters egne. Det lugter af, at vedkommende har et smalt børnesyn med nogle faste succeskriterier i stedet for at lytte til og rumme barnets narrativ.
Udover at jeg selv, det skal ikke være nogen hemmelighed, tilhører den modsatte pædagogiske skole, er det problematisk, fordi det kan skade et barns tillid til de primære voksne i skolen og dets tiltro til, at det er værd og kan gøre en god forskel at søge deres hjælp.
Det er vigtigt, at især relationen til klasselærer fungerer, både fordi man tilbringer mange timer sammen, og fordi det er den person, som har med jeres datters "sag" at gøre, også overfor tredjepart. Adgangen til ekstra ressourcer og særlige aftaler (fx. om pauser efter behov) i folkeskolen går i første led gennem klasselæreren, og når denne, lader det til, gerne vil have positive historier for de positive historiers skyld, ligner det for mig en ambition om at have "en klasse, der ikke stritter" på bekostning af det enkelte barns behov. Jeg har mødt kolleger, der er sådan, og i deres klasser har jeg nærmest uden undtagelse mødt et antal elever, der virkede overladt til sig selv.

[Sorenspige]

Hvordan har hun det i ferier og weekender?

[Iforbifarten]

Kan det være hun har høj arousal (noget med bevisthedsniveau/vågenhed på dansk)?
Så hun tager alt ind både alt der foregår, men hvor berøring også kan føles voldsomt - og hun derfor bruger meget energi på blot at være til stede.
Det kan bl.a. komme til udtryk ved at hun helt skal være aktiv hele tiden, og ikke kan finde ro.

Det kan også give barnet stress, fordi det hele tiden er på overarbejde.

Yes, sådan er hun og har altid været det. Husker som en elefant også.

[Iforbifarten]

Jeg er enig I det med rammen. I højere grad kigger man rent pædagogisk på læringsmiljøer og sociale miljøer fremfor det enkelte barn, og jeg har selvom pædagog haft stor succes med at ændre på rammerne for et barn fremfor at snakke om barnet selv.

De prøver i det små nu. Fx ved at dele op i hold efter idræt til omklædning og bad, hvor det ene kommet ud et par minutter før det andet. Min datter er så sjovt nok altid på den første. Hun har hele året haft idræt med ørepropper.

[Iforbifarten]

Jeg finder det især bekymrende, at børnehaveklasselederen vil have jeres datter til at fortælle positive historier derhjemme, som om det er din datters egne. Det lugter af, at vedkommende har et smalt børnesyn med nogle faste succeskriterier i stedet for at lytte til og rumme barnets narrativ.
Udover at jeg selv, det skal ikke være nogen hemmelighed, tilhører den modsatte pædagogiske skole, er det problematisk, fordi det kan skade et barns tillid til de primære voksne i skolen og dets tiltro til, at det er værd og kan gøre en god forskel at søge deres hjælp.
Det er vigtigt, at især relationen til klasselærer fungerer, både fordi man tilbringer mange timer sammen, og fordi det er den person, som har med jeres datters "sag" at gøre, også overfor tredjepart. Adgangen til ekstra ressourcer og særlige aftaler (fx. om pauser efter behov) i folkeskolen går i første led gennem klasselæreren, og når denne, lader det til, gerne vil have positive historier for de positive historiers skyld, ligner det for mig en ambition om at have "en klasse, der ikke stritter" på bekostning af det enkelte barns behov. Jeg har mødt kolleger, der er sådan, og i deres klasser har jeg nærmest uden undtagelse mødt et antal elever, der virkede overladt til sig selv.

Jamen, jeg er helt enig i din analyse. Hun har netop fortalt sin far at X lyver, for hun sagde til mor, at det havde været en god time og det havde det ikke (og vi fik at vide på møder at hun netop havde grædt i timen). Børnehaveklasselederen har også enormt travlt med at lære dem at læse og matematik på en måde, så hun har ødelagt min datters evne til at regne i hovedet. Og kan finde på at krølle deres ting sammen har vi fundet ud af
Jeg håber vi kan få en god dialog med den dansklærer, som fortsætter og som vist skal være klasselærer. Netop om måder hun kan tage nogle pauser på.

[Iforbifarten]

Hvordan har hun det i ferier og weekender?

Hun løber tør for "batteri" på de samme tidspunkter synes vi. Det er jo i weekender og ferier og efter skole vi rigtig oplever de her ting. Hun bruger alle sine kræfter på at holde sammen på det hele derovre. Så de ser ikke hendes store følelsesmæssige udsving på samme måde. Hun kan godt komme i konflikt, men smider ikke med ting og smækker med døren og sådan noget.

[Aurora]

Min søn gik ned med stress i slutningen af 0. klasse. Han gik stort set ikke i skole igen før 2. klasse (ufrivilligt skolefravær/skolevægring), hvor han startede op med 1,5 time/dag. Nu afslutter han snart 3. og har været på fuld tid igen i ca et halvt år. Men det har taget 3 år, hvor jeg endte med at miste mit job og komme på tabt arbejdsfortjeneste.

Mit bedste råd er at tage det lige så alvorligt som hvis det var en voksen, der gik ned med stress, og tage de samme midler i brug - dvs en sygemelding og delvis optrapning når barnet er i bedring.

[Iforbifarten]

Min søn gik ned med stress i slutningen af 0. klasse. Han gik stort set ikke i skole igen før 2. klasse (ufrivilligt skolefravær/skolevægring), hvor han startede op med 1,5 time/dag. Nu afslutter han snart 3. og har været på fuld tid igen i ca et halvt år. Men det har taget 3 år, hvor jeg endte med at miste mit job og komme på tabt arbejdsfortjeneste.

Mit bedste råd er at tage det lige så alvorligt som hvis det var en voksen, der gik ned med stress, og tage de samme midler i brug - dvs en sygemelding og delvis optrapning når barnet er i bedring.

Jeg er ked af at høre din søn har været så syg.

Hvordan fik du sygemeldingen? Var det uproblematisk ved egen læge?

Vores plan lige nu er 8-14 indtil ferien (hvor hun har 5 uger fri og SFO vil være korte dage også) og også i i hvert fald to måneder efter og måske permanent.