7 år gammel og stresset?

[Aurora]

Ja, vores egen læge var fantastisk, og samarbejdet med skolen var også godt. Så egentlig var forløbet ret “let”. Men han ikke kamuflerede i skolen, som du beskriver din datter gør, så det var let for alle at se hvor skidt det stod til. Hvis I har en god læge, vil jeg helt sikkert anbefale at tage kontakt til dem.

Derudover er der en Facebookgruppe som hedder noget med “forældre til børn med ufrivilligt skolefravær”. Den har jeg også været virkelig glad for - masser af forældre i lignende situationer, der gerne sparrer med nytilkomne.

Og tak. Det har været vanvittigt og jeg bliver aldrig det samme menneske igen. Men man vil jo gå gennem ild og vand for sine børn, og når jeg ser på ham idag, har det været det hele værd.

[Oak123]

Kan det være hun har høj arousal (noget med bevisthedsniveau/vågenhed på dansk)?
Så hun tager alt ind både alt der foregår, men hvor berøring også kan føles voldsomt - og hun derfor bruger meget energi på blot at være til stede.
Det kan bl.a. komme til udtryk ved at hun helt skal være aktiv hele tiden, og ikke kan finde ro.

Det kan også give barnet stress, fordi det hele tiden er på overarbejde.

Yes, sådan er hun og har altid været det. Husker som en elefant også.

Hvis der er sådan noget i spil (også), så er det noget hun/I kan få hjælp til at forbedre ved en der ved noget om det

[MrsHyacinth]

Hvordan fungerer 1:1 leg med andre børn? Er det en udfordring, hvis de bryder hendes regler/rammer for legen, eller handler regelrytteriet “kun” om brud på mere generelle regler?

[Iforbifarten]

Ja, vores egen læge var fantastisk, og samarbejdet med skolen var også godt. Så egentlig var forløbet ret “let”. Men han ikke kamuflerede i skolen, som du beskriver din datter gør, så det var let for alle at se hvor skidt det stod til. Hvis I har en god læge, vil jeg helt sikkert anbefale at tage kontakt til dem.

Derudover er der en Facebookgruppe som hedder noget med “forældre til børn med ufrivilligt skolefravær”. Den har jeg også været virkelig glad for - masser af forældre i lignende situationer, der gerne sparrer med nytilkomne.

Og tak. Det har været vanvittigt og jeg bliver aldrig det samme menneske igen. Men man vil jo gå gennem ild og vand for sine børn, og når jeg ser på ham idag, har det været det hele værd.

Tak for svar. Det er rart med gode input, selvom det er på en trist baggrund. Og ja, det vil man. Det er simpelthen så svært at være så magtesløs.

[Iforbifarten]

Hvordan fungerer 1:1 leg med andre børn? Er det en udfordring, hvis de bryder hendes regler/rammer for legen, eller handler regelrytteriet “kun” om brud på mere generelle regler?

Den fungerer ok. Jeg synes ikke det er sådan hun ikke kan tilpasse sig, indimellem med lidt guidning, men hun vil helt sikkert også gerne bestemme. Det kan jo også handle meget om at kontrollere det, der kan kontrolleres.

[Iforbifarten]

Kan det være hun har høj arousal (noget med bevisthedsniveau/vågenhed på dansk)?
Så hun tager alt ind både alt der foregår, men hvor berøring også kan føles voldsomt - og hun derfor bruger meget energi på blot at være til stede.
Det kan bl.a. komme til udtryk ved at hun helt skal være aktiv hele tiden, og ikke kan finde ro.

Det kan også give barnet stress, fordi det hele tiden er på overarbejde.

Yes, sådan er hun og har altid været det. Husker som en elefant også.

Hvis der er sådan noget i spil (også), så er det noget hun/I kan få hjælp til at forbedre ved en der ved noget om det

Hvem kunne det fx være? En børnefys?

[Oak123]

Kan det være hun har høj arousal (noget med bevisthedsniveau/vågenhed på dansk)?
Så hun tager alt ind både alt der foregår, men hvor berøring også kan føles voldsomt - og hun derfor bruger meget energi på blot at være til stede.
Det kan bl.a. komme til udtryk ved at hun helt skal være aktiv hele tiden, og ikke kan finde ro.

Det kan også give barnet stress, fordi det hele tiden er på overarbejde.

Yes, sådan er hun og har altid været det. Husker som en elefant også.

Hvis der er sådan noget i spil (også), så er det noget hun/I kan få hjælp til at forbedre ved en der ved noget om det

Hvem kunne det fx være? En børnefys?

Det kan det måske godt eller en ergoterapeut, men nogen med viden om sansemotorik, sanseintegration eller evt. en der er uddannet sanse- og/eller motorikvejleder.

[ajnaM]

Jeg ville meget alvorligt overveje at tage hende ud på tidlig sommerferie og så starte ‘forfra’ til august. Det er helt sikkert hardcore for jer som forældre, men min klare erfaring siger mig, at det risikerer at blive hårdere, hvis man ikke ‘griber den’ i tide, og det får lov at udvikle sig.

Og så ville jeg snakke med den kommende lærer i 1. klasse. Ofte er lærerne mere vant til at håndtere den slags end børnehaveklasselederne, og forhåbentlig kan du få nogle redskaber og aftaler på plads.





Vi har i øvrigt selv været udredningsmøllen igennem. Heldigvis har vi haft godt samarbejde med skolen hele vejen igennem - det er rimelig vigtigt, for man kan nærmest ikke komme uden om dem, hvis man skal have en børnepsykiatrisk udredning.

[Iforbifarten]

Kan det være hun har høj arousal (noget med bevisthedsniveau/vågenhed på dansk)?
Så hun tager alt ind både alt der foregår, men hvor berøring også kan føles voldsomt - og hun derfor bruger meget energi på blot at være til stede.
Det kan bl.a. komme til udtryk ved at hun helt skal være aktiv hele tiden, og ikke kan finde ro.

Det kan også give barnet stress, fordi det hele tiden er på overarbejde.

Yes, sådan er hun og har altid været det. Husker som en elefant også.

Hvis der er sådan noget i spil (også), så er det noget hun/I kan få hjælp til at forbedre ved en der ved noget om det

Hvem kunne det fx være? En børnefys?

Det kan det måske godt eller en ergoterapeut, men nogen med viden om sansemotorik, sanseintegration eller evt. en der er uddannet sanse- og/eller motorikvejleder.

Tak, selvom det ikke bliver lige nu. Hun kan ikke rigtig rumme noget nyt på denne side af ferien.

[ajnaM]

Vi har også været til sansemotorik, og det var virkelig indgribende med en halv/en hel times øvelser dagligt - som barnet inderligt hadede.

Det hjalp lidt på hans motorik, men i sidste ende ændrede det ikke på, at han har adhd.

[avdotja]

Jeg mediterer ikke selv, men meditation handler jo i høj grad om at få nogle redskaber til at være i nuet og ikke zappe rundt mentalt. Så det ville jeg, hvis jeg stod i situationen, forsøge mig med (ved ikke om der findes børnehold eller om det er nødvendigt med en privattræner). Så engang et program om det i forbindelse med børn med adhd og her så det ud til at hjælpe en del af dem.

Derudover, er man begyndt at forske i, om den livsstil der er skyld i en meget stor del af vores fysiske sundhedsproblemer, ikke også kunne tænkes at være en faktor i den stigning var har set depressioner/stress/adhd/angst/mm-diagnoser. Personligt tror jeg på at der er en sammenhæng (vil faktisk gå så langt som til at sige at det da ville være mærkeligt hvis der ikke var, kroppen og psyken hænger trods alt tæt sammen), så her ville jeg også være opmærksom på om der var nogle potentielle uhensigtmæssigheder (for meget skærm/sukker, for lidt fysisk aktivitet/grøntsager/fibre/søvn).

Og så vil jeg nævne at jeg på et tidspunkt læste en artikel med en børnedims, der nærmest mente at det var uundgåeligt at flere og flere børn fik angst/stress, med de rammer de blev budt i dag. Vil forsøge at se om jeg man finde den (altså bare for at pointere at selvom man måske kan gøre noget for at bedre situationen, så er de givne rammer et (potentielt) problem i sig selv).

EDIT: nå, kan desværre ikke finde artiklen.

EDIT EDIT: til det med at hun keder sig: det synes jeg sådan set at hun skal have lov til, det er ikke farligt.

Men ellers så overvej om hun ikke ville have glæde af at blive inkluderet i hverdagens gøremål på daglig basis (madlavning, oprydning, sammenlægning af tøj og den slags). Det tager lidt længere tid for jer (i hvert fald i starten), men hun vil blive aktiveret, få voksenkontakt (I gør det jo sammen) og måske får hun en stærkere følelse af at være en del af og bidrage til, familiefællesskabet? Det kan være guld værd, for et barns selvværd og -følelse.

EDIT EDIT EDIT: og jeg ved godt at jeg fokuserer meget på, hvad forældrene kan gøre. Det er altså ikke fordi jeg tror at det i gør i dag, er forkert. Men det er noget der er langt lettere (og mindre indgribende) at gå til, end hvis man feks skal gennem psykiatrien, så det var det jeg selv ville starte med at have fokus på, hvis jeg en dag skulle stå i situationen.

Håber I finder en løsning for hende

[Iforbifarten]

Jeg ville meget alvorligt overveje at tage hende ud på tidlig sommerferie og så starte ‘forfra’ til august. Det er helt sikkert hardcore for jer som forældre, men min klare erfaring siger mig, at det risikerer at blive hårdere, hvis man ikke ‘griber den’ i tide, og det får lov at udvikle sig.

Og så ville jeg snakke med den kommende lærer i 1. klasse. Ofte er lærerne mere vant til at håndtere den slags end børnehaveklasselederne, og forhåbentlig kan du få nogle redskaber og aftaler på plads.

Vi har i øvrigt selv været udredningsmøllen igennem. Heldigvis har vi haft godt samarbejde med skolen hele vejen igennem - det er rimelig vigtigt, for man kan nærmest ikke komme uden om dem, hvis man skal have en børnepsykiatrisk udredning.

Jeg overså dit indlæg, da jeg svarede de andre, men tak for det.

Det er måske overmodig, men jeg tror, at dage fra 8-14 og de aftaler vi har lavet nu plus 5 ugers ferie derefter er ok. Jeg synes jeg kunne mærke et roligere barn, da jeg hentede lidt i 14 fredag. Men nu må vi se hvordan afleveringen bliver i morgen.

Vi skal helt sikkert have indgået aftaler med den kommende klasselærer. Hun har ikke mange års erfaring siden hun blev uddannet. Min kontakt har været begrænset, da hun ikke har haft dem om morgenen, men de gange jeg er stødt på hende, har indtrykket dog været godt.

Og vi vil helt bestemt samarbejdet og gør vores bedste for en god dialog, hvor der ikke er fokus på at "nogen gør noget forkert", men der er et barn, der ikke trives. På vores møde med skolen blev, der nævnt, at hvis ikke det blev bedre så var der jo en skolepsykolog tilknyttet, så det tænker jeg er det næste trin (og nederste trin på en evt. udredningsvej).

[Iforbifarten]

Jeg mediterer ikke selv, men meditation handler jo i høj grad om at få nogle redskaber til at være i nuet og ikke zappe rundt mentalt. Så det ville jeg, hvis jeg stod i situationen, forsøge mig med (ved ikke om der findes børnehold eller om det er nødvendigt med en privattræner). Så engang et program om det i forbindelse med børn med adhd og her så det ud til at hjælpe en del af dem.

Derudover, er man begyndt at forske i, om den livsstil der er skyld i en meget stor del af vores fysiske sundhedsproblemer, ikke også kunne tænkes at være en faktor i den stigning var har set depressioner/stress/adhd/angst/mm-diagnoser. Personligt tror jeg på at der er en sammenhæng (vil faktisk gå så langt som til at sige at det da ville være mærkeligt hvis der ikke var, kroppen og psyken hænger trods alt tæt sammen), så her ville jeg også være opmærksom på om der var nogle potentielle uhensigtmæssigheder (for meget skærm/sukker, for lidt fysisk aktivitet/grøntsager/fibre/søvn).

Og så vil jeg nævne at jeg på et tidspunkt læste en artikel med en børnedims, der nærmest mente at det var uundgåeligt at flere og flere børn fik angst/stress, med de rammer de blev budt i dag. Vil forsøge at se om jeg man finde den (altså bare for at pointere at selvom man måske kan gøre noget for at bedre situationen, så er de givne rammer et (potentielt) problem i sig selv).

EDIT: nå, kan desværre ikke finde artiklen.

EDIT EDIT: til det med at hun keder sig: det synes jeg sådan set at hun skal have lov til, det er ikke farligt.

Men ellers så overvej om hun ikke ville have glæde af at blive inkluderet i hverdagens gøremål på daglig basis (madlavning, oprydning, sammenlægning af tøj og den slags). Det tager lidt længere tid for jer (i hvert fald i starten), men hun vil blive aktiveret, få voksenkontakt (I gør det jo sammen) og måske får hun en stærkere følelse af at være en del af og bidrage til, familiefællesskabet? Det kan være guld værd, for et barns selvværd og -følelse.

EDIT EDIT EDIT: og jeg ved godt at jeg fokuserer meget på, hvad forældrene kan gøre. Det er altså ikke fordi jeg tror at det i gør i dag, er forkert. Men det er noget der er langt lettere (og mindre indgribende) at gå til, end hvis man feks skal gennem psykiatrien, så det var det jeg selv ville starte med at have fokus på, hvis jeg en dag skulle stå i situationen.

Håber I finder en løsning for hende

Tak for dit indlæg og de mange perspektiver. Jeg læser det heller ikke som at du dasker forældre i hovedet, men bare en venlig opmærksomhed på det de kan påvirke (i et vist omfang).

Jeg er helt enig i, at det er a-ok at kede sig og guderne skal vide, at begge forældre har kedet sig umådeligt i deres barndom uden vi tog skade af det ud over jeg inderligt hader frasen "Intelligente børn keder sig aldrig". Det er mere reaktionen på at kede sig vi synes adskiller sig fra den vi husker fra os selv. Det er svært at forklare og nogen gange ved vi ikke om det simpelthen bare er fordi "pædagogikken" er anderledes nu end dengang? Vi synes ikke vi bare giver lov til alt eller giver efter altid, men der er en insisteren og prøven til, som vi overhovedet ikke kan genkende fra os selv som børn.

Det har tidligere været nemmere, at få hende med til fx at lave aftensmad og der har kunnet være et fokus svarende til den alder hun nu havde, men det er som om hun ikke længere kan holde det fokus. Og vi prøver også ofte at rydde op sammen på hendes værelse; ofte rydder vi mere op endnu hun gør, men det er tydeligt hun nyder at der er én voksen hun ikke skal dele. Og det samme gælder maden; vi kunne godt ønske os en meget bredere kost og den har været bredere før, men nu er det som om hun ikke kan overskue nyt eller "svær" mad.

Vi søger heller ikke som udgangspunkt en vej gennem psykiatrien. Min kommentar omkring en evt. opmærksomhedsforstyrrelse var mere for at sige, at vi IKKE blankt vil afvise, der er sådan hvis det er sådan eller føle nogen skam over det. Desuden er køen af børn, der har det værre end min datter alligevel så lang, at jeg knapt tror PPR vil sende hende videre.

Edit: At vi IKKE blankt vil afvise...Ffs.

[avdotja]

En mulighed kunne måske også være en eller anden form for sport? Hvis hun ikke gør den slags i forvejen?

Enten en holdsport hvor hun lærer at samarbejde og fungere i et team eller måske sådan noget som karate, hvor hun skal koncentrere sig om at lære (og “mestre”) forskellige øvelser?

Jeg har også en ven der har god erfaring med at “tvinge” sit urolige (og utvivlsomt højtintelligente) barn til at spille klaver. Det var vist i høj grad det, at det rent faktisk krævede en indsats og ikke bare var noget hun mestrede på de sædvanlige 10 minutter, der var en fordel her.

Sker der i forvejen 1000 ting i hendes liv, er det selvfølgelig nok ikke det smarteste. Men ellers er det i mit indtryk at mange børn har gavn af at deltage i noget, hvor de både får brugt kroppen og samtidig træner fokus og/eller samarbejde.

OG så ser det virkelig nuttet ud, når sådan en flok 7-årige, arbejder koncentreret på at få det næste bælte/streg i karate (for slet ikke at tale om kuglestødning )

[Iforbifarten]

En mulighed kunne måske også være en eller anden form for sport? Hvis hun ikke gør den slags i forvejen?

Enten en holdsport hvor hun lærer at samarbejde og fungere i et team eller måske sådan noget som karate, hvor hun skal koncentrere sig om at lære (og “mestre”) forskellige øvelser?

Jeg har også en ven der har god erfaring med at “tvinge” sit urolige (og utvivlsomt højtintelligente) barn til at spille klaver. Det var vist i høj grad det, at det rent faktisk krævede en indsats og ikke bare var noget hun mestrede på de sædvanlige 10 minutter, der var en fordel her.

Sker der i forvejen 1000 ting i hendes liv, er det selvfølgelig nok ikke det smarteste. Men ellers er det i mit indtryk at mange børn har gavn af at deltage i noget, hvor de både får brugt kroppen og samtidig træner fokus og/eller samarbejde.

OG så ser det virkelig nuttet ud, når sådan en flok 7-årige, arbejder koncentreret på at få det næste bælte/streg i karate (for slet ikke at tale om kuglestødning )

Det har vi prøvet. Det gik fint, da det lå om søndagen og der ikke havde været en hel skoledag før, men da de kom på græs igen nu her og der var kl. 16.30 på en hverdag, gik hun helt fysisk i baglås med gråd etc. Der er også noget med larm og lyde på spil for hende (Det skal ikke være nemt ). Generelt vil hun virkelig gerne rigtig mange ting, fx gå til gymnastik, men har ikke det mentale overskud når aktiviteterne begynder kl. 16 eller senere på hverdage. Men vi overvejer skak, da hun har vist interesse for det tidligere. Det begynder tidligere og der må forventes at være et lidt lavere lydniveau. Ligesom vi også skal se på noget spejder, der ligger på en weekenddag én gang om måneden og der er i hvert fald noget med samarbejde og frisk luft. Men måske en form for kampsport heller ikke vil være dumt, hvis vi kan finde noget, der ikke ligger sent. Der er i hvert fald nogle klare rammer og en plan for hvad man skal lære. Og det kan give en nogle fysiske skills, som hun kan føle en stolthed over som når de andre blæser rundt og slår vejrmøller og araberspring. Men alt sammen først når hun har ro på sit system igen og har haft det i et godt stykke tid.