Børn og julemanden

[ajnaM]

Min dreng har - endelig! - i en alder af 11, fanget, at det var mig, der var Nissen.

Han har hele sit liv haft total optur på over, at vi fik Nissen på besøg i december. Og det har været vældigt udramatisk at han nu har forstået, at Nissen ikke har været noget, vi fandt på. Han sagde endda tak for, at jeg havde været sådan en god nisse ( ) og ville gerne være med til at fortsætte for sin lillebror.

Lillebror på 7 er dog langt mere skeptisk end sin bror og har aldrig været overbevist om det med Nissen. Til gengæld troede han på julemanden som lille, efter at mine forældres naboers teenager kom forbi i verdens tarveligste julemandskostume juleaften, da han var 3. Det er dog holdt op med at tro på igen.




Uanset om de har troet, det var rigtigt eller ej, er dog ingen tvivl om, at begge drenge har været utroligt glade for deres nisse. Det har virkelig været fedt at jule totalt igennem med dem de sidste 10 år.

Hvordan fangede han det?

Tror hans venner har talt om det - heldigvis var det i sommer, hvor det ikke betød så meget for ham. Han kom hjem og sagde, at han måske troede, at det var mig, der var Nissen. Så havde vi en snak om, hvad han håbede og gerne ville tro på, og til sidst sagde han, at han gerne ville vide det. Det var en fin snak, og han grinede bare og snakkede om alle de ting, Nissen havde lavet, som så bare havde været mig.

[Rapfisk]

Min datter er døbt, og vi går i kirke juleaften. Det holder vi helt adskilt fra nisserierne.

Vi har en nisse, som lægger daglige gaver i sokken. Hun er begyndt at råbe tak, så han kan høre det på loftet

Jeg er ikke opvokset med julemand juleaften, så det synes jeg selv er helt overflødigt. Min kæreste ville vist gerne have haft det, men har ikke taget initiativ til at starte traditionen.

[LittleLemon]

Vi har aldrig bildt børnene ind at det er julemanden der kommer med gaverne. Vi har heller ikke dyrket en nisse-ting med gaver i sokker eller drillerier. Det eneste nisseri vi har lavet er når ungerne fik en nisse med hjem fra børnehaven og man skulle skrive i en bog hvad nissen oplevede (og ih hvor jeg hadede det)

Hos os kommer gaverne fra familien, både til advent og til juleaften. Når børnene har snakket om nisser eller julemand hjemme hos andre, så har vi bare sagt at hos os er det far og mor…og resten af familien der giver gaverne.

Vi har heller aldrig brugt tandfeen eller påskeharen - gider ikke lyve for børnene.

[Anlewi]

Jeg tænker ikke julemanden har noget med religion at gøre. I min verden er julemanden i samme klub som påskeharen pg tandfeen.
Jeg tænker det handler om magien, mere end om at man klæder sig ud som julemand i kostume juleaften

[idontknow]

Min dreng på 7 spurgte tidligere om julemanden findes og jeg sagde at hvis man tror så gør han og vis man ikke tror så gør han ikke. Han valgte at tro, så her kommer julemanden med gaver natten til d 24. så de ligger under træet når de vågner. Vi har også en nisse som lægger gaver i sokkerne. Jeg synes det er en del af julens magi med nisser og julemænd

[Lys]

Børn er ikke dumme, de kan da godt regne den ud. Som barn har jeg aldrig selv haft et aha-øjeblik, og har aldrig talt med andre børn om julemanden.

Hvad kan jeg sige. Jeg synes de børn, der ikke troede på nisser og på julemanden var de dumme.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at man synes det er at lyve for børn, at man fortæller dem at der findes nisser. Det er en del af barndommens magi, at man tror på fantasivæsner.

For nogen er det. For mig er det ikke, og for MIG ville det føles helt forkert at bilde mine børn ind, at der findes nisser og tandfeer. Jeg har indtryk af, at julen også føles magisk for mine børn, men bare på en anden måde, som ikke involverer eventyrvæsner.

Jeg er helt enig. Jeg har aldrig troet på fantasivæsner, tror jeg, så det er sikkert også derfor at jeg slet ikke finder det naturligt at finde på og bilde hende ind

I øvrigt (ikke relateret til citerede indlæg), så møder børnene jo konstant børn der tror på noget andet end dem selv. Både i relation til julen og dens magi og alt muligt andet. Det er for mig i hvert fald ikke grund til at finde på noget for at undgå at ens børn afslører noget for andre.

[Bergen]

Børn er ikke dumme, de kan da godt regne den ud. Som barn har jeg aldrig selv haft et aha-øjeblik, og har aldrig talt med andre børn om julemanden.

Hvad kan jeg sige. Jeg synes de børn, der ikke troede på nisser og på julemanden var de dumme.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at man synes det er at lyve for børn, at man fortæller dem at der findes nisser. Det er en del af barndommens magi, at man tror på fantasivæsner.

For nogen er det. For mig er det ikke, og for MIG ville det føles helt forkert at bilde mine børn ind, at der findes nisser og tandfeer. Jeg har indtryk af, at julen også føles magisk for mine børn, men bare på en anden måde, som ikke involverer eventyrvæsner.

Jeg er helt enig. Jeg har aldrig troet på fantasivæsner, tror jeg, så det er sikkert også derfor at jeg slet ikke finder det naturligt at finde på og bilde hende ind

I øvrigt (ikke relateret til citerede indlæg), så møder børnene jo konstant børn der tror på noget andet end dem selv. Både i relation til julen og dens magi og alt muligt andet. Det er for mig i hvert fald ikke grund til at finde på noget for at undgå at ens børn afslører noget for andre.

Enig, jeg har lært min datter, at man ikke behøver diskutere eller skulle overbevise andre om, hvad man tror på eller ikke tror på. Tror et barn på nissen? Fint. Allah? Fint. Og så videre.
Vi behøver ikke gå ind i det spørgsmål eller gøre nogen kede af det. Vi konstaterer bare, at vi tror på noget forskelligt.

Reelle spørgsmål må selvfølgelig stilles og diskuteres med respekt for den anden. Vi havde en muslimsk pige i praktik på mit arbejde. Min datter havde adskillige spørgsmål om islam til hende - på den nysgerrige undersøgende måde. Det havde de det hyggeligt med over en varm kop kakao. Uden at skulle omvende hinanden.

[Raenil]

Vi lader det være et af livets store mysterier hvordan chokoladen er havnet i støvlerne og det har noget som helst at gøre med at vi stillede grød op til Nissen.

[JoyNips]

Vi gør os ikke i julemanden herhjemme. Det er ingen af os opvokset med. Så når der bliver spurgt til julemanden plejer vi at glide af på det og sige, at det er der jo nogen der tror på og så taler vi lidt om at nogen tror at der bor en julemand på Nordpolen og nogen tror der bor en på Grønland og nogen tror der bor en julemand i Finland.

Vi har en nisse der kommer med gaver. Det synes vi er hyggeligt.

[Animi]

Herhjemme kommer nissen med gaver i julesokken, og der kommer også en julemand forbi juleaften. Jeg synes det er hyggeligt, især fordi jeg selv voksede op med den slags. Men flere tanker har jeg egentlig ikke gjort mig om det

[Dobbeltkonfekt]

Mine børn er endnu for små til at forstå julen og dertilhørende koncepter. Men jeg GLÆDER mig til næste år, hvor der virkelig skal skrues op for julen herhjemme! I mit barndomshjem har julen altid været magisk og for mig er en del af det, at nisser og julemanden findes. Den magi og glade barnetro kan jeg næsten ikke vente med at give videre. Vi havde aldrig besøg af julemanden, men jeg skrev altid brev til ham og så kom han forbi juleaften på den måde, at mine forældre hørte noget larm udenfor, og når vi åbnede hoveddøren stod der en lærressæk med en julegave til os hver fra julemanden (det gør der i øvrigt stadig). Julemanden er jo en travl herre, så han har desværre ikke tid til at komme ind og hilse på. Det tænker jeg egentlig, jeg gerne vil videreføre. Det fodrer imo barnets fantasi, at han på den måde forbliver lidt mere mystisk. Da jeg var næsten fire år, så min mor og jrg julemanden på den stjerneklare decemberhimmel juleaften - et syn, jeg nu 30 år senere stadig har tydeligt i min hukommelse. Den erindring var medvirkende til, at jeg som 11-12-årig var oprigtigt i tvivl om, hvorvidt julemanden fandtes, når de andre sagde, det bare var noget, de voksne fandt på. Og jeg har faktisk aldrig følt mig snydt eller holdt for nar, men værdsatte derimod, at have den magiske eventyrverden så langt ind i barndommen. Vi havde ikke nisser i løbet af december, men stillede altid grød frem til nissen d. 23. december. Jeg regner med selv at indføre nissen for mine børn, som laver nisseløjer og kommer med historier.

Som vist nok Bergen skriver, er jeg med på, at hvis man tror, julemanden og nisser findes, så findes de. For mig er det ærlig talt ikke meget anderledes end Gud, Allah, Jahve, Ganesh og alle de andre. Så tandfeen og påskeharen kommer helt sikkert også forbi herhjemme.

[Myresluger]

Jeg har aldrig selv troet på hverken julemanden, nisser eller tandfeen. Jeg er vokset op i 70/80’erne og jeg husker ikke at nogen af mine kammerater troede på dem. Vi fik kalendergaver og de var fra vores forældre eller bedsteforældre.

Af samme grund har jeg heller aldrig fortalt mine børn om julemanden/nisser etc. Fordi jeg ville føle at jeg løj for mine børn. Når de har spurgt til julemanden/tandfeen etc. Har svaret været at hvis man tror på det så findes det - og forklaringen har været det samme når vi har talt om gud etc.

[fisken80]

Jeg har aldrig selv troet på hverken julemanden, nisser eller tandfeen. Jeg er vokset op i 70/80’erne og jeg husker ikke at nogen af mine kammerater troede på dem. Vi fik kalendergaver og de var fra vores forældre eller bedsteforældre.

Af samme grund har jeg heller aldrig fortalt mine børn om julemanden/nisser etc. Fordi jeg ville føle at jeg løj for mine børn. Når de har spurgt til julemanden/tandfeen etc. Har svaret været at hvis man tror på det så findes det - og forklaringen har været det samme når vi har talt om gud etc.

Jeg tror altså ikke det har det mindste med tiden at gøre. Jeg voksede op i 80'erne og både nisser, julemand og påskehare var en del af min barndom. Og det var det også for mange af mine kammerater.

[TinaW]

Vi havde altid julemand, da vi voksede op i 70'erne. Enten min morfar eller nogle år kom en af mine forældres venner, der ikke selv havde børn og var julemanden.
Jeg kan ikke huske, hvornår det gik op for mig, at julemanden ikke fandtes, men det var da hyggeligt at han kom forbi.
Min mor listede også en lille gave i vores julesok i løbet af aftenen/natten, så den varv der når vi vågnede om morgenen.
Min søn har oplevet julemanden et par gange, men efter mine forældre døde og jeg ikke længere er på talefod med min storebror, så kom han og lagde en gave der måtte åbnes om eftermiddagen, mens vi var ude med hunden.
Han var vel 9-10 år, før han selv kom og sagde, han godt vidste julemanden ikke findes.
Jeg synes ikke det er at lyve og fortælle sine børn røverhistorier.

[HappyHippo]

Børn er ikke dumme, de kan da godt regne den ud. Som barn har jeg aldrig selv haft et aha-øjeblik, og har aldrig talt med andre børn om julemanden.

Jeg var så naiv som barn, det er helt pinligt