Teenage bonussøn, hvad gør vi?

[MCIS]

Ja det er lige det jeg faktisk ikke ved. Sønnen siger dog til sin mor, at han savner sin far, men om han rent faktisk kommer af ren pligt ved jeg ikke. Det har jeg dog selv tænkt meget over siden han kom i fredags. Fordi jeg synes nemlig eller ikke han skal tvinges herind, hvis han rent faktisk ikke har lyst. Så jeg tror måske lige vi skal have en snak med moren og høre hvordan hun egentlig tror sønnen har det med det hele.

Det vil jeg faktisk godt udfordre lidt. Samvær, uanset kvaliteten, betyder, at man har hinanden i sit liv. At man overhovedet omgås er en forudsætning for, at man har en relation, og at man kan arbejde på den relation, man har.

Som teenager havde jeg af mange grunde ikke lyst til at være hos min far hver anden weekend. Jeg trivedes ikke med skiftene, og vi kom ofte på kant med hinanden. At vi har et godt forhold til hinanden i dag tilskriver jeg, at mine forældre - særligt min mor - fastholdt, at jeg skulle. Hun insisterede også på, at jeg ringede til min far mellem besøgene for at høre, hvordan han havde det.

Det vil jeg faktisk foreslå. Hvis det ikke giver hårdknude med mor (og det lyder som om, der er godt samarbejde i forhold til at tale om hans trivsel), synes jeg, at din kæreste skal ringe til ham mellem besøgene. Måske bare en gang om ugen - for at vise interesse og for at signalere, at han interesserer sig for sønnen også når han ikke er hos jer. Det fine ved telefoner er også, at man er nødt til at tale sammen, når man taler i telefon. Det virker banalt, men bare et fem minutters opkald kan være flere ord, end man ellers får slået af med en fjortenårig på en hel eftermiddag. Det kan både være, at han spørger til, hvad sønnen laver, og at han fortæller, hvad der sker i hans eget liv (ellers bliver det hurtigt opfattet som en afhøring).

Løbende kontakt har også den fordel, at man ikke først skal gennem processen med at komme ind på hinanden på samme måde.

Endeligt vil jeg også støtte op om, at I selvfølgelig har masser af weekender, hvor der ikke sker for meget, men at I også blander det, når I laver noget. Nogle gange er det ting, sønnen vælger, men ind imellem må far også gerne træde i karakter og vælge ting, han gerne vil dele med sin søn. Hvis sønnen savner sin far, er det også om, at faren deler, hvem han er, med ham. Også selv om der er en automatreaktion fra sønnen om, at han ikke gider (og måske heller ikke bagefter giver udtryk for, at det har været sjovt).

Der er faktisk det modsatte af godt samarbejde med sønnens mor. Min kæreste finder sig i rigtig mange ting fra hendes side af for, at få lov til fortsat at have samvær. Hun har fuld forældremyndighed, så han kan ikke gøre så meget.

Men god ide med at min kæreste evt ringer en dag i ugen og spørg hvordan det står til Fordi det er netop som du skriver, som at skulle starte forfra hver anden weekend fordi det netop er så lang tid siden man har set sønnen.

Forældremyndighed og ret til samvær er to forskellige ting. I den alder, som din kærestes søn har vil hans egen mening være afgørende.

Jeg synes, at I gør jer mange gode tanker og gerne vil gøre det godt. Det er rart at læse om. Jeg tror på, at I kan gøre wekenderne bedre

Hun siger feks at min kæreste aldrig må have sin søn juleaften og han har ham maks en uge i sommerferien. Men det siger statsamtet ikke noget til fordi hun har fuld forældremyndighed. Min kæreste har fået at vide at fordi han har ham hver anden weekend og rent faktisk har ham en uge i sommerferien, så er der ikke mere at komme efter.
Vi har sagt til sønnen mange gange, at han Feks altid er velkommmen til at holde juleaften sammen med os (der er børn på hans alder til juleaften som han kommer godt ud af det med), men han har aldrig fået lov af moren. Tror hun er god til at få sønnen til at gøre hvad hun vil have, det er i hvert fald det indtryk jeg har fået.

Og tak for de sidste ord i dit indlæg

[Hunkat]

Ja det er lige det jeg faktisk ikke ved. Sønnen siger dog til sin mor, at han savner sin far, men om han rent faktisk kommer af ren pligt ved jeg ikke. Det har jeg dog selv tænkt meget over siden han kom i fredags. Fordi jeg synes nemlig eller ikke han skal tvinges herind, hvis han rent faktisk ikke har lyst. Så jeg tror måske lige vi skal have en snak med moren og høre hvordan hun egentlig tror sønnen har det med det hele.

Det vil jeg faktisk godt udfordre lidt. Samvær, uanset kvaliteten, betyder, at man har hinanden i sit liv. At man overhovedet omgås er en forudsætning for, at man har en relation, og at man kan arbejde på den relation, man har.

Som teenager havde jeg af mange grunde ikke lyst til at være hos min far hver anden weekend. Jeg trivedes ikke med skiftene, og vi kom ofte på kant med hinanden. At vi har et godt forhold til hinanden i dag tilskriver jeg, at mine forældre - særligt min mor - fastholdt, at jeg skulle. Hun insisterede også på, at jeg ringede til min far mellem besøgene for at høre, hvordan han havde det.

Det vil jeg faktisk foreslå. Hvis det ikke giver hårdknude med mor (og det lyder som om, der er godt samarbejde i forhold til at tale om hans trivsel), synes jeg, at din kæreste skal ringe til ham mellem besøgene. Måske bare en gang om ugen - for at vise interesse og for at signalere, at han interesserer sig for sønnen også når han ikke er hos jer. Det fine ved telefoner er også, at man er nødt til at tale sammen, når man taler i telefon. Det virker banalt, men bare et fem minutters opkald kan være flere ord, end man ellers får slået af med en fjortenårig på en hel eftermiddag. Det kan både være, at han spørger til, hvad sønnen laver, og at han fortæller, hvad der sker i hans eget liv (ellers bliver det hurtigt opfattet som en afhøring).

Løbende kontakt har også den fordel, at man ikke først skal gennem processen med at komme ind på hinanden på samme måde.

Endeligt vil jeg også støtte op om, at I selvfølgelig har masser af weekender, hvor der ikke sker for meget, men at I også blander det, når I laver noget. Nogle gange er det ting, sønnen vælger, men ind imellem må far også gerne træde i karakter og vælge ting, han gerne vil dele med sin søn. Hvis sønnen savner sin far, er det også om, at faren deler, hvem han er, med ham. Også selv om der er en automatreaktion fra sønnen om, at han ikke gider (og måske heller ikke bagefter giver udtryk for, at det har været sjovt).

Der er faktisk det modsatte af godt samarbejde med sønnens mor. Min kæreste finder sig i rigtig mange ting fra hendes side af for, at få lov til fortsat at have samvær. Hun har fuld forældremyndighed, så han kan ikke gøre så meget.

Men god ide med at min kæreste evt ringer en dag i ugen og spørg hvordan det står til Fordi det er netop som du skriver, som at skulle starte forfra hver anden weekend fordi det netop er så lang tid siden man har set sønnen.

Forældremyndighed og ret til samvær er to forskellige ting. I den alder, som din kærestes søn har vil hans egen mening være afgørende.

Jeg synes, at I gør jer mange gode tanker og gerne vil gøre det godt. Det er rart at læse om. Jeg tror på, at I kan gøre wekenderne bedre

Hun siger feks at min kæreste aldrig må have sin søn juleaften og han har ham maks en uge i sommerferien. Men det siger statsamtet ikke noget til fordi hun har fuld forældremyndighed. Min kæreste har fået at vide at fordi han har ham hver anden weekend og rent faktisk har ham en uge i sommerferien, så er der ikke mere at komme efter.
Vi har sagt til sønnen mange gange, at han Feks altid er velkommmen til at holde juleaften sammen med os (der er børn på hans alder til juleaften som han kommer godt ud af det med), men han har aldrig fået lov af moren. Tror hun er god til at få sønnen til at gøre hvad hun vil have, det er i hvert fald det indtryk jeg har fået.

Og tak for de sidste ord i dit indlæg

Ud fra noget af det du fortæller så tror jeg at din bonus teenager har allermest brug for at vide at han har en støtte i far og dig. Det kan godt lyde som om mor presser på for at han skal droppe ferier og helligdage (og måske også weekender) sammen med jer og det er et hårdt pres at ligge under for når man kun er 14 år.

Uanset hvilken forældremyndighed hun har så har barnet (over 10 år) altid en initiativret som betyder at satsamtet på barnets opfordring kan åbne sagen og ændre i samværet. Og selvfølgelig er der mere at komme efter, det er helt normalt at man f.eks. har en længere sommerferie + juleaften/nytårsaften hvert andet år som samværforældre. En uges ferie med sin søn på et helt år er meget, meget lidt.

[MCIS]

Ja det er lige det jeg faktisk ikke ved. Sønnen siger dog til sin mor, at han savner sin far, men om han rent faktisk kommer af ren pligt ved jeg ikke. Det har jeg dog selv tænkt meget over siden han kom i fredags. Fordi jeg synes nemlig eller ikke han skal tvinges herind, hvis han rent faktisk ikke har lyst. Så jeg tror måske lige vi skal have en snak med moren og høre hvordan hun egentlig tror sønnen har det med det hele.

Det vil jeg faktisk godt udfordre lidt. Samvær, uanset kvaliteten, betyder, at man har hinanden i sit liv. At man overhovedet omgås er en forudsætning for, at man har en relation, og at man kan arbejde på den relation, man har.

Som teenager havde jeg af mange grunde ikke lyst til at være hos min far hver anden weekend. Jeg trivedes ikke med skiftene, og vi kom ofte på kant med hinanden. At vi har et godt forhold til hinanden i dag tilskriver jeg, at mine forældre - særligt min mor - fastholdt, at jeg skulle. Hun insisterede også på, at jeg ringede til min far mellem besøgene for at høre, hvordan han havde det.

Det vil jeg faktisk foreslå. Hvis det ikke giver hårdknude med mor (og det lyder som om, der er godt samarbejde i forhold til at tale om hans trivsel), synes jeg, at din kæreste skal ringe til ham mellem besøgene. Måske bare en gang om ugen - for at vise interesse og for at signalere, at han interesserer sig for sønnen også når han ikke er hos jer. Det fine ved telefoner er også, at man er nødt til at tale sammen, når man taler i telefon. Det virker banalt, men bare et fem minutters opkald kan være flere ord, end man ellers får slået af med en fjortenårig på en hel eftermiddag. Det kan både være, at han spørger til, hvad sønnen laver, og at han fortæller, hvad der sker i hans eget liv (ellers bliver det hurtigt opfattet som en afhøring).

Løbende kontakt har også den fordel, at man ikke først skal gennem processen med at komme ind på hinanden på samme måde.

Endeligt vil jeg også støtte op om, at I selvfølgelig har masser af weekender, hvor der ikke sker for meget, men at I også blander det, når I laver noget. Nogle gange er det ting, sønnen vælger, men ind imellem må far også gerne træde i karakter og vælge ting, han gerne vil dele med sin søn. Hvis sønnen savner sin far, er det også om, at faren deler, hvem han er, med ham. Også selv om der er en automatreaktion fra sønnen om, at han ikke gider (og måske heller ikke bagefter giver udtryk for, at det har været sjovt).

Der er faktisk det modsatte af godt samarbejde med sønnens mor. Min kæreste finder sig i rigtig mange ting fra hendes side af for, at få lov til fortsat at have samvær. Hun har fuld forældremyndighed, så han kan ikke gøre så meget.

Men god ide med at min kæreste evt ringer en dag i ugen og spørg hvordan det står til Fordi det er netop som du skriver, som at skulle starte forfra hver anden weekend fordi det netop er så lang tid siden man har set sønnen.

Forældremyndighed og ret til samvær er to forskellige ting. I den alder, som din kærestes søn har vil hans egen mening være afgørende.

Jeg synes, at I gør jer mange gode tanker og gerne vil gøre det godt. Det er rart at læse om. Jeg tror på, at I kan gøre wekenderne bedre

Hun siger feks at min kæreste aldrig må have sin søn juleaften og han har ham maks en uge i sommerferien. Men det siger statsamtet ikke noget til fordi hun har fuld forældremyndighed. Min kæreste har fået at vide at fordi han har ham hver anden weekend og rent faktisk har ham en uge i sommerferien, så er der ikke mere at komme efter.
Vi har sagt til sønnen mange gange, at han Feks altid er velkommmen til at holde juleaften sammen med os (der er børn på hans alder til juleaften som han kommer godt ud af det med), men han har aldrig fået lov af moren. Tror hun er god til at få sønnen til at gøre hvad hun vil have, det er i hvert fald det indtryk jeg har fået.

Og tak for de sidste ord i dit indlæg

Ud fra noget af det du fortæller så tror jeg at din bonus teenager har allermest brug for at vide at han har en støtte i far og dig. Det kan godt lyde som om mor presser på for at han skal droppe ferier og helligdage (og måske også weekender) sammen med jer og det er et hårdt pres at ligge under for når man kun er 14 år.

Uanset hvilken forældremyndighed hun har så har barnet (over 10 år) altid en initiativret som betyder at satsamtet på barnets opfordring kan åbne sagen og ændre i samværet. Og selvfølgelig er der mere at komme efter, det er helt normalt at man f.eks. har en længere sommerferie + juleaften/nytårsaften hvert andet år som samværforældre. En uges ferie med sin søn på et helt år er meget, meget lidt.

Det er netop også derfor vi gør meget ud af at fortælle ham at han altid er velkommen, også selvom det ikke er "vores" weekend. Har også forslået ham at han kunne få en kammerat med ind til os, men det har moren også sat sig imod. Ingen af hans kammerater har mødt hans far.
Så det er meget op ad bakke.

Dog skal det sige at vi har ham hvert andet nytår, men julen er noget helt specielt og der må vi så ikke have ham ifølge hende.

[MCIS]

Ja det er lige det jeg faktisk ikke ved. Sønnen siger dog til sin mor, at han savner sin far, men om han rent faktisk kommer af ren pligt ved jeg ikke. Det har jeg dog selv tænkt meget over siden han kom i fredags. Fordi jeg synes nemlig eller ikke han skal tvinges herind, hvis han rent faktisk ikke har lyst. Så jeg tror måske lige vi skal have en snak med moren og høre hvordan hun egentlig tror sønnen har det med det hele.

Det vil jeg faktisk godt udfordre lidt. Samvær, uanset kvaliteten, betyder, at man har hinanden i sit liv. At man overhovedet omgås er en forudsætning for, at man har en relation, og at man kan arbejde på den relation, man har.

Som teenager havde jeg af mange grunde ikke lyst til at være hos min far hver anden weekend. Jeg trivedes ikke med skiftene, og vi kom ofte på kant med hinanden. At vi har et godt forhold til hinanden i dag tilskriver jeg, at mine forældre - særligt min mor - fastholdt, at jeg skulle. Hun insisterede også på, at jeg ringede til min far mellem besøgene for at høre, hvordan han havde det.

Det vil jeg faktisk foreslå. Hvis det ikke giver hårdknude med mor (og det lyder som om, der er godt samarbejde i forhold til at tale om hans trivsel), synes jeg, at din kæreste skal ringe til ham mellem besøgene. Måske bare en gang om ugen - for at vise interesse og for at signalere, at han interesserer sig for sønnen også når han ikke er hos jer. Det fine ved telefoner er også, at man er nødt til at tale sammen, når man taler i telefon. Det virker banalt, men bare et fem minutters opkald kan være flere ord, end man ellers får slået af med en fjortenårig på en hel eftermiddag. Det kan både være, at han spørger til, hvad sønnen laver, og at han fortæller, hvad der sker i hans eget liv (ellers bliver det hurtigt opfattet som en afhøring).

Løbende kontakt har også den fordel, at man ikke først skal gennem processen med at komme ind på hinanden på samme måde.

Endeligt vil jeg også støtte op om, at I selvfølgelig har masser af weekender, hvor der ikke sker for meget, men at I også blander det, når I laver noget. Nogle gange er det ting, sønnen vælger, men ind imellem må far også gerne træde i karakter og vælge ting, han gerne vil dele med sin søn. Hvis sønnen savner sin far, er det også om, at faren deler, hvem han er, med ham. Også selv om der er en automatreaktion fra sønnen om, at han ikke gider (og måske heller ikke bagefter giver udtryk for, at det har været sjovt).

Der er faktisk det modsatte af godt samarbejde med sønnens mor. Min kæreste finder sig i rigtig mange ting fra hendes side af for, at få lov til fortsat at have samvær. Hun har fuld forældremyndighed, så han kan ikke gøre så meget.

Men god ide med at min kæreste evt ringer en dag i ugen og spørg hvordan det står til Fordi det er netop som du skriver, som at skulle starte forfra hver anden weekend fordi det netop er så lang tid siden man har set sønnen.

Forældremyndighed og ret til samvær er to forskellige ting. I den alder, som din kærestes søn har vil hans egen mening være afgørende.

Jeg synes, at I gør jer mange gode tanker og gerne vil gøre det godt. Det er rart at læse om. Jeg tror på, at I kan gøre wekenderne bedre

Hun siger feks at min kæreste aldrig må have sin søn juleaften og han har ham maks en uge i sommerferien. Men det siger statsamtet ikke noget til fordi hun har fuld forældremyndighed. Min kæreste har fået at vide at fordi han har ham hver anden weekend og rent faktisk har ham en uge i sommerferien, så er der ikke mere at komme efter.
Vi har sagt til sønnen mange gange, at han Feks altid er velkommmen til at holde juleaften sammen med os (der er børn på hans alder til juleaften som han kommer godt ud af det med), men han har aldrig fået lov af moren. Tror hun er god til at få sønnen til at gøre hvad hun vil have, det er i hvert fald det indtryk jeg har fået.

Og tak for de sidste ord i dit indlæg

Mor løbet om hjørner med din kæreste. Og med sønnen. Og har sikkert gjort det i årevis.

Hvis sønnen ønsker mere samvær, så vil SF bakke ham op i det.

Jamen der er ingen tvivl om, at moren løber om hjørner med min kæreste, men hun er ikke helt rask i hovedet, og det har taget mange år bare at få den aftale på plads de har i dag.
Tror desuden hun er god til at manipulere sønnen til at få sin vilje, så hvis sønnen kom og sagde han gerne ville se sin far mere, så skulle hun nok få ham på andre tanker.

[MCIS]

Ja det er lige det jeg faktisk ikke ved. Sønnen siger dog til sin mor, at han savner sin far, men om han rent faktisk kommer af ren pligt ved jeg ikke. Det har jeg dog selv tænkt meget over siden han kom i fredags. Fordi jeg synes nemlig eller ikke han skal tvinges herind, hvis han rent faktisk ikke har lyst. Så jeg tror måske lige vi skal have en snak med moren og høre hvordan hun egentlig tror sønnen har det med det hele.

Det vil jeg faktisk godt udfordre lidt. Samvær, uanset kvaliteten, betyder, at man har hinanden i sit liv. At man overhovedet omgås er en forudsætning for, at man har en relation, og at man kan arbejde på den relation, man har.

Som teenager havde jeg af mange grunde ikke lyst til at være hos min far hver anden weekend. Jeg trivedes ikke med skiftene, og vi kom ofte på kant med hinanden. At vi har et godt forhold til hinanden i dag tilskriver jeg, at mine forældre - særligt min mor - fastholdt, at jeg skulle. Hun insisterede også på, at jeg ringede til min far mellem besøgene for at høre, hvordan han havde det.

Det vil jeg faktisk foreslå. Hvis det ikke giver hårdknude med mor (og det lyder som om, der er godt samarbejde i forhold til at tale om hans trivsel), synes jeg, at din kæreste skal ringe til ham mellem besøgene. Måske bare en gang om ugen - for at vise interesse og for at signalere, at han interesserer sig for sønnen også når han ikke er hos jer. Det fine ved telefoner er også, at man er nødt til at tale sammen, når man taler i telefon. Det virker banalt, men bare et fem minutters opkald kan være flere ord, end man ellers får slået af med en fjortenårig på en hel eftermiddag. Det kan både være, at han spørger til, hvad sønnen laver, og at han fortæller, hvad der sker i hans eget liv (ellers bliver det hurtigt opfattet som en afhøring).

Løbende kontakt har også den fordel, at man ikke først skal gennem processen med at komme ind på hinanden på samme måde.

Endeligt vil jeg også støtte op om, at I selvfølgelig har masser af weekender, hvor der ikke sker for meget, men at I også blander det, når I laver noget. Nogle gange er det ting, sønnen vælger, men ind imellem må far også gerne træde i karakter og vælge ting, han gerne vil dele med sin søn. Hvis sønnen savner sin far, er det også om, at faren deler, hvem han er, med ham. Også selv om der er en automatreaktion fra sønnen om, at han ikke gider (og måske heller ikke bagefter giver udtryk for, at det har været sjovt).

Der er faktisk det modsatte af godt samarbejde med sønnens mor. Min kæreste finder sig i rigtig mange ting fra hendes side af for, at få lov til fortsat at have samvær. Hun har fuld forældremyndighed, så han kan ikke gøre så meget.

Men god ide med at min kæreste evt ringer en dag i ugen og spørg hvordan det står til Fordi det er netop som du skriver, som at skulle starte forfra hver anden weekend fordi det netop er så lang tid siden man har set sønnen.

Forældremyndighed og ret til samvær er to forskellige ting. I den alder, som din kærestes søn har vil hans egen mening være afgørende.

Jeg synes, at I gør jer mange gode tanker og gerne vil gøre det godt. Det er rart at læse om. Jeg tror på, at I kan gøre wekenderne bedre

Hun siger feks at min kæreste aldrig må have sin søn juleaften og han har ham maks en uge i sommerferien. Men det siger statsamtet ikke noget til fordi hun har fuld forældremyndighed. Min kæreste har fået at vide at fordi han har ham hver anden weekend og rent faktisk har ham en uge i sommerferien, så er der ikke mere at komme efter.
Vi har sagt til sønnen mange gange, at han Feks altid er velkommmen til at holde juleaften sammen med os (der er børn på hans alder til juleaften som han kommer godt ud af det med), men han har aldrig fået lov af moren. Tror hun er god til at få sønnen til at gøre hvad hun vil have, det er i hvert fald det indtryk jeg har fået.

Og tak for de sidste ord i dit indlæg

Mor løbet om hjørner med din kæreste. Og med sønnen. Og har sikkert gjort det i årevis.

Hvis sønnen ønsker mere samvær, så vil SF bakke ham op i det.

Jamen der er ingen tvivl om, at moren løber om hjørner med min kæreste, men hun er ikke helt rask i hovedet, og det har taget mange år bare at få den aftale på plads de har i dag.
Tror desuden hun er god til at manipulere sønnen til at få sin vilje, så hvis sønnen kom og sagde han gerne ville se sin far mere, så skulle hun nok få ham på andre tanker.

Din kæreste skulle have sagt fra fra for år tilbage. Nu ændres det formentlig kun med sønnens ønske og det har du sikkert ret i, at mor forhindrer. Det er jo en klassiker.

Jep helt klassisk, men de gange han har stået imod, da har hun nægtet at udlevere drengen. Og det vil han ikke ud i igen.

[MCIS]

Ja det er lige det jeg faktisk ikke ved. Sønnen siger dog til sin mor, at han savner sin far, men om han rent faktisk kommer af ren pligt ved jeg ikke. Det har jeg dog selv tænkt meget over siden han kom i fredags. Fordi jeg synes nemlig eller ikke han skal tvinges herind, hvis han rent faktisk ikke har lyst. Så jeg tror måske lige vi skal have en snak med moren og høre hvordan hun egentlig tror sønnen har det med det hele.

Det vil jeg faktisk godt udfordre lidt. Samvær, uanset kvaliteten, betyder, at man har hinanden i sit liv. At man overhovedet omgås er en forudsætning for, at man har en relation, og at man kan arbejde på den relation, man har.

Som teenager havde jeg af mange grunde ikke lyst til at være hos min far hver anden weekend. Jeg trivedes ikke med skiftene, og vi kom ofte på kant med hinanden. At vi har et godt forhold til hinanden i dag tilskriver jeg, at mine forældre - særligt min mor - fastholdt, at jeg skulle. Hun insisterede også på, at jeg ringede til min far mellem besøgene for at høre, hvordan han havde det.

Det vil jeg faktisk foreslå. Hvis det ikke giver hårdknude med mor (og det lyder som om, der er godt samarbejde i forhold til at tale om hans trivsel), synes jeg, at din kæreste skal ringe til ham mellem besøgene. Måske bare en gang om ugen - for at vise interesse og for at signalere, at han interesserer sig for sønnen også når han ikke er hos jer. Det fine ved telefoner er også, at man er nødt til at tale sammen, når man taler i telefon. Det virker banalt, men bare et fem minutters opkald kan være flere ord, end man ellers får slået af med en fjortenårig på en hel eftermiddag. Det kan både være, at han spørger til, hvad sønnen laver, og at han fortæller, hvad der sker i hans eget liv (ellers bliver det hurtigt opfattet som en afhøring).

Løbende kontakt har også den fordel, at man ikke først skal gennem processen med at komme ind på hinanden på samme måde.

Endeligt vil jeg også støtte op om, at I selvfølgelig har masser af weekender, hvor der ikke sker for meget, men at I også blander det, når I laver noget. Nogle gange er det ting, sønnen vælger, men ind imellem må far også gerne træde i karakter og vælge ting, han gerne vil dele med sin søn. Hvis sønnen savner sin far, er det også om, at faren deler, hvem han er, med ham. Også selv om der er en automatreaktion fra sønnen om, at han ikke gider (og måske heller ikke bagefter giver udtryk for, at det har været sjovt).

Der er faktisk det modsatte af godt samarbejde med sønnens mor. Min kæreste finder sig i rigtig mange ting fra hendes side af for, at få lov til fortsat at have samvær. Hun har fuld forældremyndighed, så han kan ikke gøre så meget.

Men god ide med at min kæreste evt ringer en dag i ugen og spørg hvordan det står til Fordi det er netop som du skriver, som at skulle starte forfra hver anden weekend fordi det netop er så lang tid siden man har set sønnen.

Forældremyndighed og ret til samvær er to forskellige ting. I den alder, som din kærestes søn har vil hans egen mening være afgørende.

Jeg synes, at I gør jer mange gode tanker og gerne vil gøre det godt. Det er rart at læse om. Jeg tror på, at I kan gøre wekenderne bedre

Hun siger feks at min kæreste aldrig må have sin søn juleaften og han har ham maks en uge i sommerferien. Men det siger statsamtet ikke noget til fordi hun har fuld forældremyndighed. Min kæreste har fået at vide at fordi han har ham hver anden weekend og rent faktisk har ham en uge i sommerferien, så er der ikke mere at komme efter.
Vi har sagt til sønnen mange gange, at han Feks altid er velkommmen til at holde juleaften sammen med os (der er børn på hans alder til juleaften som han kommer godt ud af det med), men han har aldrig fået lov af moren. Tror hun er god til at få sønnen til at gøre hvad hun vil have, det er i hvert fald det indtryk jeg har fået.

Og tak for de sidste ord i dit indlæg

Mor løbet om hjørner med din kæreste. Og med sønnen. Og har sikkert gjort det i årevis.

Hvis sønnen ønsker mere samvær, så vil SF bakke ham op i det.

Jamen der er ingen tvivl om, at moren løber om hjørner med min kæreste, men hun er ikke helt rask i hovedet, og det har taget mange år bare at få den aftale på plads de har i dag.
Tror desuden hun er god til at manipulere sønnen til at få sin vilje, så hvis sønnen kom og sagde han gerne ville se sin far mere, så skulle hun nok få ham på andre tanker.

Din kæreste skulle have sagt fra fra for år tilbage. Nu ændres det formentlig kun med sønnens ønske og det har du sikkert ret i, at mor forhindrer. Det er jo en klassiker.

Jep helt klassisk, men de gange han har stået imod, da har hun nægtet at udlevere drengen. Og det vil han ikke ud i igen.

Så har han jo også selv givet moderen alle kort på hånden. Det er næppe at ændre på nu med mindre at drengen selv ønsker det og står fast på det.

Ja han har givet op, og det kan jeg fandeme godt forstå