Input til at tage denne snak i børnehøjde

[AlmostFamous35]

Jeg har en søn på 5 år. Hans far og jeg gik fra hinanden for snart 3 år siden. Min ekskæreste har mødt en ny kæreste, og de har fået fælles bolig og flytter snart sammen.

I dén proces skal min søn rykke fra at sove i sin egen seng i fars soveværelse til at sove i sit eget værelse. Dette dels pga. pladsmangel (far bor i en 2-værelses), dels pga. at vi praktiserede samsovning fra han var lille; det har gjort ham tryg.

Hos mig sover han også i egen seng i mit soveværelse. Ikke pga. pladsmangel, da han har eget, fint værelse. Men fordi vi som sagt altid har sovet sådan, plus det er super hyggeligt (og nemt!) at han sover hos mig:)

Hans far er så småt begyndt at tale med ham om, at når de får den nye lejlighed, så får han sit eget værelse. Og at han skal til at sove dér. Han virker ikke til at blive ked af dette, men bringer jævnligt op overfor mig eller hans mormor (som er meget involveret i hans liv), at han skal sove på sit eget værelse "fordi far og fars kæreste skal sove sammen". Han nævner intet overfor far.

Jeg har virkelig svært ved at svare ham, når han bringer emnet op. Normalt er jeg super god til at finde en god forklaring, der er på hans niveau og får ham til at føle sig vigtig/hørt/rolig. Men lige hér er jeg ret farvet af min egen tid som skilsmissebarn. Og jeg vil meget nødig projicere mine egne følelser fra dengang over på min søn. Jeg oplevede nemlig det samme og følte mig i dén grad fravalgt/smidt ud/andenrangs. Følelser, jeg har sloges med indtil op i mine teenageår og som faktisk først efter jeg selv er blevet mor, er kommet helt i ro. Ikke kun pga. det med at "ryge ud fra smørhullet pga fars nye kæreste, min far har formået at skabe en perlerække af situationer, hvor jeg blev konfronteret med at være andetvalg/andenrangs.

Men ift. min søn er jeg stuck lige nu. Jeg ANER ikke hvad jeg skal svare ham. Kan jo ikke svare noget, hvor jeg på nogen måde indikerer, at det er forkert, hvad far og hans kæreste har besluttet. For det er jo helt fair og normalt. Og på et tidspunkt skal han også hos mig på eget værelse, det er bare ikke lige i den umiddelbare fremtid.

Er der nogen af jer, der har gode input eller forslag til, hvad jeg svarer, når han bringer emnet op?

[Undtagelsen]

Stiller han decideret spørgsmål til det? Synes ikke jeg kan læse det i dit indlæg.
Umiddelbart synes jeg at far virker til at håndtere det fint ved at involvere ham på forhånd og på den måde forberede ham.

Hvis din søn bare snakker almindeligt om det hjemme ved jer, ville jeg nok bare følge ham og sludre med om at det bliver spændende med nyt værelse osv.

[Rapfisk]

Umiddelbart lyder det som om, at hans far gør det fint med at introducere konceptet for ham, og jeg tror ikke, han har brug for yderligere forklaring. Han har bare brug for en positiv reaktion fra dig ala "nå, så skal du indrette dit værelse" eller "så kan alle dine ting bo inde på værelset" eller noget andet, der sætter idéen i et positivt lys og hjælper ham til at forestille sig, hvordan det er at have sit eget værelse.

Er der også en del af dig, det har det svært med idéen, fordi han ikke har sit eget værelse hos dig, eller omvendt fordi du synes, at han stadig har gavn af samsovning? Eller er det udelukkende dine oplevelser som barn, der farver, tror du?

[Sangius]

Jeg ville bare svare, at de gerne ville prøve sove alene. Og så ellers fokusere mere på det han skal - måske snakke om værelset, hvad han kunne tænke sig derinde. Måske en ny jeg-er-stor-og-skal-sove-alene-bamse.

Tror du det overhoved er et problem for ham? Det er vigtigt at han ikke kan mærke på dig, at du måske ikke har det godt med det.

[Luffegås]

Jeg synes også det faren gør er fornuftigt Og klart at det bare skal vendes positivt til at han jo også er en stor dreng der godt kan sove alene. At sove alene er jo det voksne gør, og det er da kun okay i en alder af 5 at lære dette Men at man altid gerne må komme ind hvis man har mareridt og drømmer noget uhyggeligt. Måske I selv skulle til at se på det hos jer? Nok ikke lige med det samme, men så måske i forbindelse med skolestart hos dig, så han forstår overgangen om at når man går i skole kan man godt selv sove alene, så har han vænnet sig til det hos sin far.

[Undtagelsen]

Jeg synes også det faren gør er fornuftigt Og klart at det bare skal vendes positivt til at han jo også er en stor dreng der godt kan sove alene. At sove alene er jo det voksne gør, og det er da kun okay i en alder af 5 at lære dette Men at man altid gerne må komme ind hvis man har mareridt og drømmer noget uhyggeligt. Måske I selv skulle til at se på det hos jer? Nok ikke lige med det samme, men så måske i forbindelse med skolestart hos dig, så han forstår overgangen om at når man går i skole kan man godt selv sove alene, så har han vænnet sig til det hos sin far.

Bare lige en bemærkning; de voksne sover jo netop ikke alene, så det vil ikke være et gangbart argument.

[JoyNips]

Men har han behov for en snak om det? Når nu du beskriver at han ikke virker ked af det?
Ellers ville jeg bare smalltalke om det a la "ja, så får du rigtig meget plads til dit legetøj" eller lignende.

[Luffegås]

Jeg synes også det faren gør er fornuftigt Og klart at det bare skal vendes positivt til at han jo også er en stor dreng der godt kan sove alene. At sove alene er jo det voksne gør, og det er da kun okay i en alder af 5 at lære dette Men at man altid gerne må komme ind hvis man har mareridt og drømmer noget uhyggeligt. Måske I selv skulle til at se på det hos jer? Nok ikke lige med det samme, men så måske i forbindelse med skolestart hos dig, så han forstår overgangen om at når man går i skole kan man godt selv sove alene, så har han vænnet sig til det hos sin far.

Bare lige en bemærkning; de voksne sover jo netop ikke alene, så det vil ikke være et gangbart argument.

Et barn på 5 forstår godt at voksne menes som en enhed, og at voksne´sover uden børn, selvfølgelig sammen, men også alene.

[AlmostFamous35]

Stiller han decideret spørgsmål til det? Synes ikke jeg kan læse det i dit indlæg.
Umiddelbart synes jeg at far virker til at håndtere det fint ved at involvere ham på forhånd og på den måde forberede ham.

Hvis din søn bare snakker almindeligt om det hjemme ved jer, ville jeg nok bare følge ham og sludre med om at det bliver spændende med nyt værelse osv.

Nej, ikke pt. Det føles bare sådan for mig. Krydret med, at jeg jo kan mærke, mine egne, gamle følelser titter frem. Og dét ønsker jeg ikke, for han skal ikke farves af mine gamle, dårlige oplevelser. Hans far er HELT anderledes god til at favne ham i de ting, han "forandrer i hans liv".

Og er helt enig i, at far håndterer det rigtig godt. Det var mere input til, hvordan jeg svarer når det bliver nævnt. Det føles ulig mig at køre med på "ja, det bliver så spændende, så er du en stor dreng blabla"

[AlmostFamous35]

Umiddelbart lyder det som om, at hans far gør det fint med at introducere konceptet for ham, og jeg tror ikke, han har brug for yderligere forklaring. Han har bare brug for en positiv reaktion fra dig ala "nå, så skal du indrette dit værelse" eller "så kan alle dine ting bo inde på værelset" eller noget andet, der sætter idéen i et positivt lys og hjælper ham til at forestille sig, hvordan det er at have sit eget værelse.

Er der også en del af dig, det har det svært med idéen, fordi han ikke har sit eget værelse hos dig, eller omvendt fordi du synes, at han stadig har gavn af samsovning? Eller er det udelukkende dine oplevelser som barn, der farver, tror du?

Han har eget værelse hos mig:) Han sover der bare ikke. Det med samsovning er dels for hans skyld, dels for min. Og for nemheds skyld. Han ville sagtens kunne sove på eget værelse hos mig også, og så bare komme ind, hvis han har mareridt eller andet. Lige pt. ønsker jeg bare ikke at lave om på det.

Men FØLELSEN, der blokerer mig, når han bringer det op, er klart mine egne, gamle. Og en frygt for, at han nævner det FORDI der er noget i ham, der føler sig fravalgt/smidt ud af soveværelset etc. Og så har jeg rigtig svært ved at komme med "ja, det bliver da bare rigtig spændende skat". Frygter, at jeg negligerer hans følelser ved evt. at føle sig valgt fra.

[AlmostFamous35]

Jeg ville bare svare, at de gerne ville prøve sove alene. Og så ellers fokusere mere på det han skal - måske snakke om værelset, hvad han kunne tænke sig derinde. Måske en ny jeg-er-stor-og-skal-sove-alene-bamse.

Tror du det overhoved er et problem for ham? Det er vigtigt at han ikke kan mærke på dig, at du måske ikke har det godt med det.

Jeg kan ikke helt finde ud af det. Umiddelbart virker det ikke til at være et problem for ham. Men som jeg netop svarede Rapfisk, så frygter jeg, at der ligger en lille følelse dybt nede et sted. Og den vil jeg helst ikke drukne i "ja det bliver så spændende". Men det er jo et dilemma, for som du også skriver, skal han ikke mærke, jeg har det lidt sært med situationen. Uagtet at det er pga. egne erfaringer.

[AlmostFamous35]

Jeg synes også det faren gør er fornuftigt Og klart at det bare skal vendes positivt til at han jo også er en stor dreng der godt kan sove alene. At sove alene er jo det voksne gør, og det er da kun okay i en alder af 5 at lære dette Men at man altid gerne må komme ind hvis man har mareridt og drømmer noget uhyggeligt. Måske I selv skulle til at se på det hos jer? Nok ikke lige med det samme, men så måske i forbindelse med skolestart hos dig, så han forstår overgangen om at når man går i skole kan man godt selv sove alene, så har han vænnet sig til det hos sin far.

Bare lige en bemærkning; de voksne sover jo netop ikke alene, så det vil ikke være et gangbart argument.

Et barn på 5 forstår godt at voksne menes som en enhed, og at voksne´sover uden børn, selvfølgelig sammen, men også alene.

Nu kan man aldrig nogensinde generalisere omkring børn. Eller mennesker for den sags skyld. Min søn har pt. mest sammenligningsgrundlag blandt børn, der sover sammen med voksne. Det er det, han ser hos mig, hos sin far (lidt endnu), hos min kæreste (hvor min bonussøn også stadig sover i soveværelset) Så argumentet med "hvad voksne gør", den duer ikke rigtigt i vores tilfælde.

I øvrigt ville det i mine øjne også være hyklerisk at argumentere med, at voksne er "en enhed". For faktum er, at de voksne får lov at nyde trygheden og hyggen ved at sove sammen. Mens barnet ville ligge alene. For de voksne ER to, der sover sammen. Barnet sover alene.

[godtnavn]

Spørg ind til det? Spørg "glæder du dig til det?" eller lignende spørgsmål, så vil du meget hurtigt finde ud af om der er nogle følelser han har behov for at snakke om eller om det hele bare er godt Men husk at spørg igen når ordningen er trådt i kraft, for det er ikke sikkert at det bliver som han tror, han har jo aldrig prøvet det før og det kan både blive værre og bedre end han forventer.

[Luffegås]

Helt ærligt, tror jeg du overtænker det vildt meget, men det er et af disse tidspunkter man skal kunne snakke med sin eks, og finde frem til handleplanen for det. Hvad giver de ham selv af forklaringer og des lige, bare så det hele hænger sammen, og I alle har en form for enighed om sønnens opdragelse hvad angår at sove alene og selv at blive stor.