At være den sidste til at hente sit barn

[EmoJanice]

I regeringens kamp for at udpine arbejdsstyrken så de ikke lever for længe og bliver til ældrebyrden, så er social- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek gået til angreb mod den dårlige samvittighed som forældre kan føle overfor ikke alene deres barn, men også overfor personalet på pasningsstederne, som bliver nød til at opholde sig på deres arbejdsplads i hele den tid, de får løn for.

Jeg har ikke børn, men jeg har mødt kollegaer og bekendte, der har følt de misbilligende blikke fra personalet, når de f.eks. som følge af at de arbejder i en butik, ikke kan efterlade kunderne ved kassen blot fordi en kundebetjening tager for lang tid eller en kollega bliver forhindret i at møde til tiden.

Hvordan ser I på det? Frygter I lidt negative konsekvenser for jeres børn fordi I kan blive en belastning for personalets ønske om mere frihed? Det kan jo ikke være helt fremmed, hvis personalet på bosteder og plejehjem der for en stor del er blevet presset ind i deres fag, ikke ligger hele ånden i deres job. Nutidens daginstitutioner har udover pædagogerne som ofte har valgt faget til også pædagogmedhjælper, som plejede at være uddannede, men i dag for en del er folk i arbejdsprøvning eller folk der er der led i deres værnepligt fordi de ikke vil være soldater.

- Man skal ikke have dårlig samvittighed, når man er den sidste til at hente sit barn, siger S-politiker (TV2 Nyhederne)

[Fru Himmelblå]

Jeg vil skrup skide på hvad Kaare mener. Jeg mener ikke, at børn - specielt ikke mine - har godt af mange timer i institution, så jeg kommer til at gøre mit for, at de er der så få timer som muligt.
Og det har heller intet at gøre med pædagogernes fritid. Nix. Jeg vil bare ikke have mine børn i institution i flere timer end højst nødvendigt.

[Aragorn]

Ingen har lyst til at arbejde sig selv til døde, men faktum er at manglen på arbejdskraft er absurd når man fremskriver med 10 og 20 år.

Lige nu handler det om at tjene rigtigt mange penge for lønnen kommer til at eksplodere for de mennesker der skal holde røven oppe på de gamle. Dem der går på efterløn inden for de næste 5 år, de er mellem 60 og 65, de kommer ikke til arbejde mere og mange af dem vil blive tæt ved 100 år. De er en kæmpe byrde.

Hvis min mor bliver 95 som min mormor gjorde, så er jeg 74 til den tid og vi kan meget vel sidde på samme plejehjem. Hvis man ingen penge har til den tid er man dårligt stillet. Min mor og hendes generation vælter sig i penge. De har siddet på fedtet i mange år, de har stjålet millarder af kroner fra min generation gennem boligmarkedet og om 40 år har de stadig flere penge end min generation.

Jeg frygter at blive gammel på baggrund af det og fokuserer super hårdt på at have penge når jeg bliver gammel og syg - hvad end der kommer først.

[EmoJanice]

Ingen har lyst til at arbejde sig selv til døde, men faktum er at manglen på arbejdskraft er absurd når man fremskriver med 10 og 20 år.

Lige nu handler det om at tjene rigtigt mange penge for lønnen kommer til at eksplodere for de mennesker der skal holde røven oppe på de gamle. Dem der går på efterløn inden for de næste 5 år, de er mellem 60 og 65, de kommer ikke til arbejde mere og mange af dem vil blive tæt ved 100 år. De er en kæmpe byrde.

Hvis min mor bliver 95 som min mormor gjorde, så er jeg 74 til den tid og vi kan meget vel sidde på samme plejehjem. Hvis man ingen penge har til den tid er man dårligt stillet. Min mor og hendes generation vælter sig i penge. De har siddet på fedtet i mange år, de har stjålet millarder af kroner fra min generation gennem boligmarkedet og om 40 år har de stadig flere penge end min generation.

Jeg frygter at blive gammel på baggrund af det og fokuserer super hårdt på at have penge når jeg bliver gammel og syg - hvad end der kommer først.

Det er rigtig gode argumenter og betragtninger, som jeg har lavet en tråd til i Job-sektionen (her). Men i forhold til børns afhentning tænker jeg på hvordan I ser på situationen i forhold til barnet og forholdet til personalet for både barn og voksen.

[Aragorn]

Ingen har lyst til at arbejde sig selv til døde, men faktum er at manglen på arbejdskraft er absurd når man fremskriver med 10 og 20 år.

Lige nu handler det om at tjene rigtigt mange penge for lønnen kommer til at eksplodere for de mennesker der skal holde røven oppe på de gamle. Dem der går på efterløn inden for de næste 5 år, de er mellem 60 og 65, de kommer ikke til arbejde mere og mange af dem vil blive tæt ved 100 år. De er en kæmpe byrde.

Hvis min mor bliver 95 som min mormor gjorde, så er jeg 74 til den tid og vi kan meget vel sidde på samme plejehjem. Hvis man ingen penge har til den tid er man dårligt stillet. Min mor og hendes generation vælter sig i penge. De har siddet på fedtet i mange år, de har stjålet millarder af kroner fra min generation gennem boligmarkedet og om 40 år har de stadig flere penge end min generation.

Jeg frygter at blive gammel på baggrund af det og fokuserer super hårdt på at have penge når jeg bliver gammel og syg - hvad end der kommer først.

Det er rigtig gode argumenter og betragtninger, som jeg har lavet en tråd til i Job-sektionen (her). Men i forhold til børns afhentning tænker jeg på hvordan I ser på situationen i forhold til barnet og forholdet til personalet for både barn og voksen.

Jeg har ikke selv børn, men det var sådan jeg voksede op og det kan være fint nok hvis man ikke har forældre der er særligt rare at være sammen med.

[Fru Himmelblå]

Ingen har lyst til at arbejde sig selv til døde, men faktum er at manglen på arbejdskraft er absurd når man fremskriver med 10 og 20 år.

Lige nu handler det om at tjene rigtigt mange penge for lønnen kommer til at eksplodere for de mennesker der skal holde røven oppe på de gamle. Dem der går på efterløn inden for de næste 5 år, de er mellem 60 og 65, de kommer ikke til arbejde mere og mange af dem vil blive tæt ved 100 år. De er en kæmpe byrde.

Hvis min mor bliver 95 som min mormor gjorde, så er jeg 74 til den tid og vi kan meget vel sidde på samme plejehjem. Hvis man ingen penge har til den tid er man dårligt stillet. Min mor og hendes generation vælter sig i penge. De har siddet på fedtet i mange år, de har stjålet millarder af kroner fra min generation gennem boligmarkedet og om 40 år har de stadig flere penge end min generation.

Jeg frygter at blive gammel på baggrund af det og fokuserer super hårdt på at have penge når jeg bliver gammel og syg - hvad end der kommer først.

Det er rigtig gode argumenter og betragtninger, som jeg har lavet en tråd til i Job-sektionen (her). Men i forhold til børns afhentning tænker jeg på hvordan I ser på situationen i forhold til barnet og forholdet til personalet for både barn og voksen.

Det er altså vildt mærkeligt at fokusere på personalets følelser omkring at skulle være på job. De er sådan set ansat for at være der?? Der er da næsten intet der kunne rage mig mindre end, at noget personale ønsker mere fritid. Hvem ønsker ikke det? Men nu er alle medarbejder jo ansat med henblik på at være til stede og varetage et job.

[LadyFox]

Til gengæld gider jeg ikke at have dårlig samvittighed over at arbejde deltid.

Jeg henter aldrig som den sidste, til gengæld afleverer jeg dagligt som den første. Jeg vil meget gerne nå at have kvalitet tid med mit barn i mellem sengetid, madlavning, indkøb og hvad vi ellers har - så jeg vil ikke have dårlig samvittighed over at prioritere at kunne hente lidt tidligere en gang i mellem.

Derudover ønsker jeg også at have overskud til at være nærværende når jeg er sammen med mit barn, og der hjælper nogle korte dage.

Mit arbejde er super ufleksibelt, det kræver mit fremmøde på specifikke tidspunkter.
Derudover så er jeg allerede en af dem der har valgt arbejde på ældreområdet- jeg har dog valgt et specialområde hvor gennemsnitsalderen er lavere end på det almindelige område, men hvor borgerne typisk også har en røvfuld psykiske og sociale problemer udover det evt. Somaliske.
En kæmpe stor del af mit arbejde handler derfor om relationsdannelse, konflikthåndtering og voldsforebyggelse.
Vi har oven i en oplevelse af at de borgere der kommer gradvist bliver mere og mere belastede.

Vi har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, og selvom vi selvfølgelig arbejder med arbejdsmiljøet så vil psykisk hårdt arbejdsmiljø være et vilkår og ikke noget der kan undgås.
Det kan være enormt udmattende - dog siger erfaring at jo mere overskud personalet har jo mere ro er der også på borgerne - og derfor mener jeg også at det bedste for borgerne er at personalet finder en arbejdsbalance der ikke kører dem ned også selvom det er at arbejde lidt mindre.

Jo mere politikerne mener at jeg skal arbejde mere, med en meget lille tak for det arbejde jeg trods alt gør, jo mere tænker jeg om jeg lægger mine timer i det rette fag.
Hvilket er ærgerligt da jeg elsker mit arbejde og jeg er skide god til det - men når alt kommer til alt er det bare et arbejde, der er ting i livet der er vigtigere.

Jeg bliver ærlig talt træt af alt den skam der skal forbindes med ikke at arbejde fuldtid- uden at forholde sig hvorfor folk i stigende grad ønsker at arbejde mindre og i faldende grad ønsker at arbejde mere.
Måske er det ikke medarbejderne der er forkerte og dovne.

[Lys]

Jeg synes det er sådan en lidt spøjs vinkel. Jeg er helt enig i, at forældre ikke skal skamme sig over at hente sent en gang imellem, og når jeg engang imellem henter sent, har jeg aldrig oplevet at pædagogerne sidder og tripper for at komme hjem (det har aldrig været på kanten af lukketid, men 15-30 min før som det seneste).

Jeg oplever, at hentetidspunkt er blevet en statusmarkør blandt forældre på en måde, jeg er helt sikker på at mine forældre fx ikke kan genkende fra min barndom. Og det er bare endnu et punkt, hvor man som forælder ikke rigtigt kan vinde i forsøget på at være et tilstrækkeligt menneske på alle parametre. Afleveringstidspunktet indgår sjovt nok sjældent i vurderingen af forældrene…

Men når jeg synes, at vinklen er lidt spøjs, så er det selvfølgelig fordi, at skamfuldheden over at hente det sidste barn lige før lukketid hænger sammen med, at institutionerne mange steder ikke leverer tilstrækkelig kvalitet eller tilstrækkeligt uddannet personale. Og hvis man nu ikke havde skamsparet så meget på det område eller været så lang tid om at indse, at der er behov for en genopretning af institutionerne, så havde skamfuldheden over indimellem at hente det sidste barn, næppe været så stor. Det er mig virkelig en gåde, at politikerne ikke har indset betydningen heraf for længst.

Jeg siger ikke, at børnehaver er bedre end forældre, men der er jo markant forskel på at aflevere sit barn til en skrabet børnehave, der primært er bemandet af ufaglærte, og til en velnormeret børnehave med nok kvalificeret personale.

[Lys]

Jeg arbejder i øvrigt fuld tid og er virkelig glad for mit job, der er ret fleksibelt. Og jeg finder det egentlig interessant, at hvor Ladyfox ovenfor beskriver et pres/udskamning fra politikerne om at arbejde fuldtid, så oplever jeg i nogle sammenhænge en udskamning i forhold til at arbejde fuldtid - bare primært fra nogle forældretyper. You can’t win

Jeg mener i øvrigt at folk skal blande sig uden om hvad andre gør på det punkt.

[Sofakartoflen]

For det første har det ikke meget med pædagogernes fritid at gøre. Da jeg arbejdede (senest omkring 2010) måtte vi ikke gå, før institutionen lukkede. Dvs. hvis børnene var blevet hentet før lukketid, måtte man udfylde tiden til lukketid med andet arbejde; det kunne være praktisk som at rydde op eller gøre noget rent, eller også kunne man læse/skrive/forberede noget. - Hvis forældre først henter efter lukketid er det selvfølgelig en anden sag, - men der er vel ingen, der har lyst til at blive på arbejde, når de har fået fri. Hvis forældre hentede for sent, skulle det meldes til lederen. (fordi vi jo skulle skrive afspadsering på)

For det andet siger det ikke noget om barnets liv, at det somme tider er den sidste til at blive hentet. Barnet kan have andre tidlige dage, eller det kan møde ind senere end mange andre børn. Man kan ikke stille tingene så firkantet op.

Jeg læste om en mor, som udtalte sig i forhold til at vælge at gå hjemme med sit barn eller være på deltid (jeg kan ikke huske hvad) og jeg synes, hendes argument var så godt. For hun blev spurgt, om hun ikke tog regeringens kritik til sig, og hun sagde, at hun ikke ville høre på det; så længe institutionerne er så pressede og ikke kan tilbyde mere, så skal politikerne holde mund. Tilbyd bedre forhold for børnene, så vil flere måske arbejde mere.

For øvrigt er børn også forskellige. Nogle børn trives fint med at være mange timer i institution, andre gør ikke. Nogle børn tager imod alle de fridage, de kan få, andre vil gerne af sted, selv om de får mulighed for at få en fridag.

[LadyFox]

Jeg arbejder i øvrigt fuld tid og er virkelig glad for mit job, der er ret fleksibelt. Og jeg finder det egentlig interessant, at hvor Ladyfox ovenfor beskriver et pres/udskamning fra politikerne om at arbejde fuldtid, så oplever jeg i nogle sammenhænge en udskamning i forhold til at arbejde fuldtid - bare primært fra nogle forældretyper. You can’t win

Jeg mener i øvrigt at folk skal blande sig uden om hvad andre gør på det punkt.

Jeg tænker også vi alle er i vidt forskellige situationer både i forhold til type job, personligt og i forhold til familieliv - og dette vil da naturligvis afspejle sig i hvordan vi prioriterer vores tid, energi og ressourcer.

At jeg arbejder deltid er jo efter en vurdering af de forskellige faktorer - ændre nogle af de faktorer sig, ændrer prioriteterne sig måske også.
Det er i hvert fald ikke skrevet I granit at fordi at jeg arbejder deltid nu så gør jeg det også nødvendigvis om 5 år.

Den enkelte må jo se på sin familie og vurdere hvordan den indrettes bedst.

[Lys]

Jeg synes, der er noget forskruet i, at vi som samfundsborgere og forældre skal føle os stolte, når vi prioriterer skatteindbetaling over forældreomsorg. Selvfølgelig skal vi ikke det. Det er jo heller ikke bare en social konstruktion, at det kan være et problem at hente sit barn kl. 17 hver dag. Barnet bliver jo overtræt og slidt af at være så mange timer i institution. Det er der ikke rigtig nogen, der kan bestride.

Personligt havde jeg sådan en mor, der altid kom kl. lidt i 17 og hentede mig. Det føltes ikke særligt tit. Om fredagen synes hun, det var besværligt at skulle hente allerede kl. 16, så der mente hun, at min lillebror skulle sidde og vente på trappen efter institutionens lukketid. Kåre Dybvad ville sikkert klappe i hænderne.

Jeg ved ikke, om du har læst hans bog? Jeg har ikke, men jeg har ikke opfattet det som et mål for ham, at alle børn skal hentes kl 17 hver dag eller at man skal være stolt af at hente lige før lukketid hver dag. Men om at man ikke skal skamme sig over at gøre det en gang imellem og at man godt må ranke ryggen, selvom klokken er 5 min i luk.

Jeg mener så at det er en kæmpe begynderfejl at skrive sådan noget uden at have øje for, hvor ensidigt det bliver udlagt i pressen. Så hans budskab er virkelig dårligt formuleret.

[primle]

Jeg har ikke læst hans bog, måske jeg gør det på et tidspunkt.

Men jeg har læst uddrag, hvor han direkte udskammer folk (i dette tilfælde et enkelt menneske), der er på deltid. Bruger ord som gratister og, at man lægger alle andre skatteydere til last.

Jeg synes, det er ulækkert.

Og jeg vil skide på, om han og Mette Frederiksen synes, at man bryder en ‘samfundskontrakt’ ved ikke at arbejde deltid. Der findes SÅ mange årsager til, at folk arbejder mindre end fuldtid. Og jeg vil vove den påstand, at hvis man tvang de mennesker til fuldtid og dermed også mange flere børn flere timer i institutioner, ville det koste samfundet meget mere i længden i sygemeldinger, skolevægring, reel risiko for uarbejdsdygtighed osv.

[.Magic.]

Jeg synes ikke han siger at forældre bare skal give gas på arbejdet og så hente børn så sent som muligt. Jeg synes han siger at der findes forældre med jobs som gør at de er nødt til at hente sent og at man skal acceptere og respektere at ikke alle har job fra 7-15.

[Madam Pomfrey]

Med mine to ældste, der boede vi i én by, med mange børnehaver, og vi fik plads i en hvor åbningstiderne matchede vores behov.
Jeg har aldrig oplevet at løftet øjebryn fra personale ifht. tidspunkt vi har hentet eller afleveret på.
Men dengang (de er snart 18 og 20) der oplevede jeg lige så stille forældre-konkurrencen fik styrke, at det var blandt forældre der blev løftet øjenbryn, eller man vigtede sig af mulighed for fridage, at blive afleveret sent og hentet tidligt.

Mine to yngste har gået i børnehave i en helt anden by, en mindre by på landet, med kun 2 (nu 3) børnehaver, og mange fra oplandsbyer.
Ydermere er vi i et område med få arbejdspladser, så mange forældre pendler ud af kommunen for at komme på arbejde.
jeg har aldrig oplevet det mindste fra personalets side, og ej heller fra forældre - for vi var/er for manges vedkommende i samme båd, og alle ved at man risikerer at hænge i en kø igennem nærmeste større by osv.

Det eneste jeg har oplevet var en positiv tilkendegivelse fra personale, ifht. at mine børn ofte har haft fridage på hverdage, fordi jeg havde.
Det blev tænkt som en luksus fra deres side - men jeg har stadig arbejdet 37 timer/ugen, mine arbejdstider er bare fordelt ud over alle ugens dage og døgnets timer. Så jeg har jeg også ved fridage med børnene, kunne kompensere for mit fravær uden for alm. børnehavetid, og det har givet mig mulighed for at give dem alene tid med mig, imens de andre var i institution, især det sidste har virkelig været en gave for børnene og mig.