Mit barn slår. Meget.

Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 579
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 355
Likede indlæg: 2071

Mit barn slår. Meget.

Indlægaf canoodle » 8. aug 2016, 18:04

Vær venlig ikke at quote.
Der er flere herinde der kender min og minis historie herinde. Så den vil jeg ikke remse op. Men jeg er simpelthen ved at give op :(

Det sidste år (fra han var et år og til nu, hvor han snart er to) har han slået mig. Ofte. Det er flere gange hver dag, og er ikke affødt af noget specielt. Det opstår i mange forskellige situationer, og tit umotiveret. Det er taget rigtig meget til de sidste halve år, og er resulteret i en flækket læbe og et ar i panden, fordi han kastede en gaffel efter mig. De sidste to måneder er han også begyndt at slå sin far og sine bedsteforældre.

Jeg har på opfordring fra flere veninder læst "Drop opdragelsen" Af Fie Hørby og "kan selv, vil selv" af Grethe Kragh-Müller. Det er begge gode bøger, der har eksempler på redskaber man kan bruge for at minimere konflikterne og kommunikere, så en knap to-årig kan forstå det. Men selvom jeg benytter mig af metoderne (Sige "Det vil jeg ikke have, gør sådan i stedet", eller slet og ret ignorere ham kortvarigt, når han har uønsket adfærd), så virker det bare ikke. Vi sover ikke særligt godt det meste af tiden, pga. tænder (han har fået syv på tre måneder) og pga. lidt sygdom, overstimulering på ferier osv., så mit overskud er meget, meget lille. Jeg har ham 12-2, har ikke haft ferie i to år uden ham, og er stress-sygemeldt på femte måned, noget som ikke er synderligt i bedring, pga. søvn, travlhed og vores mange konflikter. Han trives, i den forstand at han er glad, sund og udvikler sig rigtig godt, og får meget ros i vuggestuen, hvor han er rigtig glad for at gå. Men herhjemme er det en stor konflikt halvdelen af tiden jeg har ham. Det er kommet dertil, hvor jeg i mine fri-weekender ikke engang kan mønstre at lave noget socialt. Jeg sover og sover og forsøger at motionere osv. for at holde min stress i ave.

Da jeg tog det op med souschefen i hans vuggestue, foreslog hun at jeg meldte mig til et forældrekursus (De utrolige år) igennem kommunen, hvor vi efter en samtale med en familieterapeut fik en plads. Der er start til slut-september. Men jeg føler helt oprigtigt ikke at jeg kan vente så længe, fordi det er eskaleret. Jeg har MEGET svært ved ikke at slå igen. Og jeg er flov, fordi andre er begyndt at nævne hans opførsel. Især min familie synes at han er strid, og min mor har tit sagt, at jeg godt nok ikke har fået det letteste barn i verden...

Vi har gode dage ind i mellem. Jeg forsøger også at fokusere på det, når det går godt et par dage i træk. Men det hører til sjældenhederne. De kloge siger jo at det er en fase. Men den har varet i over et år nu, og det er bare blevet værre :(

Jeg skriver her, både for at få luft, men også fordi jeg håber at nogen mon sidder med nogle guldkorn, som jeg ikke har fået serveret endnu. Jeg ved, at at jeg ikke er nogen dårlig mor. Men jeg føler mig så forkert og frustreret fordi INGETING virker :træt3:
Senest rettet af canoodle 13. sep 2016, 20:17, rettet i alt 1 gang.
0
All Adventurous women do
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Bøtte » 8. aug 2016, 18:35

S havde en kort periode, hvor hun slog (dog ikke så voldsomt som Mini), det var omkring 2 års alderen. Det var primært mig, hun slog, og der var ikke rigtigt noget der hjalp, så til sidst blev det sådan, atefter man havde slået satte vi os sammen og kiggede i 2-3-5 minutter, hvor hun så kunne sige undskyld og så sad vi ellers bare helt stille resten af tiden. Det var bestemt ikke noget der passede damen, så det var under store protester ind i mellem. Vi havde også prøvet med at sige fra, ignorere osv, det prellede helt af.
For os var det vigtigste egentlig at der var en sammen med hende, og at hun ikke blev ladt alene og så tog vi den lige der hvor vi var (også selv om det var hos andre mennesker).

Det havde relativt hurtigt effekt og efter to uger var vi ude over det.
2
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Bøtte » 8. aug 2016, 18:36

Og så lige en :ae: til dig.
2
primle
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 16. aug 2015, 13:51
Kort karma: 141
Likede indlæg: 2235

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf primle » 8. aug 2016, 19:40

Jeg har, desværre, ikke noget klogt at byde ind med. Du har gjort alt det jeg selv ville have gjort.

Håber at den rådgivning du skal starte på kan gøre en forskel - selvom jeg sagtens kan forstå du synes der er evigheder til.

:ae:
1
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 579
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 355
Likede indlæg: 2071

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf canoodle » 8. aug 2016, 19:43

Min søster har foreslået at jeg kontakter familiecentret i morgen eller onsdag og spørger om mulighed for et par 1-1 samtaler indtil kurset starter. Det vil jeg gøre. I morgen er en ny dag. Den skal nok blive bedre.
13
All Adventurous women do
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Rapfisk » 8. aug 2016, 21:59

Hvordan er hans sprog? Er det et forsøg på kommunikation, eller noget helt andet (tror du)?
1
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2772
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3056

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Thestral » 9. aug 2016, 04:14

Jeg har desværre intet at byde ind med, jeg vil bare sige at jeg synes at det er synd at du skal slås sådan for at få tingene til at fungere, først i Tyskland og nu her. Pis os altså. Jeg håber der snart kommer en løsning for jer. :ae: :kram:
3
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2591
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 178
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3873

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Anlewi » 9. aug 2016, 06:17

Først et kæmpe knus, for det lyder hårdt.

Jeg tænker flere ting f.eks
- hvordan er hans sprog? Børn der ikke føler de bliver forstået vælger ofte at slå, sparke eller bide.

- søvnunderskud
Børn i søvnunderskud fungerer rigtig skidt og kan komme til at fremstå frustreret, vrede og urolige.
Er det muligt at prøve en timeout/lur midt på dagen eller i vuggestuen?

Derudover tænker jeg at i er kommet ind i en skæv måde at være sammen på. Det lyder som om at i begge har brug for mere smil og grin i hverdagen. Kan i få det igennem fællesleg på gulvet, hjælpe hinanden i køkkenet (din dreng kan måske vaske kartofler, eller skære agurk) så i er sammen om noget.
2
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
Mette
Indlæg: 1274
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1816

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Mette » 9. aug 2016, 11:32

Min dreng slår også. Især i de perioder hvor mit overskud er lavt.
De bedste perioder er når jeg er kærlig og sjov. Slår han mig, så tumler jeg ham, kilder og kysser. Eller krammer og trøster hvis det er fordi han er frustreret. Eller går en tur udenfor hvis der er fordi han keder sig.
Skæld ud, ignorering og timeout gør det kun værre herhjemme.
Og kan så godt sætte mig ind i,at du har lyst til at give ham en lige højre. Hold kæft hvor har jeg haft lyst til at slå og smide ud af vinduet. Især når han slår lillesøster. Så går jeg væk fra ham. Og slår til væggen eller andet.
0
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1959
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 419
Likede indlæg: 4816

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf milisa » 9. aug 2016, 21:30

Noodle, et giga knus først og fremmest. Dernæst, lad mig igen gentage, hvad jeg har sagt tidligere: Jeg er i bagsværd i hverdagene, jeg tager gerne mini en aften for dig, så du kan få noget aflastning.

Og endelig: M slår også. Og det gør nuller-naller. Og jeg er SÅ bange for, at jeg en dag kommer til at slå igen i ren refleks. Er sgutte en voldelig person, men jeg får den største lyst til at give hende sådan en endefuld, når hun gør det. Og jeg bliver så flov, så flov bagefter over at få de tanker. Det her kan du ikke bruge til en skid ud over, det måske (forhåbentligt) kan hjælpe dig til ikke at føle dig alene.

Min M slår, når hun ikke får sin vilje. Hun har ikke noget sprog endnu, men er 110% med på, hvad der foregår omkring hende. Så stakkels unge bliver jo mega frustreret, når der er noget, hun gerne vil, som hun så ikke må, og så kan hun ikke engang protestere over det. Vi forsøger at undgå, at situationerne opstår, men det er umuligt at undgå helt. Når det så sker, så siger vi meget højt NEJ, men det hjælper ikke en skid. Til gengæld bliver hun dybt ulykkelig, fordi hun jo så får skæld ud, og hun fatter ikke hvorfor. Det er mega frustrerende og kilde til enorm meget dårlig samvittighed fra min side. Så summasummarum, jeg har absolut ingen vise ord. Jeg ville blot lade dig vide, at du ikke er alene, og at der er andre med samme udfordringer.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er en fase, men jeg er heller ikke i tvivl om, at børn uden et klart sprog har behov for at vise deres følelser og få reaktioner. Derfor slår/sparker/bider de. Når så hverdagen er tummelumsk, som den jo er for dig og mini lige pt (og nok har været i meget lang tid, jf du og din eks's problemer), og man ikke kan sætte ord på sine følelser, ja, så slår man, når man kun er en lille, forvirret 2-årig trold - der i øvrigt oven i det sikkert sagtens kan mærke, at mor bestemt ikke har det godt, hvilket gør ham utryg.

Noodle, du har brug for hjælp og aflastning, og det kan kun gå for langsomt. Håber inderligt, at familiecenteret kan hjælpe. Hvis der er noget som helst jeg kan gøre, så sig til. Handle, hente, bringe, lave mad, gøre rent, holde med selskab, være til stede, sig nu til. Jeg er vildt fremmed, og du har aldrig mødt mig før, men jeg hverken bider, stjæler eller lugter! Og jeg laver en fremragende bolognese, hvis jeg nu selv skal sige det..... :)
13
Tally-ho
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 579
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 355
Likede indlæg: 2071

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf canoodle » 10. aug 2016, 09:17

Som svar ift til hans sprog, så er han egentlig ret godt med af at være en knap to-årig to-sproget dreng. Men han kan ikke kommunikere i små sætninger endnu, og kommer ikke til at kunne det i lang tid. Min søster og mor siger, at han virker til at han ikke engang hører halvdelen af de ting man siger til ham. Irettesættelser eller anvisninger hører han slet ikke efter. Men jeg kan se, at han godt forstår, at han gør noget andet end det jeg beder ham om.

I går fik jeg fat i en af underviserne fra forældrekurset, som har indkaldt mig til 1-1 samtale på fredag. Indtil da, øver jeg mig på at få det bedste ud af den tid vi har sammen. MEN... Nu kommer det der er så forfærdeligt at indse: Det er faktisk kommet dertil, hvor jeg ikke kan være autentisk, fordi det faktisk er vores tid sammen der er kilden til allermest stress. Min stress bryder op i lys lue og søvnmangel, spændinger, grådlabile tendenser osv. når vi har flere dårlige dage i træk. Derfor er det lidt en ond cirkel lige nu, fordi han også reagerer på at jeg har det skidt og faktisk er begyndt at "frygte" vores tid sammen. Jeg har simpelthen mistet kontrollen, og det puster til ilden. Underviseren spurgte om det er kommet dertil at jeg faktisk har mistet lysten til vores samvær, og jeg måtte grådkvalt svare, at helt ærligt, sådan er det ofte. Vi har haft en uge siden maj, hvor jeg ikke havde det sådan, og hvor jeg var neutral og ikke følte mig stresset. Men nu er det desværre helt galt igen.

Når det så er sagt, så er mini knap to og på ingen måde ansvarlig for hans opførsel. Det er jo mig den er gal med. At jeg har det dårligt, og at min stress påvirker mine kognitive evner, gør faktisk at jeg, når der opstår konflikter, har svært ved at samle mig om at reagere konsekvent. Derfor er det eskaleret og jeg fornemmer helt klart at han er så opsøgende og agressiv, fordi han ikke kan se grænserne klart. Vi har også altid haft svært ved at møde hinanden med nærvær. Nok fordi vi søger noget forskelligt og netop ikke kan kommunikere det. Jeg har, siden vi flyttede til DK arbejdet hårdt på at søge nærvær i forskellige aktiviteter, men han kan helt ærligt ikke samle sig om det, når jeg er der. Hvis jeg sætter mig på gulvet og han begynder at lege med en bil, så leger vi i max to minutter, så begynder han at kaste med den, slå eller andet. Han kan oftest heller ikke lege selv mere end et til to minutter ad gangen, hvis jeg er der. Leg er på en eller anden måde problematisk, når vi er hjemme. Jeg har prøvet at inkludere ham i dagligdags aktiviteter, men han er simpelthen for lille til at deltage i madlavningen. Så støvklude, vasketøj og støvsugning er vi med på. Det klarer han faktisk rigtig godt. Ellers er der kun ro i lejren, når han sidder og ser Gurli Gris eller en sjælden gang gider at sidde og tegne sammen eller alene (uden at kyle med tudserne.)

Jeg SAVNER nærværet. Jeg SAVNER at have en fornemmelse af at kunne sige pyt og holde fast, når vi har konflikter. Jeg SAVNER at have fornemmelsen af at alt det jeg gør faktisk har en effekt. På fredag beder jeg underviseren om en kort handlingsplan, så jeg ved hvad jeg skal gøre hver gang, så vi kan begynde at trække grænserne op, en gang for alle.
0
All Adventurous women do
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 579
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 355
Likede indlæg: 2071

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf canoodle » 10. aug 2016, 09:35

Rakel skrev:Kan I gå i skoven, svømmehallen eller lign fysiske ting?
Det er min oplevelse, at det gavner i den alder. Mange børn er Terrible Two og det bliver lettere.


Ja, det gør vi :) Men vi kan godt gøre det lidt mere, tror jeg :) Vi går også på legeplads og på biblioteket og sådan. Det går som regel godt. Problemet er helt klart størst, når vi er hjemme. Men det er vi så pga. vejret, eller når han er for træt efter vuggestuen til at lave andet. En gåtur i skoven kan gå nogle gange, men oftest ikke.

Du har ret i at det bliver lettere. Men som det ser ud nu, skal jeg overgå til sygedagpenge igen, da jeg ikke kan varetage et job p.t. med min stress. Det er dæleme et nederlag der vil noget. Jeg ved jo godt at det skyldes overbelastning i for lang tid, men eij, det hjælper heller ikke på ens selvbillede at man ikke engang kan magte at være jobsøgende og komme igennem The Terrible Two's.
0
All Adventurous women do
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 3070
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 433
Likede indlæg: 8017

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Charly » 10. aug 2016, 09:45

Det lyder forfærdelig hårdt, men hvor er det godt at du formår at bede om hjælp. Stress er en bitch, jeg har selv været der, da min søn var mindre og det var pissehårdt - og jeg havde altså faren til at hjælpe mig.

Jeg tænkte lidt på om massage kunne være noget for jer - altså du masserer ham blidt og måske stryger hans krop. Det kunne give jer noget nærvær og nogle gode oplevelser derhjemme. Noget andet kunne være at sætte musik på og så bare ryste røv sammen med ham - netop for at få nogle sjove og gode ting sammen, når nu det kikser i legesituationerne. Jeg har i øvrigt aldrig været ret god til at lege lege med min søn, altså sætte mig sammen med ham og lege med biler eller lego, og derfor har jeg prøvet at finde andre måder at være sammen med ham på.
3
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 579
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 355
Likede indlæg: 2071

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf canoodle » 10. aug 2016, 09:50

Charly skrev:Det lyder forfærdelig hårdt, men hvor er det godt at du formår at bede om hjælp. Stress er en bitch, jeg har selv været der, da min søn var mindre og det var pissehårdt - og jeg havde altså faren til at hjælpe mig.

Jeg tænkte lidt på om massage kunne være noget for jer - altså du masserer ham blidt og måske stryger hans krop. Det kunne give jer noget nærvær og nogle gode oplevelser derhjemme. Noget andet kunne være at sætte musik på og så bare ryste røv sammen med ham - netop for at få nogle sjove og gode ting sammen, når nu det kikser i legesituationerne. Jeg har i øvrigt aldrig været ret god til at lege lege med min søn, altså sætte mig sammen med ham og lege med biler eller lego, og derfor har jeg prøvet at finde andre måder at være sammen med ham på.


Det vil jeg prøve. Røvrysteri praktiserer vi faktisk! :) Mini er meget glad for musik. Han vil dog helst op på min arm imens (15 kilos beef cake) og ja, når man siger nej, så er der kamp. Så vi har holdt lidt pause med det.

Hvordan kom du ud af det?
2
All Adventurous women do
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 3070
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 433
Likede indlæg: 8017

Re: Mit barn slår. Meget.

Indlægaf Charly » 10. aug 2016, 09:57

canoodle skrev:
Charly skrev:Det lyder forfærdelig hårdt, men hvor er det godt at du formår at bede om hjælp. Stress er en bitch, jeg har selv været der, da min søn var mindre og det var pissehårdt - og jeg havde altså faren til at hjælpe mig.

Jeg tænkte lidt på om massage kunne være noget for jer - altså du masserer ham blidt og måske stryger hans krop. Det kunne give jer noget nærvær og nogle gode oplevelser derhjemme. Noget andet kunne være at sætte musik på og så bare ryste røv sammen med ham - netop for at få nogle sjove og gode ting sammen, når nu det kikser i legesituationerne. Jeg har i øvrigt aldrig været ret god til at lege lege med min søn, altså sætte mig sammen med ham og lege med biler eller lego, og derfor har jeg prøvet at finde andre måder at være sammen med ham på.


Det vil jeg prøve. Røvrysteri praktiserer vi faktisk! :) Mini er meget glad for musik. Han vil dog helst op på min arm imens (15 kilos beef cake) og ja, når man siger nej, så er der kamp. Så vi har holdt lidt pause med det.

Hvordan kom du ud af det?

Ud af stressen?

Jeg var sygemeldt i en måned, men det fungerede jeg ret skidt med, så jeg startede op med at arbejde færre timer end før, og så øvede jeg mig i at sige nej - og i at fastholde ledelsen i at de SKULLE gøre noget ved min situation (jeg sad pludselig med to jobs). Jeg har været til psykolog og jeg har snakket en del med min mand. Jeg har også været nødt til at begrænse mit sociale liv til et minimum, fordi jeg simpelthen ikke kunne rumme det. Og så har det taget tid - lang tid.

Jeg tror, jeg er ude af det, men nogle ting slipper jeg nok aldrig. Jeg stresser meget nemt, har ikke det samme overblik og husker helt elendigt. - Så for at passe på mig selv, skal jeg stadig huske at lade være med at sige ja til for meget, jeg skal skrive huskelister, jeg skal få min søvn og helst noget motion og frisk luft.
1

Tilbage til "Børn"