Hvilken alder er nemmest?

[JoyNips]

Og som et eksempel på at min baby er nem, men at "det at have en baby" godt kan være hårdt alligevel, så ligger jeg lige nu i min seng med ørepropper i. Og jeg kan høre min dreng græde efter mig. Selvom han ligger og sover sødt inde i stuen hos min kæreste... Det er inde i mit hoved!
Min krop er totalt i alarmberedskab og klar til at springe op og servicere hans mindste behov. Hvilket er pænt træls når man har en baby, der larmer virkelig meget i søvne. Jeg er nødt til at sove med ørepropper for ikke at vågne ved hvert øf.
Tror fandme jeg har flere opvågninger end barnet hver nat...

Så gu' er det da hårdt at have baby. Også de nemme af slagsen.

[Undtagelsen]

Og som et eksempel på at min baby er nem, men at "det at have en baby" godt kan være hårdt alligevel, så ligger jeg lige nu i min seng med ørepropper i. Og jeg kan høre min dreng græde efter mig. Selvom han ligger og sover sødt inde i stuen hos min kæreste... Det er inde i mit hoved!
Min krop er totalt i alarmberedskab og klar til at springe op og servicere hans mindste behov. Hvilket er pænt træls når man har en baby, der larmer virkelig meget i søvne. Jeg er nødt til at sove med ørepropper for ikke at vågne ved hvert øf.
Tror fandme jeg har flere opvågninger end barnet hver nat...

Så gu' er det da hårdt at have baby. Også de nemme af slagsen.

Bare lige en erfaring fra en anden som også har sovet med ørepropper pga larmende baby.
En nat jeg havde glemt ørepropperne, fandt jeg ud af at jeg faktisk slappede bedre af uden dem.
Med ørepropperne i, anstrengte min krop sig på en eller anden måde for stadig at kunne høre baby, så jeg var konstant i alarmberedskab for ikke at overhøre en lyd - hvilket jo sådan set var meningen...

[JoyNips]

Og som et eksempel på at min baby er nem, men at "det at have en baby" godt kan være hårdt alligevel, så ligger jeg lige nu i min seng med ørepropper i. Og jeg kan høre min dreng græde efter mig. Selvom han ligger og sover sødt inde i stuen hos min kæreste... Det er inde i mit hoved!
Min krop er totalt i alarmberedskab og klar til at springe op og servicere hans mindste behov. Hvilket er pænt træls når man har en baby, der larmer virkelig meget i søvne. Jeg er nødt til at sove med ørepropper for ikke at vågne ved hvert øf.
Tror fandme jeg har flere opvågninger end barnet hver nat...

Så gu' er det da hårdt at have baby. Også de nemme af slagsen.

Bare lige en erfaring fra en anden som også har sovet med ørepropper pga larmende baby.
En nat jeg havde glemt ørepropperne, fandt jeg ud af at jeg faktisk slappede bedre af uden dem.
Med ørepropperne i, anstrengte min krop sig på en eller anden måde for stadig at kunne høre baby, så jeg var konstant i alarmberedskab for ikke at overhøre en lyd - hvilket jo sådan set var meningen...

Det er bestemt heller ikke planen at jeg skal sove med dem for evigt. Men lige nu er det nødvendigt, hvis jeg skal have mere end få timers søvn hver nat.

[Lilleluftballon]

Så af denne tråd kan man konkludere at det allerværste man kan gøre er at have en teenager, en 3/4 årig og så tænke "vi tager da liiige en 3'er"...

[Ficus]

Så af denne tråd kan man konkludere at det allerværste man kan gøre er at have en teenager, en 3/4 årig og så tænke "vi tager da liiige en 3'er"...

Ca. den konstellation min tante har.

- 20-årig med svær opmærksomhedsforstyrrelse, med derilhørende følgeting = mest teenageagtige menneske jeg nogensinde har oplevet. Pt. Igennem en slags selvstændighedsfase.
- 9-årig mega preteen, som har lært virkelig meget af den store Han er mega pige-fokuseret og hans "kæreste" går 2 klasser over ham. Han går vildt op i hvordan hans hår sidder og hvad mærker hans tøj er.
- Og så efternøleren, som fysisk er en lille en, pga noget ved fødslen, han sover stadig så dårligt som nogen af jeres 1-2 årige. Og om dagen kører han gennemført selvstændighedsshow og alle, specielt mor, er dååååmme, når man ikke må ting.

tror nogle gange at dagene derhjemme er lidt lange.

[ajnaM]

Og som et eksempel på at min baby er nem, men at "det at have en baby" godt kan være hårdt alligevel, så ligger jeg lige nu i min seng med ørepropper i. Og jeg kan høre min dreng græde efter mig. Selvom han ligger og sover sødt inde i stuen hos min kæreste... Det er inde i mit hoved!
Min krop er totalt i alarmberedskab og klar til at springe op og servicere hans mindste behov. Hvilket er pænt træls når man har en baby, der larmer virkelig meget i søvne. Jeg er nødt til at sove med ørepropper for ikke at vågne ved hvert øf.
Tror fandme jeg har flere opvågninger end barnet hver nat...

Så gu' er det da hårdt at have baby. Også de nemme af slagsen.

Bare lige en erfaring fra en anden som også har sovet med ørepropper pga larmende baby.
En nat jeg havde glemt ørepropperne, fandt jeg ud af at jeg faktisk slappede bedre af uden dem.
Med ørepropperne i, anstrengte min krop sig på en eller anden måde for stadig at kunne høre baby, så jeg var konstant i alarmberedskab for ikke at overhøre en lyd - hvilket jo sådan set var meningen...

Det er bestemt heller ikke planen at jeg skal sove med dem for evigt. Men lige nu er det nødvendigt, hvis jeg skal have mere end få timers søvn hver nat.

Jeg sover også med dem, når det er kærestens halvdel af natten med Herman. Det giver et eller andet rum, hvor man helt fysisk giver sig selv lov til bare at sove igennem det hele. Eller, sådan har jeg det i hvert fald med dem.

[ajnaM]

Så af denne tråd kan man konkludere at det allerværste man kan gøre er at have en teenager, en 3/4 årig og så tænke "vi tager da liiige en 3'er"...

Og så bliver det tvillinger.


Dem jeg kender med tvillinger er i øvrigt så afgjort dem, der har haft den værste fase. Hele tiden nærmest. Ej, jeg kender ikke nogen med tvillinger over 3, men småbørnstiden med tvillinger ser bestemt ikke særligt nem ud udefra.


Min skræmmehistorie nummer 1 er min kærestes kollega, der har to store børn og så blev gift igen - og så skulle de lige have én, og det fik de, og så skulle de lige have én mere, og så blev det tvillinger. At have 5 børn er seriøst mit værste mareridt.