Andre med høj intelligente børn?

[TomKah]

Jeg har fået testet mit barn. Hvis nogen læser på den gamle debat og finder indlæg af mig som skriver at det der med intelligensmåling er noget pjat, så er det ikke udtryk for dobbeltmoral, men desperation som fik mig til at lade ham teste.
Han har en ujævn profil, som også er det som gør at han har de vanskeligheder han nu har i skolen - men han er meget højt begavet.
Han bliver dog stadig set først i mange af de vanskeligheder han har - sanseintegration/lav muskeltonus (tror jeg det kaldes) og distræthed. Så ja, det er vel derfor at lærererne gerne vil have at han får en diagnose. Han opfører sig som en der har ADHD - men bare ikke hele tiden, og hans manglende opmærksomhed er konstant med mindre man giver ham nogle opgaver som udfordrer ham på en måde som han selv motiveres af. Så kan man virkelig se alle hans sanser skærpes og han koncentrerer sig - det er fuldstændig ligegyldigt for ham om han har siddet og arbejdet i ½ eller 2 timer forud for - det er ikke tiden som er afgørende.
Han har helt sikkert også autismetræk, men ingen af de der tiltag om tydelighed og planer ændrer noget for ham. Han kan også sagtens læse folk - han glemmer bare at gøre det. Og han har ekstremt god kontakt med folk hvis de møder ham hvor han er.

Jeg skal til møde med lærerteamet og AKT efter påske, men er virkelig meget i tvivl om hvad vi skal. Den psykolog vi talte med, sagde specialskole ville være det eneste rigtige for ham, men jeg synes det er vildt drastisk. Han er grundlæggende glad for at gå i skole og har 5-6 venner i klassen, som vælger ham til. Han er stadig i kanten af fællesskabet, og dem som ikke vælger ham til, synes helt sikkert at han er decideret sær.
Men hvilke tiltag kan man mon overhovedet gøre i en alm. klasse/skolekontekst for at udvikle ham - specielt hans selvværd.

[mulledit]

Jeg har fået testet mit barn. Hvis nogen læser på den gamle debat og finder indlæg af mig som skriver at det der med intelligensmåling er noget pjat, så er det ikke udtryk for dobbeltmoral, men desperation som fik mig til at lade ham teste.
Han har en ujævn profil, som også er det som gør at han har de vanskeligheder han nu har i skolen - men han er meget højt begavet.
Han bliver dog stadig set først i mange af de vanskeligheder han har - sanseintegration/lav muskeltonus (tror jeg det kaldes) og distræthed. Så ja, det er vel derfor at lærererne gerne vil have at han får en diagnose. Han opfører sig som en der har ADHD - men bare ikke hele tiden, og hans manglende opmærksomhed er konstant med mindre man giver ham nogle opgaver som udfordrer ham på en måde som han selv motiveres af. Så kan man virkelig se alle hans sanser skærpes og han koncentrerer sig - det er fuldstændig ligegyldigt for ham om han har siddet og arbejdet i ½ eller 2 timer forud for - det er ikke tiden som er afgørende.
Han har helt sikkert også autismetræk, men ingen af de der tiltag om tydelighed og planer ændrer noget for ham. Han kan også sagtens læse folk - han glemmer bare at gøre det. Og han har ekstremt god kontakt med folk hvis de møder ham hvor han er.

Jeg skal til møde med lærerteamet og AKT efter påske, men er virkelig meget i tvivl om hvad vi skal. Den psykolog vi talte med, sagde specialskole ville være det eneste rigtige for ham, men jeg synes det er vildt drastisk. Han er grundlæggende glad for at gå i skole og har 5-6 venner i klassen, som vælger ham til. Han er stadig i kanten af fællesskabet, og dem som ikke vælger ham til, synes helt sikkert at han er decideret sær.
Men hvilke tiltag kan man mon overhovedet gøre i en alm. klasse/skolekontekst for at udvikle ham - specielt hans selvværd.

Vi ønskede som udgangspunkt heller ikke at få ham testet, men der var bare ikke nogen anden udvej. Hvis man vil noget i det system, så skal de bare testes, desværre. Nu må vi så se hvad skolen kan, min frygt er at de ikke rigtig kan noget. Har snakket med to tidligere klassekammerater, hhv. dansklærer og skoleleder, de er ret sikre på at folkeskolen ikke kan rumme ham og at en alm. privat skole nok heller ikke kan Han skal nemlig rummes og mødes der hvor han er. Men for dælen jeg førler mig stadig svigtet og har ikke meget tillid tilbage til skolen og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Vi ville så gerne at det fungerede. Men folkeskolelærer er bare ikke uddannet, på nogen som helst måde, i høj intelligente børn. Ikke at vi ved 100% at han har en høj IQ, men hans hjerne arbejder ihvertfald anderledes end hans klassekammeraters. Det ender nok med at vi skal flytte ham og det har jeg det skidt med..

[TomKah]

Det du skriver her fortæller meget godt hvad der sker for tiden hos os. Han gider simpelthen ikke længere, nu har "musen fundet vej ned til osten" nok gange og så står han simpelthen af og jeg forstår det godt. Han gør jo ellers ikke noget væsen af sig, er høflig, god ved kammeraterne og er helt klart fagligt foran. Det er f.eks. ham der læser højt for de andre og snakker store naturfaglige ting, forklarer f.eks de andre om sorte huller og big bang osv. Men klasselæren vil have at han skal lave utallige af de der hjernedøde opgaver, hun vil ikke bygge mere på ham, før hun har set ham gøre det 100 gange åbenbart. Selv om jeg har forklaret at sådan nogen opgaver har han lavet i 3 år. Hun holder fast og snakker hele tiden om at han måske er umoden fordi han finder ind i sin egen bobbel og ikke gider lave de der møg kedelige opgaer igen og igen og igen.

Bøllen går i 0. klasse og med de udfordringer vi har allerede nu, så prøver vi ligesom at gøre noget nu, med håbet om at han ikke skal igennem en skolegang som både hans far og jeg har haft.

Jeg læste lige dette indlæg igen og vil lige kommentere det, fordi det viser hvor vildt stor forskel der er på børn også selvom vi sidder her og påstår at fællesnævneren er høj intelligens, så er den alligevel ikke ret fælles.
Min søn stiger af allerede inden han får lavet en mus til ost opgave fordi han simpelt hen ikke kan se formålet eller det interessante i det.
Så han bliver vel set lidt som en sinke på mange punkter fordi alt hvad han finder uden mening/kedeligt - det gør han mega mega langsomt.

Jeg tror min storebror var meget som din søn, han rykkede op i 2. Klasse halvvejs inde i første. Det er der fordele og ulemper ved, men for ham var der flest fordele. Fra 7. Klasse og frem kedede han sig meget og til gengæld havde han det ret svært i gymnasiet fordi det pludselig udfordrede ham.
Min egen skoletid var helt anderledes fordi jeg er overdrevent social og slet ikke gik op i det her med skolearbejdet. Jeg skøjtede let og elegant igennem og havde en fest. Jeg lærte ikke en dyt.
Jeg skiftede til privatskole efter 6. Og skulle kæmpe hårdt for at følge med de første 6 måneder. Men derefter var det let nok og vi blev rigtigt undervisningsdifferentieret, så min gymnasietid var nem for mig (fagligt, jeg var så meget syg og fraværende halvdelen af 2 g, og kæmpede med følgerne i 3., så det er et lidt ualmindeligt forløb).


Min mand kommer fra en helt anden type familie. Min familie har altid vidst at vi var højt begavede og hvilet i det, men min mand kommer fra en rigtig arbejderfamilie som var uskolede. Han fandt først sent ud af at han var højt begavet. Til gengæld er han nok den som har den højeste rene IQ. Han har levet en ret afsondret skoletid hvor han har været den stille dreng ovre i hjørnet, som ikke rigtig havde nogen venner. Men da han ikke gør meget væsen af sig, så var der heller ingen som så det som et problem.

Tre meget forskellige historier, hvor vi faktisk alle tre er endt samme sted (som specialister i ingeniørvirksomheder). Jeg ved sgu ikke hvordan man griber det an. Jeg har altid tænkt at man bare skal overleve folkeskolen for at komme derhen hvor man kan blive anerkendt for det man kan. desværre kan min søn ikke overleve folkeskolen som det er i dag. Han kan heller ikke rykke en klasse op - det er for sent og han er ikke moden nok til det. Men det kunne være en mulighed for din tænker jeg.

[mulledit]

Det du skriver her fortæller meget godt hvad der sker for tiden hos os. Han gider simpelthen ikke længere, nu har "musen fundet vej ned til osten" nok gange og så står han simpelthen af og jeg forstår det godt. Han gør jo ellers ikke noget væsen af sig, er høflig, god ved kammeraterne og er helt klart fagligt foran. Det er f.eks. ham der læser højt for de andre og snakker store naturfaglige ting, forklarer f.eks de andre om sorte huller og big bang osv. Men klasselæren vil have at han skal lave utallige af de der hjernedøde opgaver, hun vil ikke bygge mere på ham, før hun har set ham gøre det 100 gange åbenbart. Selv om jeg har forklaret at sådan nogen opgaver har han lavet i 3 år. Hun holder fast og snakker hele tiden om at han måske er umoden fordi han finder ind i sin egen bobbel og ikke gider lave de der møg kedelige opgaer igen og igen og igen.

Bøllen går i 0. klasse og med de udfordringer vi har allerede nu, så prøver vi ligesom at gøre noget nu, med håbet om at han ikke skal igennem en skolegang som både hans far og jeg har haft.

Jeg læste lige dette indlæg igen og vil lige kommentere det, fordi det viser hvor vildt stor forskel der er på børn også selvom vi sidder her og påstår at fællesnævneren er høj intelligens, så er den alligevel ikke ret fælles.
Min søn stiger af allerede inden han får lavet en mus til ost opgave fordi han simpelt hen ikke kan se formålet eller det interessante i det.
Så han bliver vel set lidt som en sinke på mange punkter fordi alt hvad han finder uden mening/kedeligt - det gør han mega mega langsomt.

Jeg tror min storebror var meget som din søn, han rykkede op i 2. Klasse halvvejs inde i første. Det er der fordele og ulemper ved, men for ham var der flest fordele. Fra 7. Klasse og frem kedede han sig meget og til gengæld havde han det ret svært i gymnasiet fordi det pludselig udfordrede ham.
Min egen skoletid var helt anderledes fordi jeg er overdrevent social og slet ikke gik op i det her med skolearbejdet. Jeg skøjtede let og elegant igennem og havde en fest. Jeg lærte ikke en dyt.
Jeg skiftede til privatskole efter 6. Og skulle kæmpe hårdt for at følge med de første 6 måneder. Men derefter var det let nok og vi blev rigtigt undervisningsdifferentieret, så min gymnasietid var nem for mig (fagligt, jeg var så meget syg og fraværende halvdelen af 2 g, og kæmpede med følgerne i 3., så det er et lidt ualmindeligt forløb).


Min mand kommer fra en helt anden type familie. Min familie har altid vidst at vi var højt begavede og hvilet i det, men min mand kommer fra en rigtig arbejderfamilie som var uskolede. Han fandt først sent ud af at han var højt begavet. Til gengæld er han nok den som har den højeste rene IQ. Han har levet en ret afsondret skoletid hvor han har været den stille dreng ovre i hjørnet, som ikke rigtig havde nogen venner. Men da han ikke gør meget væsen af sig, så var der heller ingen som så det som et problem.

Tre meget forskellige historier, hvor vi faktisk alle tre er endt samme sted (som specialister i ingeniørvirksomheder). Jeg ved sgu ikke hvordan man griber det an. Jeg har altid tænkt at man bare skal overleve folkeskolen for at komme derhen hvor man kan blive anerkendt for det man kan. desværre kan min søn ikke overleve folkeskolen som det er i dag. Han kan heller ikke rykke en klasse op - det er for sent og han er ikke moden nok til det. Men det kunne være en mulighed for din tænker jeg.

Det fremhævede er netop vores problem, læren frygtede at han kom bagud fagligt fordi han ikke lavede noget i timerne. Hun var sikker på at han simpelthen ikke kunne finde ud af det Fra sommerferien til december, havde han lavet sin månedsmappe 1 uge inde i måneden og så fik han bare flere opgaver af samme slags, han gider simpelthen ikke. Han bliver ikke udfordret og han røvkeder sig.

Både min mand og jeg er skøjtet gennem både skolen og gym, har aldrig lavet lektier og tog kun i skole for at møde kammeraterne

[TomKah]

Et eller andet sted tænker jeg jo at det er positivt - at tage i skole for at være sammen med venner men ikke behøve anstrenge sig.
Hvis jeres skolegang har været positiv, hvorfor ønsker du så ikke det samme for din søn?

Jeg har også et yngre barn som går i 1 klasse og bare skøjter igennem det hele og fokuserer på det sociale. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun også er højt begavet, men det er ikke noget problem fordi hun finder sin lykke et andet sted.

faktisk er det eneste ønske jeg har for mine børn at de skal komme ud af skolen med selvværdet i behold. Det er der min søns mistrivsel virkelig ses. Hans selvværd er tæt på ikke eksisterende, mens min datter bare hviler i sig selv.

[mulledit]

Et eller andet sted tænker jeg jo at det er positivt - at tage i skole for at være sammen med venner men ikke behøve anstrenge sig.
Hvis jeres skolegang har været positiv, hvorfor ønsker du så ikke det samme for din søn?

Jeg har også et yngre barn som går i 1 klasse og bare skøjter igennem det hele og fokuserer på det sociale. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun også er højt begavet, men det er ikke noget problem fordi hun finder sin lykke et andet sted.

faktisk er det eneste ønske jeg har for mine børn at de skal komme ud af skolen med selvværdet i behold. Det er der min søns mistrivsel virkelig ses. Hans selvværd er tæt på ikke eksisterende, mens min datter bare hviler i sig selv.

Jeg ønsker netop en positiv skolegang for min søn, det er det aller vigtigste. MEN pt. får han skæld ud konstant, fordi han ikke lever noget, vi kaldes til møder, fordi han ikke laver noget. De andre børn trækker sig - siger de, fordi han gider ikke sidde og bygge med træklodser, spille fodbold osv.

Vores søns selvværd er bestemt ikke godt, han er meget selvkritisk og tør ikke prøve noget nyt, det ligemeget om det er nyt mad, nyt spil, ny bog osv.

Vi vil gerne gøre noget NU, førend det bliver meget for ham.

[TomKah]

Et eller andet sted tænker jeg jo at det er positivt - at tage i skole for at være sammen med venner men ikke behøve anstrenge sig.
Hvis jeres skolegang har været positiv, hvorfor ønsker du så ikke det samme for din søn?

Jeg har også et yngre barn som går i 1 klasse og bare skøjter igennem det hele og fokuserer på det sociale. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun også er højt begavet, men det er ikke noget problem fordi hun finder sin lykke et andet sted.

faktisk er det eneste ønske jeg har for mine børn at de skal komme ud af skolen med selvværdet i behold. Det er der min søns mistrivsel virkelig ses. Hans selvværd er tæt på ikke eksisterende, mens min datter bare hviler i sig selv.

Jeg ønsker netop en positiv skolegang for min søn, det er det aller vigtigste. MEN pt. får han skæld ud konstant, fordi han ikke lever noget, vi kaldes til møder, fordi han ikke laver noget. De andre børn trækker sig - siger de, fordi han gider ikke sidde og bygge med træklodser, spille fodbold osv.

Vores søns selvværd er bestemt ikke godt, han er meget selvkritisk og tør ikke prøve noget nyt, det ligemeget om det er nyt mad, nyt spil, ny bog osv.

Vi vil gerne gøre noget NU, førend det bliver meget for ham.

Det forstår jeg sagtens - sådan er vores situation også.
Men du skrev bare et andet sted at du ikke ønskede samme skolegang for din søn som I havde. Jeg ønsker netop samme skolegang for min søn som jeg havde, og jeg føler det er fokus på læringsstile, kvantitet (lange skoledage) og totalt ustrukturerede timer/overgange som ødelægger det for ham. Noget som burde kunne håndteres, men som bare ikke kan åbenbart.

[mulledit]

Et eller andet sted tænker jeg jo at det er positivt - at tage i skole for at være sammen med venner men ikke behøve anstrenge sig.
Hvis jeres skolegang har været positiv, hvorfor ønsker du så ikke det samme for din søn?

Jeg har også et yngre barn som går i 1 klasse og bare skøjter igennem det hele og fokuserer på det sociale. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at hun også er højt begavet, men det er ikke noget problem fordi hun finder sin lykke et andet sted.

faktisk er det eneste ønske jeg har for mine børn at de skal komme ud af skolen med selvværdet i behold. Det er der min søns mistrivsel virkelig ses. Hans selvværd er tæt på ikke eksisterende, mens min datter bare hviler i sig selv.

Jeg ønsker netop en positiv skolegang for min søn, det er det aller vigtigste. MEN pt. får han skæld ud konstant, fordi han ikke lever noget, vi kaldes til møder, fordi han ikke laver noget. De andre børn trækker sig - siger de, fordi han gider ikke sidde og bygge med træklodser, spille fodbold osv.

Vores søns selvværd er bestemt ikke godt, han er meget selvkritisk og tør ikke prøve noget nyt, det ligemeget om det er nyt mad, nyt spil, ny bog osv.

Vi vil gerne gøre noget NU, førend det bliver meget for ham.

Det forstår jeg sagtens - sådan er vores situation også.
Men du skrev bare et andet sted at du ikke ønskede samme skolegang for din søn som I havde. Jeg ønsker netop samme skolegang for min søn som jeg havde, og jeg føler det er fokus på læringsstile, kvantitet (lange skoledage) og totalt ustrukturerede timer/overgange som ødelægger det for ham. Noget som burde kunne håndteres, men som bare ikke kan åbenbart.

I store træk, men jeg flyttede skole - for sent og har nogle grimme oplevelser med lærer i bagagen, den del vil jeg gerne skåne ham for. Han behøver heller ikke den del med at kede sig og få skæld ud. Men mht. til det sociale, så ja for pokker.

Han skulle helst, glæde sig eller i det mindste være ok med at gå i skole hver dag, det er mit mål. Så er jeg ellers ligeglad med karakterer osv. Bare han kan lide det han skal hver dag.

[mulledit]

Onsdag skal manden (jeg har et andet møde) til møde på skolen ang. en udtalelse om Bøllen, jeg går ud fra at det er en udtalelse til skole psyk. og det så herfra skal besluttes hvad der så skal ske.

Systemet virker tungt.

Jeg har dd. ringet til nogle privat skoler og vi skal til møder i næste uge. Jeg føler godt nok at processen, især samarbejdet med skolen er meget tungt og jeg tuder alt for meget. Det er en hård kamp og vi skal godt nok klø på.

Talte med en familie behandler som vi havde fået et tlf. nr på. Hun havde så opfattet, på det det forum-møde, at vi havde problemer med i hjemmet, men at Bøllen reagere voldsomt!!!! Øh, nej, han er den roligste dreng i verden. Jeg snakkede lidt med hende omkring hvad hun ellers kunne hjælpe med og at klasselæren havde, overfor mig, nævnt at der var begyndende sociale problemer, at han hellere leger selv, eks. når de andre bygger klodser. Han har jo aldrig været en legetøjsdreng, han har aldrig leget rollelege og han har altid været vellidt, kunne jeg fortælle. Hendes løsnings forslag var alligevel at vi satte os ud og lavede sandkager med ham, så han ligesom lærte de her lege. Mit respons var at det jo ikke er fordi han ikke kan, han er bare forbi det og om jeg så lavede sandkager med han fra nu af og til juleaften, det bliver han jo ikke dummere af.

Skolens og resten af systemet, deres løsning er hele tiden at han skal tilpasse sig, ikke noget med at tage fat om roden. Det er rystende. Jeg føler mig så magtesløs.

Regner med at vi i næste uge får lidt mere om hvad den nuværende skole kan tilbyde og hvad privat skolerne kan tilbyde. Håber vi bliver en del klogere.

[mulledit]

Udtalelsen, med vores 5 siders bilag og egen udtalelse om Bøllen bliver i dag afleveret til skolen. Så ligger den klar på skole psyk. bord, når denne kommer retur fra ferie.

Bøllen er nu optaget i Gifted Children.

[FruKuk]

Håber, at han snart får den rigtige undervisning/tilgang

[mulledit]

Håber, at han snart får den rigtige undervisning/tilgang

Tak. Det håber vi også. Vi har ikke hørt noget som helst fra skolen. Det er altså et tosset system.

[mulledit]

Vi skulle ha hørt fra skolen i sidste uge, men vi har intet hørt ikke så meget som et pip.

Vi har taget beslutningen om at han skal flytte skole, jeg glæder mig bestemt ikke til at han skal have det at vide, han hade skift - i en hver form. Åhh... men det er det bedste for ham på længere sigt.

[mulledit]

Vi har stadig intet hørt.

[FruKuk]

Vi har stadig intet hørt.

Øv:( Har I fundet en skole med særlig viden om børn med høj intelligens?